Baierske Ølhalle paa gamle Kongevei. (Efterskrift til Politivennen)

Pintsemorgen aabnedes i Kjøbenhavn ogsaa, efter Aarh. Av., "den baierske Ølhalle" paa gamle Kongevei. Den gamle Pavillon er flyttet tilbage og tillige bleven løftet flere Alen fra Jorden, for at danne en Slags Forhal til et nyt, stort og pragtfuldt udstyret Locale, udført ved Architect Stilling. Næsten hele Baggrunden dannes af et af Maler Tilly udført Oliemaleri, forestillende en Forgudelse af Ølkongen Gambrinus, som bekrandses af Engle. Lyset til denne Hal kommer fra Oven igjennem høie, smukt udstyrede Vinduer, imedens Hallens lukkede Sider ere beklædte med Speilglas. Under det store Maleri er anbragt Plads til et Orchester, som efter Forlydende vil underholde Publicum eengang ugentligt. I den gamle Pavillon, hvor Buffeten findes, seer man et af Prof. Høyer malet Billede, ligeledes i Olie og meget stort, som forestiller Alexander og Diogenes. Haven har faaet en heel anden Skikkelse og er bleven betydeligt forstørret og forskjønnet, ibl. A. med et Vandspring, der udgyder sig i et med Varier og Blomster omgivet Bækken, som om Aftenen oplyses med smaa Gasflammer, hvilket tager sig meget smukt ud. Hele Hallen bitver belyst med næsten et Par hundrede Gasflammer. Besøget fra den tidlige Pintsemorgen indtil om Eftermiddagen var ogsaa utroligt stort og der blev udskjænket over 3000 Kruse Øl.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 27. maj 1858)

Den baierske Ølhalle paa Kbhvns. gl. Kongevei er hver Aften saa umaadeligt stærkt besøgt, saavel af Damer som Herrer, at det næsten ikke er muligt, uagtet Localets Størrelse, at trænge sig frem; der udskjænkes en saadan Aften (fra Kl. 9 til 11) 6 a 7 Tønder Øl paa en Hverdag og indtil 12 Tønder paa en Søndag, resp. 2500 og 4000 Kruse. (Aarh. Av.).

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 5. juni 1858).

Se omtalen af den tidligere ølhalle andetsted på bloggen.

Frederiksberg By. (Efterskrift til Politivennen)

Frederiksberg By. Imedens der over hele Landet paabydes Foranstaltninger i sanitaire Retninger, leve vi her, i Frederiksberg, aldeles ubekymrede og ligegyldige i den Henseende.

Til hvilken Yderlighed denne Ligegyldighed udstrækker sig, derom vil man letteligen kunne overbevise sig, ved at tage det saakaldte Gadekiærs Tilstand i Øiesyn. Vandet, hvis man ellers er berettiget til at benævne indholdet i Gadekjæret med dette Navn, er værre, og sandsynlig mere skadelig for Sundheden, end Indholdet af Renovationskulerne. Vi skal iøvrigt ikke videre udbrede os over Væmmeligheden, Skadeligheden og Ubehageligheden ved denne Pestkule, men vi vil indskrænke os til at forelægge vedkommende Authoriteter det Spørgsmaal: Er det sandt, som Rygtet siger, at der forlængst er gjort Anmeldelse til Politimesteren Hr. Justitsraad Petersen angaaende denne Sag? 

I bekræftende Fald maae vi da beklage at der ikke øieblikkelig er taget de fornødne Forholdsregler, idet vi, med god Grund, overfører det store Ansvar, som heraf lettelig kan paafølge, ved en udbrydende Epidei, paa den Embedsmand hvis Pligt det er, ex officio, at iværksætte paatrængende nødvendige Politiforanstaltninger.

Omstændighederne stille sig nemlig i dette Tilfælde saaledes, at der ei er Tid til at føre Correspondance eller Forhandlinger; thi det er den yderste Tid der nu tilbyder sig til Oprensning af Pesthullet, og de Betænkeligheder, der mulig kunne opstaae ved at Gadekjæret blev blottet for dets Indhold i nogle Dage, tabe sig derved, at det ei besiddere længere den Egenskab at kunne slukke Ild, men maaskee snarere at give den Næring.

Skulde afgjørende og hurtige Foranstaltninger ikke blive iværksatte om faa Dage, da haaber man at Beboerne ere enige om, uden Ophold, at indgaae directe med et Andragende til vedkommende Ministerium.

Flere Beboere.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 15. maj 1858)

Frederiksberg havde også haft et andet stort gadekær i Allegade, men det blev opfyldt i 1845. Gadekæret ved Andebakken er formentlig fejlagtigt blevet dateret tilbage til den gamle landsby Solbjerg, der måske snarere lå omtrent ved nuværende Fasangården med Schweitzersøen som gadekær.

Mangel paa Skaansel i offentlige Haver. (Efterskrift til Politivennen)

Det er beklageligt at bemærke den Mangel paa Opmærksomhed og Skaansel, som en stor Deel af den i de offentlige Haver spadserende Befolkning viser imod Træer, Buske, Græsplainer, Hvilebænke, Bygninger m. v., uden hvilke Gienstande Pladsen ikke vilde være en Have. - Der anvendes ikke saa Lidet paa at plante og saae, paa at afpudse og male Bygninger, Broer, Bænke m. m., paa at holde Vejene i Orden m. m., og det er et billigt Ønske hos de Spadserende at see Plantningerne fyldige, Græsplainerne grønne og Siddepladserne rene. Men det kan ikke opfyldes, naar enhver Spadserende troer sig berettiget til at sønderslide Trævæxterne, afplukke Blomsterne eftersom de udfolde sig, nedtrampe Græsplainerne og Veikanterne, og besudle Hvilebænkene med Skridt og Smuds. En liden Green eller nogle Blomster kunne dog ikke savnes, siger Een, en Anden støtter sin Adfærd paa, at det er en uskyldig Attraa at ville have lidt Grønt og Blomster i sit Værelse; ganske sandt - men naar Titusinde komme efter hinanden og hver tage sin Deel, spores det ret meget, Haven mister sin Prydelse, og de Spadserende, der komme efter, finde ikke det, som der er arbeidet paa at tilvejebringe ogsaa til deres Glæde. Træer i sneseviis gjøres aarligt til livsvarigt vanzirede Krøblinger ved at flækkes og brydes af ubetænksomme Mennesker, og kun faa af Havernes Tusinder af Buske kunne uskadt udfolde deres Blomsterfylde. Frederiksberg Have og Søndermarken vise Exempler nok paa skaanselløs Afrivning og Fordærv af hvad der er plantet. Det er sandt, hvad undertiden høres bemærke, at eet Trin udenfor Veien eller over Græsplainen ikke skader; men der er Spor nok af den Skade, som det gjør, at kun Faa af de Spadserende respectere Veigrændserne, at hele Familier, Ammer med Børn og Barnevogne osv. halve Dage vælte sig paa Græsplainerne, sønderslide Græsplainerne til den bare Jord, og endog ofte gjøre sig skyldige i usømmelige Svar og Yttringer, naar deres skadelige Forhold foreholdes dem. Det er at ønske, at det kunde blive de Spadserende ret klart, hvormegen Uret de have i at molestere det, som de dog helst vilde see heelt og fyldigt. Enhver især vilde derved ikke blot holde Hævd over det Almindeliges Interesse; men de vilde skabe hos dem selv en glædende Opmærksomhed for meget Skjønt i Haverne, og Alle vilde finde en Velbehag i den gyldighed og Orden, som kunde blive bevirket, naar der var Fred og Agtelse for hvad der stræbes efter at tilvejebringe. Dersom de Ældre, som selv have Huus og Eiendele, som de ønske omhyggeligt bevarede, vilde være opmærksomme og ikke tilføie Haverne en Skade, som de vilde ansee usømmelig og dadelværdig, om den tilføiedes deres Eget, saa vilde en saadan taktfuldere Aand og Opmærksomhed ogsaa vækkes hos de gie; de ville lære, at man kan see sig glad paa Naturen, kryste Indtrykket deraf med sin Sjæls hele Fylde, uden at behøve at massakrere den, for at gjøre Indtrykket Fyldest.

Der spores meget almindeligt en ubetimelig Sky hos de Besindigere for ved Tiltale og Formaning at afværge usømmelig Fremfærd, som de see udøve mod offentlige Anlæg. Ved denne uheldige Afholdenhed lammes den sparsomt tilstædeværende Politivagt. Denne lammes endnu mere ved en endog høist urigtig Tilbøielighed hos meget af Befolkningen, nemlig at tage Parti for den i Uorden Skyldige og imod Politiopsynet; en skadelig Tilbøielighed, thi Erfaring stadfæster noksom, at dersom de samme utidig Medlidende angribes paa deres egen Interesse af en Vold, som den paatalte, fare de op som glubende Ulve mod Gjerningsmanden, og finde Lunkenhed hos Politiautoriteten. Ogsaa her paa var det ønskeligt, at Alle vilde henvende deres egen Opmærksomhed, thi da vilde de paa en blid Maade kunne opdrage baade sig selv og den opvoxende Slægt.

Den 15de Mai 1858

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 19. maj 1858)

Træbeskjæring i Frederiksberg Allee. (Efterskrift til Politivennen)

I Berlingske Tidende for 2den Mai har "en (partner" anket over, at de gamle Lindetræer i Frederiksberg Allee nu ikke beskjæres, hvorimod dette har været Tilfældet før. Det er virkelig saa: førhen ere disse Træer ofte i den Grad blevne beskaarne, at Affaldet har været en ikke ringe Indtægt for den Gartner, der udførte Beskjæringen. Denne stærke Beskjæring, som Træerne i vore Alleer have været underkastede, har bevirket, at skjøndt faa Hovedstæder i Europa kunde have saa smukke Alleer som Kjøbenhavn, er dog maaskee ved ingen anden Hovedstad Alleerne overfyldte med en saadan Bestand af stygge Træer.  Ved den fortsatte Beskjæring har Træet modtaget saadanne Vansiringer, at det seer ud til at Træets form hvert Aar har maattet rette sig efter vedkommende Gartners Brændebehov. Pragtexemplarer paa denne Vandalisme frembyde især Træerne paa Volden og i Frederiksberg Allee; det er især paa sidste Sted, at den ufornuftige Beskjæring har gjort Træerne i høieste Grad formfase og lidende; ver at vedblive med denne Fremgangsmaade vilde de blive endnu styggere og mere affældige, ligesom deres Død derved vil fremskyndes.

Da Træernes Beskjæring saaledes hos os lykkes saa slet og har fremdragt saa sørgelige Resultater, foretrækker den, som nu fører Opsynet med Kjøbenhavns Alleer, at undgaae al Beskjæring for paa denne simple Maade at erholde en Bestand af sunde, smukke Træer, der kan afløse de mishandlede, sygelige Exemplarer, der nu fylde vore Alleer. Og denne Anskuelse finder Medhold deri, at et Træ, der frit kan udvikle sig uden at beskjæres, altid vil blive smukkere end et, der underkastes denne Behandling), hvortil endnu kommer, at de ved Beskjæringen frembragte Saar, ligesaavelsom Amputationer paa de dyriske Legemer, ere Kilder til Sygdomme. Svagelighed og Affældighed, om end ikke i den Grad hos Planterne som hos Træerne.

Chr. B.

*) Andre Hensyn kunne undertiden gjøre det nødvendigt at beskjære Alleetræer, og at dette kan skee uden at Træer derved vanzires, derpaa kan man i Udlandet see mange Exempler, men hos os er dette endnu ei præsteret.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 12. maj 1858).

Udgaven fra 2. maj findes ikke i Mediestream. Gartneren svarede senere og forklarede bl.a. at alletræerne også led af ælde.

Mindehøjtidelighed for Slaget ved Slesvig 1848. (Efterskrift til Politivennen)

- Officererne, sergenterne og underofficererne fra Kejser Alexander Grenadierregimentet der deltog i felttoget til Slesvig-Holsten i 1848, fejrede i forgårs årsdagen for Slaget ved Slesvig med en banket. Hans kongelige højhed Prins Friedrich Karl og krigsministeren, hvoraf sidstnævnte ledede regimentet under felttoget, var til stede ved festligheden. Den nuværende regimentschef, oberst v. Zastrow holdt en tale til forsamlingen, hvor han ikke blot entusiastisk mindedes dagen for slaget, hvor Preussens krigere for tysk lov og tyske ære greb til våben og smykkede hærens sejrskrans med en ny stjerne, men også opmuntrede dem der deltog i fejringen, til at være loyal og at bevare den gode ånd i hjertet og give den videre til de kammerater, der har udmærket den preussiske hær i gode og onde dage. Festligheden var munter i ægte soldaterstil og vil forblive et glædeligt minde for alle dem der deltog. En særlig skål fejrede den daværende højtstående feltkommandant, feltmarskal friherre v. Wrangel. Ligesådan modtog den ærede general nyheden via en telegrafisk udsendelse fra Stettin at officererne fra 2. Infanteri (Kongens) Regiment sammen ved den festlige frokost havde skålet på hans helbred.

- Die Officiere, Feldwebel und Unterofficiere des Kaiser Alexander-Grenadier-regiments, welche im Jahre 1848 den Feldzug nach Schleswig-Holstein mitgemacht haben, feierten vorgestern durch ein Festessen den Jahrestag der Schlacht bei Schleswig. Se. königl. Hoh. der Prinz Friedrich Karl und der Kriegsminister, welcher letzere während des Feldzuges das Regiment commandirte, waren bei dem Feste zugegen. Der zeitige Regimentscommandeur Oberst v. Zastrow hielt an die Versammlung eine Anrede, worin er nicht nur mit Begeisterung des Schlachttages gedachte, an welchem Preussens Krieger für Deutsches Recht und Deutsche Ære die Waffen führten und dem Siegeskranz der Armee mit einem neuen Sterne schmückten, sondern auch die Festgenossen ermunterte, die Treue und den guten Geist im Herzen zu bewahren und auf die Kameraden zu übertragen, welche das Preussische Heer in guten wie in bösen Tagen ausgezeichnet haben. Das Fest verlief heiter in ächter Soldatenweise und wird allen Theilnehmern eine freudige Erinnerung bleiben. Ein besonderer Toast feierte den damaligen Oberfeldherrn, Generalfeldmarschal Freiherrn v. Wrangel. Eben so erhielt der verehrte general durch eine telegraphische Depeche aus Stettin die Nachricht, dass das Officiercorps des 2. Infanterie- (Königs-) Regiments, bei'm festlichen Mittagsmahle vereinigt, auf sein Wohl getrunken habe.

(Magdeburgische Zeitung : Anhalter Anzeiger. 26. april 1858)

Maler Niels Simonsen (1807-1885) og Johan Adolph Kittendorff (1820-1902): Slesvig d. 23. April 1848. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Den preussiske krigsminister var grev Friedrich Gustav Waldersee (1795-1864). Han havde den 9. marts 1848 som oberstløjtnant overtaget kommandoen over Kaiser Alexander-Garde-Grenadierregiment nr. 1 i Berlin. Han udmærkede sig her i Slaget ved Slesvig 23. april 1848. Men deltog i øvrigt ikke i de efterfølgende kampe mod Danmark, men ledede året efter 24. infanteriregiment i nedkæmpelsen af majopstanden i Dresden. Han blev krigsminister 1854 under ministerpræsident Otto von Manteuffel indtil denne trådte tilbage i 1858. Han døde 15. januar 1864.