Kommunalskolerne. (Efterskrift til Politivennen)

Kiøbenhavns Kommune har i Løbet af den sidste Snees Aar gjort store Fremskridt, ikke blot i materiel Henseende - man behøver kun at sammenligne Brolægningen, Belysningen og Vandforsyningen med Fortidens - men ogsaa i immateriel Henseende; endnu førend man tilveiebragte hine materielle Goder, foregik Reformen i Skolevæsenet, og trods den Modstand, som de voxende Udgifter selvfølgelig maatte fremkalde, er man gaaet fremad, idet man med Rette har antaget, at de Frugter, som ere Resultater af et forbedret Skolevæsen, ere af en Værdi, der ikke let lader sig udmaale, men som senere eller tidligere fuldt ville opveie de Offre, man har maattet gjøre. 

Antallet af skolesøgende Børn er i Kjøbenhavn 17,284, hvoraf, ifølge Skoledirektionens Beretning for 1850, ikke færre end 7102 nyde Underviisning i Kommunens Skoler, i Betalings-, Fri eller Fattigskoler. Forældrene yde et maanedligt Bidrag af 2 til 3 Mk. som Vederlag for Underviisningen i den førstnævnte Art Skoler; men dette er selvfølgelig utilstrækkeligt til at afholde Kommunens Omkostninger; i 2 af Betalingsskolerne er endogsaa Kommunens Udgift for hvert Barn større end i de to Afdelinger af den forenede Friskole, hvilket har sin Grund deri, at Underviisningen meddeles i noget større Omfang i Betalingsskolerne, ligesom Børneantallet ogsaa yder Indflydelse herpaa, idet Antallet i den ene af de nævnte Betalingsskoler (Nørre Allees) er ikke lidet mindre end i de øvrige Skoler, hvorved en større Andeel af de forskjellige Udgifter, der ikke formindskes i Forhold til Børneantallet, falder paa hvert enkelt Barn. Den mindre udstrakte Underviisning, som gives i Friskolerne, havde man paatænkt at udvide ved Optagelsen af et nyt Fag, Fædrelandshistorien, der dog ikke skulde medføre hverken en Forøgelse i Timetallet eller i Lærerpersonalet, idet man vilde give dette Fag 1 Time ugentlig i Friskolernes to øverste Drenge- og Pigeklasser, saaledes at disse Timer toges fra Religionsundervisningen. Da imidlertid Skolekommissionen ved den vestre Afdeling af Friskolen havde Betænkeligheder ved at gaae ind paa at tage den dertil nødvendige Tid fra Religionsundervisningen, skjøndt den anerkjendte det Hensigtsmæssige ved Indførelsen af dette Fag i Friskolen, blev Sagen sat i Bero, uagtet Kommissionerne for Frelserens Sogns Friskole og for den østre Afdeling af Friskolen i deres Betænkning havde tiltraadt Forslaget, og væsentlige Grunde tale herfor.

I Løbet af de sidste Aar har en Forandring af endeel Betydning for Skolevæsenet været paa Bane, nemlig Nedlæggelsen af de tidligere Kirkeskoler og Anvendelsen af deres Midler, men Sagen er endnu ikke fuldstændigt ordnet; Forhandlingerne med Marineministeriet om Afleveringen af Holmens Kirkeskoles Midler ere ikke rykkede frem, uagtet Skoledirektionen gjentagne Gange har bestræbt sig for ved Kulturministeriets Mægling at komme til en endelig Afgjørelse om dette Punkt. Skoledirekteuren har udarbeidet et Udkast til en Plan for den nye Middel- eller Borgerskole, som i det Væsentlige er bifaldt af Direktionen, og man har troet at kunne lade Skolen kræve i Virksomhed med een Drenge og een Pigeklasse ved Udgangen af Sommerferien i indeværende Aar; hvorvidt dette er skeet, er os ubekjendt. Det er Hensigten at benytte den forrige Frue Kirkeskoles Bygning (paa Hjørnet af Pederhvitfeldtstræde og Krystalgade) samt Skolen i Laxegade til midlertidige Drenge- og Pige-Klasser af den nye Middel- eller Borgerskole, indtil en Grund kan blive indkjøbt og en ny Skolebygning opført. Man har derfor beholdt disse Bygninger og ladet dem reparere, hvorimod de ældre Kirkeskolebygninger ere bortsolgte. Kirkeskolebygningen paa Hjørnet af Pederhvitfeldtstræde og Krystalgade har imidlertid foreløbig været anvendt til Brug for en Afdeling af den forenede Friskole, da man paa Grund af det voxende Antal af Elever i denne var nødt til at gribe til en Udflytning, ligesom for 3 Aar siden, da man Ieiede et Lokale i Pilestræde, og det uagtet der nu findes to Friskoler. Det er en Selvfølge, at Opnaaelsen af Kirkeskolens Elever i de alt bestaaende Skoler maatte tilveiebringe nogen Forstyrrelse, og dette viste sig navnlig i 1859 i Vester-Betalingsskole i Suhmsgade. Denne blev efterhaanden saa overfyldt, at man maatte tye til extraordinaire Foranstaltninger og standse Indskrivningen af Børn, saa at de Forældre, der meldte sig med Børn til Indskrivning, bleve, uagtet de boede i Skolens Distrikt, henviste til østre Betalingsskole, dog undtoges derfra de Børn, som boede paa Vesterbro eller ganske nær ved Skolen. Endeel Børn, hvis Forældre efterhaanden vare flyttede ud i Gaderne paa Schønbergs Vænge og gl. Kongevei og altsaa hørte til Frederiksbergs Sogn, bleve efter Direktionens Paalæg udviste til dette Sogn. Den nænvte Skole har i forrige Aar mistet sin Inspecteur, nuværende Justitsraad Gammeltoft, om hvem det hedder i Direktionens Beretning, at han ved sin Aand og Dygtighed, sit ualmindelige Administrationstalent, sit humane, ærlige og velvillige Virken har efterladt sig et taknemligt Minde hos Lærere og Elever.

El vigtigt Moment til Berømmelsen af Skolernes Virksomhed og Disciplin er Antallet af forsømte Dage. Gjennemsnittet af de mulkterede Dage har været 242 af 1000, hvoraf et forholdsviis større Antal falder paa Friskolerne end paa Betalingsskolerne, dog har Friskolens vestre Afdeling forholdsviis mange færre mulkterede Dage end Skolen paa Christianshavn, der omfatter baade en Betalings- og Friskole. Aarsagen dertil ligger ikke deri, at de Dage, i hvilke Eleverne blive borte uden Tilladelse, ere færre i denne Friskole end i Skolen paa Christianshavn, men den sidstnævnte Skole er, næst østre Betalingsskole, den af samtlige Skoler, for hvilken der opføres det største Antal af "Dage, forsømte med Tilladelse". Derimod har Antallet af Forsømmelser paa Grund af Sygdom været mærkværdigt lille paa Christianshavn. I Øster og Vester Betalingsskoler udgjorde Forsømmelserne uden Tilladelse kun omtrent Halvdelen af Gjennemsnittet for samtlige Skoler; i vestre Betalingsskole er der endog forholdsvis kun forsømt uden Tilladelse noget over en Trediedel af det Dageantal af denne Art Forsømmelser, som falder paa Christianshavns Skole.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 20. september 1861).

Limfordsfiskeri. (Efterskrift til Politivennen)

Om Fiskeriet i Limfjorden er, efter Depttd., af Controleuren ved bemeldte Fiskeri til Finantsministeriet indgivet en Beretning, som omfatter Tidsrummet fra 1ste April 1860 til 31te Marts d. A. og hvoraf det fremgaaer, at de Arter af Fiskeri, som have været drevne i det forløbne Aar, ere Aalefiskeri, Sildefiskeri og Flynderfiskeri.

1. Aalefiskeriet har talt beskæftiget 1929 Mennesker, hvoraf 652 udelukkende have ernæret sig derved, 1277 kun tildeels, iblandt hvilke Sidste 114 Fruentimmer og 19 Børn. Ialt har dette Fiskeri indbragt 70,119 Rd. Med Hensyn til de enkelte Arter af Aalefiskeriet stiller Forholdet sig saaledes: a. Fiskeriet med Pulsvaad har beskjæftiget 446 Mennesker, hvoraf 19 Børn; af disse have 176 udelukkende og 270 kun tildeels ernæret stg derved; det hele derved rundne Udyptte udgjør 29,226 Rd.; b. Fiskeriet med Bøtvaad har ialt beskjæftiget 176 Mennesker, hvoraf 104 udelukkende og 72 kun tildeels; det vundne Udbytte udgjør 11,650 Rd.; c. Fiskeriet med Sauglyster har beskjæftiget 849 Mennesker, hvoraf 269 udelukkende og 580 kun tildeels have ernæret sig derved; det vundne Udbytte udgjør 16,249 Rd.; d. Fiskeriet med Aalekroge har beskjæftiget 121 Mennesker, hvoraf 35 udelukkende og 86 kun tildeels; det vundne Udbytte udgjør 8462 Rd.; e. Fiskeriet med Ruser har beskjæftiget 85 Mennesker, hvoraf 68 udelukkende og 17 kun tildeels; det har indbragt 3773 Rd.; f. Fiskeriet med Gliber har beskjæftiget 252 Mennesker, hvoraf 114 Fruentimmer; de have Alle kun tildeels beskjæftiget sig dermed, og Udbyttet udgjør 759 Rd. 2. Sildefiskeriet har ialt beskjæftiget 299 Mennesker, hvoraf 230 udelukkende og 69 kun tildeels have ernæret sig derved. Af de enkelte Arter af dette Fiskeri har: a. Fiskeriet med Vaad været drevet af 198 Mennesker, hvoraf 154 udelukkende og 44 tildeels, og indbragt 9590 Rd.; b. Fiskeriet med Bundgarn været drevet af 67 Mennesker, hvoraf 46 udelukkende og 21 tildeels, og indbragt 6458 Rd.; c. Fiskeriet med Ruser været drevet af 14 Mennesker, hvoraf 10 udelukkende, og indbragt 200 Rd.; d. Fiskeriet med Redgarn været drevet af 20 Mennesker, der Alle udelukkende have været beskjæftigede dermed; Udbyttet har udgjort 370 Rd. 3. Flynderfiskeriet har beskjæftiget 1199 Mennesker, hvoraf 983 udelukkende have beskjæftiget sig dermed og 216 tildeels; det har givet en Indtægt af 64,319 Rd. Af de enkelte Arter af dette Fiskeri har: a. Fiskeriet med Landdragningsvaad været drevet af 163 Mennesker, der Alle udelukkende have beskjæftiget sig dermed, og givet et Udbytte af 6510 Rd.; b. Fiskeriet med Snorvaad været drevet af 329 Mennesker, hvoraf 277 udelukkende og 52 tildeels have beskjæftiget sig dermed; Udbyttet har udgjort 24,805 Rd.; c. Fiskeriet med Redgarn beskjæftiget 707 Mennesker, hvoraf 543 udelukkende og 164 kun tildeels; det har indbragt 33,004 Rd. Af de 3427 Personer, der efter det Foranstaaende have været beskjæftigede med Fiskeriet i Liimfjorden, have c. 670, altsaa omtrent 1/5 af samtlige Deeltagere, været fra Øen Fuur, hvoraf atter de 5/6 udelukkende have været beskjæftigede dermed og kun 1/6 har drevet det som Bierhverv; af disse 670 have over Halvdelen drevet Flynderfiskeri, henimod Halvdelen Aalefiskeriet og kun meget faa Sildefiskeriet. Efter Fuur have Sognene Harboore, Gjøl, Lihme og Byen Nykjøbing leveret det største Antal Deeltagere, idet der dog fra intet af disse Sogne har været 200 Deeltagere (fra Harboøre, hvorfra de fleste, er Antallet kun c. 180 eller omtrent 1/19 af det hele Antal). De øvrige Deeltagere i Fiskefangsten ere spredte over næsten alle til Liimfjorden stødende Sogne, hvoraf dog nogle kun have været repræsenterede af ganske enkelte Deeltagere. Det fremgaaer af Indberetningen, at det hele ved Liimfjordsfiskeriet vundne Udbytte har udgjort 151,056 Rd. eller lidt over 44 Rd. pr. Individ. Af denne Sum har Aalefiskeriet indbragt henimod Halvdelen, Flynderfiskeriet omtrent 2/5 og Sildefiskeriet c. 1/9. Af Fiskerierne med de enkelte Redskaber har Aalefiskeriet med Pulsvaad indbragt c. 1/5 af det hele Udbytte, Flynderfiskerier med Snorvaad c. 1/6, Flynderfiskeriet med Redgarn imellem 1/4 og 1/5 og Aalefiskeriet med Sauglyster c. 1/9. Sammenligner man de enkelte Arter af Fiskeri med Hensyn til Spørgsmaalet om, hvor indbringende hvert af dem har viist sig at være, sees det, at Aalefiskeriet har givet en Gjennemsnitsindtægt af noget over 36 Rd. pr. Menneske. Sildefiskeriet af imellem 55 og 56 Rd. og Flynderfiskeriet af henimod 54 Rd., hvorved dog maa mærkes, at af Deeltagerne i Aalefiskeriet har over Halvdelen kun deelviis beskjæftiget sig dermed, imedens af Deeltagerne i de tvende andre Arter det langt overvejende Antal har været udelukkende beskjæftiget dermed. Aalefiskeriet med Pulsvaad har givet en Gennemsnitsindtægt af 65 Rd. pr. Menneske, Aalefiskeriet med Bøtvaad af c. 66 Rd. og Flynderfiskeriet med Snorvaad af ca. 75 Rd., imedens Aalefiskeriet med Gliber kun har givet et Udbytte af ca. 3 Rd. pr. Menneske. hvorved dog maa bemærkes, al Ingen udelukkende har beskjæftiget sig hermed. Flynderfiskeriet med Snorvaad har saaledes viist sig som det forholdsviis meest indbringende. Sammenligner man ovenstaaende Resultat med Forholdet i Aaret fra 1ste April 1859 til 31te Marts 1860, viser det sig, at imedens Fiskeriet i Liimfjorden i det nævnte Aar havde beskjæftiget 3993 Mennesker og givet en Indtægt af 167,943 Rd., har det i det sidst forløbne Aar kun beskjæftiget 3427 Mennesker og givet et Udbytte af 151.056 Rd. Der har altsaa fundet en Tilbagegang Sted, idet Fiskernes Antal har været ca. 570 og Indtægten ca. 1700 Rd. ringere end i det foregaaende Aar, og det er da navnlig Aalefiskeriet, der baade har været drevet af Færre (1929 imod 2884) og givet et betydeligt mindre Udbytte (70,119 Rd. imod 96,456 Rd.). Men ligesom disse Talstørrelser, navnlig hvad Indtægten angaaer, ingenlunde kunne ansees for fuldkommen nøiagtige, hvorfor Forholdet maaskee i Virkeligheden ikke stiller sig fuldt saa ugunstigt, som det efter de opgivne Talstørrelser skulde synes, saaledes lader der sig i hvert Fald paavise særegne Grunde, der have virket til at fremkalde det ugunstigere Resultat, idet navnlig forrige Aars kolde og stormfulde Sommer har skadet og besværliggjort Aalefiskeriet med Pulsvaad, Bøtvaad og Gliber, ligesom sidste Vinters ualmindelige Sneemængde saa godt som har umuliggjort Aalefiskeriet med Sauglyster. Derimod har Aalefiskeriet med Kroge baade beskjæftiget et større Antal Personer end det foregaaende Aar (121 imod 78) og indbragt Mere (8462 Rd. imod 4682 Rd.). Hvad Sildefiskeriet angaaer, da har det været drevet af 33 Personer færre end i det foregaaende Aar og indbragt ca. 3000 Rd. mindre; men denne Forskjel, der navnlig hidrører fra, at Fiskeriet med Sildevaad kun har indbragt 9580 Rd. istedetfor 14,689 Rd. i det foregaaende Aar, skjøndt Fiskernes Antal ikke har været meget mindre (198 imod 210), imedens derimod Bundgarnsfiskeriet har givet en forøget Indtægt, skjøndt ogsaa her Deeltagernes Antal er noget aftaget, er saa ubetydelig, at der vistnok ikke behøver at søges nogen særegen Grund dertil, da det sandsynligviis er grundet i rene Tilfældigheder. Derimod har Flynderfiskeriet deels beskjæftiget langt flere Personer, deels givet en betydelig større Indtægt. Medens det saaledes i det foregaaende Aar blev drevet af 767 Mennesker og indbragte 51,300 Rd., har det i det sidstforløbne Aar været drevet as 1199 Personer og givet et Udbytte af 64 319 Rd. Imedens saaledes Resultatet i det Hele er mindre gunstigt end i det foregaaende Aar, har Gennemsnitsindtægten dog været noget større , idet den i det sidstforløbne Aar har været lidt over 44 Rd. pr. Individ imod henimod 42 Rd. i det foregaaende Aar. Hvad de enkelte Arter af Fiskeriet angaaer, da har Aalefiskeriet givet en noget større Gjennemsnitsindtægt pr. Individ, nemlig 36 Rd. imod 33 Rd. i det foregaaende Aar, imedens Forholdet, hvad Silde- og Flyndersifleriet angaaer, stiller sig omvendt, nemlig henholdsviis 55 a 56 Rd. og 54 Rd. imod 60 Rd. og 67 Rd. Uagtet der saaledes har fundet en Tilbagegang Sted, er der dog enkelte Arter af Fiskeri, der ere i stadigt Tiltagende, navnlig Fiskeriet med Aalekroge og Flynder-Redgarn, ligesom der i sidste Foraar i Nærheden af Nibe har været drevet Sildefiskeri med Bundgarn med bedre Udfald og rigere Udbytte end Tilfældet har været i de sidste 30 Aar. Efter det Foranførte kan Resultatet i det Hele, skjøndt ringere end i de foregaaende Aar, dog ingenlunde betragtes som utilfredsstillende.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 4. september 1861).

Borums Brand 31te August 1861. (Efterskrift til Politivennen)

Under den stærke Storm af  Vest i Løverdags Eftermiddags opkom der Ildebrand i den ca. 2 Miil fra Aarhuus beliggende Landsby Borums vestlige Side, nemlig i Krogaardens Staldhuus, hvorfra Ilden strax forplantede sig til de nærmeste Nabosteder og angreb kort efter Alt i Retningen imod Ost, saa at endog en Gaard, som laa flere hundrede Alen fra nærmeste Sted i denne Linie, blev antændt. Man vil bedst kunne tænke sig, med hvilken Hurtighed IIden udbredte sig, ved at erfare, at f. Ex. Sognefoged Jens Jespersens Gaard, som er beliggende et godt Stykke fra Kroen, antændtes saa pludseligt og fuldstændigt, at man ikke kunde redde to Føl, nogle Sviin og Kalve m. v., som befandtes i Udhusene. Ved denne Ildebrand bleve 26 Familier huusvilde, og brændte der navnlig: Udhusene ved Kroen, 2 Gaarde, Skolen, Fattighuset og 15 andre Huse. Ilden rasede under denne Brand, paa Grund af Stormen, med en saadan Heftighed, at den ikke skal have efterladt sig brandbart Stof af andre Bygninger end netop de vestligste, saa at en stor Deel nøgne Skorstene og nogle Muursteensbrokker ere de eneste Levninger fra Branden. Hvorledes Ilden er opkommen, er endnu ubekjendt, men da den er udbrudt i et Huus, hvor der hverken var Skorsteen eller Ildsted, er det rimeligst, at en utilgivelig Uforsigtighed atter har forvoldt en stor Ulykke, der let kunde have grebet endnu meget meer om sig, da det kun var ved den yderste Anstrængelse, at det lykkedes at redde J. R. Foggaards og derved en heel Deel andre Gaarde og Huse. Heldigviis kom, uagtet den frygtelige Trængsel under Branden, kun eet Menneske til Skade, nemlig en gammel Kone, der blev endeel forbrændt i Ansigtet. (Aarh. Av.)

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 3. september 1861)

Ved ildebranden nedbrændte 2 gårde, skolen, smedjen, fattighuset og 13 huse. Der blev ikke efterfølgende rejst tiltale mod nogen i anledning af branden. Skolen var fra 1824 med lærerbolig, skolestue og udhus. Den blev genopført og brugt indtil 1964. På fattighuset boede Hanne Jensen og Peder Sørensen.

Ved en under den stærke Storm igaar opkommen Ildebrand er en betydelig Deel af Borum By lagt i Aske, saa at ikke mindre end 26 Familier ere blevne huusvilde og berøvede Livets første Fornødenheder. Ulykken er saa meget sørgeligere, som den langt overveiente Deel af de Brandlidte ere Smaafamilier, der have mistet saagodtsom Alt hvad de eiede og kun havde Lidet eller aldeles Intet assureret, tildeels paa Grund af at deres ringe Kaar ikke havde tilladt dem at afholde de med en Assurance forbundne Omkostninger.

Undertegnede, der have forenet sig om at bidrage hvad de formaae til at de Ulykkelige kunne friste Livet, anraabe om Hjælp for dem, og anmode dem, som i christelig Kjærlighed ville bidrage til at lindre deres Nød, om at sende deres milde Gaver enten til En af os, eller til dette Blads Redacteur, som velvillig har lovet at modtage de Gaver, som maatte vorde ham tilstillede.

Der vil blive draget samvittighedsfuld Omsorg for en efter Trangen afpasset Fordeling af de Gaver, som maatte indkomme, og Regnskab vil i sin Tid vorde aflagt.

Borum, den 1ste Septbr. 1861.

P. Hørning, Sognepræst.
J. R. Fogsgaard, Gaardeier i Borum.
Jens Jensen Hviid, Sogneforstander i Borum
Søren Petersen, Gaardeier i Borum.

(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende 6. september 1861).

Der var december 1861 blevet indsamlet 751 Rdr. som blev uddelt til 29 familier. 

Mishandling paa Falster. (Efterskrift til Politivennen)

Som Bidrag til en Skildring af Retstilstanden paa Falster meddeler "Dbl." en Begivenhed, der har gyldigt Krav paa offentlig Omtale og som det vil være nødvendigt for Justitsministeriet at underkaste en omhyggelig Undersøgelse. En ung ærbar Pige af uformuende Far, ældre fra Skovby paa det nordlige Falster, Bodil Jacobsen, 20 Aar gl., blev midt i Juni Maaned d. A. flere Dage efter hinanden mishandlet af en Mandsperson med Slag af knyttet Næve, og tilsidst tilføiedes der hende saadanne Læsioner i Hovedet, at hun styrtede bevidstløs til Jorden og næsten umiddelbart derefter henfaldt i ustyrligt Vanvid. I omtrent tre Uger henlaa hun under Lægebehandling i et privat Huus; efter et kort lyst Mellemrum af 14 Dage indtraadte ny Sindsforvirring, og det besluttedes at sende hende til Sindssyge-Anstalten ved Vordingborg, hvor hun formodentlig nu befinder sig. Politieøvrigheden fik strax Underretning om den begaaede Forbrydelse, og den Mishandledes Familie fremlagte i Retten en motiveret Lægeattest, som udtalte, at Sindsforvirringen var en Følge af den hende tilføiede Behandling, samt at Pigen rimeligviis ikke i lang Tid vilde forvinde Følgerne af Sygdommen og altid være udsat for Tilbagefald. I et lyst Mellemrum udpegede Pigen med fuld og klar Bevidsthed som Gjerningsmand en Person, der gjentagne Gange og i forskjellige Jurisdiktioner er mulcteret for Brud paa den offentlige Orden, og efter hendes Forklaring stod Motivet til den begaaede Forbrydelse i Forbindelse med et Attentat paa Voldtægt. Uagtet alt dette blev den formodede Gjerningsmand ikke anholdt. Først fire Uger efter at Forbrydelsen var kommen til Politiets Kundskab, underkastede Politimesteren, der ikke skal være nogen skarp Inqvirent, den Paagjældende og nogle Vidner en lempelig Examination, men denne bragte ingen fuldstændig Oplysning; det eneste Vidne, som havde været tilstede under Mishandlingen, havde heller ikke været holdt isoleret fra den formodede Gjerningsmand. Opklarede Forhøret end ikke Sagen, saa indeholdt det dog saa mange Indicier, at der efter Velunderrettedes Formening meget vel herefter kunde have været anlagt Sag, og man antog det for givet, at Stiftamtmanden, til hvem Forhørene indsendtes, vilde beordre Tiltale. Kammerherre, Grev Holsten decreterede imidlertid, at der ingen Grund var til Sags Anlæg, og der er heller ikke skeet noget videre Skridt til Sagens yderligere Oplysning.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 26. august 1861)

I Anledning af "Dbl.'s" Bidrag til Skildring af Retstilstanden paa Falster (meddeelt her i Avisen i Mandags) giver den vedk. Retsbetjent, Byfoged Cancellir. Pontoppidan i Nykjøbing, i Loll.-Falst. Av. følgende Oplysninger: 

1) Den omtalte Pige, hvis Navn er Bodil Kirstine Clausen, og ikke B. Chr. Jacobsen, er ikke, som Referatet giver Anledning til at troe, bleven overfaldet af en Mandsperson, der vilde voldtage hende; men hun har kun sigtet sin Huusbond for at have slaaet hende gjentagne Gange voldsomt med Haanden i Ansigtet eller Hovedet, i Anledning af en Beskyldning for usædelig Efterstræbelse, som hun gjorde mod ham i hans Kones Overværelse. Voldtægt har der ikke været Tale om, 2) Pigen forblev endnu et Par Dage derefter i sin Tjeneste, hvilken hun forlod efter mindelig Overeenskomst, og blev først syg efter derpaa at have en varm Dag foretaget sig en Fodtour paa 6 Mile til sine Forældres Huus og tilbage. Hun havde tidligere varet sindssvag og den Sindssygdom, som hun blev angrebet af en Maanedstid efter at hun var kommet sig af det Vanvid, der skal staae i Forbindelse med Slagene, hidrører, efter Distriktslagens Erklæring, fra en ganske anden Aarsag. 3) Politieøvrigheden modtog ingen Anmeldelse om "den begaaede Forbrydelse", men da jeg af Omtale hørte, at Pigen skulde være bleven afsindig fordi hendes Huusbond havde slaaet hende, erkyndigede jeg mig derom hos den Læge, der havde hende under Behandling, Da han imidlertid ikke fortiden kunde meddele nogen fuldstændig Erklæring om Sygdommen eller dens Forbindelse med Slagene, og Pigen var ude af Stand til at afgive Forklaring, afventede jeg disse Oplysninger, hvorpaa det vilde beroe, om Sagen egnede sig til offentlig Behandling, og begyndte først Forhøret strax efter at jeg havde modlaget Lægeerklæringen, samt faaet talt med Pigen, hvortil jeg havde saa meget større Grund, som jeg fik at vide, at der førtes Underhandlinger om en mindelig Afgjørelse. 4) Pigens Sigtelse mod Huusbonden, og den derpaa støttede Lægeerklæring, vandt ikke Bestyrkelse strax ved det første Forhør, i hvilket navnlig den eneste Person, der opgaves at have været Vidne til Mishandlingen, nemlig den Sigtedes Kone, under Eeds Tilbud bestemt modsagde den, imedens Huusbonden, som derefter blev forhørt, kun indrømmede at have givet hende to Ørefigen et Par Dage før den egentlige Mishandling skulde være udøvet, og den blev heller ikke under de senere Forhør bestyrket, hvorimod Lægens Erklæring om de Spor, Mishandlingen skulde have efterladt, væsentligt kom i Strid med flere Personers Forklaring, der havde seet Pigen kort forinden hun henvendte sig til ham, hvilket skeete samme Dag, hun efter sit Opgivende havde faaet Slagene.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 31. august 1861).

Den omtalte byfoged og kancelliråd kan være Carl Ludvig Ferdinand Pontoppidan (1815-1877), søn af Erik Peter Pontoppidan og Charlotte Wilhelmine Elisabeth Westergreen. Han var kancelliraad, byfoged, borgmester i Nykøbing Falster, samt borgmester i Ribe.

Slesvigeres besøg i Kjøbenhavn og Kiel. (Efterskrift til Politivennen)

Flensborg. 23de August (Slesvigernes Besøg i Kiøbenhavn. Kontra Demonstration. Injuriesag). Den store Kjøbenhavnstour har for Flensborgerne i de sidste Uger været et uudtømmeligt Konversationsemne. Hos samtlige Deeltagere hersker der kun een Mening om, at de aldrig, saa længe de leve, ville kunne glemme den paa engang hjertelige og storartede Modtagelse, de fandt i Landets Hovedstad. Erkiendtlighedsfølelsen med gensyn til Kjøbenhavnernes Imødekommen og Gjæstfrihed er naturligviis i høi Grad levende, og man hengiver sig til det Haab efter ringe Evne og Lejlighed at kunne lægge den for Dagen især ved til næste Sommer, naar det store Monument paa den herværende Kirkegaard skal afsløres, at kunne modtage et større Antal af Hovedstadens og andre danske Stæders Indvaanere som Giæster. Den dansksindede Deel af Byens Befolkning havde allerede i forrige Uge glædet sig til en Leilighed til al berede en Deel Kjøbenhavnere og Aalborgensere en venlig Modtagelse i Flensborg. Efter forskjellige Blades Meddelelser at dømme, havde man nemlig troet at kunne vente et større Antal Kjøbenhavnere og Aalborgensere paa Giennemreisen til Dannevirkestillingen og Vyk hertil, hvorfor man, efter en Opfordring fra Borgerforeningens Direktion, havde truffet Foranstaltninger til at indqvartere de Reisende, der ønskede sligt, eller som ikke vilde kunde finde Plads paa Byens Hoteller og Gjæstgivergaarde, hos herværende Borgere. Ved Dampskibenes Ankomst den 21de cg 22de havde der i denne Anledning samlet sig Værterne og en større Menneskemasse ved Dampskibsbroen. De forventede Gjæster udebleve imidlertid. Medens den velsindede og dansksindede Deel af Flensborgs Befolkning saaledes aabent og lydt har vedkjendt og fremdeles har vedkiendt sig sin Glæde over Besøget og Modtagelsen i Kiøbenhavn, har den "sittliche Entrüstung", som de Tydsksindede ere blevne grebne af i Anledning af denne Tour, ikke ladet dem have Fred og Ro, førend de fik udklækket Noget, som de, især ligeoverfor Udlandet, kunde stille imod den politiske Betydning, der laa i det store Antal Slesvigeres Fraternisering med det egentlige Kongerigets Befolkning. Den idag stedfindende store Sammenkomst i Kiel - til hvilken der imorges Kl. 5 afgik under Kanonsalut og begunstiget af det godt Veir henved 400 Personer med Dampskibet "Albion" og over hundrede Personer med et Extratog af Jernbanen, medens der desforuden ventes 5 til 600 Deeltagere fra Byerne Slesvig, Tønning, Husum cg Eckernførde saavelsom flere bekjendte slesvigske Oppositionsmænd (Hansen-Grumby, Thomsen-Oldensworth), et større Antal Personer fra Holsteen, Hamborg og Berlin etc. - er da bleven udset til den i Separatisternes Øine høist ubehagelige og uhyggelige Tour til Kjøbenhavn. Den tydske Presse vil naturligviis triumphere over det forholdsviis store Antal af Slesvigere, der give Møde i Kiel; den vil udentvivl søge at omgive "Tallet" med størst mulig Glorie og lade uændset Tiden (een Dag og dertil en Søndag, mod 5 Dage) Afstanden (10 til 16 Miil mod nogle og fyrgetyve), Bekostningen (Dampskibstouren fra Flensborg til Kiel koster frem og tilbage kun 1 Rd. 2 Mk. Rm.) og Forberedelserne til de forskjellige Toure. Sammenkomsten i Kiel viser forresten atter den fortræffelige Organisation, som Separatisterne have kunnet vedligeholde efter Krigen. Det kan ikke være nogen Tvivl underkastet, at Sammenkomsten i Kiel jo er bleven besluttet i denne Byes separatistiske Hovedleir allerede for flere Uger siden; det er øjensynligt, at alle Forberedelser ere trufne ved Korrespondance med Direktionerne for de tydsksindede Foreninger i forskjellige slesvigske Byer. Uden at der gjennem Pressen forud var bleven opfordret til Deeltagelse, førend der endnu var bleven noget Bestemt bekjendt for Personer, der staae udenfor de Indviedes Kreds, saae Separatisternes Hovedorgan: "Altonaer Mercur" sig allerede istand til at at meddele: at henved 1200 Personer fra forskjellige slesvigske Byer havde anmeldt (for hvem?) deres Ankomst til Kiel den 25de August, samt at der, efter at (!?) der var indløb et Efterretning herom, var sammentraadt en Komitee til at arrangere det Fornødne og berede Gjæsterne en festlig Modtagelse. Her i Flensborg have de dirigerende Medlemmer af "Gesangverein" virket for en saa stor Deeltagelse i Kieler Touren som muligt. Rigtignok har der fra de Tydsksindedes Side være paastaaet og udspredt: at Alle og Enhver kunde tage med, samt at det ingenlunde var "Gesangverein" der stod for det Hele; men ethvert Barn har her tilfulde kjendt Sammenhængen. Foruden den bekjendte Guldsmed Beireis har denne Gang en vis Skibskapitain Hansen spillet en fremragende Rolle. Han er af de hemmelige Førere bleven stillet frem i forreste Række, og det er ham, der har leiet Dampstibet "Albion" for en Sum af 450 Rd. De sidste Ugers Begivenheder have forresten i Flensborg forøget Spaltningen mellem Partierne og foranlediget mangfoldige Rivninger mellem de enkelte Personer. Det har især været de Tydsksindedes Betegnelse af og Uquemsord for Kjøbenhavnetouren og Deeltagerne i samme, der har bidraget hertil. For et Par Dage siden har endog den Deputerede Borger, Kjøbmand P. F. Petersen ikke undseet sig for paa et offentligt Sted at betegne Borgerforeningen, der tæIler 4 til 500 Medlemmer (hvoriblandt Byens anseteste Mænd), for en "Wühlerklub" og "Wühlernest". Den bekjendte Patrick, Steenhugger Klewing, der ligeledes er deputeret Borger, og som var tilstede ved denne Leilighed, har fundet sig foranlediget som Medlem af Borgerforeningen til at indstevne P. J. Petersen for Politiretten, hvor denne nok kommer til at give Møde i næste Uge.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 27. august 1861)

Danske aviser som Dannevirke, Dagbladet og andre gik amok over festen, og bragte lister over personer som fra Haderslev havde deltaget i festen for at udstille disse som landsforrædere. Desuden fik man fremprovokeret en regeringsundersøgelse af en afsungen sang om "Herzog Ernst".

- I Søndags gjæstedes Kiel af en Del tydsksindede Slesvigere, der ikke vilde give deres dansksindede Landsmænd, som havde besøgt Kjøbenhavn, noget efter. Om den storartede slesvigholstenske Demonstration, som fandt Sted i denne Anledning i og ved Kiel, indeholder "B. T." følgende Beretning: "Dampskibet modtoges ved Ankomsten af en meget stor Menneskemasse med Oprørssangen: "Schleswig-Holstein meerumschlungen". Saagodt som hele Byen og dens Befolkning havde iført sig de slesvigholstenske Farver: Rødt, Hvidt og Blaat. En Masse Damer bare blaa-røde Stoffer paa deres hvide Hatte; Herrerne lignende Stoffer paa deres hvide Veste. De fleste Butiker vare dekorerede med disse Farver i de mest sindrige og kunstige Sammensætningcr. Paa nogle Baade, der modtoge Dampskibet, skal endog Oprørsflaget have vajet. Ved Festmaaltidet i "Tivoli" har den ene danskfjendtlige, af Oprørsaanden besjælede Taler afløst den anden. Der har lydt Taler til Ære for Schleswig - Holsteins "Schirmherr", Kong Wilhelm I af Preussen, Toaster for: "Evig ungededelt tosaamen", Smertensskrig over Danskernes Tyranni og Slesvigernes Undertrykkelse. Hansen-Grumby og Thomsen-Oldensworth have, som det berettes, især udmærket sig ved opæggende Taler. Nogle Personer fra Flensborg, der ikke høre til den "gesinnungstüchtige" Kreds, og som, uden at være Medlemmer af "Gesangverein", ad Omveie havde forskaffet sig Billetter til Dampskibet "Albion", bleve, da de havde vovet al deltage i Festmaaltidet, efter sket Denuncialion, bombarderede med Servietter, Brød, Propper og Glas, indtil de maatte flygte og søge Beskyttelse hos Byens Kommandant. Paa Jernbaneperronen skal Pøbelen have forsøgt at rive en gjennemreisende dansk Officer ud af Waggonen. Militæret, der var konsineret, skred ikke ind, uagtet Folkemassen peb ad Officererne og søgte at forhaane dem. Den slesvigholstenske Demonstration, der i Søndags har fundet Sted i Kiel, har overhovedet overgaaet selv lignende Demonstrationer, der fandt Sted i Aaret 1847."

(Jyllands-Posgten 30. august 1861).

Jyllands-Posten citerede endvidere Dagbladet, som sammenlignede begivenheden med marts 1848.

Peter Ludvig Rudolph Striegler (1816-1876): Slesvigernes besøg i København, juli 1861. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Hamborg den 29. august. Fra det hamborgske "Freschütz" har vi modtaget en detaljeret rapport, hvorfra vi kan bringer følgende:

Siden midten af ​​sidste uge har folk i Kiel haft travlt med at forberede den festlige modtagelse af de gæster der forventes fra nær og fjern. Restaurantarbejdere, tømrere, tømrere og malere gik sammen i et forsøg på at forvandle den store have til "Tivoli" på vej til Düsternbrook til en kolossal teltpavillon der kunne rumme omkring 1.600 mennesker ved banketten. Søndag formiddag var hele byen - med næsten undtagelse af markedshallen, hovedvagten, slottet, banegården, toldkontoret og enkelte andre offentlige bygninger - smukt pyntet med løv og blomster. Guirlande på guirlande løb langs forsiden af ​​husene og på tværs af gaderne; Ind imellem er der omkransede skilte med inskriptionerne: "Velkommen, I slesvigske brødre!" "Tyske hilsener!" "Tålmodighed og vedholdenhed er store politiske dyder," "Vær forenet!" osv. osv. Overfor banegården, over Kock Beer Convention, var der fem skilte malet i gotisk stil med kæmpebogstaver, hvis kombination dannede ordet: "Enige". I vinduet til en modebutik stod søsterstatuerne af Holsten og Slesvig, sidstnævnte draperet i et sort blomstret skærf. Slesvigs og Holstens våbenskjolde var udstillet i butiksvinduerne i en industrivarebutik; ved siden af ​​ligger det slesvigske Leuenweissen-alter. I et andet butiksvindue stod statuen af ​​Hermann Befrieren, hans sværd hævet til himlen. Politimyndighederne forbød visning af rød-hvid-blå flag. Men overalt kunne man i butiksvinduerne se de slesvig-holstenske farver dannet af smarte, ofte humoristiske kombinationer. Vejret som havde været så ugunstigt de foregående dage, klarede gradvist op søndag morgen, en frisk østenvind drev de tordenvejrstruende skyer væk, og omkring klokken 7 stod en vidunderlig regnbue over byen som en festlig hilsen fra himlen. Lige efter kl. 10 ankom ekstratoget fra Flensborg og bragte omkring 800 gæster, som blev mødt med glædeligt hurra på banegården og indkvarteret hos Kielerborgerne. Mange af dem bar sløjfer og bånd med inskriptionen:

"Kære land, din dobbelte eg
Under et krontag,
Stå fast og aldrig,
Uanset hvordan fjenden truer!"

Disse bånd blev overrakt til de gæster, der kom nord for Slesvig på Rendsborgs banegård af 55 damer, der, klædt i statens farver, modtog ekstratoget der. Op imod 2.000 mennesker i Rendsborg bød de forventede gæster fra Nordslesvig velkommen med Antdt-sangen: "Hvad er det tyske fædreland?". Klokken 12½ ankom dampbåden fra Flensborg med omkring 600 andre gæster. Desværre blev Tønderanerne forhindret i at deltage i festivalen ved et uforudset tilfælde; De fleste af de andre byer i Slesvig stillede med et meget stort kontingent. I alt ankom omkring 600 personer fra Flensborg, 50 fra Haderslev, 45 fra Aabenraa, 60 fra Husum, 2-300 fra Slesvig, 200 fra Rendsborg, 80 fra Tønning, 20 fra Friedrichstadt. Vi kunne ikke få oplyst antallet af gæster, der kom fra Garding og Eckernfærde. Efter et besøg på Bellevue var omkring 1.600 mænd og kvinder samlet til banketten i Tivoli, som siden lørdag eftermiddag havde været smukt pyntet af Kielerdamerne. Hr. advokat Rendtorff fra Kiel åbnede som formand for festivaludvalget den lange række af patriotiske skåltaler med en varm adresse til forsamlingen. Han så tilbage på de seneste års historie og forklarede ideen om at det ikke var ét parti (advokaternes parti) eller én klasse (ridderskabet) der repræsenterede den tyske sag i hertugdømmerne, men derimod kernen af ​​befolkningen. Borgere og bønder der skylder Tyskland deres uddannelse. Vores gamle nationale rettigheder er faktisk blevet trukket tilbage, men sympatiens bånd kan ikke fratages os. Vores brødre fra Slesvig får også stadig lov til at samles om os i Holsten. Taleren sluttede med et Leve for Slesvig og Holstens sociale forening. Så læste grev Ranzau op "Hilsen til de slesvigske brødre" skrevet af en student fra Kiel. - Efter at hr. Kaufmann Langeaus Leve kærligheden til fædrelandet og fædrelandet, har Dr. Villbehr (privatlærer i Kiel) bor på Kiel Universitet, standpunktet for tysk videnskab og tysk lov, som altid har stået op for mandlige nationale rettigheder. Selvom antallet af studerende fra Holsten der studerer i Kiel, så at sige er faldet siden da som følge af de mange forhindringer, er det nu på vej igen, og det ville være ønskeligt, at Christina Albertina om fire år har følelse af sit 200 års jubilæum som et sandt fællesskab ved at være statsuniversitet for begge hertugdømmer. Herefter fulgte en poetisk tale af hr. Petersen fra Slesvig. - Hr. Advokat Dr. Nitzch auf Kiel afsluttede den korte, humoristisk historie om hans deltagelse i Nürnbergs sang- og gymnastikfestivaler i Berlin med det centrale holstenske ordsprog: "Hold ryggen rank, Anton!" - Dr. Med. Wallichs fra Horft talte i modsætning til den danske ministersals velkendte krav: "Et Danmark op til Ejderen!" opfordrede til at vende tilbage til den gamle forbindelse mellem Slesvig og Holsten og råbte først ordet: "Slesvig-Holsten Lev e!" - Hr. Haack fra Kiel lod de trofaste repræsentanter for den slesvigske staterforsamling leve, hvoraf hr. Hansen fra Grumby, Thomsen fra Oldensworth og rådmand Haacke fra Tönning flere gange tog ordet for at holde begejstrede taler under tordnende bifald fra forsamlingen. - Mindet om Uwe Jens Lornsen er givet af studenten Becker, mindet om C. M. Arndt af Dr. Ridder fra Kiel skålede.

- - -

Hamburg, 29. August. Ueber den Besuch der Schleswiger in Kiel ist dem Hamb. "Freischütz" ein ausführlicher Bericht zugegangen, dem wir Folgendes entnehmen:

In Kiel war man seit Mitte der vorigen Woche auf's Eifrigste mit den Vorbereitungen zum festlichen Empfang der von nah und fern erwarteten Gäste beschäftigt. Eedarbeiter, Zimmerleute, Tischler und Maler vereinten sich in dem Bemühen, den grossen Garten des auf dem Wege nach Düsternbrook belegenen "Tivoli" in einen kolossalen Zeltpavollon zu verwandeln, in dem circa 1600 Personen bei dem Festmahle Platz sänden. Die ganze Stadt prangte am Sonntagmorgen - fast nur mit Ausnahme der Markthalle, der Hauptwache, des Schlosses, des Bahnhofes, des Zollamts und einiger anderer öffentlicher Gebäude - im herrlichen Laub- und Blumenschmuck. Guirlanden an Guirlanden zogen sich längs der Front der Häuser und quer über die Strassen hin; dazwischen umkränzte Schilder mit den Inschriften: "Willkommen, ihr Schleswiger Brüder!" "Deutschen Gruss!" "Geduld und Zähigkeit sind grosse politische Tugend," "Seid einig!" etc. etc. Dem Bahnhof gegenüber waren åuber dem Kock'schen Bier-Konvent fünf in gothischem Styl gemalte Schilder mit Riesenbuchstaben angebracht, deres Zusammenstellung fleichfalls das Wort: "Einig" bildete. Im Schaufenster einer Modehandlung standen die Schwesterstatuen Holsteins und Schleswigs, letztere mit einer schwarzen Florschärpe behangen. In den Schaufenstern einer Manufakturwaarenhandlung waren die Wappen von Schleswig und Holstein angebracht; daneben noch einmal die schleswigschen Leuenweissen Altar. In einem anderen Ladenfenster erhob sich das Standbild Hermann's des Befreiers, mit geu Himmel gerecktem Schwerte. Das Aushängen roth-weis-blauer Fahnen war von der Polizeibehörde untersagt. Ueberall aber sah man an den Schaufenstern die schleswig-holsteinischen Farben durch sinnreiche oft scherzhafte Zusammenstellungen gebildet. Das an den vorhergehenden Tagen so ungünstige Wetter klärte sich am Sonntagmorgen allmählig auf, ein frischer Ostwind vertrieb die gewitterdrohenden Wolken, und  gegen 7 Uhr früh stand ein herrlicher Regenbogen wie ein Festgruss des Himmels über der Stadt. Bald nach 10 Uhr traf der Extrazug von Flensburg ein und überbrachte circa 800 Gäste, die am Bahnhof mit freudigem Hurrah begrüsst und bei den Kieler Bürgern einquartiert wurden. Viele von ihnen trugen Schleifen und Bänder mit der Inschrift:

"Theures Land, du Doppeleiche
Unter Einer Krone Dach,
Stehe fest und nimmer welche,
Wie der Feind auch dräuen mag!"

Diese Schleifen waren den vom Norden Schleswigs kommenden Gästen auf dem Rendsburger Bahnhofe von 55 Damen überreicht worden, welche in die Landesfarben gekleidet, den Extrazug dort empfingen. Gegen 2000 Menschen, hatten in Rendsburg die erwarteten Gäste aus Nordschleswig mit dem Antdtschen Liede: "Was ist des Deutschen Vaterland?" begrüsst. Um 12½ Uhr langte das Dampschiff von Flensburg mit circa 600 weiteren Gaste an. Die Tonderaner waren leider durch einen unvorhergesehenen Zufall verhindert worden, an dem Feste theilzuhenmen; die übrigen Städte Schleswigs hatten grösstentheils ein sehr reichliches Kontingent gestellt. Aus Flensburg trafen im Ganzen ca. 600 Personen ein, aus Hadersleben 50, aus Apenrade 45, aus Husum 60, aus Schleswig 2-300, aus Rendsburg 200, aus Tönning 80, aus Friedrichstadt 20. Die Zahl der aus Garding und Eckerförde gekommenen Gäste vermochten wir nicht zu erfahren. Nach einem Besuch in Bellevue vereinigten sich gegen 1600 Männer und Frauen zu dem Festmahle im Tivoli, das seit Sonnabend Nachmittag von den Kieler Damen aufs Schönste bekränzt worden war. Herr Advokar Rendtorff aus Kiel eröffnete als Vorzitzender des Festkomitës die lange Reihe patriotischer Trinksprüche mit einer herzlichen Ansprache an die Versammlung. Er ward einen Rückblick auf die Geschichte der vergangenen Jahre und führte den Gedanken aus, dass nicht eine Partei (die Partei der Advokaten), nicht ein Stand (der Ritterstand) die deutsche Sache in den Herzogthümern vertrete, sondern der Kern der Bevölkerung. Bürger und Bauer, welche Deutschland seine Bildung verdanke. Unsere alten Landesrechte seien und thatsächlich entzogen, aber das Band der Sympathie könne man uns nicht verkümmern. Auch sei es in Holstein noch erlaubt unsere Brüder aus Schleswig um uns zu versammen. Der Redner schloss mit einem Hoch auf die gesellige Vereinigung Schleswigs und Holsteins. Dann verlas Graf Ranzau den von einem Kieler Studenten gedichteten "Festgruss an die schleswiger Brüder." - Nach einem von Hrn. Kaufmann Langeaus Kiel ausgebrachten Hoch auf die Vaterlandsliebe und das Vaterland liess Herr Dr. Villbehr (Privatlehrer in Kiel) die Kieler Universität leben, die Warte deutscher Wissenschaft und deutschen Rechts, welche stets für die Landesrechte männlich eingetreten sei. Obschon die Zahl der in Kiel studierenden aus Holstein gleichsam, seitdem in Folge der vielfachen Hemmnisse abgenommen, sei dieselbe doch jetzt wieder in starker Zunahme begriffen, und es wäre zu wünschen, dass die Christina Albertina in vier Jahren das Felt ihres 200jährigen Bestehens als wahre gemeinschaftliche Landesuniversität für beide Herzogthümer werde seien dürfen. Es folgte sodann eine poetische Ansprache des Herrn Petersen aus Schleswig. - Herr Advokat Dr. Nitzch auf Kiel schloss die kurze, homurgewzte Erzählung seiner Theilnahme am Nürnberger Sänger- und Berliner Turnfeste mit dem holsteinischen Kernspruche: "Hol den Rüggen stief, Anton!" - Herr Dr. Med. Wallichs aus Horft sprach, in Gegensatz zu der bekannten Forderung des dänischen Ministers Hall: "Ein Dänemark bis zur Eider!" die Forderung einer Rückkehr zu der alten Verbindung Schleswigs mit Holstein aus, und rief zuerst das Wort: "Schleswig-Holstein hoch!" - Herr Haack aus Kiel liess die treuen Abgeordneten der schleswigschen Ständerversammlung leben, von welchem die Herrn Hansen aus Grumby, Thomsen aus Oldensworth und Rathman Haacke aus Tönning mehrmals zu begeisterten Ansprachen unter donnerndem Beifall der Versammlung das Wort ergriffen. - Den Manen Uwe Jens Lornsens ward von dem Studenten Becker, dem Andenken C. M. Arndts von Dr. Ritter aus Kiel ein Toast geweibt. 

(Artiklen fortsætter med flere skåltaler)

(Nationalzeitung 31. august 1861).