1820-1842 var turnbevægelsen forbudt i Preussen. Efter ophævelsen af forbudet oplevede bevægelsen et stort opsving, især efter de liberale revolutioner i 1848. De blev samtidig afpolitiserede. Efter 1860 fik bevægelsen et nationalt præg i retning af tysk enhed. Dette varede til omkring 1868 hvor den antog et mere konservativt præg.
I tiden mellem de to slesvigske krige (1848-50 og 1864) mistænkte den danske regering og københavneraviserne (især Dagbladet og Fædrelandet) turn-festerne ("gymnastikfestivaler") i hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg for at være arnesteder for anti-danskhed. I januar 1862 begyndte tyske aviser at omtale planlægningen af en sådan festival.
Fra Holsten den 8. juli. Fra Rendsborg erfarer vi at den planlagte større gymnastikfest er blevet forbudt af det kgl. ministerium for Holsten og Lauenburg. Denne foranstaltning får en yderst bitter karakter på grund af det faktum, at der af festarrangørerne blev anmodet om den påkrævede tilladelse for to måneder siden, og afslaget på tilladelsen som skete kun otte dage før den fastsatte dato, satte førstnævnte i forlegenhed. - Samtidig er fejringen af Isted-dagen i Flensborg og opførelsen af et stort gravmonument til ære for de faldne danskere på kirkegården der tilladt og opmuntret på en stærkt provokerende måde.
Aus Holstein, 8. Juli. Aus Rendsburg erfährt man, dass die beabsichtigte Abhaltung eines grösseren Turnfestes daselbst vom königl. Ministerium für Holstein und Lauenburg untersagt ist. Diese Massregel gewinnt durch den Umstand einen höchst gehäffigen Charakter, dass die erforderliche Erlaubniss von den Festunternehmern schon vor zwei Monaten erbeten war und durch die nur acht Tage vor dem festgesetzten Festlage eingetroffene Erlaubnissverweigerung die ersteren in Verlegenheit kommen. - Unterdesse gestattet und begünstigt man in höchst provokatorischer Weise die Feier des Idstedttages in Flensburg und die Errichtung eines grossen Grabdenkmals zu Ehren der gefallenen Dänen auf dem dortigen Kirchhofe.
(Aschaffenburger Zeitung : amtliches Organ der NSDAP und der Staats- und Gemeindebehörden. 10. juli 1862)
Rendsburg, 8. juli. Ved middagstid i dag kom der et telegram fra København, hvorefter ministeriets forbud mod gymnastikfestivalen blev trukket tilbage og gymnastikfestivalen derfor finder sted på de tidligere fastsatte dage, 13. og 14. juli.
Rendsburg, 8. Juli. Heute Mittags traf aus Kopenhagen ein Telegramm ein, demzufolge das Verbot des Turnfestes Seitens des Ministeriums wieder zurückgenommen wurde und sonach das Turnfest an der früher festgesetzten Tagen, den 13. und 14. Juli, stattfinden wird.
(Bamberger Zeitung. 12. juli 1862)
- (Brev fra Rendsborg den 14de Juli.) Ligesom Kielerfesten ifjor skulde neutralisere eller danne en Modvægt til Sønderjydernes Tog til Kjøbenhavn, saaledes fandt det schleswigholsteinske Parti ogsaa, at det var nødvendigt at have et Modstykke til de nordiske Studenters Møde iaar i Kjøbenhavn, og Turnfesten i Rendsborg blev da hurtig bestemt og arrangeret, som en rigtignok ynkelig Conseqvens af hin, medens dog Byens Beboeres bekjendte "patriotiske" Sindelag, og Stedets Beliggenhed umiddelbart ved den sønderjydske Grændse lod haabe Festens heldige Gang og Sikkerhed for Hovedøiemedet. Der var imidlertid den store Forskjel paa disse tvende Festers Natur, at Studentermødets lovlige Præg væsenlig vistes ved Hs. Majestæt Kongens og de høieste Myndigheders levende Deltagelse i samme, medens Rendsborgs Turnfest i Tanke, Anlæg og Udførelse indeholder netop det Modsatte, og øjensynlig søger at forberede Begivenbeder, lig dem Historien alt har stemplet som forræderske og oprørske. Turnfesten var ikke begrundet i Sandhed - Hovedsagen var at tromme saamange troe Brødre "vom verlassenen Brüderstamm" sammen, som muligt, og, da Industriudstillingen allerede var anordnet i Itzehoe og Blomster- og Havefrugt-Udstillingen i Kiel, saa blev der intet Andet tilovers end at tage sin tilflugt til Turnerne, der saaledes kun bleve Midlet i de Mægtiges og Styrendes Haand. Dette viste sig ret klart ved Modtagelsen. "Æresgjæsterne" maatte selv løbe omkring med deres Qvarterbilletter for at finde Pladsen, hvor deres Vært boede; og naar de endelig havde været saa heldige, saa hændtes det, at Mange erfarede, at de vare "leiede" ud, og maatte nu atter begive sig paa Vandring, efterat de troede at være komne i god Havn. Som sagt, Hovedsagen var at faae "die treuen Brüder" med, og det lykkedes da ogsaa, ved Thomsen-Oldensworths og Hansen- Grumbyes & Consorters velvillige Assistance, samt ved at den sønderjydske Jernbane om Søndagen udsteder Extrabilletter til en meget nedsat Pris, at faae omtrent 1000 af disse "ulykkelige" Brødre og Søstre med til Festen, vel i Virkeligheden et ringe Antal, men dog altid tilstrækkeligt til, ved en lille Regneoperation, at figurere som 10,000 i de tydske Blade.
Dog, vi ville nu kortelig beskrive den Del af Festen, der laa aaben for os, hvad der er passeret indenfor lukkede Døre har endnu ikke været Gjenstand for Omtale. De Gader, igjennem hvilke Toget skulde gaae, vare stærkt og smagløst decorerede med Grønt, ikke alene Guirlander, men ogsaa hele store Træer. Trods de givne Løfter og højtidelige Forsikkringer fra Ledernes Side, var det dog ikke muligt for Rendsborgerne at fornegte deres bedre Jeg. Oprørsfarverne Blaat, Rødt og Hvidt, og den bekjendte Combination Sort, Rødt og Guld, der skal repræsentere den topmaalte Usandhed, Tydsklands Enhed, fandtes hyppig, og i en søgt Sammenstilling, der undertiden grændsende til Naragtighed. Vi have saaledes seet et Skjold, paamalet to hinanden gribende Hænder, den ene forsynet med et rødt Ærme, den anden et blaat med en hvid Manchet, og nedenunder Omskriften: "Jungs, hold fast!" Hos Apotheker Lehmann var et frithængende Skjold paa den ene Side paamalet blaa Bogstaver paa hvid Grund, og paa den anden forgyldte Bogstaver paa sort Grund, men det Hele omgivet med en Krands af røde Roser. For Retten vilde saadanne Herrer Udstillere, af hvis Producter der findes mange Variationer i samme Retning, naturligvis befrie sig fra ethvert Ansvar ved at erklære Sammenstillingen for en Tilfældighed. Eieren af Theaterbygningen, der rigtignok (vi vide ikke om det kan være en Undskyldning for ham) har været Insurgent Underofficier, havde langs Mellemrummet af 1ste og 2den Flage anbragt 15 á 16 (holstenske og slesvigske) Byers Vaaben, hvert paa sit Skilt, men i Midten dannedes Hoveddecorationen af et Skilt, hvorpaa var malet to bevæbnede Skikkelser, som gave hinanden Haanden. De støttede sig hver til sit Skiold, af hvilke det ene var bemalet med det holstenske, det andet med det slesvigske Vaaben. Imellem begge Figurer stod et ikke saa ganske tydeligt Ord "zum", der af en "Skriftklog" blev udtydet os at skulde betyde "Schleswig zum Holstein.«
Det kunde synes, som det var kun smaaligt at bemærke disse Ting, dog, vi ansee det i alt Fald for rigtigt, fordi det altid viser den "gode" Mening, og det kan aldrig skade, at Ministeriet for Holsten kjender den. Den store Hob, der fra Begyndelsen af har en god naturlig Takt, og godt indseer, hvad Alt dette har at betyde, bliver efterhaanden ledet vild , thi det vil jo i ethvert Tilfælde gaae godt, saalænge Politianordningerne ikke ligefrem forbyde denne Art Demonstrationer, hvilket vi jo alt tidligere have seet afgjort af Overretten i Glückstadt ved den bekjendte Transparent- Historie. -s-
(Fædrelandet 15. juli 1862)
Fædrelandets påstand om at motivet for festen var opstået som mere eller mindre spontant som et modstykke mod studentermødet i København, skal ses i det lys at i januar 1862 var forberedelsen af festivalen ifølge tyske aviser allerede gået i gang, og der var ansøgt om tilladelse til at afholde den flere måneder før. At de tyske blade satte antallet af deltagere til 10.000, kan ikke verificeres ud fra en de tyske aviser dengang. Som det ses af nedenstående artikel fra Rendsborg ansloges antallet til 6-8000. Det ses her også at der blev udbragt en skål for hans majestæt landsherren (Frederik 7.)
.jpg)
Johann Friedrich Fritz, G. A. Jacobsen: Der Paradeplatz in Rendsburg. Schleswig-Holsteinische Landesbibliothek.
Den første gymnastikfestival i Rendsburg
Den 13. og 14. juli 1862
"De smukke dage i Aranjuez er nu forbi," kan vi sige og klage med Schiller bag os ligger gymnastikfestivalen, rig på forslag og nydelse; og vi vil forsøge at beskrive forløbet så trofast som muligt.
Selve dagene forud for festivalen udgjorde med deres arbejde og forberedelse en slags forfest og var med til at sætte folk i en festlig stemning. Alt skulle forberedes og ordnes ordentligt til de gymnaster og gæster, der skulle rykke ind i vores mure på søndag. Gymnastikstilladser og tribunerne i festivalfolden nær Helenenhof blev bygget; Eg, gran, blade og blomster på utallige vogne kørte til byen. Og allerede lørdag var byen svøbt ind i sin ceremonielle påklædning, så der kun var lidt tilbage at tilføje tidligt næste morgen. Denne udsmykning og udsmykning af gader og bygninger fra den ene ende af byen til den anden overgik nok selv festivalkomiteens vildeste forventninger. Der var gader, der lignede parker og lystlunde, og hvor æresportene og det store antal af festoner, der forbandt husene på tværs af gaden, nærmest slørede for dagslyset, såsom Thorstrasse, Hochstrasse, Mühlerstrasse, Nienstädt, Königsstrasse, Löwenstrasse osv. Og hver gade og hvert hus, fra den herskabelige herskabelige bygning til den ydmygeste hytte, var mere eller mindre pyntet med guirlander, kranse, blomster, løv og træer foran dørene. Vi talte 5 æresporte i byen: på stedet, hvor paraden fandt sted foran Schleuskuhle, i Nienstädt i begyndelsen af Königsstrasse, i Princessstrasse og i Löwenstrasse, som konkurrerede med hinanden i statelig og smagfuld indretning. Disse, såvel som de løvtråde, der strakte sig over gaderne og flere huse, var forsynet med passende emblemer, såsom sammenflettede hænder og mottoer vedrørende festivalen; I slutningen af vores rapport vil vi annoncere en blomsterhøst af fremmed valuta.
Efter en regnfuld nat oprandt den længe ventede festivalsøndag; men himlen begunstigede os på en overraskende og på en måde man næppe havde håbet. Vejret klarede op; en lille regnbyge om eftermiddagen under en pause i festlighederne var næppe værd at nævne, og lad os tilføje, at på dette tidspunkt: på festivalens anden dag hvælvede en klar himmel med smilende solskin over byen og det omkringliggende område om morgenen. Søndag morgen da tusinder ventede i forventning på deres kære gæsters ankomst ved sporskiftet ved teatret, ankom togene lidt efter kl. 11; først i hurtig rækkefølge to fra nord og derefter et kæmpe tog af vogne fra syd. Højt oppe på vognen viftede gymnaster med deres flag og råbte “Gut Heil!” til byen og publikum. Tordnende hurra hilste gymnasterne og gæsterne fra hele verden; En skare festklædte jomfruer forærede gymnasterne buketter af blomster. Efter at de havde stillet op og sunget, bevægede publikum sig gennem menneskemængden, som åbnede en gyde for processionen, ind i Tonhalle, hvor de delte en gratis snackbar. Den store sal kunne næsten ikke rumme menneskemængden.
En fremmed talte begejstret om den festlige modtagelse, der oversteg al forventning; et medlem af deputationen af slesvig-holstenske kammerater fra Berlin forlod hertugdømmerne i live; en mand fra Rendsburg udtrykte sit fædreland i en inspirerende tale; taler fulgte efter taler, herunder deputationen der bidrog til omstødelse af forbuddet i København og af [oiZer], som beskedent afviste at tage æren for det, vor bys myndigheder og især fogeden på Rendsburg-amtskontoret, som dem der opnåede det gunstige resultat. Stemningen nåede allerede her det højeste niveau af munter hygge og det var svært for talerne at opnå den nødvendige ro til deres taler. Gallerierne blev oplivet af en blomstrende damekrans; flagene var også grupperet sammen på en malerisk måde. Jahns portræt prydede talerens plads som var omgivet af grantræer.
Inden afgang fra denne kommers, rig på liv, farver og patriotisk inspiration, blev det besluttet af forsamlingen at "sende de tyske riffelskytter forenet i forbundsbyen Frankfurt en hilsen og et håndtryk fra deres tyske brødre, der fejrede den første gymnastik hertugdømmernes fest i Rendsburg" at sende telegrafer og denne resolution, som blev vedtaget med forsamlingens mest begejstrede tilslutning, blev straks sat i værk. — Klokken 1 tog gymnasterne afsted til deres kvarter.
Om eftermiddagen kl. 3½ samling for marchen ud ved Schicuskuhle og en halv time senere marchen gennem de i programmet angivne gader til gymnastikpladsen. Denne march var et af de lyseste og smukkeste øjeblikke på den muntre festival. Foran os stod vores kommunale musikkorps og Rendsburgs gymnastikklub med drengegruppen i spidsen, i alt 20 klubber, [bortset fra deputationerne fra Berlin, Lübeck, Hamburg og Stades og omkring 600 gymnaster i antal, friske unge og stærke trak Mænd med 19 vævende gymnastikflag gennem byen under kanonernes torden og omgivet af en utallig skare. Det var et billede fuld af glans og liv! Blomster regnede ned over gymnasterne fra vinduerne rigt dekoreret med kvinder og jomfruer; tørklæder med vævede hilsner til de samme mennesker, som blev returneret med viftende hatte og høje, muntre hurraråb. Æresbuerne med deres patriotiske mottoer blev også mødt med høj jubel fra gymnasterne. Omkring klokken ankom den endeløse procession til Festkoppes, mødt af salutter.
Også her var der en æresport lavet af grønne grene med påskriften: "Frisk, from, glad, fri", løsningen er i spil og kamp. Efter at have sunget en festsang ("Gymnastens fire ord") åbnede lederen af Rendsburgs gymnastikklub udstillingsgymnastikken med en stærk tale om gymnastikkens formål og betydning. Den gymnastik der nu foregik af de enkelte klubber forskellige steder i den store kreds, fangede publikums livlige interesse der talte vel 6-8.000 mennesker, fra start til slut; og enkeltpersoners bedrifter i særdeleshed og i det hele taget vidnede om de fremskridt, denne ædle kunst har gjort i vort land i løbet af blot nogle få år. Held og lykke, I modige gymnaster! Så fortsæt, og må flere og flere deltage i dette gode arbejde.
Udstillingsgymnastikken lukkede kl. 8.00 efter at ovennævnte medlem af gymnastikrådet havde sagt et par tak til alle, og tilbagemarchen til Schützenhofe foregik med sang, hvor ballet begyndte kl. 8.00. Med få undtagelser var der aktive gymnaster, der deltog i dette. Terpsichore viftede med sit muntre scepter her til langt ud på natten. Schützenhofeg-haven var fyldt med gæster; sang og afslappet munterhed var også her den generelle stemning. Raketter steg op i luften og oplyste et øjeblik de forskellige farverige grupper. Ved Klokken samledes bankettens deltagere i "Pahls Hotel" og i "Harmonien", i alt 100 til 500, deriblandt en lang række gymnaster og flere damer, især fra Slesvig. Den muntreste stemning herskede begge steder, og den almindelige lykke blev ikke forstyrret af nogen splid.
Det siger næsten sig selv at antallet af bordtaler var overvældende. Efter først skålen til hs. Maj. blev bragt til vor suveræne, blandt andet et Leve fra det tyske fædreland, som endnu mangler sin suveræn; til de gode gymnaster, der er der på det rigtige tidspunkt; det tyske lands fremtid, alle tyske stammer og det forenede, forenede Tyskland; Rendsburgs gode borgere; gymnasternes tyskhed; gymnastikfællesskabet; ånden i tysk historie etc. Den højeste, uendelige jubel blev fremkaldt af en plattysk, humoristisk-poetisk skål fra den ærlige landsmand Römer fra Oldensworth. Gymnaster løftede ham op på deres skuldre og bar ham triumferende over gangen; De ønskede at kranse ham med egetræsblade, en hyldest, som den mudrede mand beskedent nægtede. Under banketten i "Harmonien" blev der læst hilsner op fra Altona, Kiel, Hamburg og Magdeburg.
Ved [1]-tiden tog de fleste af slesvigerne af sted for at tage det særlige jernbanetog til hjemrejsen. En stor folkemængde eskorterede dem til togstationen, hvorfra de tog afsted under jubel og patriotiske sange. Dermed sluttede den første dag af gymnastikfestivalen, som var blevet en folkefest i ordets bedste betydning.
Mandag klokken 6 lød reveillen gennem alle byens gader. Friske og frie og glade rykkede gymnasterne til stævnepladsen og klokken 7 gik marchen igen gennem byen, denne gang med lidt variation af gaderuten, til gymnastikpladsen. De enkelte klubbers skolegymnastik begyndte her kl.[]. Gymnasterne fik mulighed for at demonstrere deres præstationer på en særlig måde i tre timer for det igen meget store publikum. Marchen tilbage til Schützenhofe begyndte klokken 11, hvor der blev spist fælles morgenmad. Heller ikke her manglede den glade feststemning, som også kom til udtryk i skåltaler på dette tidspunkt.
Men tiden var knap. Klokken 12 måtte gymnastikoptoget i overensstemmelse med festreglementet, som blev gennemført i alle led, af sted til Nobiskrüger-skoven. Vejret favoriserede også dette træk. Du skulle have set og oplevet det liv, der udspillede sig her i eftermiddagstimerne; enhver beskrivelse på papir vil være fattig sammenlignet med den livlige, virkelige, og ædru oplevelse. Men lad os fremhæve et par øjeblikke fra det bevægende billede: Gymnasterne blev budt velkommen ved indgangen til Hölzang. Efter samme, på festivalscenen i rundkørslen af skoven Posto og, efter at have fortalt af en Rendsb. Efter at medlemmerne af gymnastikholdet i en tale havde sagt velkommen og efter dagens indsats havde forfrisket sig med en frisk drink, blev der bragt en jubel i festivaludvalget, hvorefter delingslederen for hele gruppen opfordrede gymnastikholdet til at himlens og jordens Herre, som hersker velvilligt over alt, at sige tak ved at synge to vers fra Luthers koral: "Vor Gud han er så fast en borg." Herefter fulgte en bøn, hvorigennem den glade, friske, frie fest også fik den "fromme" indvielse. Gymnasterne blandede sig og forbrød sig på den mest hjertelige måde med publikum, som i løbet af eftermiddagen svulmede til tusinder og atter tusinder. Men også her krævede ytringsfriheden hurtigt deres rettigheder igen. Skål, sang og let musik vekslede med hinanden, og festivalen havde nu faktisk nået sit klimaks.
Et medlem af Berlin-deputationen jublede over det forår der måtte komme; herefter fulgte blandt andet: Langt hurra for et forenet Tyskland; på de tyske skytter; Arndts mani; om at holde sig til det tyske sprog i hertugdømmet Slesvig; til Ejderen som et bælte og kongeåen som diadem for den nordalbingeriske jomfru; om tysk samvirke; om udviklingen af den germanske ånd; om underordning af gymnaster til selvvalgte ledere; til de slesvigske gæster. En af betjentene, en mand fra Nordslesvig, udtrykte sin følelsesmæssige taknemmelighed for den kærlighed og broderlighed som han og hans landsmænd fandt her, og håbet om, at den gamle loyalitet mod Holsten fortsat ville vise sig. En taler fra Rendsburg kom så ind på det diplomatiske delingsprojekt og fordømte denne uheldige politik og gav udtryk for den faste overbevisning om, at folkets højlydte protest ikke ville undlade at få sin virkning og sluttede med en jubel til det hele og udelelige Slesvig.
Det slesvigske stænderflertals heroiske forkæmpere fik også et leve. En gymnast kom med det oprindelige forslag, at hver gymnastikklub som en souvenir til denne smukke festival skulle tage et lille egetræ med til deres hjemby og plante det på den lokale gymnastikbane, hvilket blev accepteret med almindelig akklamation.
Intet forstyrrede den fuldstændige harmoni; hvis bare sammenholdet i det store fædreland var så stort, som det var her i denne glade kreds. Men selv disse smukke scener som mange gerne ville have brugt timevis på, skulle slutte - hele festivalen var ved at være slut - så de gymnaster og gæster sydfra, der ville tage aftentoget, kunne komme til stationen i tide. Ved 4-tiden marcherer vi tilbage til byen med musik og munter sang. Da der skulle indgås en evig pagt med himlens kræfter, måtte en regnbyge bruse toget før "fiaskoen" og gentage sig selv en gang før afgangen. Da optoget nærmede sig, brød solen frem igen i fuld pragt, som for at løfte og opmuntre stemningen i adskillelsens time. Bortset fra altonaerne som overnattede her, tog alle af sted. Gymnastikklubber og gæsterne fra syd, kun et par stykker fra os. Med høj jubel og syngende [rute » X] bevæger sig mod syd. De endnu tilstedeværende døtre agter at [8 y; sr Co'it]. En skare lige så stor som da holstenerne [hc -U] rejste samledes igen ved stoppestedet. Processionens ankomst blev afventet midt i sang og patriotiske parader. En plattysk protest mod enhver deling af Slesvig fik et stormende bifald og fik en anden taler til at pege på det udelte Rendsburg - som bekendt har visse forskere for nylig gjort den skarpsindige opdagelse at halvdelen af byen Rendsburg hører til en anden del af verden - det holstenske Rendsburg, det tyske Rendsburg gav et jubel, som blev mødt med stor jubel. Da toget nu ankom til stoppestedet, eskorterede hundredvis af mennesker fra Rendsburg slesvigerne til stationen. Her kastede unge piger fra byen blomster og buketter ind i vognene til de afgående gæster og med nikkende jubel fra begge sider pustede lokomotivet og slæbte den lange række af vogne afsted mod nord.
Inden vi endelig giver et udvalg af de inskriptioner, som æresportene og husene var udsmykket med, skal vi også understrege, at teatersalen (nu "Eisenbahnhalle") indeholder våbenskjoldene. Holstenske og Slesvigske byer blev dekoreret. Bortset fra den ofte gentagne "Gut Heil!", "Velkommen" etc. vi fandt følgende slogan:
Velkommen her til det tyske Eiderstrand!
Det der forener os, er det helligste af flokken: Kærlighed til fædrelandet.
Hold fast, folkens!
Gymnaster fra nær og fjern, Du nyder at tilbringe tid blandt os.
I er velkomne, sønner af fædrelandet!
Et hjerte, et blod, Alt under ét tag.
Lad os stræbe, brødre I ægte tysk forstand,
Og foragter andres nips, Det alene giver overskud.
Længe leve sammenholdet! Det er det, bindingen handler om. For vort kære fædreland.
Velkommen! fra nær og fjern, Vi kan godt lide at se gymnasterne.
Her kalder vi til jer, I glade gæster, Glædelig gymnastikfestival!
Navnene Guttenberg og Jahn, Og Luther, Schiller Arndt og Stein, Vi vil ære dem. Og vær altid et eksempel for os.
Længe leve gymnasterne, de tyske gæster!
Længe leve det modige, modige band,
Velkommen, velkommen til gymnastikfestivalen,
Byen Rendsburg bringer dig broderlige hilsner!
Den gamle tyske bedste Hilsen, kære gæster!
Vi var sammen, tætte og evige, Intet sted med frihed er fremmed for et andet,
Vær forenet, forenet, forenet!
Lad os gå! Verden står
Og blift ok stahn; Stahn kan næsten lide dig, Som i fængslet, Fordi du ville gabe!
I er velkomne, kære gæster, Glædelig gymnastikfestival!
Frisk, from, glad, fri, Længe leve gymnastik. Til far Jahn frisk, til lykke.
Glade, fromme jubel!
Kærlighed til fædrelandet
Vores hjerter trofaste og rene;
Nå, vi kender det alle sammen,
At være loyal over for vores flag!
Li Manchre.
Das erste Turnfest in Rendsburg
Am 13. und 14. Juli 1862
- (Brev fra Rendsborg den 15de Juli.) Søndag Formiddag Kl 11½ kom Toget sydfra, medbringende de fleste af de forventede Turnere, omtrent 450 i Tallet. Skjønt det vist strider imod Banereglementet, havde Banebestyrelsen ladet et halvt hundrede Turnere gruppere sig ovenpaa Vognene, og paa denne Maade kjørte de til Holdepladsen, svingende en hvid Fane forrest, saa en blaa og dernæst en rød. I Nærheden af Perronen stode unge Damer opstillede i Rækker, afvexlende en rød, en hvid og en blaa klædt, samt en sort, rød eller gul, og der blev nu tilkastet Turnerne Blomsterbouquetter. Gud maa vide, om de gode Damer dog ikke bleve noget skuffede, ved at skue disse "thatendurstige Jünglinge"s Physiognomier, hvilke just ikke syntes at høre tit den ædleste Slags.
Der blev nu spist Frokost i "Tonhalle", og man saae derefter, som tidligere fortalt, mange Turnere gaae paa Jagt efter deres Værter. Imellem Kl. 4 og 5 Eftermiddag skete Udmarchen igjennem Ryens Gader, under en betydelig Skrigen og Raaben, til Turnpladsen. Hver Byes Turnere havde sin egen Fane, nogle røde med Guldbogstaver og sort Stang - de nogle og tyve sønderjydske Turnere, der vare ankomne med Morgentoget nordfra, sluttede sig til. Fra de i Vinduerne posterede Damer kastedes nu atter Blomster til Turnerne, og disse takkede ved at raabe "Hoch für die schleswigholsteinischen Damen" - "aber nur für die schleswigholsteinischen Damen", samt ved, at de udenfor enkelte Danskes Vinduer miauede lidt, peb lidt, ja endog rakte Tungen ud, opad mod disse. Toget ledsagedes af en betydelig Menneskemasse.
Derpaa afholdtes "Schauturnen" paa Festpladsen udenfor Byen, hvornæst der fandt "Festessen" Sted i forskjellige Localiteter og derefter Bal. Hvad der skete indenfor lukkede Døre, vide vi ikke, men at Byens Ro, navnlig hen ad Morgenstunden, ofte blev afbrudt, ved at Hobe droge igjennem Gaderne, syngende og sløjende, er sikkert. Oprørssangen "Schleswigholstein meerumschlungen" og en fra Marts 1848 bekjendt Sang, der, saavidt vi vide, har Titlen "Der Hufschimed", hvori forekommer blandt andre smukke Ting: "Und wer die Waffen führen kann, der schaff sich eiligst Waffen an", løde hyppig.
Endnu værre gik det dog til ude paa Banegaarden ved Budelsdorf, paa sønderjydsk Grund. Sønderjyderne, der i Alt vare omtrent 600 i Tallet, skulde afgaae med et Extratog om Natten imellem Søndag og Mandag, og de fleste af disse kom allerede derud Kl. 12½, ledsagede af en Sværm Rendsborgere, hvorved hele Massen kom til at udgjøre omtrent 1000 Mennesker. Blandt de Personer, der ved denne Leilighed indtoge en fremragende Plads, ved Taler osv. bidroge til at sætte Publicum i den rette Stemning, vare især Advocat Wiggers og en Hr. Wallich eller Wallichs fra Gymnasiet i Rendsborg. Den "meerumschlungne" Sang afvexlede med Taler og forskjellige Uordener, og den istemtes navnlig med 1000 Lungers hele Kraft kort før og under selve Afreisen, der fandt Sted lidt efter Kl. 1½. lngen Assistance til Ordens Opretholdelse derude var synlig tilstede.
Mandag Morgen Kl. 7 udmarcherede Turnerne igjen igjennem de samme Gader som Dagen i Forveien og under de samme Ovationer fra Damernes Side. Tilskuerantallet havde tabt sig; der var kun faa af Landbefolkningen, og de fleste Sønderjyder vare, som sagt, borte. Der foregik nu en saakaldt "Schulturnen" paa Festpladsen og foretoges derefter "Turngang" til Nobiskro Skov, hvor der Kl. 12 spistes og holdtes Taler. Festen nærmede sig nu sin Afslutning, og vel dels foranlediget derved, dels ved at man mente at kunne bevæge sig med større Frihed i det Grønne, bortkastede man alle Baand og gav lungen frit Løb. Advocat Wiggers, der ved Hs. M. Kongens Naade har gjenerholdt Bestalling som Advocat i Holsten, under den Betingelse, at han afholder sig fra politiske Demonstrationer, har især glimret, og vi betvivle, at Ministeriet for Holsten kan undlade, hvis hans Tale bliver det refereret, at foretage Undersøgelser. Vi maae dog bemærke, at den under Hr. Tetens Sygdom som Politimester fungerende Amtmand Harbou ikke ved egen Iagttagelse vil kunne gjengive det Væsenlige af, hvad der er foregaaet derude, da han først indfandt sig 2 a 3 Timer eller Togets Ankomst til Skoven.
At Folk i det Hele taget vare i god Stemning om Mandagen bemærkede vi, ved at see mange Personer gaae med røde, hvide og blaae Baand enten i Knaphullet, paa Huen eller Farverne anbragte paa anden Maade, ved at høre Oprørssangen synge i "Jungfernstieg", midt i Byen, Kl. 12 Middag; men denne Stemning var kjendelig forhøjet, da Turnertoget, omtrent Kl. 5 Efterm., kom tilbage fra Skoven til Jernbanen, da blev der forskjellige Gange sunget "Schleswigholstein stammvervandt, Jag die Dänen aus dem Land" eller "Häng' de Dänen an de Wand", osv. Denne Sang lød dog mere fra det medfølgende Publicum, end fra Turnerne selv, der vare ynkelig tildrukne, og af hvilke Mange kun holdtes opreist ved de dem ledsagende "Damer". Turnerne bleve nu placerede dels i, dels ovenpaa Vognene, og det samme Hyl, som tidligere havde ladet sig høre, overdøvede selv Locomotivets Piben, og bort drog "die muthige Schaar", brølende "Schleswigholstein" og truende med de knyttede Næver ad nogle stakkels Jenser, der uheldigvis befandt sig indenfor deres Synskreds paa Veien.
Den egenlige Fest var nu tilende, men der kom dog endnu et lille Eftersmæk. Ude paa Banegaarden ved Budelsdorf stod en Masse Mennesker for at vente paa det Kl. 8 Efterm. fra Altona kommende Tog, der fra Holdepladsen havde medtaget flere 100 Personer dels i dels ovenpaa Vognene, Banegaardsforvalteren har vel antaget, at disse Folk vilde reise videre, hvorfor han lod flere Vogne føie til Toget, men da det viste sig, at de Fleste ikke vilde reise med, saa bleve Vognene atter afhagede. Dette Tidsrum, der ialt medtog nogle og tyve Minuter, benyttedes til al Slags Raaben og Skrigen f. Ex. "Hold fast, Jungs!" - "Up ewig ungedeelt" osv. samt til at synge Oprørssangen - det Sidste dog navnlig først efter at Toget begyndte at kjøre. - Kort Tid, omtrent en halv Time efter, styrtede en Hob Mennesker, omtrent 300, aldeles uberettigede hertil, over Jernbanebroen, under Sang, Tummel og Raaben. Forvalteren, der netop opholdt sig udenfor, gik henimod Mængden og betydede denne, at den skulde forlade Banegaarden. Den forblev der imidlertid og forlangte under megen Forvirring og mange Raab, idet den indesluttede Forvalteren i en Kreds, at han skulde lade et Extratog afgaae, da omtrent 200 af dem havde løst billetter osv., hvorpaa Forvalteren naturligvis ikke kunde indlade sig. Det viste sig ogsaa ved en foretagen Undersøgelse, at der kun var omtrent 20, der ialt havde Billetter, men da Forvalteren forklarede dem, at det var deres egen Skyld, at de ikke vare komne afsted med det afgaaede Tog, blev han indesluttet paany, og det var vanskeligt at afgjøre, hvad Enden var bleven herpaa, idet de mere og mere begyndte at trænge ham, naar ikke en Fremmed, vistnok en Berliner, var traadt op og havde erklæret med høj Stemme, "at der ikke maatte krummes et Haar paa den unge Danskes Hoved" (eller noget Lignende), "han havde baaret sig ad mod dem som en Gentleman" osv., hvorefter hele Massen lidt efter lidt fortrak. Folketalerne ved denne Leilighed vare vore gamle Bekjendte, Dhrr. Uhrmager Menthen og Auctionsholder Haase.
Summere vi nu alle disse Begivenheder sammen, der ere foregaaede netop saaledes, tiltrods for de af Festcomiteen givne Løfter, saa kunne vi ikke Andet end beklage, at denne Fest nogensinde blev tilladt, - men vi kunne ikke negte, at vi ville forbauses, saafremt Myndighederne ville kunne indberette, at ved Turnfesten i Rendsborg var Alt roligt - fordi der ikke fandt nogen Conflict Sted imellem Militaire og Civile. Vi kunne imidlertid ikke frakjende vore Soldater vor Beundring over, at de saa aldeles kunde undgaae al Conflict, skjønt dertil havde været rigelig Leilighed, og skjønt der var viist en Forhaanelse mod de danske Farver, som ikke var ringe, idet disse med Magt bleve nedtagne af Naboerne hos en Mand, der havde anbragt dem ved sit Vindue, og skjønt "Jens" var vred, fordi han de Dage havde tredobbelt Tjeneste.
Endnu maae vi gjentagende udtale, at denne Fremvisning af oprørske Farver ikke er nogen Leg , at denne Afsyngning af Sange med absolut oprørsk Tendens ikke er uskadelig; den saaer en Sæd saavel i de Gamles som Unges Hjerter, der ligesom alt Ukrudt voxer frodig frem. Alle disse Demonstrationer, der, som Historien viser, føre til Oprør, kunne kun forhindres, naar der gives en bestemt Betegnelse, hvilke Farver ikke ofte ulig maae stilles sammen, og hvilke Sange eller Melodier ikke offenlig maae synges eller blæses, medens det aabenbart er en Latterlighed, at give en Befaling, som siger: "at Sangen Schleswig-Holstein meerumschlungen kun er forbudt, naar den synges som en Demonstration".
Endelig kunne vi ikke undlade at udtale vor Forundring over, at det herværende Realgymnasium har tilladt dets Elever selv de yngre Drenge, at deltage i den afholdte Turnfest. -s-
(Fædrelandet 16. juli 1862)
Den rendsborgske Turnerfest. Rendsborg, den 15de Juli. Det er vanskeligt at forstaae, hvorledes Amtmand Harbou har havt Mod til at anholde om Tilladelse til Turnerfestens Afholdelse, efterat den engang var bleven forbudt, og endnu vanskeligere at begribe, hvorfor Regeringen er traadt tilbage efter engang at have gjort den Anstrengelse at foretage et bestemt og kraftigt Skridt frem. Vel er det sandt, at en Turnerfest i og for sig er Noget af det Uskadeligste under Solen, men ligesaa sandt er det, at en Turnerfest i Rendsborg i 1862 nødvendig maatte blive en væsenlig politisk, væsenlig slesvigholsteensk Fest. Derom har Ingen her, - Dansk eller Holstener, Amtmand Harbou indbefattet - kunnet nære Spor af Tvivl; derom maa selv Regeringen have været vidende. Jeg kan høist fatte, at man har næret et sangvinsk Haab om at trænge denne Festens Grundkarakteer tilbage til de snævrere Sammenkomster, saa at den ikke mødte Øiet og Øret paa Gader og Stræder; - men hvad i al Verden var hermed vundet? Mulig har Regeringen nydt en roligere Søvn; men den har sandelig ikke med en Fjers Vægt forringet den ubodelige Skade, som en saadan Fest bringer vort Fædrelands Sag; den har ikke bragt en Eneste hernede af noget Parti til at tage feil af Festens sande Betydning.
Det vil maaskee interessere Deres Læsere at see en, forøvrigt høist fragmentarisk Beretning om, hvad vi Danske her i disse Dage have seet paa og ærgret os over. Der kunde nemlig være rig Anledning til en Belysning af Festen i humoristisk Retning, og det manglede sandelig ikke paa parodiske Træk, men for Øieblikket er jeg mere oplagt til at see det fra den alvorlige Side. For at sætte Dem i den rette Stemning vil jeg strax begynde med at meddele, at de baderlige slesvigske Politikere. Thomsen-Oldenswort og Hansen-Grumby, skulle have været i Byen allerede et Par Dage for Festens Begyndelse, og at man alt da vidste, at der vilde komme flere hundrede Sydslesvigere som Deeltagere.
Festens ydre Anordning var iøvrigt paa sine Steder ret smuk. Foran Husene var der plantet en saadan Mængde af store Træer, især Birke- og Grantræer, at Gaden hist og her lignede en Skov. Blomster- og Lovguirlander hængte i Festoner langsmed Husene og med korte, regelmæssige Mellemrum over Hovedgaderne, gjennem hvilke Toget skulde passere. Overalt saaes Turnernes Motto: "Gut Heil", tildeels i slesvigholsteenste Farver, samt det fiirdobbelte F (c: frisch, fromm, fröhlich, frei), i Reglen omgivet af Inskriptioner. Allerede blandt disse var der mange af en mere end tvivlsom Natur, der vilde have givet et paalideligt Politi rig Anledning til at skride ind. Jeg vil ikke tale om saadanne Indskrifter, som:
Willkommen hier am deutschen Eiderstrande.
Une eint das heiligste der Vande:
"Die Liebe zu dem Vaterlande" ;
eller :
"Frisch, fromm, fröhlich. frei"
In Spiel und Kampf die Lösung sei
Men der var ingen Mangel paa endnu tydeligere Allusioner, som f. Ex. to Hænder, der holde sammen, med Underskrift "Jungs, holt fast" hvilket Tilraab, ligesom ogsaa Ordet "frei" blev det stadigt Stikord under Festen. Den største Skandale fandtes dog ligeoverfor Stationshallen ved Eideren, idet der paa et der beliggende Huus var anbragt et Maleri, forestillende to kvindelige Figurer, der rakte hinanden Haanden, idet de støttede sig respektive til Slesvigs og Holsteens Vaaben; det Hele var til Overflod omgivet af slesvigske og holsteenske Kjøbstadvaabner. Hvorledes den fungerende Politimester, Hr. Amtmand Harbou, vil kunne forsvare i hele to Dage at have ladet det sidde uanfægtet. er ikke let at forstaae.
Om selve Festen kan en Dansk kun fortælle Lidet, idet man naturligviis har maattet afholde sig fra ethvert Sted, hvor der passerede Noget af væsenligere Betydning. Søndag Formiddag Kl. 11 ankom Turnerne sydfra, staaende ovenpaa Banevognene med vaiende Turnfaner, og samtidig en Masse Gjæster nordfra. Om Modtagelsen og Dejeuneren i "Tonhalle" veed jeg Intet at fortælle; kun siges det, at Toget paa Veien til det sidstnævnte Sted er blevet bestrøet med Blomster af Damer, der efter forinden truffen Aftale og Ordning vare klædte respektive i Hvidt, Blaat eller Rødt. Først om Eftermiddagen gik Festtoget ud til den Syd for Byen beliggende Turnplads. Den lange Strøm af de Iystklædte Turnere tog sig i Frastand ret godt ud med de smukke brogede Faner midt i den mørke Menneskemasse, der bølgede ved Siderne; men naar man saae nøiere til, var Stadsen forbi. Ved at betragte disse halvvoxne Skoledrenge, disse Haandværkssvende og Læredrenge med deres simple, lidet tiltalende Ansigter, følte man bedst, at det ikke var for dem, at alle disse Anstalter blev gjorte; man forstod, at det hele Turnvæsen kun er en slet Maske, beregnet paa at skjule landsforræderiske Intriguer under ligegyldige Drengestreger.
Efterat der var "turnet" hele Eftermiddagen, samt efter en "Festessen" og dygtig Gadekommers (inkl. Pibning foran enkelte Officerers Bolig), reiste Størsteparten af de slesvigske Gjæster, der jo ikke officielt turde være indbudne, hjem Kl. 1 om Natten. Dog diverterede de sig først paa den nordlige Banegaard, der som bekjendt ligger udenfor Byens Territorium paa reent slesvigsk Grund, ved i Selskab med de ledsagende Rendsborgere og Turnere - efter Sigende over 1000 Mennesker - at synge "Schleswigholstein meerumschlungen" o. desl. i de 1½ Time, de der maatte vente paa Extratoget. Fra vedkommende Herredsfogeds Side skal Intet have været gjort for at forebygge denne Skandale, der var saa let at forudset. Mandag Eftermiddag afreiste først de sydfra komne Turnere under Raab af "Jungs, holt fast" og "frei", samt med "Schleswigholstein meerumschlungen", og derpaa nogle tilbageblevne Slesvigere, der nu, da Kouragen var stegen, af en Turner fik det Raad med, at de hjemme i det Land, hvor Børnene maatte Iære Dansk, skulde huske paa, at de vare Tydskere og hørte til Tydskland med alle deres Sympathier.
Som sagt, hvad jeg meddeler, er selvfølgelig kun en ringe Part af, hvad der er skeet. Ved Festmaaltiderne og de øvrige Sammenkomster, der ere lukkede for os. er der naturligviis sagt og sunget meget værre Ting. Men allerede det, der foreligger, er nok til, at man med dyb Bekymring maa spørge sig selv, om da vor Regering er slaaet med Blindhed, siden den tillader, at to Dages Ruus nedbryder hele Aars møisommelige Arbejde. Under de forkvaklede og unaturlige Forhold, som Aarhundredets Begyndelse har skabt i Syd- og Mellemslesvig, er Intet vigtigere for disse Egne end Ro. At der agiteres i Holsteen, er i og for sig uvæsenligt; thi der bliver Stemningen dog aldrig god; men at Agitationen paa den aabenlyseste Maade drives paa selve Grændsen af Slesvig, at Sydslesvigerne i Mængde lokkes til slige Fester for der at opflammes ved de hule slesvigholsteenske Fraser, det gjør Skade for mange, mange Aar, det burde ingen Regering tillade, der har Øie og Hjerte for Danmarks Livssag.
(Dagbladet (København) 17. juli 1862)
Ernst Christian v. Harbou (1815-1901) var amtmand i Rendborg hvor han kom fra en kontorchefstilling i det holstenske ministerium. I 1861 justitsråd i Itzehoe. I 1866 blev han amtmand i Steinburg.
Fra Holsten 14. juli. Den første større gymnastikfestival i hertugdømmerne fandt sted i forgårs og i går i Rendsburg, efter at - som meddelt - kort forinden i 12. time blev vedtaget forbud til særlig brug af de højere myndigheder, politimesteren og som man ville gerne vide, at selv kommandantkontoret for fæstningen Rendsburg var blevet taget tilbage af ministeriet for hertugdømmerne Holsten og Lauenburg. Over 20 gymnastikklubber var repræsenteret, heriblandt nogle fra Elben, samt våbenbrødreklubben i Berlin. Gymnaster og gæster er ankommet fra Dithmarschen og vi forventer yderligere ankomster med tog i løbet af eftermiddagen. Efter velkomsten blev gymnasterne ført til koncertsalen hvor morgenmaden ventede dem. Den smukke store sal var dekoreret med portrættet af gymnastikfaderen Jahn; I gallerierne var der en blomstrende blomst fra Rendsburgdamer, der tidligere havde spredt blomster langs stien til gæsterne. Her udviklede sig en livlig, livlig travlhed, og stemningen, løftet af patriotiske taler, nåede et niveau af varme, munterhed og hygge, som man kun kunne ønske sig. Efter morgenmaden var talerne og modtalerne overstået, det blev besluttet med stor akklamation at sende varme hilsner per telegraf til de tyske skyttebrødre, der åbnede den anden tyske skyttefestival i dag i forbundsbyen Frankfurt.
Aus Holstein, 14. Juli. Das erste grössere Turnfest in den Herzogthümern hat vorgestern und gestern in Rendsburg stattgefunden, nachdem das - wie mitgetheilt - kurz vorher erlassene Verbot noch in der zwölften Stunde auf specielle Verwending der Oberbehörde, des Poliseimeisters und, wie man wissen will, sogar der Kommandantur der Festung Rendsburg vom Ministerium für die Herzogthümer Holstein und Lauenburg zurückgenommen worden war. Ueber 20 Turnvereine waren vertreten, auch einige von jenzeits der Elbe, Ausserdem der Kampfgenossenverein in Berlin. Aus Dithmarschen sind Turner und Gäste per Axe angekommen und wir erwarten im Laufe des Nachmittags noch fernere Zuzüge mit den Eisenbahnen. Nach dem Willkommen wurden die Turner nach der Tonhalle geführt, wo ihrer ein Frühstück harrte. Der schöne grosse Saal war mit dem Bildniss des Turnvaters Jahn geschmückt; auf den Galerien ein blühender Flor Rendsburger Damen, welcke vorher den Gästen Blumen auf den Weg gestreut hatten. Es entwickelte sich hier ein reges, munteres Treiben, und die Stimmung von patriotischen Reden gehoben, erreichte hier schon eine Wärme, Heiterkeit und Gemüthlichkeit, wie man's nur wünschen konnte. Nachdem das Frühstück, die Reden und Gegenreden beendigt waren, wurde mit grosser Acclamation beschlossen, den deutschen Schützenbrüdern, welche heute in der Bundesstadt Frankfurt das zweite deutsche Schützenfest eröffnet haben, auf telegraphischem Wege herzlichen Gruss zu entbieten.
(Coburger Zeitung : älteste nationale Tageszeitung Coburgs. 19. juli 1862)
Slesvig-Holsten. Hertugdømmernes første store gymnastikfestival blev den 13. og 14. i år fejret i Rendsburg og foregik på en tilfredsstillende og opløftende måde. Over 600 gymnaster fra de tre nordalbingske hertugdømmer samt fra nabolandene Elben og Østersøen og et langt større antal gymnaster var mødt op og blev budt velkommen med glædelig gæstfrihed af Rendsborgs befolkning. Ingen uenig tone skæmmede fejringen, og vejret var ganske gunstigt på trods af de ugunstige varsler. Telegrafen sendte varme hilsner og gode ønsker til de tyske og schweiziske riffelbrødre i Frankfurt. De vanskeligheder og hindringer, som festivalens arrangører skulle overvinde, før den efterfølgende godkendelse endelig blev givet, og de betingelser og begrænsninger, de måtte underlægge sig, er allerede nævnt i flæng. Men den frygt, som vores københavnske magthavere og endnu mere de danske embedsmænd i Slesvig svæver i før selv den mindste demonstration, er nærmest komisk. For eksempel blev Tønning gymnastikforening af politiet forbudt at optræde som medlem ved Rendsburg-festivalen under trussel om at klubben ville blive opløst og medlemmerne straffet; selvfølgelig havde denne fjollede begrænsning ingen som helst effekt på det momentum og entusiasme som festivalen skabte. På den anden side roses de danske officerer og militære myndigheders tilbageholdenhed, selvom man skal huske på at en taktløs indgriben eller fremstød fra disse faktorer ville have haft de mest katastrofale konsekvenser.
Schleswig-Holstein. Das erste grössere Turnfest der Herzogthümer ist am 13. und 14. d. zu Rendsburg gefeiert worden, und ist in befriedigender und erhebender Weise verlaufen. Ueber 600 Turner aus den drei Nordalbingischen Herzogthümern sowie aus den angrenzenden Elb- und ostseeländern und eine vielgrössere Anzahl von Turnfreuden hatten sich versammelt, und waren von der Bevölkerung Rendsburgs mit freudiger Gastfreundschaft angenommen worden. Kein Misston trübte das Festm auch das Wetter war trotz ungünstiger Vorzeichen ziemlich günstig. Den deutschen un dden schweizerischen Schützenbrüdern zu Frankfurt ist dirch den Telegraphen herzlicher Gruss und Gut Heil entboten worden. Der Schwierigkeiten und Hindernisse, welche die Unternehmer des Festes bis zur endlich erfolgten nachträglichen Genehmigung zu überwinden, der Bedingungen und Beschränkungen, denen sie sich zu unterziehen hatten, ist schon früher beiläufig gedacht. Fast komisch ist aber die Angst, in welcher unsere Kopenhagener Beherrscher und noch mehr die dänischen Beamten in Schleswig vor heder auch der leisesten Kundgebung schweben. So war beispielshalber der Tönninger Turngesellschaft unter Androhung der Auflösung des Vereins und Bestrafung der Mitglieder polizeilich verboten, bei dem Rendsburger Fest als Verain aufzutreten; selbstverståandlich hat diese alberne Beschränkung auf den Schwung und die Begeisterung, den das Fest hervorrief, nicht im mindesten eingewirkt. Gerühmt wird andererseits die Zurückhaltung der danischen Offiziere und Militärbehörden, wobei freilich zu bedenken, dass ein taktloses Eingreifen oder Vordrängen dieser Faktoren die allerverderblichen Folgen gehabt hätte.
(Neue Würzburger Zeitung : Würzburger Abend-Zeitung ; Würzburger Anzeiger und Handelsblatt. 22. juli 1862)
Den Rendsborg'ske Turnerfest. Rendsborg, den 20de Juli. Hr. Redakteur! I "Dagbladets" Nr. 163 findes en Artikel om den rendsborgske Turnerfest, som jeg i flere Henseender fuldkomment samstemmer med, men hvortil jeg i andre Henseender dog ogsaa gjerne ønsker at knytte nogle Bemærkninger. Jeg tillader mig derfor, Hr. Redakteur, at bede Dem om Optagelse af Nedenstaaende.
Den hele Fest burde vistnok strax fra Begyndelsen af have været forbudt; jeg ansaae det hele Tiden for et stort Misgreb, at den nogensinde blev tilladt, thi jeg formaaede ikke at hengive mig til de sangvinske Forhaabninger, at det her udelukkende var lagt an paa en uskyldig Væddeturnen, at Politiken skulde holdes borte, og at Udskeielser kunde undgaaes. Hvad der er foregaaet. vil De, Hr. Redakteur, bedst kunne see af hosføiede "Rendsbruger Wochenblatt" *) Nr. 57 af 16de Juli'); dette Blad fremstiller i talrigt Udvalg stærke Prøver af Brud paa Lov, Orden og Sømmelighed, f. Ex. at der ved Festen har været en "Deputation" fra de "schleswig-holsteinischer Kampfgenossen" fra Berlin. Men det Skadelige og Fordømmelige ved alle slige Fester fremlyser dog mest af det "aus die Subordination der Turner unter selbstgewahlte Führer" udbragte "Hoch". Det som der tilsigtes og forberedes, er en disciplineret Ordning for et nyt Oprør!
Efterat man nu i en forunderlig Godtroenhed havde været forblindet nok til i nogen Tid at ansee Festen for uskadelig, begik man imidlertid en stor Feil ved under 5te Juli at forbyde den. Thi nu var den altfor fast berammet, altfor fuldstændig forberedt, til at Forbudets reelle Overholdelse havde været mulig, medmindre man var skreden til ganske overordenlige Forholdsregler. Festens Afholdelse kunde have været forhindret, men ikke Sammenstrømningen af de fire til halvfemtetusinde Fremmede, som indfandt sig her om Søndagen; det saakaldte "Turnrath", der hverken Søndag eller Mandag var uden Villie og endnu mindre uden Evne til at overholde en vis Orden, vilde uden Turnerfesten have været uvirksomt, og end ikke en blot nogenlunde taalelig Orden vilde have været at overholde uden Belejringstilstand. Dette er min fulde Overtydning, og Flere ere enige med mig heri. Det var tilvisse meget uhyggeligt, at Forbudet blev taget tilbage, men af to Onder maatte man vælge det mindste, og saa maae vi trøste os med, at Vedkommende dog vel tilsidst er kommen til endelig Overbeviisning om, at man under de nuværende Forhold maa være meget nøieregnende med alle disse Turner-, Sang- og Skytteforeninger osv., i samlede Fester saavelsom i enkelte Gilder.
Jeg ønsker endnu at tilføie, at det efter disse Udtalelser maaskee vilde være mindre "vanskeligt at forstaae", hvis Amtmand Harbou havde "havt Mod til at anholde om Tilladelse til Turnfestens Afholdelse, efterat den engang var bleven forbudt", men jeg troer heri at vide en heel Deel bedre Besked end Deres Hr. Referent og at være en heel Deel korrektere, naar jeg beretter, at Amtmand Harbou - hvis Reise til Kjøbenhavn var rammet længe for Forbudets Udstedelse, allerede tiltraadt, inden det blev ham bekjendt, og aldeles uafhængig af samme - ikke har taget Initiativet ved Forbudets Tilbagetagelse, om han end paa given Anledning har fremhævet de Ulemper og mislige Følger, der vilde kunne fremstaae af det sene Forbud, og at Amtmand Harbou ikke var udeelagtig i, at Ministeriet først tog sit Forbud tilbage, efterat en Deputation fra Rendsborg var indtruffen med ærbødigt Andragende om Forbudets Tilbagetagelse og med Løfte om, at Festen ikke skulde omstride Loyalitetens og Sømmelighedens Grændser **).
At der, da Stemningen under de to Dages Fester stedse blev mere og mere ophidset af Øl, Taler og Viin, ikke fandt voldsomme Ordensbrud og beklagelige Sammenstød Sted, maa meget tilskrives Politiets Virksomhed saavelsom de af Kommandanten givne Befalinger, der naturligviis fra Militairets Side sandt den punktligste Efterlevelse. Jeg troer, at Amtmand Harbou istedetfor Dadel fortjener Anerkjendelse og megen Anerkjendelse for sin Virksomhed i de tvende Turnerdage og navnlig for, at han under meget betænkelige Forhold som Overøvrighed paatog sig en Underøvrigheds Funktioner i en ham efter den herværende Forfatning retslig uvedkommende By. Han overtog Politiets Ledelse omtrent en Time, førend Togene skulde ankomme, og efterat Banegaarden og Holdepladsen i Byen allerede vare overfyldte. Med al min Agtelse for Deres Hr. Referent troer jeg ikke, at selv han vilde have været istand til strax at lade de omtalte tvende kvindelige Figurer og Kjøbstadsvaabnene borttage, og senere gaves der overalt og bestandig Meget at varetage. Derhos er Deres Hr. Referent neppe ganske tro i sin Beretning, naar det i samme hedder: "Hvorledes den fungerende Politimester, Hr. Amtmand Harbou, vil kunne forsvare i hele to Dage at have ladet det sidde uanfægtet, er ikke let at forstaae." Det blev den 1 ide om Eftermiddagen inden Turnertogenes Afgang borttaget paa Amtmand Harbous Befaling.
Jeg har, Hr. Redakteur, i Ovenstaaende villet udtale, at den omspurgte Turnerfest tilvisse burde have været forbudt, men fra BegyndeIsen af, og at overhovedet ingen lignende Fest under de nuværende Forhold bør tillades; at Forbudet trods al sin indre Berettigelse nu kom for seent til at være praktisk; at Tilbagetagelsen vil være beklagelig, men et nødvendigt Onde, som man maatte skride til, hvis man ikke vilde løbe an paa at maatte gribe til yderligheder (som jeg just ikke altid, men dog nok paa nærværende Tidspunkt kan finde endeel Betænkeligheder ved); at der vistnok er skeet en heel Deel, som strider mod rette Begreber om Lovlighed, Orden og Sømmelighed, men at man er ubillig, hvis man uden Hensyn til de stærke Omstændigheder og Politiets svage personlige Kræfter vil vælte alt Ansvar over paa samme.
Ærbødigst
En af Deres rendsborgske Læsere
*) Vi have meddeelt saa Meget om denne Fest, at vi ikke ville plage vore Læsere med et yderligere Uddrag af den rendsborgske Avis. Red.
**) Idet vi optage denne Skrivelse, der søger at retfærdiggiøre Amtmand Harbon, maae vi dog tilføie, at netop ifølge det os tilsendte "Rendsb. Wochenbl " betragtes Amtmand Harbou som den, der har havt Fortjenesten af Forbudets Ophævelse. Der blev ved den allerførste Fest udbragt et Leve for den Deputation, som var reist til Kjøbenhavn i denne Anledning, men Deputationen afviste med Beskedenhed denne Fortjeneste og udbragte et Leve for Byens Øvrighed og Amtmanden i Rendsborg Amt "som dem, der havde udvirket det gunstige Resultat".
Red.
(Dagbladet (København) 26. juli 1862).
Festen blev endvidere beskrevet i Augsburger Anzeigeblatt. Sonntags-Beilage zum Augsburger Anzeigblatt. Sonntags-Beilage, 27. juli 1862.
- Brev fra Rendsborg den 28de Juli. Under Overskriften "den rendsborgske Turnfest" har "en rendsborgsk Læser" af "Dagbladet" i dettes Nr. 171 fremført en Del almindelig bekjendte og offenliggjorte Facta fra "Turnfesten"; men det synes dog ikke at have været Hovedsagen at bringe disse gjentagent for Offenligheden, men det er tvertimod klart, at det egenlige Øiemed med Artiklen er at rense Amtmand Harbou for hans Forhold i "Turnerdagene", i hans Egenskab som fungerende Politimester. Skjønt den ærede Indsender formener at være vel underrettet og i Artiklen ligesom lader skimte igjennem, at han staaer Hr. Amtmanden nær, saa betvivle vi dog, at han tilfulde kjender Sagens Sammenhæng. Forsvaret concentrerer sig navnlig i, 1) at Amtmand Harbou "ikke skal have taget Initiativet ved Forbudets Tilbagekaldelse, om han end, paa given Anledning, har fremhævet de Ulemper og mislige Følger, der vilde kunne fremstaae af det sene Forbud, og at Amtmand Harbou ikke var udelagtig i at Ministeriet først tog sit Forbud tilbage, efter at en Deputation fra Hendsborg var indtruffen med ærbødigst Andragende" osv., samt 2) "at Amtmand Harbou fortjener Anerkjendelse og megen Anerkjendelse for sin Virksomhed i de tvende Turnerdage, og navnlig for at han under meget betænkelige Forhold, som Overøvrighed paatog sig en Underøvrigheds Function i en ham . . . uvedkommende By" ; endvidere er anført, 3) "derhos er Deres Hr. Referent neppe ganske tro i sin Beretning, naar det i samme hedder: "Hvorledes den fungerende Politimester, Hr. Amtmand Harbou, vil kunne forsvare i hele 2 Dage at have ladet det (nemlig de Slesvig og Holsten forestillende qvindelige Figurer, der række hinanden Haanden, og de slesvigske og holstenske Byers Vaabenskilte) sidde uanfægtet, er ikke let at forstaae"". Det blev den 14de om Eftermiddagen inden Turnertogenes Afgang borttaget paa Amtmand Harbous Befaling". Og endelig 4) bliver der sagt, "at man er ubillig, hvis man uden Hensyn til de stærke Omstændigheder og Politiets svage personlige Kræfter, vil vælte alt Ansvar over paa samme."
Vi have ikke skrevet den Artikel i "Dagbladet" som den ærede "rendsborgske Læser" ikke finder Smag i, og vi føle os fuldkomment overbeviste om, at enhver loyal Dansk er paa det Rene med den afholdte Turnerfests Natur samt med Amtmand Harbous Forhold; vi ere derfor eiheller nødsagede til at give noget Gjensvar paa "Læserens" Udtalelser, men, da vi tilfældigvis ere velunderrettede i denne Sag, saa ville vi dog, i det Offenliges Interesse, hidsætte Følgende:
ad 1. Er det ikke Factum, at Amtmand Harbou den 6te Juli i Neumünster af Redacteuren af "ltzehoer Nachrichten", eller en anden Herre fra ltzehoe, fik Meddelelse om Forbudet? Er det feilagtigt, hvad der er fortalt, at Amtmand Harbou d. 7de Juli, imellem 12 og 4, har telegrapheret, eller ladet telegraphere til Rendsborg, "at der var Haab" og "at der uopholdelig skulde afgaae en Deputation til Kjøbenhavn"? - Skulde det være urigtigt, naar der siges, at Amtmand Harbou har banet Veien til Audiens for Deputationen saaledes, at denne, der afrejste fra Rendsborg d. 7de Juli Kl. 6 1/4 med Courerpost for at komme med Dampskibet fra Kiel, allerede den 8de Juli Kl. 12-12½ Middag kunde telegraphere hertil, "at Forbudet var hævet"?
ad 2. Omendskjønt vi fuldtvel forstaae Motiverne til, at Amtmand Harbou paatog sig at fungere i en underordnet Post, som Politimester, saa kunne vi dog ikke dele den ærede Indsenders Anskuelse, at Hr. Amtmanden fortjener "megen Anerkjendelse" for hans udviste Virksomhed. Han burde tvertimod aldrig have paataget sig en Post, som Resultatet viste, at han ikke var voxen. Den Anerkjendelse, som han fik ved Tomernes "Hoch" for ham, maa være ham tilstrækkelig.
ad 3. De omtalte "Byvaaben" og "qvindelige Figurer" bleve ophængte d. 13de om Morgenen tidlig og først nedtagne d. 14de om Eftermiddagen imellem 3 og 5. Dette Tidsrum er dog temmelig nær de 2 "Dage".
ad 4. At Hr. Amtmand Harbou, med underordnet Personale, vare svage, er en Kjendsgjerning; men det maatte jo være ham bekjendt, at der var Tropper i Fæstningen, der med stor Fornøielse havde assisteret ham ved at tæmme den af "Øl, Taler og Vin mere og mere ophidsede Stemning", naar han blot havde udtalt et Ønske i saa Henseende.
Oprigtig talt troe vi ikke, at et saadant Forsvar for Hr. Amtmand Harbou, som det, der føres for ham i "Dagbladets" Nr. 171, kan være ham videre til Gavn i denne Sag, ja vi føle os overbeviste om, at en Gjentagelse mulig kan bringe ham mere negativ Anerkjendelse, end den "rendsborgske Læser" ønsker.
(Fædrelandet 29. juli 1862)
Danmark.
Fra Slesvig-Holsten den 22. august I Husum, som i Tønning og Garding, nøjedes politiet ikke med at opløse gymnastikklubben, men sigtede også de gymnaster, der deltog i gymnastikarrangementet i Rendsborg. Denne beskyldning er virkelig til grin. Som bekendt blev den Rendsborgske gymnastikfest endelig tilladt af ministeriet selv efter forskellige forhandlinger med myndighederne; De pågældende Husum-gymnaster deltog kun i et tilladt møde og begik ingen personlig krænkelse, som ikke ville være tilladt, men de straffes nu "for at deltage i gymnastikfestivalen i Rendsburg" 10 hver idømt bøde på 10 rthrn. og 2 på 15 Thlrn; I alt for 12 gymnaster 130 Thlr. Pengene er broderet af de danske embedsmænd, der benytter enhver lejlighed til at bruge titlen "sportel", "lovbrud mv." er ekstremt opsatte på at vise noget af den tyske befolknings rigdom. - De to gymnaster som hver skulle betale 5 thlr. mere i bøder, skyldes at deres gymnastiktøj blev sendt til dem, efter at de havde anmodet dem fra Rendsburg pr telegraf. Ser du, der er intet som dansk retfærdighed!.
Dänemark.
Aus Schleswig-Holstein, 22. Aug. In Husum hat die Polizei sich nicht begnügt, wie in Tönning und Garding, den Turnverein aufzulösen, sondern auch diejenigen Turner, welche das Turngest in Rendsburg besucht haben, unter Anklage gestellt. Diese Anklage ist wirklich zum Lachen. Das Rendsburger Turnfest war nämlich, wie bekannt, nach verschiedenen Verhandlungen mit den Behörden vom Ministerium selbst endlich gestattet worden; die betreffenden Husumer Turner haben sich also nur an einer erlaubten Zusammenkunft betheiligt und sich dabei persönlich nicht das Geringste zu Schulden kommen lassen, was nicht erlaubt wäre, gleichwohl sind von demselben jetzt "wegen Theilnahme an dem Turnfest zu rendsburg" 10 zu einer Strafe von je 10 Rthlrn. und 2 zu je 15 Thlarn. verurtheilt; macht im Summe für 12 Turner 130 Thlr. Das Geld sticken die dänischen Beamten ein die auf jede Gelegenheit, sich unter den Titel "Sporteln", "Brüche u. s. w." Einiges aus dem Vermögen der deutschen Bevölkerung anzyeignen ausserordentlich erpicht sind. - Das zwei Turner übrigens a Person 5 Tthlr. mehr an Strafgeldern zu zahlen haben, wird dadurch motiv irt, dass denselben ihre Turnanzüge nachgesandt worden sind, nachdem sie dieselben von Rendsburg per Telegraph verlangt hatten. Sie sehen, es gibt nichts über dänische Gerechtigkeit!.
(Regensburger Tagblatt : Kampf-Organ für nationale Freiheit und soziale Gerechtigheit. 26. august 1862)
Artiklen blev bragt i adskillige tyske blade. Imidlertid skete dommene ifølge Allgemeine Zeitung ikke ud fra deltagelse i turnfesten, men fordi turnforeninger generelt ikke var tilladt i hertugdømmet Slesvig, højst tolereret under andre navne.
