Hakon Harald Grüner (1815-1900) var politi- og borgmester i Husum og synes hverken at have været vellidt af de tyske eller danske aviser. Han var afgjort dansksindet: I en skrivelse af 10. oktober 1850 var Hakon Grǘner medunderskriver (cand. jur. og capitain) på en ansøgning om penge til Frederiksstads genopbygning. Hakon Grüner betegnede sig som cand. jur., men havde formentlig kun taget en "danske" eksamen, og ikke den "slesvigske". Han ansatte derfor en juridisk uddannet sekretær og senere en rutineret fuldmægtig. Han affattede mange dokumenter på dansk. Hakon Gruner var i 1851 præsident i Frederiksstad og havde i juni 1851 stoppet en loyalitetsunderskriftadresse.
Da Frederik 7. benyttede jernbanen under et besøg i Slesvig, beskrives i "Alt- Husumer- Bilderbuch" (Felix Schmeißer):
"Og for at skabe indtrykket af en dansk by, havde beboerne i Süderstrasse efter ordre fra den gamle kaptajn "Hakon Grüner", den strenge danske borgmester, hejst Danebrog ud fra deres huse, mod Lämmerfenne, og billedet var ikke anderledes omkring Husum havn." Derfra rejste kongeparret af og til med skib til badebyen Wyk på Föhr".
"Und damit der Eindruck einer dänischen Stadt erweckt wurde, hatten die Anwohner der Süderstraße auf Befehl des alten Kapitäns "Hakon Grüner", des gestrengen dänischen Bürgermeisters, den Danebrog hinter ihren Häusern, nach der Lämmerfenne zu, ausgestreckt, und nicht anders war das Bild um den Husumer Hafen." Von dort fuhr das Königspaar gelegentlich per Schiff zum Seebad "Wyk auf Föhr".
Han forbød i 1862 den lokale sangforening. Han var dansksindet og omtales ofte i tyske aviser som fanatisk. Han undså sig fx ikke for at indsværge i hvert fald en værnepligtig (Grelstorff) endnu engang:
For de danskere, der flyttede ind i Husum i 1850 og for den danske borgmester Hakon Grüner *), var Grelstorff imidlertid en usikker kantonist. Grüner stævnede ham sammen med mange andre Husum-beboere til rådhuset og lod ham 26. juli 1853 love og sværge "at være loyal, venlig og tro mod konge og herre". Så endnu en gang svoret til kongen og lukket ind, vendte Julius Grelstorff sig atter til sin håndværkergerning. Da husumerne på den rådslog om at danne en håndværkerforening ved årsskiftet 1856/57, var Grelstorff også en af de ivrige initiativtagere til denne idé.
* Hakon Grüner, cand. jur., kaptajn, ridder af Danebrogsordenen, borgmester, stadssekretær og politimester i Husum fra 1851-marts 1864.
Für die Dänen jedoch, die 1850 in Husum einzogen, und für den dänischen Bürgermeister Ha- kon Grüner *) war Grelstorff ein unsicherer Kantonist. Grüner bestellte ihn neben vielen anderen Husumern auf das Rathaus und ließ ihn am 26. Juli 1853 geloben und schwören, "dem Könige und Herren treu, hold und gewährig zu sein“. So noch einmal auf den König eingeschworen und vergattert, wandte sich Julius Grelstorff nun in verstärktem Maße seinem Handwerk zu. In diese Zeit fallen nicht nur die ersten Informationen über die Ausbildung von Lehrlingen durch ihn. Als die Husumer Handwerker um die Jahreswende 1856/57 sich zu ersten Beratungen über die Bildung eines gemeinsamen Handwerkervereins zusammenfinden, gehört auch Grelstorff zu den eifrigen Förderern dieses Gedankens.
* Hakon Grüner, cand. jur., Kapitän, Ritter des Danebrogordens, Bürgermeister, Stadtsekretär und Polizeimeister in Husum von 1851-März 1864.
(Jürgen Dietrich: Julius Grelstorff, ein Maler aus Husum, s. 5.)
Ved stændervalget i 1860 forsøgte Hakon Grüner sig - i øvrigt uden held - med bestikkelse for at få dansksindede valgt ind:
6. byvalgdistrikt.
Husum, Friedrichstadt, Bredstedt.
Valget til dette distrikt blev holdt den 10. december i Husum og faldt på det tidligere folketingsmedlem gæstgiver Jessen (tysk) som folketingsmand i Bredstedt med 334 stemmer og på købmanden Kaftan (tysk) som suppleant i Husum med 279 stemmer. På dansk side var købmand Mummy i Husum og senator Ivers i Friedrichstadt. Førstnævnte fik 45 stemmer og sidstnævnte 11.
Også her blev valgdagen i modsætning til forskriftens ordlyd først offentliggjort den 5. december, og valglisterne blev først offentliggjort den 7. december.
Husums borgmester Hakon Grüner fik inden valget forskellige borgere til at komme til sit hus og forsøgte at overtale dem ved at tilbyde den lokale borgerforening 2000 [] at arrangere regeringsvenlige valg, at vælge sidstnævnte. Hvis borgmesteren ved at give et sådant uautoriseret tilbud også afslørede en uforståelig uvidenhed om det terræn, han befandt sig i, var han ikke lykkeligere i Friedrichstadt, en lille by med en stor jødisk befolkning.
Da Grüner indså, at hans agitation i Husum ikke havde nogen effekt, tog han til Friedrichstadt for at overtale overrabbineren der for at få samfundet til at stemme på Mummy og Ivers. Som lokkemiddel sagde han, at han ville tvinge regeringen til at betale erstatning for den krigsskade der endnu ikke var foretaget. Overrabbineren lovede at forelægge sagen for sin menighed. Men han viste sig som en god tysker, afslog tilbuddet og erklærede, at han ikke ville lade sig fratage sin tyskhed. Langt de fleste vælgere i det israelitiske samfund mødte op i Husum på valgdagen for at stemme på Jessen og Kaftan. Allerede inden valget havde de givet deres beslutning til kende i omegnen og om morgenen for valget dukkede vogne op fra alle de omkringliggende landsbyer for at tage de jødiske vælgere i et langt tog til Husum. Sikkert udviste disse jøder, som saa ofte blev erklæret for udlændinge, mere mod og fædrelandskærlighed end de rent tyske herrenhutere, der som ovenfor berettet, lod sig skræmme under valget. Forskellen i proceduren på begge sider bliver så meget desto større, når man tænker på den ekstraordinære mængde krigsskader, som Friedrichsstart led. Det taler i øvrigt bemærkelsesværdigt om den danske regering, at den efter 10 år endnu ikke havde udbedret så betydelige krigsskader, som en enkelt lille by havde lidt, og at den brugte det, der tilkom frederikstads beboere, som bestikkelse. Borgmesterens frustration over dette valgsvigt vil ikke være blevet mindre af at en københavnsk avis ene og alene gav ham skylden for et dette valgresultat, fordi det var ham der havde slået til lyd for rehabilitering af dem der blev fjernet fra valglisterne. Samtidig kan man se hvor helt anderledes valget ville have været overalt i hertugdømmet, hvis valgkollegierne pligtskyldigt havde optaget alle stemmeberettigede på valglisterne.
Sechster städtischer Wahldistrict:
Husum, Friedrichstadt, Bredstedt.
Für diesen District wurde die Wahl am 10. December in Husum abgehalten und fiel auf den früheren Abgeordneten Gasts wirth Jessen (deutsch) in Bredstedt mit 334 Stimmen zum Abgeordneten, und auf den Kaufmann Kaftan (deutsch) in Husum mit 279 Stimmen zum Stellvertreter. Von dänischer Seite waren aufgestellt der Kaufmann Mummy in Husum und Senator Ivers in Friedrichstadt. Ersterer erhielt 45 und letzterer 11 Stimmen.
Auch hier wurde gegen den Wortlaut der Verordnung der Wahltag erst am 5. December bekannt gemacht und erst am 7. December die Wahllisten ausgebracht.
Vor der Wahl ließ der Bürgermeister von Husum, Hakon Grüner, verschiedene Vürger zu sich ins Haus kommen und suchte sie, indem er dem dortigen Bürgerverein 2000 [] zur Betreibung regierungsfreundlicher Wahlen anbot, zu überreden die beiden. lettgenannten zu wählen. Offenbarte der Bürgermeister durch ein solches unerlaubtes Anerbieten zugleich eine unbegreifliche Unkennts niß des Terrains auf dem er sich befand, so war er in Friedrichstadt, einer kleinen Stadt mit zahlreicher jüdischer Bevölkerung, nicht glücklicher.
Als Grüner nemlich merkte, daß seine Agitation in Husum ohne Wirkung blicb, begab er sich nach Friedrichstadt, um den dortigen Oberrabbiner zu überreden, daß er die Gemeinde auf Mummy und Ivers zu stimmen veranlasse. Als Lockspeise warf er hin, daß er bei der Regierung die noch nicht erfolgte Vers gütung der Kriegsschäden erwürken wolle. Der Oberrabbiner versprach, den Fall seiner Gemeinde vorzutragen. Allein diese zeigte sich als gut deutsch, verwarf das Anerbieten und erklärte sich ihr Deutschthum nicht nehmen lassen zu wollen. Die überwiegende Mehrzahl der Wähler in der israelitischen Gemeinde erschien am Wahltage in Husum, um Jessen und Kaftan zu wählen. Schon vor der Wahl hatten sie diesen ihren Entschluß in der Umgegend bekannt gemacht und am Morgen der Wahl erschienen von allen umliegenden Dörfern Fuhrwerke, um die jüdischen Wähler in einem langen Zuge nach Husum zu fahren. Gewiß haben diese so oft für Ausländer erklärten Juden mehr Muth und Patrio= tiemus gezeigt, als die rein deutschen Herrenhuter, die wie oben berichtet sich bei der Wahl einschüchtern ließen. Der Unterschied im beiderseitigen Verfahren wird um so stärker, wenn man den außerordentlichen Betzaz der Kriegsschäden, den grade Friedrichsstart erlitten bat, bedenkt. Es spricht übrigens eigenthümlich für die dänische Regierung, daß sie nach vollen 10 Jahren so bedeutende Kriegsschäden, die eine einzige kleine Stadt erlitten, noch nicht berichtigt hatte, und daß sie was den Friedrichsftäctern als Recht gebührt als Bestechung anwenden wollte. Der Vertruß des Herrn Bürgermeisters über diesen Ausfall der Wahlen wird taturch nicht geringer geworden sein, daß ein Kopenhagener Blatt ihm einzig und allein die Schuld eines folchen Wahlresultates beimaaß, weil er es grate gewesen sei, der die Rehabilitirung der von den Wahllisten Gestrichenen befürs wortet hatte. Man sieht zugleich daraus wie ganz anders die Wahlen allenthalben im Herzogthum ausgefallen wären, wenn die Wahlcollegien pflichtmäßig sämmtliche berechtigte Wähler in die Wahllisten aufgenommen hätten.
(Die Wahlen zur schleswigschen Ständeversammlung im Jahre 1860, s. 29-30)
I Slesvig gaaer det lystigt til med Bureaukratiet i det Smaa som i det Store. I Husum har den interessante Politimester, Borgemester Hakon Grüner, efterat have ladet sin personlige Vrede over en anden Klub imponere, stiftet en ny Klub. Denne bestaaer af ca. 50 Medlemmer, behørigen inddeelte i: 1) Embedsmænd og 2) Borgere, og afholdt den 26de Jan. sin første Assemblee. Alt, berettes i "Dagbl.", "gik godt" til Kl. 2 om Natten, da en af Baldirecteurerne - en af Byens mest agtede Embedsmænd - sluttede en af ham opført Dands. Borgemester Grüner var saa naadig at dandse med, men har formodentlig fundet det underligt, at den Opførende ikke spurgte ham, Byens Overhoved, om det havde Politiets Billigelse, at Dandsen ophørte; thi han sagde til Musiken, at den skulde spille videre. Dirigenten tilkjendegav, at Baldirecteuren havde sagt, at denne Dands var forbi. Nu fandt udentvivl Politimesteren Lejligheden altfor glimrende til at vise sin "Magt", han forbød Musiken "under en Bøde af 100 Rd." at spille mere den Aften, og saaledes vilde Ballet til Alles Forundring og Harme have været endt, hvis ikke - til al Lykke - Amtmanden ved nogle "venskabelige Forestillinger" havde formildet Grüners guddommelige Vrede og derved "udvirket", at Musiken af Hr. Grüner atter fik Tilladelse til at spille."
(Thisted Amtstidende. En politisk og Avertissements-Avis 8. februar 1863)
Husum, den 11te Februar. (Itzeh. Nachr.) Efterat de under Sangerfesten hertil fra Flensborg forsatte to Politibetjente igjen for længere Tid siden vare bortkaldte, antog vor Politimester en herværende Dansk til Politibetjent, uden at adspørge Deputeretkollegiet herom. Dette indsaae imidlertid ikke, at der var Aarsag til nogen ny Politibetjent, da vi iforveien ere forsynede med 1 Politibetjent og 6 Natvægtere, og vægrede sig derfor ved at anvise Vedkommende hans Lønning af Kommunens Midler. Fra det herværende Amtshuus kom der nu Ordre til, under en Mulkt af 500 Rd., ufortøvet at udstede Anviisningen. Vort Deputeretkollegium har henvendt sig til det slesvigske Ministeirum for at faae denne Befaling hævet.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 14. februar 1863).
- Intet er for stort og intet for småt til den danske plageri i Slesvig. I Husum blev en fattig kvinde anmeldt til den berygtede politimester Hakon Grüner, fordi hun havde vugget sit barn mens hun sang sangen "Schleswig-Holstein meerumschlungen". Hun blev straks idømt en bøde på 20 thaler eller til fængsel med brød og vand. Den stakkels kvinde lånte pengene og betalte. Men de tapre borgere i Husum skaffede straks penge og tilbagebetalte den fattige kvindes kapital og renter.
- Der dänischen Quälerei in Schleswig ist nichts zu gross und nichts zu klein. In Husum wurde eine arme Frau dm berüchtigten Polizeimeister Hakon Grüner angezeigt, weil sie unter Absingung des Liedes "Schleswig-Holstein meerumschlungen" ihr kindlein eingewiegt hatte. Sie wurde sofort zu 20 Thaler Geldbusse oder Gefängniss bei Wasser und Brot verurtheilt. Die arme Frau borgte das Geld und zahlte. Sofort aber schossen die wackeren Bürger Husums Geld zusammen und erstatteen der armen Frau Kapital sammt Zinsen.
(Kemptner Zeitung. 17. februar 1863)
I "Schwarzbuch über die Dänische Missregierung im Herzogthum Schleswig. Heft IV. Kiel, Schwers 1864" omtales han således. Bemærk at "sortbogen" ikke kan betegnes som en særlig troværdig kilde. Den siger imidlertid noget om at man fra tysk side ikke lod danske aviser som Fædrelandet, Dagbladet og andre noget efter:
Danskeren Hakon Grüner var borgmester i Friedrichstadt og siden i Husum. "For så vidt angår hans privatliv, var han notorisk meget opløst og useriøs, og mens han, når stemningen ramte ham, ville vise sig at være den mest vilkårlige politidespot, hengav han sig til andre tider i de værste udskejelser og udskejelser og opgav sin embedsmand stilling Han var så ude af syne, at han fuldstændig mistede borgernes respekt. Ved messer og andre lignende lejligheder drak han med ethvert selskab til højlys dag, og tog derefter, mens han var fuld, på en rundtur i landet, hvor der blev drukket. Han frekventerede dansegulvene, deltog i dansen og fulgte derefter tjenestepigerne og andre piger hjem. En anden gang på markedet erklærede han det en dag klokken 10 om aftenen i Rathweinkeller for lukket for at flytte med musikken til en anden lokalitet og derhen i selskab med flere piger af betænkelig stand, der var blevet hentet over på hans ordre, for at danse og drikke til den lyse morgen. På en tur til Bredstedt på vegne af dyrskuet dér agerede Grüner tjeneren i højt humør med vin, og da Husums mandskor besøgte Nordstrand, sluttede han sig til dem og lavede de mest skøre løjer under sit tre dage lange ophold der og gik sammen med de andre på turen på øen fra hus til hus, hvor de så blev underholdt, og på et tidspunkt selv var med til at læsse kornet, modtog sin spiritus som de andre arbejdere og underholdt sig så på gulvet med pigerne. Efter et gilde på messen lod han tidligt om morgenen en vægter bringe ham brændevin til rådhustrappen på markedet, drak det med ham, mens han løb rundt på markedet med flasken i hånden og mishandlede en mand der var ved at opføre en bod, med slag og arresterede en masse fuldstændig uskyldige mennesker, der tilfældigvis så ham, for dernæst at slippe dem igen kort efter."
Der er stadig et stort antal enkelttilfælde af denne art registreret her.
Der Däne Hakon Grüner war Stadtpräsident in Friedrichstadt und sodann in Husum. "Was sein Privatleben anbetrifft, so war er notorisch im hohen Grade Liederlich und leichtsinning, und während er, wenn ihn die Laune stach, den willkürlichsten Polizeidespoten herauskehrte, gab er sich zu andern Zeiten den ärgsten Excessen und Ausschweifungen hun und setzte seine amtliche Stellung und Würde so ausser Augen, dass er die Achtung der Bürgerschaft volkommen einbüsste. In Jahrmärkten und bei andern änhlichen Gelegenheiten trank er mit jeder beliebigen Gesellschaft bis an den hellen Morgen, um dann noch etwa im betrunkenen Zustande eine Tour aufs Land zu machen, wo das Trinken fortgesetzt wurde. Er besuchte die Tanzböden, nahm am Tanz Theil und begleitete dann die Dienst- und andere Mädchen nach Hause. Ein andermal gebot er im Jahrmarkte um 10 Uhr Abends im Rathweinkeller Feierabend, um mit der Musik nach einem anderen Locale zu ziehen und dort in Gesellschaft meherer auf seinen Befehl berbeigeholter Mädchen von bedenlichem Ruse bis an den hellen Morgen zu tanzen un zu trinken. Auf einer Tour nach Bredstedt in Veranlassung der dortigen Thierschau spielte Grüner in von Wein erheitertem Zustande den Kellner, und als einmal der Husummer Männergesangverein einen Besuch auf Nordstrand machte, schless er sich demselben an un verübte während seines 3tägigen Aufenthalts daselbst die tollsten Streiche, fuhr mit den Andern auf der Insel von Haus zu Haus, wo sie dann bewirthet wurden, und nahm sogar an einer Stelle persönlich am Aufladen des Korns Theil, erhielt dafür wie die andern Arbeiter seinen Schnapps und machte sich darauf auf dem Boden mit den Mädchen zu schaffen. Nach einem Gelage im Jahrmarkte liess er sich Morgens früh nach der am Markte gelegenen Rathhaustreppe von einem wächter Branntwein bringen, trank denselben mit diesem aus, lief während dessen mit der Flasche in der Hand auf dem Markte unher, misshandelte einen Mann, der beim Aufrichten seiner Bude beschäftigt war, mit Schlägen und arretirte eine Menge ihm zufällig zu Gesicht kommende ganz unschuldige Leute, um sie bald nachher wieder laufen zu lassen."
Von dieser Art nun sind hier noch eine grosse Menge Einzelfälle verzeichnet.
(Her citeret fra Literaturblatt. 1. marts 1865)
Han frygtede tilsyneladende folkejustitsen 1864 og flygtede den 5. februar 1864 til Danmark. Om dette forklarede han senere:
10. Borgermester Grüner (Husum)
d. 20de Februar 1864.
Derefter mødte Justitsraad Hakon Harald Grüner, 48 Aar gammel, født i Christiania, Kandidat fra Kjøbenhavns Universitet, Borgermester, Stadssecretair og Politimester i Husum, Ridder af Dannebroge.
Komparenten forklarede under Eds Tilbud Følgende:
Allerede i flere Maaneder havde Komparenten vidst, at der blandt de meest oprørsksindede Borgere i Husum havde dannet sig en Forening, der modtog sine Instruxer sydfra og var beredt til at foranstalte de fornødne Demonstrationer i Byen i det Tilfælde, at de fjendtlige Tropper skulde marchere ind i Slesvig og den danske Armee blive nødsaget til at forlade Dannevirkestillingen. Byens øvrige Borgere vare i det Hele roligt stemte, men det var at forudsee, at de under de nævnte Eventualiteter meget snart vilde blive paavirkede af den Terrorisme, som bemeldte Forening og dens Forbindelser sydpaa da vilde bringe i udøvelse i Retning af oprørske Demonstrationer. Den 6te dennes om Morgenen Kl. 9 sendte den borgerlige Borgermester, Feldberg, Bud til ham om at samles med Magistraten. Paa Hjemveien [fra Raadhuset] mødte han Dr. Storm, der kom fra et Møde i den foromtalte Forening og fortalte, at man der havde besluttet, at Komparenten skulde forlade Byen, da man ikke kunde beskytte ham imod Pøbelen. Efterat Komparenten havde begivet sig hjem, og der havde modtaget forskjellige Meddelelser om, Oprøret begyndte at organiseres, og at bemeldte Forening havde bemægtiget sig Raadhuset, samt at Pøbelen begyndte at husere i Gaderne, besluttede han sig til at forlade Byen. Han tilføiede endnu, at, efter hvad han har bragt i Erfaring, har det endnu til høit op paa Dagen den 6te dennes været Parolen sydfra, at kun Politimestrene skulde tvinges til at forlade deres Poster, ikke de andre. Embedsmænd; først senere paa Dagen kom en anden Parole sydfra, hvorefter alle de kongelige. Embedsmænd skulde tvinges til at forlade deres Poster.
(Claus Manicus: Den dansk-tydske Strid. 1864, s. 206-207. Bilag: Uddrag af vidneforklaringer, afgivne for retten af fordrevne embedsmænd fra Slesvig.)
Preusserne indsatte i stedet Stuhr, der mere eller mindre fulgte i Hakon Grüners fodspor, og den 24. november forbød han den lokale borgerforening med henvisning til at den var i strid med Wien-freden. Den slesvig-holstenske bevægelse var stærk i Husum, hvilket preusserne ikke så med venlig øjne på.
.JPG){kind=link}