22 september 2021

Borums Brand 31te August 1861. (Efterskrift til Politivennen)

Under den stærke Storm af  Vest i Løverdags Eftermiddags opkom der Ildebrand i den ca. 2 Miil fra Aarhuus beliggende Landsby Borums vestlige Side, nemlig i Krogaardens Staldhuus, hvorfra Ilden strax forplantede sig til de nærmeste Nabosteder og angreb kort efter Alt i Retningen imod Ost, saa at endog en Gaard, som laa flere hundrede Alen fra nærmeste Sted i denne Linie, blev antændt. Man vil bedst kunne tænke sig, med hvilken Hurtighed IIden udbredte sig, ved at erfare, at f. Ex. Sognefoged Jens Jespersens Gaard, som er beliggende et godt Stykke fra Kroen, antændtes saa pludseligt og fuldstændigt, at man ikke kunde redde to Føl, nogle Sviin og Kalve m. v., som befandtes i Udhusene. Ved denne Ildebrand bleve 26 Familier huusvilde, og brændte der navnlig: Udhusene ved Kroen, 2 Gaarde, Skolen, Fattighuset og 15 andre Huse. Ilden rasede under denne Brand, paa Grund af Stormen, med en saadan Heftighed, at den ikke skal have efterladt sig brandbart Stof af andre Bygninger end netop de vestligste, saa at en stor Deel nøgne Skorstene og nogle Muursteensbrokker ere de eneste Levninger fra Branden. Hvorledes Ilden er opkommen, er endnu ubekjendt, men da den er udbrudt i et Huus, hvor der hverken var Skorsteen eller Ildsted, er det rimeligst, at en utilgivelig Uforsigtighed atter har forvoldt en stor Ulykke, der let kunde have grebet endnu meget meer om sig, da det kun var ved den yderste Anstrængelse, at det lykkedes at redde J. R. Foggaards og derved en heel Deel andre Gaarde og Huse. Heldigviis kom, uagtet den frygtelige Trængsel under Branden, kun eet Menneske til Skade, nemlig en gammel Kone, der blev endeel forbrændt i Ansigtet. (Aarh. Av.)

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 3. september 1861)


Ved ildebranden nedbrændte 2 gårde, skolen, smedjen, fattighuset og 13 huse. Der blev ikke efterfølgende rejst tiltale mod nogen i anledning af branden. Skolen var fra 1824 med lærerbolig, skolestue og udhus. Den blev genopført og brugt indtil 1964. På fattighuset boede Hanne Jensen og Peder Sørensen.


Ved en under den stærke Storm igaar opkommen Ildebrand er en betydelig Deel af Borum By lagt i Aske, saa at ikke mindre end 26 Familier ere blevne huusvilde og berøvede Livets første Fornødenheder. Ulykken er saa meget sørgeligere, som den langt overveiente Deel af de Brandlidte ere Smaafamilier, der have mistet saagodtsom Alt hvad de eiede og kun havde Lidet eller aldeles Intet assureret, tildeels paa Grund af at deres ringe Kaar ikke havde tilladt dem at afholde de med en Assurance forbundne Omkostninger.

Undertegnede, der have forenet sig om at bidrage hvad de formaae til at de Ulykkelige kunne friste Livet, anraabe om Hjælp for dem, og anmode dem, som i christelig Kjærlighed ville bidrage til at lindre deres Nød, om at sende deres milde Gaver enten til En af os, eller til dette Blads Redacteur, som velvillig har lovet at modtage de Gaver, som maatte vorde ham tilstillede.

Der vil blive draget samvittighedsfuld Omsorg for en efter Trangen afpasset Fordeling af de Gaver, som maatte indkomme, og Regnskab vil i sin Tid vorde aflagt.

Borum, den 1ste Septbr. 1861.

P. Hørning, Sognepræst.
J. R. Fogsgaard, Gaardeier i Borum.
Jens Jensen Hviid, Sogneforstander i Borum
Søren Petersen, Gaardeier i Borum.

(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende 6. september 1861).

Der var december 1861 blevet indsamlet 751 Rdr. som blev uddelt til 29 familier. 

21 september 2021

Mishandling paa Falster. (Efterskrift til Politivennen)

Som Bidrag til en Skildring af Retstilstanden paa Falster meddeler "Dbl." en Begivenhed, der har gyldigt Krav paa offentlig Omtale og som det vil være nødvendigt for Justitsministeriet at underkaste en omhyggelig Undersøgelse. En ung ærbar Pige af uformuende Far, ældre fra Skovby paa det nordlige Falster, Bodil Jacobsen, 20 Aar gl., blev midt i Juni Maaned d. A. flere Dage efter hinanden mishandlet af en Mandsperson med Slag af knyttet Næve, og tilsidst tilføiedes der hende saadanne Læsioner i Hovedet, at hun styrtede bevidstløs til Jorden og næsten umiddelbart derefter henfaldt i ustyrligt Vanvid. I omtrent tre Uger henlaa hun under Lægebehandling i et privat Huus; efter et kort lyst Mellemrum af 14 Dage indtraadte ny Sindsforvirring, og det besluttedes at sende hende til Sindssyge-Anstalten ved Vordingborg, hvor hun formodentlig nu befinder sig. Politieøvrigheden fik strax Underretning om den begaaede Forbrydelse, og den Mishandledes Familie fremlagte i Retten en motiveret Lægeattest, som udtalte, at Sindsforvirringen var en Følge af den hende tilføiede Behandling, samt at Pigen rimeligviis ikke i lang Tid vilde forvinde Følgerne af Sygdommen og altid være udsat for Tilbagefald. I et lyst Mellemrum udpegede Pigen med fuld og klar Bevidsthed som Gjerningsmand en Person, der gjentagne Gange og i forskjellige Jurisdiktioner er mulcteret for Brud paa den offentlige Orden, og efter hendes Forklaring stod Motivet til den begaaede Forbrydelse i Forbindelse med et Attentat paa Voldtægt. Uagtet alt dette blev den formodede Gjerningsmand ikke anholdt. Først fire Uger efter at Forbrydelsen var kommen til Politiets Kundskab, underkastede Politimesteren, der ikke skal være nogen skarp Inqvirent, den Paagjældende og nogle Vidner en lempelig Examination, men denne bragte ingen fuldstændig Oplysning; det eneste Vidne, som havde været tilstede under Mishandlingen, havde heller ikke været holdt isoleret fra den formodede Gjerningsmand. Opklarede Forhøret end ikke Sagen, saa indeholdt det dog saa mange Indicier, at der efter Velunderrettedes Formening meget vel herefter kunde have været anlagt Sag, og man antog det for givet, at Stiftamtmanden, til hvem Forhørene indsendtes, vilde beordre Tiltale. Kammerherre, Grev Holsten decreterede imidlertid, at der ingen Grund var til Sags Anlæg, og der er heller ikke skeet noget videre Skridt til Sagens yderligere Oplysning.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 26. august 1861)


I Anledning af "Dbl.'s" Bidrag til Skildring af Retstilstanden paa Falster (meddeelt her i Avisen i Mandags) giver den vedk. Retsbetjent, Byfoged Cancellir. Pontoppidan i Nykjøbing, i Loll.-Falst. Av. følgende Oplysninger: 

1) Den omtalte Pige, hvis Navn er Bodil Kirstine Clausen, og ikke B. Chr. Jacobsen, er ikke, som Referatet giver Anledning til at troe, bleven overfaldet af en Mandsperson, der vilde voldtage hende; men hun har kun sigtet sin Huusbond for at have slaaet hende gjentagne Gange voldsomt med Haanden i Ansigtet eller Hovedet, i Anledning af en Beskyldning for usædelig Efterstræbelse, som hun gjorde mod ham i hans Kones Overværelse. Voldtægt har der ikke været Tale om, 2) Pigen forblev endnu et Par Dage derefter i sin Tjeneste, hvilken hun forlod efter mindelig Overeenskomst, og blev først syg efter derpaa at have en varm Dag foretaget sig en Fodtour paa 6 Mile til sine Forældres Huus og tilbage. Hun havde tidligere varet sindssvag og den Sindssygdom, som hun blev angrebet af en Maanedstid efter at hun var kommet sig af det Vanvid, der skal staae i Forbindelse med Slagene, hidrører, efter Distriktslagens Erklæring, fra en ganske anden Aarsag. 3) Politieøvrigheden modtog ingen Anmeldelse om "den begaaede Forbrydelse", men da jeg af Omtale hørte, at Pigen skulde være bleven afsindig fordi hendes Huusbond havde slaaet hende, erkyndigede jeg mig derom hos den Læge, der havde hende under Behandling, Da han imidlertid ikke fortiden kunde meddele nogen fuldstændig Erklæring om Sygdommen eller dens Forbindelse med Slagene, og Pigen var ude af Stand til at afgive Forklaring, afventede jeg disse Oplysninger, hvorpaa det vilde beroe, om Sagen egnede sig til offentlig Behandling, og begyndte først Forhøret strax efter at jeg havde modlaget Lægeerklæringen, samt faaet talt med Pigen, hvortil jeg havde saa meget større Grund, som jeg fik at vide, at der førtes Underhandlinger om en mindelig Afgjørelse. 4) Pigens Sigtelse mod Huusbonden, og den derpaa støttede Lægeerklæring, vandt ikke Bestyrkelse strax ved det første Forhør, i hvilket navnlig den eneste Person, der opgaves at have været Vidne til Mishandlingen, nemlig den Sigtedes Kone, under Eeds Tilbud bestemt modsagde den, imedens Huusbonden, som derefter blev forhørt, kun indrømmede at have givet hende to Ørefigen et Par Dage før den egentlige Mishandling skulde være udøvet, og den blev heller ikke under de senere Forhør bestyrket, hvorimod Lægens Erklæring om de Spor, Mishandlingen skulde have efterladt, væsentligt kom i Strid med flere Personers Forklaring, der havde seet Pigen kort forinden hun henvendte sig til ham, hvilket skeete samme Dag, hun efter sit Opgivende havde faaet Slagene.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 31. august 1861).

Den omtalte byfoged og kancelliråd kan være Carl Ludvig Ferdinand Pontoppidan (1815-1877), søn af Erik Peter Pontoppidan og Charlotte Wilhelmine Elisabeth Westergreen. Han var kancelliraad, byfoged, borgmester i Nykøbing Falster, samt borgmester i Ribe.

Slesvigeres besøg i Kjøbenhavn og Kiel. (Efterskrift til Politivennen)

Flensborg. 23de August (Slesvigernes Besøg i Kiøbenhavn. Kontra Demonstration. Injuriesag). Den store Kjøbenhavnstour har for Flensborgerne i de sidste Uger været et uudtømmeligt Konversationsemne. Hos samtlige Deeltagere hersker der kun een Mening om, at de aldrig, saa længe de leve, ville kunne glemme den paa engang hjertelige og storartede Modtagelse, de fandt i Landets Hovedstad. Erkiendtlighedsfølelsen med gensyn til Kjøbenhavnernes Imødekommen og Gjæstfrihed er naturligviis i høi Grad levende, og man hengiver sig til det Haab efter ringe Evne og Lejlighed at kunne lægge den for Dagen især ved til næste Sommer, naar det store Monument paa den herværende Kirkegaard skal afsløres, at kunne modtage et større Antal af Hovedstadens og andre danske Stæders Indvaanere som Giæster. Den dansksindede Deel af Byens Befolkning havde allerede i forrige Uge glædet sig til en Leilighed til al berede en Deel Kjøbenhavnere og Aalborgensere en venlig Modtagelse i Flensborg. Efter forskjellige Blades Meddelelser at dømme, havde man nemlig troet at kunne vente et større Antal Kjøbenhavnere og Aalborgensere paa Giennemreisen til Dannevirkestillingen og Vyk hertil, hvorfor man, efter en Opfordring fra Borgerforeningens Direktion, havde truffet Foranstaltninger til at indqvartere de Reisende, der ønskede sligt, eller som ikke vilde kunde finde Plads paa Byens Hoteller og Gjæstgivergaarde, hos herværende Borgere. Ved Dampskibenes Ankomst den 21de cg 22de havde der i denne Anledning samlet sig Værterne og en større Menneskemasse ved Dampskibsbroen. De forventede Gjæster udebleve imidlertid. Medens den velsindede og dansksindede Deel af Flensborgs Befolkning saaledes aabent og lydt har vedkjendt og fremdeles har vedkiendt sig sin Glæde over Besøget og Modtagelsen i Kiøbenhavn, har den "sittliche Entrüstung", som de Tydsksindede ere blevne grebne af i Anledning af denne Tour, ikke ladet dem have Fred og Ro, førend de fik udklækket Noget, som de, især ligeoverfor Udlandet, kunde stille imod den politiske Betydning, der laa i det store Antal Slesvigeres Fraternisering med det egentlige Kongerigets Befolkning. Den idag stedfindende store Sammenkomst i Kiel - til hvilken der imorges Kl. 5 afgik under Kanonsalut og begunstiget af det godt Veir henved 400 Personer med Dampskibet "Albion" og over hundrede Personer med et Extratog af Jernbanen, medens der desforuden ventes 5 til 600 Deeltagere fra Byerne Slesvig, Tønning, Husum cg Eckernførde saavelsom flere bekjendte slesvigske Oppositionsmænd (Hansen-Grumby, Thomsen-Oldensworth), et større Antal Personer fra Holsteen, Hamborg og Berlin etc. - er da bleven udset til den i Separatisternes Øine høist ubehagelige og uhyggelige Tour til Kjøbenhavn. Den tydske Presse vil naturligviis triumphere over det forholdsviis store Antal af Slesvigere, der give Møde i Kiel; den vil udentvivl søge at omgive "Tallet" med størst mulig Glorie og lade uændset Tiden (een Dag og dertil en Søndag, mod 5 Dage) Afstanden (10 til 16 Miil mod nogle og fyrgetyve), Bekostningen (Dampskibstouren fra Flensborg til Kiel koster frem og tilbage kun 1 Rd. 2 Mk. Rm.) og Forberedelserne til de forskjellige Toure. Sammenkomsten i Kiel viser forresten atter den fortræffelige Organisation, som Separatisterne have kunnet vedligeholde efter Krigen. Det kan ikke være nogen Tvivl underkastet, at Sammenkomsten i Kiel jo er bleven besluttet i denne Byes separatistiske Hovedleir allerede for flere Uger siden; det er øjensynligt, at alle Forberedelser ere trufne ved Korrespondance med Direktionerne for de tydsksindede Foreninger i forskjellige slesvigske Byer. Uden at der gjennem Pressen forud var bleven opfordret til Deeltagelse, førend der endnu var bleven noget Bestemt bekjendt for Personer, der staae udenfor de Indviedes Kreds, saae Separatisternes Hovedorgan: "Altonaer Mercur" sig allerede istand til at at meddele: at henved 1200 Personer fra forskjellige slesvigske Byer havde anmeldt (for hvem?) deres Ankomst til Kiel den 25de August, samt at der, efter at (!?) der var indløb et Efterretning herom, var sammentraadt en Komitee til at arrangere det Fornødne og berede Gjæsterne en festlig Modtagelse. Her i Flensborg have de dirigerende Medlemmer af "Gesangverein" virket for en saa stor Deeltagelse i Kieler Touren som muligt. Rigtignok har der fra de Tydsksindedes Side være paastaaet og udspredt: at Alle og Enhver kunde tage med, samt at det ingenlunde var "Gesangverein" der stod for det Hele; men ethvert Barn har her tilfulde kjendt Sammenhængen. Foruden den bekjendte Guldsmed Beireis har denne Gang en vis Skibskapitain Hansen spillet en fremragende Rolle. Han er af de hemmelige Førere bleven stillet frem i forreste Række, og det er ham, der har leiet Dampstibet "Albion" for en Sum af 450 Rd. De sidste Ugers Begivenheder have forresten i Flensborg forøget Spaltningen mellem Partierne og foranlediget mangfoldige Rivninger mellem de enkelte Personer. Det har især været de Tydsksindedes Betegnelse af og Uquemsord for Kjøbenhavnetouren og Deeltagerne i samme, der har bidraget hertil. For et Par Dage siden har endog den Deputerede Borger, Kjøbmand P. F. Petersen ikke undseet sig for paa et offentligt Sted at betegne Borgerforeningen, der tæIler 4 til 500 Medlemmer (hvoriblandt Byens anseteste Mænd), for en "Wühlerklub" og "Wühlernest". Den bekjendte Patrick, Steenhugger Klewing, der ligeledes er deputeret Borger, og som var tilstede ved denne Leilighed, har fundet sig foranlediget som Medlem af Borgerforeningen til at indstevne P. J. Petersen for Politiretten, hvor denne nok kommer til at give Møde i næste Uge.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 27. august 1861)

Danske aviser som Dannevirke, Dagbladet og andre gik amok over festen, og bragte lister over personer som fra Haderslev havde deltaget i festen for at udstille disse som landsforrædere. Desuden fik man fremprovokeret en regeringsundersøgelse af en afsungen sang om "Herzog Ernst".


- I Søndags gjæstedes Kiel af en Del tydsksindede Slesvigere, der ikke vilde give deres dansksindede Landsmænd, som havde besøgt Kjøbenhavn, noget efter. Om den storartede slesvigholstenske Demonstration, som fandt Sted i denne Anledning i og ved Kiel, indeholder "B. T." følgende Beretning: "Dampskibet modtoges ved Ankomsten af en meget stor Menneskemasse med Oprørssangen: "Schleswig-Holstein meerumschlungen". Saagodt som hele Byen og dens Befolkning havde iført sig de slesvigholstenske Farver: Rødt, Hvidt og Blaat. En Masse Damer bare blaa-røde Stoffer paa deres hvide Hatte; Herrerne lignende Stoffer paa deres hvide Veste. De fleste Butiker vare dekorerede med disse Farver i de mest sindrige og kunstige Sammensætningcr. Paa nogle Baade, der modtoge Dampskibet, skal endog Oprørsflaget have vajet. Ved Festmaaltidet i "Tivoli" har den ene danskfjendtlige, af Oprørsaanden besjælede Taler afløst den anden. Der har lydt Taler til Ære for Schleswig - Holsteins "Schirmherr", Kong Wilhelm I af Preussen, Toaster for: "Evig ungededelt tosaamen", Smertensskrig over Danskernes Tyranni og Slesvigernes Undertrykkelse. Hansen-Grumby og Thomsen-Oldensworth have, som det berettes, især udmærket sig ved opæggende Taler. Nogle Personer fra Flensborg, der ikke høre til den "gesinnungstüchtige" Kreds, og som, uden at være Medlemmer af "Gesangverein", ad Omveie havde forskaffet sig Billetter til Dampskibet "Albion", bleve, da de havde vovet al deltage i Festmaaltidet, efter sket Denuncialion, bombarderede med Servietter, Brød, Propper og Glas, indtil de maatte flygte og søge Beskyttelse hos Byens Kommandant. Paa Jernbaneperronen skal Pøbelen have forsøgt at rive en gjennemreisende dansk Officer ud af Waggonen. Militæret, der var konsineret, skred ikke ind, uagtet Folkemassen peb ad Officererne og søgte at forhaane dem. Den slesvigholstenske Demonstration, der i Søndags har fundet Sted i Kiel, har overhovedet overgaaet selv lignende Demonstrationer, der fandt Sted i Aaret 1847."

(Jyllands-Posgten 30. august 1861).

Jyllands-Posten citerede endvidere Dagbladet, som sammenlignede begivenheden med marts 1848.

Peter Ludvig Rudolph Striegler (1816-1876): Slesvigernes besøg i København, juli 1861. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Hamborg den 29. august. Fra det hamborgske "Freschütz" har vi modtaget en detaljeret rapport, hvorfra vi kan bringer følgende:

Siden midten af ​​sidste uge har folk i Kiel haft travlt med at forberede den festlige modtagelse af de gæster der forventes fra nær og fjern. Restaurantarbejdere, tømrere, tømrere og malere gik sammen i et forsøg på at forvandle den store have til "Tivoli" på vej til Düsternbrook til en kolossal teltpavillon der kunne rumme omkring 1.600 mennesker ved banketten. Søndag formiddag var hele byen - med næsten undtagelse af markedshallen, hovedvagten, slottet, banegården, toldkontoret og enkelte andre offentlige bygninger - smukt pyntet med løv og blomster. Guirlande på guirlande løb langs forsiden af ​​husene og på tværs af gaderne; Ind imellem er der omkransede skilte med inskriptionerne: "Velkommen, I slesvigske brødre!" "Tyske hilsener!" "Tålmodighed og vedholdenhed er store politiske dyder," "Vær forenet!" osv. osv. Overfor banegården, over Kock Beer Convention, var der fem skilte malet i gotisk stil med kæmpebogstaver, hvis kombination dannede ordet: "Enige". I vinduet til en modebutik stod søsterstatuerne af Holsten og Slesvig, sidstnævnte draperet i et sort blomstret skærf. Slesvigs og Holstens våbenskjolde var udstillet i butiksvinduerne i en industrivarebutik; ved siden af ​​ligger det slesvigske Leuenweissen-alter. I et andet butiksvindue stod statuen af ​​Hermann Befrieren, hans sværd hævet til himlen. Politimyndighederne forbød visning af rød-hvid-blå flag. Men overalt kunne man i butiksvinduerne se de slesvig-holstenske farver dannet af smarte, ofte humoristiske kombinationer. Vejret som havde været så ugunstigt de foregående dage, klarede gradvist op søndag morgen, en frisk østenvind drev de tordenvejrstruende skyer væk, og omkring klokken 7 stod en vidunderlig regnbue over byen som en festlig hilsen fra himlen. Lige efter kl. 10 ankom ekstratoget fra Flensborg og bragte omkring 800 gæster, som blev mødt med glædeligt hurra på banegården og indkvarteret hos Kielerborgerne. Mange af dem bar sløjfer og bånd med inskriptionen:

"Kære land, din dobbelte eg
Under et krontag,
Stå fast og aldrig,
Uanset hvordan fjenden truer!"

Disse bånd blev overrakt til de gæster, der kom nord for Slesvig på Rendsborgs banegård af 55 damer, der, klædt i statens farver, modtog ekstratoget der. Op imod 2.000 mennesker i Rendsborg bød de forventede gæster fra Nordslesvig velkommen med Antdt-sangen: "Hvad er det tyske fædreland?". Klokken 12½ ankom dampbåden fra Flensborg med omkring 600 andre gæster. Desværre blev Tønderanerne forhindret i at deltage i festivalen ved et uforudset tilfælde; De fleste af de andre byer i Slesvig stillede med et meget stort kontingent. I alt ankom omkring 600 personer fra Flensborg, 50 fra Haderslev, 45 fra Aabenraa, 60 fra Husum, 2-300 fra Slesvig, 200 fra Rendsborg, 80 fra Tønning, 20 fra Friedrichstadt. Vi kunne ikke få oplyst antallet af gæster, der kom fra Garding og Eckernfærde. Efter et besøg på Bellevue var omkring 1.600 mænd og kvinder samlet til banketten i Tivoli, som siden lørdag eftermiddag havde været smukt pyntet af Kielerdamerne. Hr. advokat Rendtorff fra Kiel åbnede som formand for festivaludvalget den lange række af patriotiske skåltaler med en varm adresse til forsamlingen. Han så tilbage på de seneste års historie og forklarede ideen om at det ikke var ét parti (advokaternes parti) eller én klasse (ridderskabet) der repræsenterede den tyske sag i hertugdømmerne, men derimod kernen af ​​befolkningen. Borgere og bønder der skylder Tyskland deres uddannelse. Vores gamle nationale rettigheder er faktisk blevet trukket tilbage, men sympatiens bånd kan ikke fratages os. Vores brødre fra Slesvig får også stadig lov til at samles om os i Holsten. Taleren sluttede med et Leve for Slesvig og Holstens sociale forening. Så læste grev Ranzau op "Hilsen til de slesvigske brødre" skrevet af en student fra Kiel. - Efter at hr. Kaufmann Langeaus Leve kærligheden til fædrelandet og fædrelandet, har Dr. Villbehr (privatlærer i Kiel) bor på Kiel Universitet, standpunktet for tysk videnskab og tysk lov, som altid har stået op for mandlige nationale rettigheder. Selvom antallet af studerende fra Holsten der studerer i Kiel, så at sige er faldet siden da som følge af de mange forhindringer, er det nu på vej igen, og det ville være ønskeligt, at Christina Albertina om fire år har følelse af sit 200 års jubilæum som et sandt fællesskab ved at være statsuniversitet for begge hertugdømmer. Herefter fulgte en poetisk tale af hr. Petersen fra Slesvig. - Hr. Advokat Dr. Nitzch auf Kiel afsluttede den korte, humoristisk historie om hans deltagelse i Nürnbergs sang- og gymnastikfestivaler i Berlin med det centrale holstenske ordsprog: "Hold ryggen rank, Anton!" - Dr. Med. Wallichs fra Horft talte i modsætning til den danske ministersals velkendte krav: "Et Danmark op til Ejderen!" opfordrede til at vende tilbage til den gamle forbindelse mellem Slesvig og Holsten og råbte først ordet: "Slesvig-Holsten Lev e!" - Hr. Haack fra Kiel lod de trofaste repræsentanter for den slesvigske staterforsamling leve, hvoraf hr. Hansen fra Grumby, Thomsen fra Oldensworth og rådmand Haacke fra Tönning flere gange tog ordet for at holde begejstrede taler under tordnende bifald fra forsamlingen. - Mindet om Uwe Jens Lornsen er givet af studenten Becker, mindet om C. M. Arndt af Dr. Ridder fra Kiel skålede.

- - -


Hamburg, 29. August. Ueber den Besuch der Schleswiger in Kiel ist dem Hamb. "Freischütz" ein ausführlicher Bericht zugegangen, dem wir Folgendes entnehmen:

In Kiel war man seit Mitte der vorigen Woche auf's Eifrigste mit den Vorbereitungen zum festlichen Empfang der von nah und fern erwarteten Gäste beschäftigt. Eedarbeiter, Zimmerleute, Tischler und Maler vereinten sich in dem Bemühen, den grossen Garten des auf dem Wege nach Düsternbrook belegenen "Tivoli" in einen kolossalen Zeltpavollon zu verwandeln, in dem circa 1600 Personen bei dem Festmahle Platz sänden. Die ganze Stadt prangte am Sonntagmorgen - fast nur mit Ausnahme der Markthalle, der Hauptwache, des Schlosses, des Bahnhofes, des Zollamts und einiger anderer öffentlicher Gebäude - im herrlichen Laub- und Blumenschmuck. Guirlanden an Guirlanden zogen sich längs der Front der Häuser und quer über die Strassen hin; dazwischen umkränzte Schilder mit den Inschriften: "Willkommen, ihr Schleswiger Brüder!" "Deutschen Gruss!" "Geduld und Zähigkeit sind grosse politische Tugend," "Seid einig!" etc. etc. Dem Bahnhof gegenüber waren åuber dem Kock'schen Bier-Konvent fünf in gothischem Styl gemalte Schilder mit Riesenbuchstaben angebracht, deres Zusammenstellung fleichfalls das Wort: "Einig" bildete. Im Schaufenster einer Modehandlung standen die Schwesterstatuen Holsteins und Schleswigs, letztere mit einer schwarzen Florschärpe behangen. In den Schaufenstern einer Manufakturwaarenhandlung waren die Wappen von Schleswig und Holstein angebracht; daneben noch einmal die schleswigschen Leuenweissen Altar. In einem anderen Ladenfenster erhob sich das Standbild Hermann's des Befreiers, mit geu Himmel gerecktem Schwerte. Das Aushängen roth-weis-blauer Fahnen war von der Polizeibehörde untersagt. Ueberall aber sah man an den Schaufenstern die schleswig-holsteinischen Farben durch sinnreiche oft scherzhafte Zusammenstellungen gebildet. Das an den vorhergehenden Tagen so ungünstige Wetter klärte sich am Sonntagmorgen allmählig auf, ein frischer Ostwind vertrieb die gewitterdrohenden Wolken, und  gegen 7 Uhr früh stand ein herrlicher Regenbogen wie ein Festgruss des Himmels über der Stadt. Bald nach 10 Uhr traf der Extrazug von Flensburg ein und überbrachte circa 800 Gäste, die am Bahnhof mit freudigem Hurrah begrüsst und bei den Kieler Bürgern einquartiert wurden. Viele von ihnen trugen Schleifen und Bänder mit der Inschrift:

"Theures Land, du Doppeleiche
Unter Einer Krone Dach,
Stehe fest und nimmer welche,
Wie der Feind auch dräuen mag!"

Diese Schleifen waren den vom Norden Schleswigs kommenden Gästen auf dem Rendsburger Bahnhofe von 55 Damen überreicht worden, welche in die Landesfarben gekleidet, den Extrazug dort empfingen. Gegen 2000 Menschen, hatten in Rendsburg die erwarteten Gäste aus Nordschleswig mit dem Antdtschen Liede: "Was ist des Deutschen Vaterland?" begrüsst. Um 12½ Uhr langte das Dampschiff von Flensburg mit circa 600 weiteren Gaste an. Die Tonderaner waren leider durch einen unvorhergesehenen Zufall verhindert worden, an dem Feste theilzuhenmen; die übrigen Städte Schleswigs hatten grösstentheils ein sehr reichliches Kontingent gestellt. Aus Flensburg trafen im Ganzen ca. 600 Personen ein, aus Hadersleben 50, aus Apenrade 45, aus Husum 60, aus Schleswig 2-300, aus Rendsburg 200, aus Tönning 80, aus Friedrichstadt 20. Die Zahl der aus Garding und Eckerförde gekommenen Gäste vermochten wir nicht zu erfahren. Nach einem Besuch in Bellevue vereinigten sich gegen 1600 Männer und Frauen zu dem Festmahle im Tivoli, das seit Sonnabend Nachmittag von den Kieler Damen aufs Schönste bekränzt worden war. Herr Advokar Rendtorff aus Kiel eröffnete als Vorzitzender des Festkomitës die lange Reihe patriotischer Trinksprüche mit einer herzlichen Ansprache an die Versammlung. Er ward einen Rückblick auf die Geschichte der vergangenen Jahre und führte den Gedanken aus, dass nicht eine Partei (die Partei der Advokaten), nicht ein Stand (der Ritterstand) die deutsche Sache in den Herzogthümern vertrete, sondern der Kern der Bevölkerung. Bürger und Bauer, welche Deutschland seine Bildung verdanke. Unsere alten Landesrechte seien und thatsächlich entzogen, aber das Band der Sympathie könne man uns nicht verkümmern. Auch sei es in Holstein noch erlaubt unsere Brüder aus Schleswig um uns zu versammen. Der Redner schloss mit einem Hoch auf die gesellige Vereinigung Schleswigs und Holsteins. Dann verlas Graf Ranzau den von einem Kieler Studenten gedichteten "Festgruss an die schleswiger Brüder." - Nach einem von Hrn. Kaufmann Langeaus Kiel ausgebrachten Hoch auf die Vaterlandsliebe und das Vaterland liess Herr Dr. Villbehr (Privatlehrer in Kiel) die Kieler Universität leben, die Warte deutscher Wissenschaft und deutschen Rechts, welche stets für die Landesrechte männlich eingetreten sei. Obschon die Zahl der in Kiel studierenden aus Holstein gleichsam, seitdem in Folge der vielfachen Hemmnisse abgenommen, sei dieselbe doch jetzt wieder in starker Zunahme begriffen, und es wäre zu wünschen, dass die Christina Albertina in vier Jahren das Felt ihres 200jährigen Bestehens als wahre gemeinschaftliche Landesuniversität für beide Herzogthümer werde seien dürfen. Es folgte sodann eine poetische Ansprache des Herrn Petersen aus Schleswig. - Herr Advokat Dr. Nitzch auf Kiel schloss die kurze, homurgewzte Erzählung seiner Theilnahme am Nürnberger Sänger- und Berliner Turnfeste mit dem holsteinischen Kernspruche: "Hol den Rüggen stief, Anton!" - Herr Dr. Med. Wallichs aus Horft sprach, in Gegensatz zu der bekannten Forderung des dänischen Ministers Hall: "Ein Dänemark bis zur Eider!" die Forderung einer Rückkehr zu der alten Verbindung Schleswigs mit Holstein aus, und rief zuerst das Wort: "Schleswig-Holstein hoch!" - Herr Haack aus Kiel liess die treuen Abgeordneten der schleswigschen Ständerversammlung leben, von welchem die Herrn Hansen aus Grumby, Thomsen aus Oldensworth und Rathman Haacke aus Tönning mehrmals zu begeisterten Ansprachen unter donnerndem Beifall der Versammlung das Wort ergriffen. - Den Manen Uwe Jens Lornsens ward von dem Studenten Becker, dem Andenken C. M. Arndts von Dr. Ritter aus Kiel ein Toast geweibt. 

(Artiklen fortsætter med flere skåltaler)

(Nationalzeitung 31. august 1861).

Slesvigere i Kjøbenhavn. (Efterskrift til Politivennen)

Flensborg, den 16. august Et betydeligt antal turister - omkring 300, angiveligt fra Slesvig - vendte for nylig tilbage dels til Haderslev, dels hertil fra en rejse til København, som var blevet annonceret med stor eftertrykkelighed længe forinden og blev foretaget for at "at skaffe et strålende vidnesbyrd om den helt igennem danske mentalitet hos en stor del af hertugdømmets" og især den største bys befolkning. Turisterne forvandlede selv deres rejse til en politisk begivenhed, og regeringsaviserne klappede for dem. Grundtonen i alle de højtidelige taler var den hede "danskernes og slesvigernes gensidige kærlighed", og det er derfor mere begrebsmæssigt, når næsten alle talere klædte udgydelsen af ​​deres veltalenhed i billedet af et ægteskab mellem Danmark og Slesvig, hvori Danmark var den brændende brudgom, men Slesvig måtte forestille sig den blomstrende brud, fyldt med hengiven kærlighed. Flere af disse selvfremstillede repræsentanter for landet mente, at ægteskabet var blevet udskudt for længe, ​​så længe, ​​at begge parters utålmodighed ikke længere kunne tilbageholdes. Læser man beretningerne om festlighederne, skulle man tro, at hele Slesvig var yderst forargede over, at indlemmelsen endnu ikke havde fundet sted. Desværre, med ganske få undtagelser, er de påståede slesvigske repræsentanter for inkorporeringsønsker embedsmænd, der er importeret hertil fra Danmark med deres familier og umiddelbare underordnede; De var ikke engang i stand til at gøre en slesviger til leder af optoget; Tværtimod måtte en dansker optræde som sådan, appelretsdommeren Knudsen. Men danskerne laver fantastiske ting på humbugagtige måder. Da den italienske ambassadør, Marquis Torrearsa, ankom til Sønderborg, havde den lokale borgmester, en vis Finsen, den frækhed at drage en parallel i en tale mellem det danske og det italienske folk, ifølge hvilken begge forfulgte et og samme mål: Forsvar af deres nationalitet mod angreb fra tyske undertrykkere!


Flensburg, 16. Aug. Eine erhebliche Anzahl von Touristen - etwa 300, angeblich Schleswiger - kehrte kürzlich teheils nach Hadersleben, theils hierher von einer Reise nach Kopenhagen zurück, die mit grosser Emphase schon lange vorher angekündigt war und unternemmen worden ist, um von "der durch und durch dänische Gesinnung eines grossen Theils dr Bevölkerung des Herzogthums" und namentlich der grössten Stadt dem Auslande gegenüber ein glanzendes Zeugniss abzulegen. Die Touristen selbst machten aus ihrem Ausfluge ein politisches Ereigniss, und die Regierungsblätter jauchzten ihnen Beifall zu. Den Grundton aller Festreden bildedte die heisse "gegenseitige Liebe der Danen und Schleswiger," und begrieflicher ist es daher, wenn fast alle Redner die Ergusse ihrer Beredsamkeit in das Bild einer Heirath zwischen Dänemark und Schleswig kleideten, bei der Dänemark den feurigen Brautigam, Schleswig aber die blühende und von hingebener Liebe befeelte Braut vorstellen musste. Mehrere dieser Selbstgemachten Repräentantan des Landes meinten, die Heirath sei zu lange aufgeschoben, so lange, dass die Ungeduld beider Theile jetzt nicht länger zu zügeln sei. Wenn man die Berichte über die Festlichkeiten liesst, so muss man glauben, dass ganz Schleswig über die noch nicht vollzogene Incorporation aufs höchste entrüstet sei. Unglücklicherweise sind die angeblichen schleswigschen Vertreter der Incorporationswünsche mit ganz wenigen Ausnahmen hierher aus Dänemark eingeführte Beamte mit ihren Familien und unmittelbaren Untergebenen; man ist nicht einmal im Stande gewesen, einen Schleswiger zum Anführer des Zuges zu machen; als solcher hat vielmehr ein Däne fungiren müssen, der Appelationsgerichtsrath Knutsen. Die Dänen leisten aber in hum,bugartigen Vorspirgelungen ganz erstaunliche Dinge. Bei der Ankunft des italienischen Gesandten, Marquis Torrearsa, in Sonderburg, hatte der dortige Bürgermeister, ein gewisser Finsen, die Frechheit, in einer Anrede zwischen dem dänischen und dem Volke von Italien eine Parallele zu ziehen, der zufolge beide ein und dasselbe Ziel verfolgten: Verhteidigung ihrer Nationalität gegen die Uebergriffe deutscher Bedränger!

(Bayreuther Zeitung. 22. august 1861)

20 september 2021

Det gode Skib "Freia". (Efterskrift til Politivennen)

En dansk Barbar. Den med denne Overskrift fornylig efter "Sjællpst." meddeelte Historie erklæres i "Folk. Av." for en "Røver-historie". Den Skibscapitain, som Bysladderen i Kjøbenhavn betegnede som den Skyldige, siges i de to sidste Aar slet ikke at have været paa Havanna, endsige i China efter hvide Slaver; for Øieblikket er han paa Hjemrejsen fra Ostindien med en Ladning Riis; ifølge et Brev til sin Familie var han særdeles tilfreds med sit Mandskab, der udelukkende bestod af Danske. Det eneste Sande i Historien er det Factum, at han i Aaret 1858, da han ikke kunde faae anden Fragt fra China til Havanna, har tilligemed en Snees andre Skibe af forskjellige Nationer overført et større Tog af "Kulier", frie chinesiske Arbeidere, der (ofte for at undgaae Hungersnøden i deres Hjem) udvandre til de europæiske Colonier. Rygtet menes muligviis at være opstaaet ved Forvexling med et andet lignende, der i længere Tid har været i Omløb om en Capitain fra et af vore Nabolande, saa det ikke er saa utroligt, at det er dette Rygte, man har localiseret. 

- "Sjp." vil imidlertid ikke have Sagen betragtet som en "almindelig Røverhistorie", thi i det sidste Nr. leveres temmelig uomstødelige Beviser for, at idetmindste en Deel af Historien er Sandhed, og i "Flp." for i Tirsdags har 2 Mand af Skibets tidligere Besætning, Tømmermand Petersen og Matros Svane ladet indrykke en for Vedkommende mindre behagelig Erklæring, hvoraf vi tillade os at aftrykke den væsentligste Deel: "Skibet, hvorom der tales - hedder det - er "Freia", Capitain Sørensen, tilhørende Handelshuset Puggaart & Comp.; vi have desværre faret med det, og vi høre til det Mandskab, som ifjor ved Capitainens skammelige Behandling saae sig nødsaget til, Alle som En, Styrmand og Matroser, at forlade det i London. Denne Part af Beretningen kunne vi derfor godt stadfæste; man søgte dengang rigtignok baade i London og ved Søretten her at faae os stemplede som Deserteurer, fordi vi havde forladt Skibet, men det lykkedes hverken hist eller her, trods al den Umage man gjorde sig derfor, og at, som anført, begge Styrmænd, hvoraf den Ene er Lieutenant her i Marinen, gjorde fælles Sag med os, taler tilstrækkeligt for, paa hvis Side Retten var og hvor slet Behandlingen maa have været, naar vi følte os drevne til det nævnte Skridt. Desuden bemærke vi, at vi fik Skibet losset, førend vi forlode det, og saaledes i enhver Henseende gjorde vor Pligt. Men vore Klæder og vort Tømmermands-Værktøi maatte vi lade blive paa Skibet, og vi fik heller ikke nogen Afregning, skjøndt Enhver af os havde ikke saa lidet tilgode. - Hvad det Fremsatte om Skibet om Capitain Sørensens Meriter og Endeligt angaaer, da kunne vi naturligviis ikke derom vide nogen rigtig Besked, eftersom vi kun have gjort et Aars Reise med Capitainen. Imidlertid have vi rigtignok hørt nogen Tale om, at "Freia" paa en tidligere Reise har ført en Ladning Kulier til Havanna , af hvilke 150 skulle være døde undervejs; det hedder ogsaa, at der blandt Kulierne paa Grund af slet Behandling opstod Mytteri, som Capitainen kun med Nød og neppe fik dæmpet. Men herom vil Grosserer Puggaard vel selv kunne give den bedste Oplysning, især naar han forespørger sig hos en Styrmand Rasmussen, der saavidt vides er i hans Fart endnu, og som dengang var ombord paa "Freia". Heller ikke vide vi nogen sikker Besked om "Freia"s og Capitain Sørensens sidste Hændelser. Der er os kun fortalt, at det engelske Mandskab, han hyrede, efterat vi havde forladt "Freia", blev ligesaa slet behandlet, og derfor i det indiske Hav rottede sig sammen med endeel Malayer, hvoraf Følgen var, at Capitainen blev skudt. Men om dette forholder sig rigtigt, skulle vi, som sagt ikke kunne sige; der hviler i alle Retninger et saa dunkelt Slør over Skibet og dets fører, at det er vanskeligt at udfinde noget Sikkert derom, og det er vel kun Rhederiet, der kan give nogen bestemt Oplysning, hvis dette forresten lader sig formaae dertil."

(Middelfart Avis 16. august 1861)

Handelsbuset Puggaard & Comp. bestred beretningen og meddelte at skibet snart ville komme til København.

Fregatskibet "Freia", Kapt. Sørensen, er nu ankommet til Kjøbenhavn fra Akyab med en Ladning Riis. Der er saaledes givet en fuldgyldig Gjendrivelse af alle de kourserende Rygter om dette Skib. Imidlertid kunde det vistnok være rigtigt, om der blev anstillet en Undersøgelse om Kapitain Sørensens Forhold ved den tidligere Reise, da hele hans Mandskab, Styrmændene medregnede, forlod hans Skib i England, og navnlig forekommer det os, at den Lieutnant i Marinen (saavidt vi vide: Lieutn. Jakobsen), der paa denne Reise foer med Kapitain Sørensen som Overstyrmand og gjorde fælles Sag med Mandskabet, skylder sig selv at faae opklaret, hvorvidt Skibets Rheder, Grosserer Puggaard, har været i sin Ret, naar han har stemplet ham og den øvrige Besætning som Deserteurer. Der er ved denne Beskyldning en Plet paa ham, som en dansk Søofficier ikke vel kan lade sidde uaftvættet. (Flp.).

(Thisted Amtsavis 3. september 1861).

Yderligere oplysninger har det ikke været muligt at finde i aviserne. Men ifølge andre kilder fortsatte kaptajn Sørensen i endnu 10 år at føre skibet.

Fregatten/fregatskibet Freia blev bygget 1819 på orlogsværftet, og ombygget 1854. Det blev i 1853 solgt som handelsskib til partrederi med KR ved Hans Puggaard & Co. i København. Det havde da 2 dæk og 3 master med kvindelig galionsfigur.Det kunne medføre besætning på 404 mand. Kaptajn fra 1861 var J. P. Sørensen, fra 1872 kaptajn P. J. Hansen og som sidste kaptajn H. P. Nielsen til 1877. Det sejlede på Stillehavet og Ostindien. Det blev før 1881 solgt til et norsk partrederi og ophugget 1887 i England - for værdien af skibets kobberbolte.