En Usømmelighed i Kirken. (Efterskrift til Politivennen)

Indsenderen bivaanede i Søndags Gudstjenesten i Garnisonskirken. Under Afsyngelsen af den anden Psalme og under endeel af Prædiken, synes det at være Skik, eller snarere en Uskik, fordi den baade er yderst forstyrrende, ogsaa formeentlig høist anstødelig for ei at sige uanstændig, at Chordrengene gaae omkring fra den ene Stol til ben anden for at indsamle Bidrag til forskjellige velædige Øiemed. Kunde man ikke istedet indføre den samme Skik som bruges i den engelske og skotske Kirke, hvor deslige Gaver indsamles i Vestibulen paa to aabne Bækkener som ere henstillede paa lave smaa Borde eller runde Stole, een paa hver Side af Indgangen til Kitlen, hver altid to af Menighedens Ældste ere tilstede. - Disse deponere de saaledes samlede Penge efterat Gudstjenesten er begyndt (da Kirkens Døre tillukkes) i Kirkens Fond til Fordeling ifølge Administrationens Bestemmelser. Ved Collectioner for bestemte Øiemed er dette tilkjendegivet, ved paa Væggen lige over hvert Bækken ophængte Tavler. - Ved at tale med Flere om denne Sag forstaaer jeg at samtlige Kjøbenhavns Geistlige allerede for Aar og Dag siden ere indgaaede med et Andragende til Vedkommende, om at faae denne Uskik afhjulpet cg det er virkeligen mærkværdigt, at man har viist Sagen saa liden Opmærksomhed, at hiint Andragende et engang har været anseet værdig til et Svar. Det forekommer mig derfor at Menighederne burde tage sig af Sagen og ved aabenbar at lægge den almindelige Misbilligelse for Dagen som virkeligen synes at være tilstede derved virke til en Reform i den antydede Retning.

En i Skotland bosat Dansk.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 25. oktober 1855. 2. udgave).

Marked i Kolding. (Efterskrift til Politivennen)

Fra Kolding skrives under 44. ds.: I Mandags og i Tirsdags afholdtes vort sædvanlige Mikkelsmarked. Markedet var egenlig i Tirsdags, men ved Mikkelsmarkedet er det Ejendommelige, at man Dagen iforveien ikke alene "reiser Telte", men ogsaa "leier Folk". "Folkemarkedet" har vel, som vi ifjor bemærkede, tabt en Sel af sin Betydning, siden Skiftetiden er bleven forandret, men vi ere næsten mere tilbøielige til at tro, ar der efterhaanden maaske kan opnaa noger af det gamle Renome. Priserne vare vel noget forskjellige; imidlertid forlangte "en meget fix Fyr" c. 400 Rd., og en "stor Knøs" 40-50 Rd.; de øvrige Priser varierede derimellem. -Hvad selve »Markeder angaaer, da lod det ikke til, at de Handlende gjorde synderlig brillante Affærer; men det forekom os heller ikke, at Markedet i det Hele taget var videre godt assorteret, undtagen med hvad man egenlig kalder "Markedskram". Forøvrigt er det en Selvfølge, at jo mere Byens Handlende gjøre sig Umage for at tilfredsstille Tidens Krav, baade med Hensyn til Varer og Pris, desto mere ville Markederne tabe i Betydning, naar man holder Tilfældighederne udenfor Betragtningen. - Skjøndt det regnede en stor Del af Eftermiddagen, var dog en stor Masse Mennesker strømmet til Byen, men naar Talen er om Fortjenesten, saa tro vi, naar vi undtage Manufakturhandlerne, at Dandsebod-Værterne havde forholdsvis størst Fordel, da Frekvensen der syntes meget stor. Da Kolding ikke har, og efter alle Symptomer at dømme heller ikke faaer nogen anden Sparekasse, eftersom Ingen tager sig af Sagen, skulle vel Dandseboderne gjælde som saadanne! Som noget Ualmindeligt og maaske Sjældent skulle vi dog anføre, at om Aftenen blev rekvireret idetmindste 24 Vogne paa Posthuset til at befodre de "gentile" Tjenestefolk og "Efternølerne" hjem! et Tidens Tegn: Herskab i egen Ekvipage og Tjener i "Extra" kjøre omkap. - Hvad Heste- og Kvægmarkedet angaaer, da var Handelen i del Hele taget træven, og Omsætningen var ikke af Betydenhed; gode Heste betaltes med 300 Rd. Parret, Slagtekøer med 40, 50 til 60 Rd. Stkt. og Kalvekøer med 60, 70 til 80 Rd. Stykket.

(Ribe Stifts-Tidende 16. oktober 1855)

Schnellpost. (Efterskrift til Politivennen)

Aalborg, den 11te October. 

Først Kl. 12 kom omsider Sydposten hertil, der er afgaaet fra Flensborg iforgaars Efterm. Kl. 3 og altsaa til de 49 Miil har brugt 45 Timer. Det kaldes Diligence- eller "Schnellpost". Men Veiene ere jo nu alt begyndte at opblødes og forsinke selvfølgeligt Befordringen, og fra Hobro herop er der jo endnu ringe Udsigt til at komme paa en ordentlig farbar Vei. Vi skulle derfor langtfra ville bebreide Postvæsenet, hvad der er uskyldigt i; men hvad vi bebreide Postvæsenet, tilmed under de saa sinkende Vejforhold, er at det bidrager selv uforanderligt til at sinke Postgangen, og det det vigtigste Postløb, fra Hamborg opad hele Jylland, ved det uforsvarlige og ubegrundede Postophold i HadersIev. Vi have allerede oftere, alt i forrige Vintre gjentagne Gange, paaviist og paatalt det; men det er jo Alt forgjæves. Jylland er kommet saa smukt igang med at skulle krybe Vintere igjennem før det tør naae paatrængende Post- og Postcombinarions-Forbedringer, om deres Savn end er nok saa indlysende og det kun kan være forbundet med en Smule Forretningsroutine, hurtigt at faae dem afhjulpne. Saaledes er det netop med hele den udenlandsk-jydske Posts utilbørlige Sinkelse i Haderslev. Har man nogensinde paa Routen til Kjøbenhavn hørt tale om, at den udenlandske Post overligger paa denne eller hin Mellemstation, ovenikjøbet for at oppebie ubetydelige Biposter? hvorfor skal da Jylland, nuomstunder da man overalt smiler ved den blotte Tanke af Postophold, lide saadan skadelig Sinkelse? Og hvorfor tør Jylland ikke have den simpleste Nytte af den sydslesvigske Jernbane - siden der ikke engang endnu gjøres Skridt til at forplante den Iængere opad - den dog ikke ubillige eller uforkastelige Nytte: at Jylland faaer Lov til, virkelig at benytte Jernbanen til hurtigere Posttilnærmelse med Udlandet? Længe nok og altfor længe varede det, inden man fik den nordslesvigske og jydske Posts Route opad sat i umiddelbar Forbindelse med Jernbanetogets Ankomst sydfra til Flensborg, Noget der burde have været forbereder og indtraadt umiddelbart samtidigt med Jernbanens Aabning; men hvad hjælper det, meer end "til Haderslev", at Posten nu virkelig afgaaer fra Flensborg efter Banetogets Ankomst omtrent Kl. 3, naar Posten saa, efter at være kjørt igjennem Apenrade til Haderslev og have naaet disse 8 Miil, bliver liggende der flere Timer i Træk - for at vente paa en Stump Post fra et Par fynske Stæder over Assens? en Post, som ofte en Maaned igjennem ikke bringer en Reisende og vist kun høist beskedne Brevtasker? Men disse Timers Standsning sinke jo Postens Viderebefordring opad lige saa mange Timer, ikke at tale om at Diligencereisende, som i Reglen slet ikke forud kjende dette lange Postophold og troe, at de for Alvor "kjøre med Posten" paa en af Landets Hovedrouter, maae slentre Timer om i Haderslev! Og det Alt fordi man efter gammel Vane "venter i Haderslev" paa "Posten fra Assens". Og Herregud hvilken Post! Det Smaat den bringer af Reisende og Breve fra det sydlige Fyen, kan man jo lige saa godt lade gaae over Middelfart og Snoghøi-Veile, ligesom den øvrige sjællandsk-fyenske Post, og saa danne en Kombination til Colding med en Sidepost fra Snoghøi. Nu gaaer rigtignok den sjællandsk-fyenske Post kun 4 Gange om Ugen fra Odense over Middelfart til Veile og de andre Gange i lange Omveie over Colding og Aarøsund (Omveie som de Reisende ofte slet ikke kjende før de komme til Veile); men hvorfor har man ikke forlængst indrettet denne Hovedpost til at gaae daglig? Der er vitterligt hver Dag Reisende mellem Veile (og Routerne til Veile) og Odense, saa at Reiseforbindelsen alt for længe siden har foranlediget dertil. - Fortsatte Bemærkninger om Routeforbindelsens Mangler skulle vi tilknytte imorgen.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 11. oktober 1855)

- Som vi igaar bemærkede om Postløbet, gjælder det at holde Hovedrouten fri for alle Afbrydelser og Ophold, og Hovedrouten for Slesvig og Jylland er den hamborgske, ikke Postresterne fra Øerne, som maae indlemmes ad den betegnede Vei over Middelfart, og denne, for at optage den kjøbenhavnske Hovedpost om Vinteren med i sig, gjøres til daglig Postroute. Standsning og Ophold i Haderslev efter Ribe Posten, saavidt disse endnu finde Sted, ere ligesaa utilbørlige. Den Sidste maa, som alle Sidelinier, i Udgangspunktet rette sig efter Hovedlinien og kan den ikke i rette Tid støde til denne, saa er det Sideposten der maa vente til næste Dag og ikke Hovedposten, der maa opholdes. Men Posten herfra sydpaa lider ogsaa dagligt Ophold i Haderslev, for at vente paa Ø-Posten. Dette er lige saa utilbørligt. Der er desuden nu tilstrækkelig Anledning til at lade gaae Post 2 Gange dagligt fra Haderslev til Flensborg.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 12. oktober 1855)

Hobro Chaussee'en. (Efterskrift til Politivennen)

Aalborg, den 4de October. Til Efteraaret skulde den nye Hobro-Chaussee aabnes; men hertil er jo kun tarvelig Udsigt efter den utilstrækkelige Arbejdskraft, hvormed Arbeidet paadrives. Hvorfor ikke hellere tilvejebringe et større Antal Arbeidere, om end Lønnen maatte forhøies? Og hvorledes tænker man ellers at skulle kunne passere den allerede nu besværlige og ved Vinterens Komme vistnok ufremkommelige Hjælpevei mellem Hobro og Terndrup? Veiklagerne tiltage med hver Dag og føres af Alle, baade Befordrere og Rejsende, som passere denne Vei. Anm. kjørte den selv nylig med en Extravogn, som imellem Hobro og Aalborg forbrugte - fulde 9 Timer! Man kan jo klage i de enkelte Tilfælde, men hvortil, naar Vejlængden og Veibeskaffenheden virkelig besværliggjør al Befordring? Vi have tidligere paaviist Nødvendigheden af at lægge Hjælpeveien fra Randers-Mariager heelt over Hadsund med Sidepost til Hobro. Der vil neppe være nogen anden Udvei for Vinteren. Diligencerne eller Wienervognene maatte da gaae hver til sin Side Fjorden og paa den anden Side modtage Afløsning. Man omtaler ogsaa for os en anden Hjælpevei, nemlig den nye Vei fra Hobro over Kongens Thisted ad Løgstørveien til, der endog betegnes kortere, end den nuværende Terndrupvei. Den er os imidlertid ikke nærmere kjendt. Under alle Omstændigheder er det nødvendigt, at Postbestyrelsen alvorligere driver paa Veibestyrelsen for at kunne møde Vinteren paa den betegnede Route uden idelige Ulemper og Afbrydelser. Og lige saa nødvendigt er det, som allerede oftere af os fremhævet, at der fordres af Veivæsenet en Udbedring af den allerede under Benævnelsen farbar tilgjængelige Deel af Hobro-Chausseen: at der nemlig sørges for en Planering ved Tromling og Paafyldning af Leer, saaledes at Veien bliver i Virkeligheden farbar. Det er ingen saa absolut "Neuerung" vi forlange indført. Ved andre indenlandske Vejanlæg, saasom imellem Colding og Haderslev, har man brugt Tromler med 8 Hestes Forspand til at jævne Steenlaget, imedens man her nøies med Diminutiv-Tromler, der intet udrette, og ikke giver nogen Leerpaafyldning. Man forlanger, at Passagen, d. e. Hestene og Vognene, skulle alene udføre Veiudjævningen. Men man forlanger her det Umulige, naar ikke Veianlægsmethoden selv forbereder Udjævningen. Det har den lange forløbne Tid, hvori Veistykket er forblevet uforandret, allerede altfor tilstrækkeligt godtgjort.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 4. oktober 1855)

Privat Gasbelysning. (Efterskrift til Politivennen)

- Anvendelsen af Gasbelysning i Privathuse er her nu stærkt tiltagen; navnlig have Værkstederne i stort Antal forsynet sig hermed. Ved det saaledes stegne Forbrug ere Gasentrepreneurerne i Øieblikket endog komne noget i Forlegenhed, saaledes at man igaar Aftes maatte indskrænke sig til at forsyne de Private og kun tænde enkelte af Byens Gadelygter. Gascompagniet har nemlig 7 Gasovne, hvoraf hidtil kun 2 have været igang; Apparatet er altsaa fuldkomment tilstrækkeligt, men der hengaae en 5 a 6 Dage med at fælle en ny Gasovn igang, og hermed indtraadte den ommeldte Indskrænkning i Bybelysningen, som dog kun vil være aldeles temporair. Skulde den strække sig videre, eller indtræde oftere, troe vi rigtignok ogsaa, man gjorde bedst i at forsyne Gadelygterne og hellere lade Private mangle, thi disse kunne dog erstatte Gassens Udeblivelse ved andre Lys, medens Gadelygterne kun ere indrettede til Gas og Byens bølgeformede Brolægning virkelig ikke taaler at svæve i Mørke. - Siden vi omtale Gasbelysningen maae vi ogsaa fornye vor tidligere udtalte Beklagelse af, at man her i Byen i Boutikkerne saa lidet drager den rette Nytte af Gasbelysningen: at anbringe Blus i Vinduerne, medens man andetsteds overalt netop kappes om ved det ene Apparat smukkere end det andet at anbringe Lyset i selve Vinduet. Det er saa klart som selve Gasblusset, at ved fra Boutikken at deeltage i Gadens stærkere Belysning, selv om Kjøbmanden derved virkelig betragter sig som privat Participant i Byens Belysning, vinder han sit egentlige Boutikformaal: at drage Kundernes Opmærksomhed og Søgning til sig. Det vilde derfor ogsaa være hensigtsmæssigt, om vore Boutikker drog sig den almindelige Erfaring til Nytte: at den Boutikhandlende, som anvender Belysningen i sit Vindue, skaffer sig det bedste Aftenbesøg.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 4. oktober 1855).