Indtoget i Altona, 23. december 1863. (Efterskrift til Politivennen)

Den 23. december 1863 overskred tropper fra Sachsen og Hannover grænsen til Holstein og Lauenburg og besatte herefter indtil den 31. december 1863 hele Holstein, undtagen fæstningen Rendsborg. Danskerne trak sig tilbage uden modstand. De rettigheder som Christian 9. havde som landets regent, blev midlertidigt suspenderet, og der blev i stedet udnævnt to civilkommissærer: Eduard von Könneritz (1802-1875) fra Sachsen og Ferdinand Nieper (1812-1879) fra Hannover. Militærkommandoen havde den sachsiske general Heinrich Gustav Friedrich von Hake (1797-1877). Udrensningen af holstenske embedsmænd som danskerne havde foretaget siden 1851 ophørte øjeblikkeligt.

Eksekutionsstyrkerne bestod af 13.176 Saksisk-hannoveranske tropper med 4.129 heste, 45.136 preussiske tropper med 13.656 heste og 27.050 østrigske tropper med 4.838 heste.

Den første Oprørsbevægelse i Holsteen har viist sig i Wandsbeck i Onsdags. Aldrig saasnart vare de danske Tropper afmarscherede, førend Flækken smykkede sig med slesvigholsteenske og tydske Faner. Kl. 1 om Middagen samledes Flækkens Borgere og Omegnens Befolkning i et derværende Lokale, En Advokat Ohrt aabnede Forsamlingen med en slesvigholsteensk Tale og opfordrede dem, der ikke vare fast besluttede paa at vove Alt for deres Lands Ret, til at forlade Lokalet. Alle blev! Derpaa opfordredes Forsamlingen til ved Haandsoprækning at proklamere Frederik som "Herzog von Schleswig-Holstein " -- og alle Hænder bleve oprakte. I et "høitideligt Tog marscherede man til Torvet og udraabte der under aaben Himmel den nye Fyrste til Landshersker, hvorpaa de Tilstedeværende, hvis Antal angives til mere end 1000, istemmede Choralen "Nu takker Alle Gud!" Efterat Formanden for Turnforeningen havde opfordret Beboerne til at modtoge de ventede tydske Tropper som "Befriere", marscherede Forsamlingen under Afsyngning af Oprørssangen "Schleswig Holstein meerumschlungen" tilbage til Lokalet. Paa Politikontoiret, Postkontoiret, Toldbygningen og andre Steder blev det danske Vaaben strax revet ned og paa Vagten opplantedes en schleswigholsteensk Standart med Neldebladet og den slesvigske Løve, medens samtidig Prinds Frederiks Proklamation opsloges paa Gadehjørnerne!! - Det er et komplet Oprør!

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 26. december 1863).

Lignende manifestationer berettedes om i Altona, Pinneberg, Uetersen, Glückstadt, Heide, Marne, Elmshorn og andre steder.

Den 26. december 1863 blev leveringen af heste til den danske hær annulleret.

Walter: Die sachischen Truppen in Altona. Über Land und Meer januar 1864.

Oprøret i Holsteen. Fra Altona skrives den 26de Decbr. til "Dagbl": Om den bratte Maade, hvorpaa det danske Militair her ved Raadhuusvagten afløstes af Sachserne, fortælles der, at de danske Officerer havde udstillet et Par Soldater ved Nobisthor, som strax, naar de faae Sachserne komme, skulde melde det til Hovedvagten, saa at de derværende Tropper kunde rømme Pladsen, inden Sachserne kom. Men de udstillede Soldater havde ikke forstaaet Ordren rigtig og blev staaende. Man fandt altsaa endnu de Danske paa Raadhuusvagten og tog det ilde op. Jeg troer imidlertid ikke, at denne Fortælling er rigtig; thi paa Raadhuusvagten kunde man tidsnok høre Troppernes Ankomst af Melodien "Schleswig Holstein" og Folkeopløbet; snarere have de Danske villet undgaae ethvert Skin af Frygt og Flugt og have villet see de tydske Soldater, for hvilke de maatte vige med dybt krænket Æresfølelse, i Øinene. Siden iforgaars Eftermiddags har her været megen Uro. De sachsiske Tropper foretage sig yderst lidet; Politiet har ikke den nødvendige Understøttelse, og Situationen har hurtig taget en saadan Vending, at de, som have puster til Bevægelsen, nu maae søge at holde Pøbelen i Tømme og altsaa fungere som Rolighedens og Ordenens Vaabendragere. Efterat Turnere, der, som vor "Nachrichten" meddeler, tilligemed Primanerne paa Gymnasiet om Morgenen ved Forbundstroppernes Indmarsch opslog Prindsen af Augustenborgs Proklamation og Opraabet til Folkeforsamlingen, sammen med Vaabenbrødrene og andre Foreninger havde tilfredsstillet deres Trang til at udraabe den nævnte Prinds til Hertug, vare de nødte til at beskytte Provst Nievert i hans Huus. Provsten havde, ligesom flere Andre, der vilde gjøre en Koncession, udhængt en sort rød gylden Fane! men man forlangte en slesvigholsteensk, og da han betragtede den som et Symbol for Hertugen, kunde han ikke stikke den ud. En Borger herfra vilde medtage ham som en Slags Pant; Flertallet af Pøbelen forlangte derimod rasende, at han skulde pakke sig bort. Turnerne indlagde sig stor Fortjeneste af ham; de holdt Vagt i og udenfor Huset og beskyttede ogsaa siden hans Familie. Der indfandt sig ogsaa et Par Politibetjente; af Militair saae jeg for Folkeforsamlingen een Soldat staae der, og han er, som det synes, senere bleven afløst af Turnerne. Istedetfor at lade en større Afdeling Soldater rømme Pladsen foran Huset, hvilket vilde have været let og i sin Orden, og beskytte Provsten, en graahaaret Mand, som paa ingen Maade er ilde lidt her og kun er saa uheldig bestandig at have slaaet paa Danmarks Side, i hans eget Huus, sendte Forbundskommissairen v. Könneritz, som var kommen ind i Landet "under Forbehold af de landsherrelige Rettigheder", Bud til Biskop Koopmann med Anmodning til denne om at bede Provsten at vige for Magten. Biskoppen begav sig til Provsten med den nye Politimester Vogler, og de fulgte tilligemed forskjellige Venner Manden til en Vogn, som bragte ham i Sikkerhed i Hamborg. Det var et nyt Exempel paa Forbundskommissairens Energi. Snart efter forkyndte Plakater med Ordene: "Provst Nievert har i Eftermiddag Kl. 3 forladt Byen", at der var vundet en Seir af Pøbelen, som maaskee for en stor Deel ikke engang bestod af Altonaere. Ved Pøbel mener jeg dog ikke blot fattige Folk. Pøbelen saae nu, at den kunde sætte Alt igjennem. Vi fik en "Helligaften" fuld af afskyelig Gadelarm. Soldaterne blev trukne med ind deri; man faae mange af dem træffe om paa Gaderne Arm i Arm med Borgerne og tumle om i Værtshusene, hvor der hele Natten igjennem blev skraaIet "Schleswig-Holstein". Store og smaa Folkehobe, som sang første Vers af denne Sang eller hyppig kun Refrainet. sværmede gjennem Gaderne; snart slog man Ruderne ind hos flere Folk, som formedelst deres danske Sindelag vare slet anskrevne, saaledes hos Bagermester Ockershausen, en smuk Mand, som, paa den afdøde Konges Fødselsdag havde taget Deel i Festmaaltidet i Rainvilles Hotel og tidligere ved saadanne Lejligheder ogsaa havde udhængt et dansk Flag, Overpolitiofficiant Brumm, som har faaet en Orden paa Grund af sin Duelighed og Nidkjærhed, og som de Dage iforveien havde forbudt Mødet af holsteenske Stændermedlemmer i Borgerforeningens Lokale, Vexellerer Warburg, som var gaaet i Selskab og ikke havde illumineret, Kjøbmand Sauerland, som havde overrakt Prindsessen af Wales en Foræring ved hendes Formæling, og Bankier Ree-Lichtenstein; Hos Brumm ødelagde Pøbelen endog Meublerne, og han og Ockershausen maatte flygter. Kun ved en af disse Excesser er, saa vidt jeg har kunnet erfare, Militairet skredet ind, nemlig foran Ockershausens Boutik, og i den Trængsel. som opstod derved, vankede der nogle blodige Næser. Iøvrigt trak Patrouiller af Turnere gjennem Gaderne, og de Borgere, som et Par Dage i Forveien havde forpligtet sig til at holde Urolighederne i Tømme, greb ogsaa ind, hvor de kunde; men de kunde i det Hele ikke udrette Stort imod den sammenløbne Pøbel fra Altona og Hamborg, Flere Mennesker, som havde yttret sig misbilligende om det Forefaldne eller havde udtalt en gunstig Dom om de bortdragne danske Tropper, ere blevne gjennempryglede i de to sidste Nætter, Illuminationen var kun svag; i et Par af de mest befærdede Kvarterer, navnlig i Reichenstrahe, var den temmelig almindelig; derimod vare andre Gader og ligeledes Raadhuset ganske mørte, og i de fleste Gader vare kun enkelte Huse eller Etager oplyste, Skjøndt Illuminationen var beordret flere Dage i Forveien, bestod den kun i, at der var stillet Lys i Vinduerne; der manglede ganske Transparenter, og der var intetsteds Spor af sand Frihedsbegeistring hos de dannede Klasser; og hvorledes skulde der ogsaa kunne være det? Der havde jo ikke hersket noget Tryk, og den bedste Deel af "Slesvigholsteen" fattes endnu. Mange have vel kun ladet sig bevæge af Frygt til at deeltage i Demonstrationerne; thi det er den store Ulykke, at de, som ere Modstandere af det hele Væsen, ikke vove at tilstaa det offenlig og ikke ere sig ret bevidste, hvad de ville, idet Interessen for Staten ikke hos dem er klart sondret fra det, som de kalde tydsk Sindelag, og Kjærligheden til Forbindelsen med Danmark holdes tilbage af det, de have hørt om Slesvigs Undertrykkelse. Gaarsdagen gik, saa længe det var lyst, rolig hen; men om Natten forefaldt der atter Excesser af samme Art som i den foregaaende Nat, kun ikke i saa stort Antal. Pøbelen, som vil dokumentere sin Frihed ved Spectakel, er yderst grov imod Vægtere og Andre, som formane den til Rolighed, Til idag Middag er der sammen kaldt et Møde af "den slesvigholsteenske Forening" i Walhalla paa Uhlenhorst, til hvilket der "ønskes" Introduktion af Fremmede, og hvis ikke, hvad der er meget usandsynligt, et Forbund beskytter de landsherrelige Rettigheder, skal imorgen det store Møde afholdes i Elmshorn, hvortil ved offenligt Opslag en Komitee af "Landeudvalget' indbyder. De sachsiske Tropper, som ligge her, afgaae, efter hvad der siges, imorgen til Neumünster; det hedder sig, at Hannoveranerne ville komme hertil i deres Sted; man seer allerede i Eftermiddag flere Hannoveranere gaae paa Gaderne.

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 29. december 1863).

Entrée du regiment prince-royal du contingent saxon, a Altona, le 24 decembre. L' illustration : journal universel. 23. januar 1864

Turnerbevægelsen var startet 1810 af Johann Friedrich Ludwig Christoph Jahn (1778-1852), "Turnvater Jahn", oprindelig som en ungdomsbevægelse imod den napoleonske besættelse, under dække af gymnastikforeninger og ud fra ideen om et samlet Tyskland (Deutschen Bund). Bevægelsen var tysk-nationalistisk og bl.a. anti-jødisk. Den nationale befrielse blev opnået med Napoleons nederlag 1813, og bevægelsen ændrede indhold i retning af at fremme "Volkstum". Det bragte Jahn på kant med myndighederne, og bevægelsen blev forbudt 1819-1840. I 1848 blev Jahn indvalgt i nationalforsamlingen i Frankfurt, og plæderede nu for ro og orden og ideen om et preussisk ærkekejserdømme. Han tog afstand fra Turnerbevægelsen der i mellemtiden var blevet liberalt demokratisk orienteret og som sådan bidrog til revolutionen i 1848. Efter denne mislykkede, blev mange fængslet eller valgte at flygte til USA. I 1864 var bevægelsen stort set afpolitiseret og tilbage ved udgangspunktet som gymnastikforeninger. De dannede mønster for lignende organisationer internationalt. Ifølge artiklen synes de dog at have taget stilling for hertugen af Augustenborg, samtidig med at de aktivt forsøgte at opretholde ro og orden.

Provst Nievert forlod ikke Altona ved denne lejlighed. Det skete først over en måned senere, og vil blive behandlet i et særskilt indslag på Politivennen Live Blogging.

Danskernes afmarch fra hovedvagten i Altona 24. december 1863. Ifølge denne fremstilling synes de tilstedeværende fjendtlige mod danskerne, bl.a. er en dreng ved at samle en brosten op, og en dansk soldat truer andre med sit gevær. Fra Illustrirte Kriegs-Berichte aus Schleswig-Holstein (1864).

Stemningsberetninger fra Slesvig-Holsten, Midten af December 1863. (Efterskrift til Politivennen)

Til Fks. Av. skrives ogsaa fra Altona i Mandags: "Stemningen herovre er vistnok roligere, end man ialmindelighed er tilbøielig til at antage. Der er ganske sikkert mange Ildesindede blandt Befolkningen her, men ophidset kan Stemningen paa ingen Maade kaldes. Jeg har saaledes idag seet Folk her staae i smaa Klynger og læse Kongens Proclamation til Holstenerne, der er opslaaet paa Gadehjørnerne, men intetsteds hørte jeg ildesindede Yttringer, og det maa herved erindres, at Tydskerne ikke ere af den Slags Folk, der ere tilbageholdende med at give deres Stemning Luft. Af slesvigholsteenske Sammenkomster i udelukkende politisk Øiemeed har der neppe været nogen i Hamborg i de tre sidste Dage, men i Løverdags Aftes var der i St. Pauli en Aftenunderholdning til Fordeel for den slesvigholsteenske Forening af 1863, og paa Programmet var der opført nogle Declamationsnummere (hvortil Indholdet ogsaa egner sig bedst), hvor der i høie Toner tales om Bismark, om Hertug Friedrich af Augustenborg, om "Schleswig-Holsteins Retter" osv., men disse Declamationsnummere vandt slet ikke større Bifald end de øvrige Løier, der opvartedes med, saasom Luftspring, Duetter, Dands osv., og i den Klingbeutel, hvormed Committeen sad og raslede ved Indgangen, var der, efter Lyden at dømme, neppe nogen stor Capital i Curantskillinger.  

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 10. december 1863).

Aalborg, den 5. Decbr. I Hjørring har Kommunalbestyrelsen anmodet 8 Mænd af Kommunen om at sammentræde i Kommite for at indsamle og uddele frivillige Bidrag til de (trængende) Familier, hvis Forsørgere ere indkaldte til Militærtjeneste. Kommunalbestyrelsen har derhos foreløbigen hertil anvist 50 Rd. af Kommunens Kasse.

(Ribe Stifts-Tidende 10. december 1863).

Oversættelse af tysk artikel, original efter oversættelsen:

"I næsten alle byer nægtede magistraterne og deputeretkollegierne (med undtagelse naturligvis af borgmesteren, der fik disse embeder enten som dansker af fødsel eller efter at have bestået prøvetid af ekstrem ondskabsfuldhed) troskabseden til den danske konge. Også på landet, især i Angel og Eiderstedt, har næsten ingen svoret denne ed, skønt det samme krævedes af selv nattevægterne. Hvis man også betænker, at underskrivelsen af ​​"illoyale" adresser i hertugdømmet Slesvig straffes med fængsel, så bliver man opmærksom på de tusinder der alligevel hyldede vor hertug med Adresser, og en beundrende anerkendelse kan ikke tilbageholdes. Det ville være så meget desto mere skamfuldt, hvis disse modige nu blev ladt i stikken."

Ueber die ausserordentlich erfreutliche Haltung welche seitens der Schleswiger seither beobachtet worden ist, schreibt man der "B. A. Ztg.:"

"In fast allen Städten verweigterten die Magistrate und Deputirtencollegien (mit Ausnahme natürlich der Bürgermeister, die entweder als geborene Däne oder nach Ablegung von Proben der äussersten Servilität zu diesen Stellen gelangt) dem Dänenkönig den Huldigungseid. Auch auf dem Lande, besonders in Angeln und Eiderstedt, hat fast niemand diesen Eid geleistet, obwohl derselbe den Nachtwächtern selbst abgefordert wurde. Wenn man ferner bedenkt dass das Unterzeichnen von "illoyalen" Adressen im Herzogthum Schleswig mit Zuchthausstrafe geahndet wird, so wird man den Tausenden welche trotzdem unserm Herzog durch Adressen gehuldigt, eine bewundernde Anerkennung nicht versagen können. Um so schmählicher wäre es wenn diese Braven jetzt im Stich gelassen würden."

(Allgemeine Zeitung 11. december 1863).

En holstensk Embedsmand, som var bleven afsat, fordi han nægtede at aflægge Eed til Kong Christian den Niende, har, ifølge "Z. f. N.", indgivet Ansøgning - til "Hertug Friedrich" om "Orlov i 4 Uger". - Det kan man, siger FlkS. Av., kalde slesvig-holsteensk Correcthed."

Iblandt Entledigelser vil man være stødt paa Afskedigelsen under 5te ds. af Pastor Hoeck, Andenpræst i Oldenswort. Da denne er given uden Pension, saa lidet som i Naade, ville Mange muligen strax have gjættet sig til, at Boeck har gjort Vanskelighed ved at aflægge Eeden til Hs. Majestæt. Det forholder sig nemlig saaledes, og det er betegnende tor Sammenhængen imellem de nuv. politiske Forhold og de i 1848, at den eneste slesvigske Embedsmand, som har vægret sig ved at aflaegge Eeden, er en Præst, og ikke mindre at denne i sin Erklæring skal have udtalt Haabet om, at Ministeriet ikke vilde "tvinge" ham til at aflægge en Eed, der stred imod hans Samvittighed. Ministeriet har føiet ham, idet det i mindre end 24 Timer efter Erklæringens Modtagelse har udvirket Pastorens Afskedigelse, hvad der naturligviis ganske er i sin Orden. Men troer man ikke, at en lignende Optræden strax i Holsteen vilde have gjort en fortrinlig Virkning? (Hdl. Av.)

I Torsdags blev paa Krigsmin.'s Ordre for de to af Holstenere bestaaende Batailloner i Kjøbenhavn, der var opstillede i Kasernegaarden, af deres Commandeurer, efter Flvp., oplæst en Proklamation, hvori de mindedes om, at paa denne Dag for et halvt Aarhundrede siden havde deres Forfædre kjæmpet sejrrigt sammen med de øvrige danske Tropper ved Sehestedt imod den fælleds Fjende, og hvori tillige udtaltes Forvisningen om, at de, naar det udkræves, vilde gjøre det Samme, deres Eed imod Konge og Fædreland troe. Proklamationen endte med et Leve for Kong Christian den Niende, som levende istemtes af det hele Mandskab, ledsaget af et tre Gange gjentaget Hurra !

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 12. december 1863)

"Hemp. Av." giver ogsaa følg. Skildring "fra Eideren" i Søndags: "Stemningen iblandt den civile Befolkning i Holsteen, navnlig i Stæderne, bliver Dag for Dag meer og meer ophidset, og Underskrift af Hyldingsadresser, Indsamling af Penge til en Nationalfond, Forsamlinger til at fremme Skattenægtelse og andet Lignende drives saa at sige aabenlyst og uden at Hindringer lægges i Veien derfor. Kortsagt, Tilstanden er og bliver Dag for Dag meer og meer utaalelig. I Rendsborg indsamledes i forrige Uge til Nationalfonden (Augustenborgfonden) en Sum af 2000 Rd. Pengene blevne ligefrem affordrede Borgerne og endog Trudsler anvendte, naar Nogen, enten af Mangel paa Midler eller Sympathie vægrer sig ved at udrede Summen. Jeg kunde godt nævne Dem et af de Subjecter, som gik omkring og indkrævede Pengene; men det er en i Danmark og i det politiske Liv endnu ubekjendt Størrelse; desuden - Personligheder høre jo ikke med til Sagen, derfor tier jeg dermed, medmindre at man vilde benægte eller bestride Sandheden af det Anførte. Augustenborgske Agenter, Flyveskrifter og Proklamationer sværme rundt omkring i Landet, som Fluer og Myg i Høstens Tid."

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 16. december 1863).

Illustration fra det humoristiske ugeblad Kladderadatsch 20. december 1863: "Die Bürgschaft. Zurück! Du rettest den Freund nicht mehr. So rette das eigene Leben!". "Dänemark" er lagt i graven (korset - formentlig hentyder det til Frederik VIIs død i november). Foran sørgeskaren står de bagbundne, blindede Schleswig og Holstein, der får læst op af London-protokollen. Med en fane (firefarvet, formentlig hentyder det til en blanding af den tyske og slesvig-holstenske) og med sværdet "Deutsch: Volk" iler Friedrich VIII (?) til undsætning, men stoppes af Preussen og Østrig med ordene: "Tilbage! Du kan ikke længere redde din ven. Så red dit eget liv".

Edsaflæggelse i Slesvig Holsten. Dansk militær Opbygning. December 1863. (Efterskrift til Politivennen)

- (Af et Brev fra Sydslesvig.) - -

Det vilde være Usandhed, om jeg kaldte Stemningen her god, og dog er den langt fra at ligne Stemningen 1848. Man vil hverken ind under Tydskland eller Preussen eller have Noget med Augustenborgerne at bestille; man veed ikke selv, hvad man vil, eller kan i det mindste ikke gjøre Andre det begribeligt, thi her hersker en ganske vidunderlig Uvidenhed om de politiske Forhold. Kun derfor er det Wühlerne saa let at paavirke Gemytterne, thi de Tydskfødte drages jo af en naturlig Trang Sydpaa. Bønderne nære den største Angst for Krig; to Personer kunne ikke komme sammen, uden at denne Frygt kommer frem; men næst efter denne Følelse er som sagt en vis ubestemt Utilfredshed, man veed ikke hvorfor, fremherskende. Alle de saakaldte Officialer c: Bondefogder o. desl. i de blandede Districter have aflagt Troskabseden. Derimod har Magistrat og Deputeretcollegium i Garding og Tønning paa 1 Medlem nær negtet Eden, og det Samme gjælder, som man har fortalt mig, om alle Raadmænd og Lensmænd i Eidersted og Deputeretcollegiet i Husum. Hvad de Deputerede angaaer, forekommer det mig ogsaa ganske forunderligt, at afkræve dem en særlig Lydingsed; de ere jo hverken "Beamte eller Angestelte". Det er mig ogsaa sagt , at der ikke ved noget tidligere Thronskilte er affordret dem Ed, ligesaalidt som nogen saadan aflægges, naar de tiltræde deres Function. Det forekommer mig derfor at være et Misgreb, at man denne Gang har affordret dem en saadan, og at de have været i deres Ret ved at negte den, kun at de burde have motiveret deres Nægtelse dermed, at Eden formentlig urettelig krævedes af dem. Nu seer jeg derimod, at Borgemesteren i Tønning har suspenderet Deputeretcollegiet, fordi det har negtet Ed, og at Amtmanden har stadfæstet Suspensionen.

(Fædrelandet 3. december 1863).

Oversættelse af en tysk præsts brev i anledning af troskabseden og konsekvenserne af at aflægge den. Originalen følger efter oversættelsen:

Nyheden er allerede gaaet ude i Dagbladene, at ogsaa i Hertugdømmet Slesvig afvises at aflægge troskabsed til kongen; således i Eiderstädt Amt og i Tönning. Følgende brev er fra en præst ansat i hjertet af Slesvig til en nær slægtning bosat i Hamborg, og en korrespondent for "Nat. Ztg." har frigivet det til offentliggørelse på hans anmodning. Brevet illustrerer samvittighedskvalerne hos en mand, der tror på kristendommen, og en fars resignation, hvis hele eksistens er truet, mere talende end hundrede kolde notitser. Må det tjene til at styrke den alvorlige formaning, om begivenheder rettet mod det tyske folk. Brevet lyder:

***, den 27. november.

Kære ***! Du vil blive overrasket over at modtage et brev fra mig. Men alt må for øjeblikket hvile og tie for den nuværende frygtelige krise. Hvad der kunne forventes nogle dage efter begivenhederne i Holsten, samt avisberetninger, er nu også kommet til os i dag i Slesvig. Vi skal sværge troskab til kongen af ​​Danmark som "vor allernådigste konge og herre" - "så hjælp mig Gud og hans hellige ord" - lyder konklusionen. Jeg vil ikke aflægge ed, fordi jeg ikke kan. Det ville være mened for mig, og jeg skulle forråde min jordiske og himmelske Herre og mit jordiske og evige fædreland, hvis jeg gjorde det. Hvad følgen af dette er her i Slesvig, er let at sige på forhånd. Jeg bliver nok sat ud af mit kontor om otte dage og bliver lige så sandsynligt sat ud af huset samtidig. Jeg lægger ikke skjul på, hvor svær sådan en beslutning er. Men der er ingen anden måde. Grete er fattet, og da hun virkelig er, hvad hendes navn siger, en perle blandt kvinder, vil hun trygt dele min skæbne. Hun gjorde ikke på mindste måde beslutningen svær for mig. Den nuværende vanskelighed består af to punkter: For det første i mit store antal børn - der er ti af dem - og så at jeg er helt pengeløs i øjeblikket, fordi de sidste par dage har været betalingstid, hvor alle penge bliver brugt. Jeg håber, at Gud senere vil åbne døre for mig, så jeg kan tjene mit brød, hvad end det måtte være. Det er kun nødvendigt at give foreløbig rådgivning. Jeg henvender mig derfor til dig og spørger dig bittert, om du vil sørge for mig i Hamborg - bare ikke i selve byen, hvis det kan være - for et sted for os og for enhver forbrydelse for mig i tilfælde af, at her, som er at forvente, alt er tabt for mig.

Bereits ist die Nachricht durch die Tageblätter gegangen, dass auch im Herzogthum Schleswig die Leitung des Homagialeids verweigert wird; so im Amt Eiderstädt und in Tönning. Der nachstehende Brief ist von einem im Herzen Schleswigs angestellten Geistlichen an einen in Hamburg ansässigen nahen Verwandten gerichtet und einen Correspondenten der "Nat. Ztg." auf seine Bitte zur Veröffentlichung überlassen. Das Schreiben illustriert die Gewissensnoth eines christlich gläubigen Mannes und die Resignation eines in seiner ganzen Existenz bedrohten Familienvaters beredter als hundert nackte Notitzen. Möge es dazu dienen, die ernst Mahnung, welche die Ereignisse an das Deutsche Volk richten, zu verstärken. Der Brief lautet:

***, den 27. November.

Lieber ***! Es wird Dich wundern, einen Brief von mir zu bekommen. Aber alles muss im Augenblick ruhen und schweigen vor der schrecklichen Krisis des Augenblicks. Was schon seit einigen Tagen nach dem Vorgange in Holstein so wie auch Zeitungsnachrichten erwartet werden konnte, ist heute denn auch an uns heran getreten im Schleswigschen. Wir sollen dem Könige von Dänemark als "unserm allergnädigsten König und Herrn" eidlich Treue geloben - "so wahr mir Gott helfe und sein heiliges Wort" - lautet der Schluss. Ich werde den Eid nicht leistern, denn ich kann es nicht. Es wäre für mich ein Meineid und ich müsste meinen irdischen und himmlischen Herrn verrathen und mein irdisches und ewiges Vaterland, wenn ich es thäte. Was darauf folgen wird hier im Schleswigschen, ist leicht voraus zu sehen. Wahrscheinlich werde ich um acht Tage schon meines Amtes entsetzt sein und eben so wahrscheinlich auch sofort aus dem Hause getrieben werden. Wie schwer solch ein Entschluss wiegt, das verhehle ich mir nicht. Aber es geht nicht anders. Grete is gefasst, und da sie wirklich ist, was ihr Name sagt, eine Perle unter den Weibern, so wird sie auch getrosst mein Schicksal theilen. Sie hat mir die Entscheidung nicht im mindesten schwer gemacht. Die augenblickliche Schwierigkeit wird in zwei Punkten liegen: einmal in meiner grossen Kinderzahl - es sind ihrer zehn - und sodann, dass ich augenblicklich ganz mittellos bin, weil gerade in den letzten Tagen Rechnungszeit gewesen ist, wo immer alles rein drauf geht. Ich hoffe, das Gott mir schon später Thüren aufthun wird, um mein Brot zu verdienen, wie es auch immer sei. Es gilt nur vorläuffig Rath zu schaffen. Ich wende mich daher an Dich und frage Dich bitternd ob Du dich dort in Hamburg - nur nicht in der Stadt selbst, wenn es sein kann - nach einem Gelasse für uns und um irgend einen Verdlebst für ich amhören willst für den Fall, dass hier, wie freilich zu erwarten steht, alles für mich verloren ist.

(Magdeburgische Zeitung: Anhalter Anzeiger 4. december 1863)

Oversættelse af tysk notits, se original herunder:

Husum, 30. november. Efter Husum Wochenblatt har et ikke ubetydeligt antal af de beboere i byen og på kontoret i Husum, i de sidste dage afslået det af dem forlangte troskabsed; Det siges at være forekommet mest i Eiderstedt-egnen. Flere borgere ansat i den lokale bys kommunale administration skal have protesteret mod aflæggelsen af ​​eden, idet de bemærkede, at de ikke kunne se sig selv som hørende under ministeriet for Hertugdømmet Slesvig.

Husum, 30. November. Nach dem Hus. Wochenblatt hat eine nicht unbeträchtliche Anzahl derjenigen in der Stadt und im Amte Husum Eingesessenen, von denen in den letztflossenen Tagen die leistung des Homagialeides verlangt worden, denselben verweigert; am meisten soll dies in der Landschaft Eiderstedt vorgekommen sein. Mehrere bei der Communalverwaltung hiesiger Stadt angestellte Bürger sollen mit dem Bemerken gegen die Eidesleistung protestirt haben, dass sie sich nicht als under das Ministerium für das Herzogthum Schleswig sortirend ansehen könnten.

(Süddeutsche Zeitung. Morgenblatt 5. december 1863)

I Fredericia, hedder det i Veile Avis i Løverdags, seer Indqvarteringscommissionen i de nærmeste Dage sig ikke istand til at præstere de Fordringer, der stilles til den, uden ved Indvaanernes Uegennyttighed og Selvopoffrelse. Byen vil fae en Styrke af over 4000 Mand i Qvarteer, og da det er dem umuligt at forskaffe sin Middagsmad paa offentlige Steder, har man anmodet Qvarteerværterne om at sørge for Bespiisning til de Soldater, der indqvarteres hos dem.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 30. november 1863).

Haderslev, den 4. December. Kl. c. 8 3/4 imorges forlod 12. Bataillon Haderslev for at marschere Syd paa, man mener, som tidligere meddelt: for at indkvarteres i Landsbyerne Store- og Lille-Dannevirke. - Iaften ankom 10. Regiments Suppleringsmandskab hertil fra Frederits, hvorfra det imorges skal være afgaaet tilvogns. Imorgen tidlig vil det paa Vogne afgaa herfra til Aabenraa og Flensborg og derfra til Holsten. Idag afgik 7. Regiment fra Sønderborg til Flensborg og derfra til Holsten. Det 13. Regiment ventes fra København om nogle Dage til Sønderborg, ifølge Byens Avis.

(Ribe Stifrts-Tidende 7. december 1863).

I Søndags Form., skrives fra Altona i "Nordd. C.", blev paa Raadhuustorvet en Dreiersvend fra Hamborg arresteret af to Politieofficianter fordi han bar en stor slesvigholsteensk Cocarde "og af den Grund var udsat for at komme i Conflicter med det talrige Militair". Ved Forhøret paa Politikkammeret erfaredes, at Cocarden var bleven forfærdiget hos to Metalvarefabrikanter i Altona, hos hvem Stemplet til Samme strax blev beslaglagt. - Ogsaa ere i Altona, formedelst en Taksigelse til Magistraten - en Taksigelse, der dog ikke var stilet til Magistraten, men til alle de Altonaere, der have vægret sig ved at aflægge Hyldingseeden - , to Borgere blevne forhørte af Politiet. Borgerrepræsentanterne have derimod vedtaget en Taksigelse til Magistraten, "fordi den under de forhaandenværende Forhold havde vægret sig ved at aflægge Hyldingseeden"; Formanden bemyndigedes til "paa passende Maade" at bringe denne Beslutning til Magistratens Kundskab.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 5. december 1863).

Oversættelse af tysk artikel, original under oversættelsen:

Slesvig, 29. nov. Om morgenen den 27. d. alle lærere ved borgerskolerne i Slesvig fik at vide af borgmester Jörgensen, at han på højere ordre måtte bede dem om at aflægge den nævnte ed. Han behøver formentlig ikke at gøre dem opmærksom på konsekvenserne af afslag, ligesom han går ud fra, at ingen er i den uheldige situation at nægte at aflægge ed. På spørgsmålet om, hvorvidt lærerne kunne tildeles en frist på tre dage som de øvrige embedsmænd, fik de at vide, at denne frist kun var fastsat for de embedsmænd, der var bestilt til at udføre denne ordre, og at lærerne straks skulle underskrive den, hvilket også skete. - Den 28 d. Alle bondefogder, bogholdere og sandemænd var inviteret til herredsfogden med samme formål. Et stort antal af dem nægtede dog at aflægge ed, hvilket siges at have resulteret i, at flere af deres stillinger blev afskediget med det samme. - Ifølge Itzeh. Nachr. nægtede medlemmerne af de kommunale højskoler i Gardin og medlemmerne af deputeretkollegiet i Husum at aflægge eden.

Schleswig, 29 Nov. Am Morgen des 27 d. wurden sämmtlichen Lehrern der Bürgerschulen in Schleswig von den Bürgermeister Jörgensen eröffnet dass er in höhern Auftrag ihnen den bezeichneten Eid abzufordern habe. Er brauche sie wohl nicht auf die Folgen der Verweigerung aufmerksam zu machen, wie er auch voraufsetze dass keiner in der unglücklichen Lage sich befinde den Eid zu verweigern. Auf die Frage ob den Lehrern nicht wie den andern Beamten eine Frist von drei Tagen gewährt werden könne, ward ihnen erwiedert dass diese Frist nur für die it der Ausführung dieser Anordnung beauftragten Beamten gestellt sey, und dass die Lehrer sofort zu unterzeichen hätten, welches denn aich geschah. - Am 28 d. waren sämmtliche Bauernvögte, Rechensmänner und Sandmänner auf die Hardesvoigteien zu gleichem Zweck geladen. Ein grosser Theil derselben hat aber den Eid verweigert, was bei mehreren die sofortige Entlassung von ihrer Function zur Folge gehabt haben soll. - Den Itzeh. Nachr. zufolge ist von den Mitgliedern der städtlichen Collehgien in Gardin, sowie von den Mitgliedern des Deputirtencollegiums in Husum, die Ableistung des Homagialeides verweigert worden.

(Allgemeine Zeitung. 1863 5. december 1863)

For mange slesvig-holstenere kunne det være et problem at sværge en ed til den nye konge Christian 9. Eden var tilsyneladende en fornyelse af den gamle til Frederik 7., hvori der udtrykkelig stod at Christian 9. var den retmæssige arvtager. Hvilket mange slesvig-holstenere satte spørgsmålstegn ved idet de betragtede Slesvig-Holsten som i personalunion med Danmark. Tyske aviser kunne endog beskrive Christian 9. som en "usurpator". Ved slutningen af november 1863 havde stort set alle gejstlige i Holsten vægret sig ved at aflægge hyldningseden, inklusive biskoppen. Halvdelen af højere domstole ligeledes. (Se fx "Allgemeine Kirchen-Zeitung, zugleich ein Archiv für die neueste Geschichte" nr. 97, 2. november 1863, s. 771-772).

Den danske konge var som forbundsfyrste i Holsten pligtig til ikke at krænke Holstens rettigheder. Det Tyske Forbund mente sig derfor berettigede til den 7. december 1863 at iværksætte eksekutionen. 6.000 tropper fra Sachsen og Hannover, med preussiske og østrigske tropper i reserve, gjorde sig klar hvis der kunne ventes dansk militær modstand. 

Johannes Wilhjelm: En frisisk landsbygade på øen Föhr. (Illustration fra R. Meiborg: "Das bauernhaus im herzogthum Schleswig und das leben des schleswigischen bauernstandes im 16., 17. und 18. jahrhundert", bind 1. 1896).

Kiel. København. November. (Efterskrift til Politivennen)

Fra Kiel berettes i Hb. N., at Overretten i Glückstadt eenstemmigt har nægtet at aflægge Hyldingseden, altsaa afsat sig selv, og ligesaa alle 24 Advocater i Altona, paa 3 nær, der saaledes ville erholde ottedobbelt Praxis. Universitetet i Kiel tæller ialt ca. 90, som faae Kost og Løn af Staten, og en Corresp. fra Kiel i H. N. antager det for altfor lavt anslaaet, at der, som tidligere berettet, kun skulde være 18, som høimodigt renoncere paa denne Næring. Man hører "endog kun faa navne", som ville kjendes ved deres Stats-Huusbond og tilsværge ham Troskab, hvilket ogsaa i forekommende Utroskabstilfælde ved et eller andet Oprør generer Samvittighederne meget. Adskillige Præster, der ere udgaaede fra samme lærde Højskole, have ovenikjøbet, som igaar alt betegnet, faaet den dobbelte Samvittigheds-Gene, at skulle bede til Vorherre for den Konge, som de ikke ville anerkjende, istedetfor ved almindelige Formularier at kunne underforstaae Herren til Dobzig, naar man blot vil lade dem om det og lade dem afgjøre den Ting med deres aparte Samvittighed. Universitetet tæller ialt, de to fra Kongeriget, Molbech og Panum fraregnede, 29 ægte Professorer, beretter Correspondenten. (Vi vide ikke, om Professoren i "Løgn", som Hs. Excellence Fanden i sin Tid hørte Forelæsninger hos i Kiel, heri er medindbefattet). Nogle af Professorerne eller de andre Embedsmand - man nævner som saadanne 2 af Magistraten i Altona, medens de andre reentud nægtede - skulle have "indskrænket" sig til at forlange Betænkningstid eller Løbedage paa de 3 Dages Sigt; disse Herrer, som egentlig ere de mindst indskrænkede og have deres bag Øret, burde maaskee først afskediges, saafremt man ikke forelægger dem Valget med omgaaende Post. Af de kirkelige Embedsmand har man, flere Præster undtagne, ikke hørt noget til Degnene og Klokkerne; maaske avancere de nu til Præst.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 26. november 1863).

Christian Knud Frederik Molbech (1821-1888) var professor ved Kiel Universitet 1853-1864. Peter Ludvig Panum (1820-1885) var professor i fysiologi i Kiel 1853-1864. Herefter Københavns Universitet. Panum Instituttet er opkaldt efter ham.

Oversættelse af tysk artikel, se original under oversættelsen:

Danmark bruger åben vold. Holsteins parlamentsmedlemmer er blevet forhindret i at diskutere, hvad de skal gøre i Kiel eller andre steder. Militæret er allerede taget i ed. Efter et øjebliks tøven gav Kong Christian den Niende efter for de københavnske trusler om revolution og underskrev den nye fælles forfatning for Danmark og Slesvig. - Denne forfatning er et nyt kup; for den indlemmer ulovligt Slesvig i Danmark. - Heldigvis er Østrig og Preussen fuldstændig fritaget for de forpligtelser, som de har accepteret i London-protokollen.

Dänemark lässt offene Gewalt einsetzen. Die Abgeordneten Holsteins sind gehindert worden, in Kiel oder sonstwo zu berathen, was zu thun ist. Das Militär ist bereits vereidigt worden. König Christian der Neunte hat den Drohungen der Kopenhagener mit Revolution sich nach kurzem Sträuben gefügt und die neue gemeinsame Verfassung für Dänemark und Schleswig unterzeichnet. - Diese Verfassung ist ein neuer Gewaltstreich; denn sie verleibt Schleswig Dänemark widerretchtlig ein. - Oesterreich und Preussen werden durch ihn zum Glück der Verpflichtungen, die sie in dem Londoner Protokoll übernommen haben, vollständig enthoben.

(Sickinger Bote 26. november 1863)

Et eksempel på en røverhistorie, en af mange som sætter spørgsmålstegn ved aviskilder:

Overfald paa danske Soldater i Slesvig. Af et til Fredericia ankommet Brev, som velvillig er overladt Byens Av, til Afbenyttelse, uddrager Redakt. af samme Følgende: Nogle Konstabler, der ligge paa en stor Herregaard ved Mysunde, bleve i Løverdags overfaldne af Gaardens Folk med Herren og Forvalteren i Spidsen, En af de Overfaldne undkom og forlangte Hjælp og Beskyttelse hos en der paa Stedet stationeret Underofficeer (Korporal Bendixen, udkommanderet fra Artilleriet i Fredericia). Denne samlede sine Folk, 38 Menige, samt nogle Underbefalingsmænd, Alle Jyder eller Fyenboere, og ilede til Herregaarden, hvor Hjælpen netop ankom i belejlig Tid; thi de overfaldne Konstabler vare overmandede og i Livsfare Kommandoen foer som rasende over de Tydsksindede og slog dygtig løs. Underofficeren stødte sammen med Forvalteren, der truede med at skyde ham, hvis han ikke Vilde formaae sine Folk til Rolighed; men i samme Oieblik, som Forvalteren lagde an med sin ladte Bøsse, langede Underofficeren ham med sin skarpslebne Sabel et Hug, som gjorde den Forvovnes høire Arm en god Fod kortere; Bøssen faldt ud af Forvalterens Arm, der var hugget over lidt ovenfor Albuen, og Skuddet gik af og ramle en af Tjenestefolkene i det venstre Been, - Efterat hele Banden var overmandet og kneblet, førtes den tilvogns under tilstrækkelig Bevogtning til Arresten i Eckernførde, hvor man ankom om Aftenen Kl. 11. Den næste Dag har Underofficeren afgivet Melding om det Passerede,

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 27. november 1863).

Det var en Røverhistorie. "Fredericia Avis" forleden meddeelte om Overfaldet ved Midsunde. Nogle Artillerister havde drukket sig fulde - det var det Hele. - Det er beklageligt at en saadan Historie skal finde Vei til Pressen, naar der ikke er fuldstændig Sikkerhed for Sandheden. (Mdf. Av.)

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 5. december 1863).

I anledningen af udråbelsen af Christian IX den 16. november 1863 som konge var nedenstående artikel publicereret i adskillige tyske aviser, i forskellige variationer. Originalen står under oversættelsen: 

De tyske tropper, som var stationerede foran slottet, blev tilkastet med jord, kaldt oprørere og tyske tyve, og jeg afventede med hjertebanken det øjeblik, hvor de skamfuldt mishandlede og fornærmede soldater ville gøre brug af deres våben. De opførte sig dog eksemplarisk og så ned på den danske pøbel med foragt. Kongens fremtræden, hans forsikring om, at han var dansksindet og sørgede over den afdøde, havde samme virkning på danskerne som en dråbe på en varm sten. ”Hvad bryder vi os om hans meninger?” hørte man råbe. "Vi ved, hvad vi vil, og ve ham, hvis han kan lide at modsætte sig vores vilje! Kongen er der for at ophøje folkets vilje til lov, som han får sin løn for; der er nok mænd i landet, som ville gøre det for en tiendedel, og som ville have deres børn opdraget uden at bede folket om et bidrag. På denne og lignende måde steg temperamentet, indtil det rygtedes sig, at kongen havde bedt om betænkningstid, inden han underskrev indlemmelsen af ​​Slesvig. Som en storm gik ordet fra mund til mund: Vi er blevet forrådt; kongen er en forræder og en tysker. Til slottet! Vi vil vise ham, at det er farligt at modsætte sig et folks vilje! Ned med slesvig-holstenerne! Krig, krig til kniven med Tyskland! Som en rasende hob strømmede folket fra hån og fra alle gader til slottet og krævede med dyrebrøl, at Rigsdagsresolutionen skulle underskrives eller abdicere. Med et had, der fik mig til at gyse, blev tyskerne svoret død og ruin, og enhver, der havde vovet at sige et tysk ord, ville have været sikker på at dø. De ulykkelige mennesker fra Slesvig-Holsten, som var dømt til at holde vagt, blev mishandlet på den mest uhyrlige måde, og jeg så almindelige fiskerkoner, der samlede snavset op fra gaden og kastede det i deres ansigter. Jeg gyser, når jeg tænker tilbage på de seneste dages oplevelser, og jeg kan ikke sætte ord på de indtryk, jeg har fået. Jeg blev uimodståeligt drevet til at følge den rabiate pøbel, selvom jeg på ethvert tidspunkt frygtede, at de ville genkende mig som tysker og massakrere mig. Forestil dig halvtreds tusinde berusede galninge - mænd, kvinder og børn - paraderende gennem gaderne og skrige mord - og du ville få en vag idé om de processioner, vi var vidne til her. Hvis de udenlandske gesandter overfor disse excesser der er forårsaget af Slesvig inkorporation, endnu ikke har fattet den ånd som driver dette folk mod sin egen fordærvelse, så er der kun et tilbage - fortvivlelsens selvhjælp.

Die deutschen Truppen, die vor dem Schlosse aufgestellt waren, wurden mit Strassenkoth geworfen, Insurgenten und deutsche Diebe genannt, und mit Herzklopfen erwartete ich den Augenblick, wo die schändlich misshandelten und beschimpten Soldaten von ihren Waffen Gebrauch machen würden. Sie verhielten sich indessen musterhaft und sahen mit Verachtung auf den dänischen Pöbel herab. Das Erscheinen des Königs, seine Versicherung, sass er dänisch gesinnt sei und um den Verstorbenen trauere, wirkten auf die Dänen, wie ein Tropfen auf einen heizen Stein. "Was kümmern uns seine Gesinnungen" hörte man rufen. "Wir wissen, was wir wollen, und wehe ihm, wenn er es magt, sich unserem Willen zu widersetzen! Der König ist dazu da, um den Willen des Volkes zum Gesetz zu erheben, dafür bekommt er seine Besoldung; es sind genug Männer im Lande, die es für den zehnten Theil thun, und und die ihre KInder erziehen lassen würden, ohne das Volk im eine Beisteuer zu bitten. In dieser und ähnlicher Weise erhissten sich die Gemüther, bis sich die Kunde verbreitete, der König habe sich Bedenkzeit ausgebeten, ehe er die Incorporation Schleswigs unter zeichnete. Wie ein Sturmwind ging das Wort von Mund zu Munde: Wir sind verrathen; der König ist ein Verräther und Deutscher. Nach dem Schloss! Wir wollen ihm zeigen, dass es gefährlich ist, dem Willen eines Volkes sich zu widersetzen! Nieder mit den Schleswig-Holsteinern! Krieg, Krieg bis an's Messer mit Deutschland! Wie eine rasende Rotte strömte das Volk vom Hohn und aus allen Strassen nach dem Schlosse und verlangte mit thierischen Gebrülle die Unterzeichnung des Reichstags-Beschlusses oder - Abdankung. Mit einem Hasse, der mich schaudern machte, wurde den Deutschen Tod und Verderben geschworen, und wer es gewagt hätte, ein deutsches Wort fallen zu lasse, wäre des sichern Todes gewesen. Die unglücklichen Schleswig-Holsteiner, die auch desmal dazu verdammt waren, Wache zu halten, würden auf das Empörendste misshandelt, und ich sah gemeine Fischerweiber den Strassekoth aufheben, und ihnen in das Gesicht sleudern. Es schindelt mir, wenn ich an die Erlebnisse der letzten Tage zurückdenke, und ich kann die Eindrücke die ich empfangen, nicht in Worten wiedergeben. Unwiderstehlich trieb es mich vorwärts, dem rasenden Pöbel zu folgen, obgleich ich jeden Augenblick fürchten musste, von ihm als Deutscher erkannt under niedergemetzelt zu werden. Stellen Sie sich vor, dass fünfzig Tausend betrunkene Wahnsinninge - Männer, Weiber und Kinder - mordbrüllend durch die Strassen zögen - und Sie würden einen ungefähren Begriff von den Aufzügen bekommen, den wir hier erlebt haben. Wenn die fremden Gesandten angesichts dieser Excess, welche die Incorporation Schleswigs veranlasst haben, noch nicht von dem Geiste durchdrungen sind, der dieses Volk seinem Verderben entgegen treibt, dann bleibt Euch dadrüben nur Eins übrig: - die Selbsthilfe der Verzweiflung.

(Kurier für Niederbayern : Landshuter Tag- u. Anzeigeblatt ; unabhängige Tageszeitung für Heimat und Volk 29. november 1863. Uddrag).

Affæren omtaltes kun i få sætninger i enkelte danske aviser. Her berettes at der var opstillet soldater under kommando af en forhenværende insurgentofficer som lod soldaterne rykke frem med fældede bajonetter. Studenter skal have kastet galoscher i hovedet på officeren.

Vy over Altona, Gottorp og Rendsborg. Fra Le Monde Illustrë: Journal hebdomaire, 30. januar 1864.

Altona. København. Slut November 1863. (Efterskrift til Politivennen)

Om den slesvigholsteenske Forsamling i Uhlenhorst ved Hamborg giver en Altonaer Korresp. til "Dbl." nærmere Oplysninger. Man besluttede at afsende et Telegram til den angustenborgske Prætendent saalydende: "Til HS. Høihed Frederik, regerende Hertug af Slesvigholsteen, i Gotha. En Forsamling af over 100 Slesvigholstenere i Hamborg bringer D. Høihed sin Lykønskning til Deres Thronbestigelse og haaber, at De snarest muligt i Spidsen for Deres tro Landsmænd vil drage ind i Slesvigholsteen og som Skytsherre for vore helligste Rettigheder glorrig vil banlyse de mørke Erindringer om den seneste Tid i vort Fædreland." Derefter besluttede den at stifte en slesvigholsteensk Forening, for at Politiet ikke skal kunne forbyde Møderne; i denne Forening kunne ikke-Medlemmer indføres, saa at man opnaaer den samme Hensigt som ved leilighedsviis afholdte Møder af den hidtilværende Art; men Statuterne maa først stadfæstes af Politiet. Med Hensyn til det i Telegrammet anførte Tal af de Tilstedeværende (1000) maae det bemærkes, at det i ethvert Tilfælde er meget for høit anslaaet, og at der mellem de Tilstedeværende var en Mængde Nysgjerrige, som uden at være "Slesvigholstenere" taltes med. Ikke desmindre forekom Tallet Flere forlidet, og Een raabte: "De kan gjerne skrive 3000;" en Anden vilde endog have skrevet 10,000 "thi Hver af os føler for Ti!" Men Præsidenten vilde dog ikke befatte sig med altfor grove Usandheder. Om Natten Kl. 1 vendte man tilbage til Altona, medbringende en Mængde trykte Sedler, som spredtes rundt paa Værtshusene. Det ene af disse Papirer indeholder et Opraab, saalydende: Det har behaget Gud al bortkalde vor Konge-Hertug fra denne Jord; Kongen af Danmark, Frederik VII. er død. Vor retmæssige Hertug er nu Arveprinds Frederik af Augustenborg. Det Øieblik er kommet, da Hertugdømmerne Slesvig-Holsteen retlig ere skilte fra den danske Krone. Holder fast paa vor Ret!

Svaret paa Lykønskningen fra Schleswigholsteinerne er saalydende:"Den varmeste Tak fra Hs. Høihed Hertug Friedrich VIII (!) af Schleswig-Holstein. Den gode gamle Ret vil seire!' Denne Depesche er dateret Gotha, den 20de Novbr. og er undertegnet af den berygtede Francke.

Et andet slesvigholsteensk Møde er i Fredags Aftes bleven afholdt i den hamborgske Nationalforening og var besøgt af c. 400 Personer. Mødet havde efter "Dbl.' en yderst ophidset Karakter. De store Frasehelte Advokaterne Dr. May og Dr. Wez overgik hinanden i højttravende Taler; ethvert maadeholdende Ord blev afviist med Haan; man troede sig fuldstændig sat tilbage i Tumlen fra 1848, kun at den dengang havde Nyhedens Tiltrækningskraft, medens den nu gjør et ynkeligt Indtryk. Efterat Dr. May i sin Tale havde yttret, at selv imod Slesvigholsteners Villie maa vi bemægtige os Slesvigholsteen, for at Tydskland kan faae en Flaade, foreslog han følgende Beslutning: "Tydsklands Ære og Interesse kræve, at Hertugdømmerne Slesvigholsteens Ret til fuldstændig at adskille sig fra Danmark kommer til Gyldighed; det er derfor enhver tydsk Mands og navnlig Nationalforeningens Pligt efter Evne at medvirke til, at denne Ret bliver fat igjennem." En saadan Resolution, udgaaende fra Hamborg, vilde efter Talerens Mening finde stor Tilslutning; "lad det lyde ud til Alverden, at vi Hamborgere underordne vore Handelsinteresser under det store, skjønne, hellige tydske Fædreland!" - Derpaa indleveredes et nyt, af Martens og Andre stillet Forslag, der gik ud paa, at den hamborgske Nationalforening skulde gjøre sine Penge disponible til Udrustning af Frivillige, og at ligeledes den i Leipzig nylig stiftede Kjøbstadforening, Nationalforeningens Fællesudvalg og det preussiske Fremskridtsparti skulde opfordres til at gjøre Penge disponible (ibefattet de i sin Tid hos Minister von Roon deponerede Flaadepenge) til Dannelse af en Folkehær for Slesvigholsteen. Dette Forslag var bestemt til at fremtræde ligeoverfor Dr. Mays Forslag som en øjeblikkelig Handling, og det vedtoges senere tilligemed delte, som fik den Tilføjelse: at der skulde stilles den Fordring til Borgerskabet, at det skulde foranledige Senatet til hurtig at anerkjende Prindsen af Augustenborg som Hertug af Slesvigholsteen. Derefter fulgte en yderst ophidsende Tale af Dr. Wex, hvori han blandt Andet yttrede: "I dette Øieblik kommer Alt an paa at at løsrive Hertugdømmerne fra Danmark og om fornødent tage dem med Magt." Desuden talte Redakteur Dr. Hirsch, Warburg og tilsidst Dr. Eggers, der bl. Andet sagde, at naar det blot bliver gjort Slesvigholstenerne muligt selv at gribe til Vaaben, saa ville de ikke lade vente paa sig.

33 i Kiel forsamlede Embedsmænd, meest Præster og Advokater, have besluttet at nægte Hyldingseden.

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 24. november 1863).

Fra Altona berettes i Hb. C. i Løverdags, at Universitetet i Kiel efter Forlydende har besluttet, ikke at aflægge den inden 3 Dage forlangte Hyldingseed til Kongen. Til Hb. N. skrives, at det er "de  første Mænd" ved Universitetet (som ogsaa altid have været de første til at gjøre Oprør), omtrent 18 i Tallet, samt flere Medlemmer af Overappellationsretten, fremdeles nogle Geistlige, flere Communalembedsmænd og næsten, mindre kunde det ikke være, "samtlige Advocater". Ved de stedfundne Raadslagninger har ikke een Stemme hævet sig for at aflægge Eden. I Søndags tilføies i en anden Skrivelse "fra Holsteen", at den (saa hensigtsmæssige) Befaling, at indsende Eden inden 3 Dage har vakt den almindelige "Entrüstung". Formodentlig ønskede man sig ikke fra Embede saa hurtigt. Men der sees, at de gode Herrer have været tilstrækkeligt modne til at rystes af. - "Inden faa Dage, truer man, vil det nu vise sig, at det meget store Fleertal af de Holstenske Embedsmænd ikke anseer denne Eedsaflæggelse forenelig med "deres Samvittighed", da den tidligere af dem aflagte Eed gjaldt Kong Frederik den 7de og hans legitime Arvesuccessorer." Præsterne, bemærker Søndags-korrespondenten, ere "endnu paa særegen Maade drevne ind i disse Samvittighedsspørgsmaal". Istedetfor "at overlade" til dem at bede for "Landsherren", er der pludseligt opgivet dem, at optage Kong Christian den 9de, Dronningen osv. i Kirkebønnen." Men "ogsaa i den Henseende ville vi snart erfare" hvad "de Geistliges Samvittighed har budt dem at gjøre". Vi vide det alt.

- - -

En Dame, som havde couleurte Baand paa sin Hat, blev i Løverdags i Kjøbenhavn forfulgt. Vi finde det høist besynderligt, at Ingen har taget den ængstede Dame i Beskyttelse mod dette Pøbelangreb. Det er jo vitterligt, at der ingen Dansker, som ikke oprigtig sørger over Kong Frederik den Syvendes Død, men vi vide tillige, at ikke Alle have lige Evne til at vise Sorgen i deres Klædedragt. Dertil kommer, at der dagligt komme Fremmede til Staden, som man ikke kan fordre strax skulle møde i Sørgedragt. Dette Sidste var Tilfældet med ovennævnte Dame, som samme Dag var ankommen fra Udlandet. Vi ville haabe, at naar slige Optrin skulde finde Sted, enhver Retsindig da vil tage sig af Offeret for samme. (Folkets Av.)

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 25. november 1863).

Oversættelse af tysk artikel, se original under oversættelsen:

Kiel, 17. november. Her til morgen blev det lokale ugeblad konfiskeret på grund af en artikel om kongens død, som skal have sagt at nu hvor den oldenborgske families kongerække er uddød, overgår det skæbnesvangre spørgsmål om den legitime arvefølge til os, og det ønskes, at folket i bevidsthed om retten vil imødegå begivenheder med mod og vedholdenhed.

I Altona svor militæret den 17. ed til den nye konge. Der blev fundet vægopslag der opfordrede indbyggerne i hertugdømmerne til at udråbe prins Frederik som en hertug. - Fra Altona blev følgende appel uddelt i 10.000 eksemplarer over hele Slesvig-Holstens delstat: "Landsmænd, slesvig-holstenere! Det har behaget Gud at bortkalde vor konge-hertug fra denne jord; Kongen af ​​Danmark, Frederik VII er død. Vor retmæssige hertug er nu arveprinsen Friedrich af Augustenburg. Øjeblikket er kommet, hvor hertugdømmerne Slesvig-Holsten er lovligt adskilt fra Danmarks krone. Hold fast i jeres rettigheder!!"

Kiel, 17. nov. Heute Morgen ward das hiesige Wochenblatt beschlagnahmt wegen eines Artikels über den Tod des Künigs, worin es heissen soll, dass jetzt nack Erlöschen der königlichen Linie des oldenburgischen Hauses die Verhängnisschwere Frage der legitimen Erbfolge an uns herantrete, und gewünscht wird, das Volk möge in dem Bewusstsein des Rechtes mit Muth und Ausdauer den Ereignissen entgegengehen.

In Altona leistete das Militär am 17. dem neuen König den Eid. Es wurden Maueranschläge gefunden welche die Bewohner der Herzogthümer auffordern, den Prinzen Friedrich als Herzog zu proclamieren. - Von Altona aus ist der folgende Aufruf in 10,000 Exemplaren über das ganze Land Schleswig-Holstein verbreitet worden: "Landsleute, Schleswig-Holsteiner! Es hat Gott gefallen, unsern König-Herzog von dieser Erde Abzurufen; der König von Dänemark, Friedrich VII ist todt. Unser rechtmässiger Herzog ist jetzt der Erbprinz Friedrich von Augustenburg. Der Augenblick is da, in welchem die Herzogthümer Schleswig-Holstein rechtlig von der Krone Dänemarks getrennt sind. Haltet fest an Eurem Recht!!"

Augsburger Anzeigeblatt 23. november 1863)

Tyske aviser berettede i dagene efter Frederik 7.'s død om store folkeforsamlinger som vedtog resolutioner om at efter Frederik 7.'s død var den augustenborgske linje arveberettigede, og dermed adskillelse fra Danmark. Flere udtalte at tiden var kommet til at frigøre sig fra den uhørte danske undertrykkelse af tysk nationalitet. Fx 3.000 personer i Leipzig, 6.000 personer i Frankfurt, og andre steder. Også flere bystyrer sendte næsten enslydende resolutioner, fx Augsburg, 

Illustration fra det humoristiske ugeblad Kladderadatsch 13. december 1863: "Unser Hofmeister in tausend Aengsten. Hol's der Kukuk! Ich wünsch', ich wär 1848 wirklich verstorben und nicht 1849 wieder auferweckt worden. Dann hätt' ich jetzt Ruhe und brauche min nicht zu Tode hetzen zu lassen." Bund - det tyske forbund - trues med pistoler af til venstre en mangehovedet person med et papir om okkupation af Danmark, til højre et tohovedet (Preussen og Østrig) om eksekution af Danmark.

Fra Kiel skrives til "Fdl", at den bekjendte pastor Schrader, istedetfor at holde den foreskrevne nye Kirkebøn, I Søndags til Aftensang har sagt fra Prædikestolen: "Durch den tödtlichen Hingang Friedrichs des Siebenten ist ein neues Kirchengebet befohlen worden. Ich aber, als rechtschaffener Mensch, kann es, so wahr mir Got helfe, und weil ich es vor Gott und meinem Gewissen nicht verantworten kann, der Gemeinde nicht mittheilen."

Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 25. november 1863).

På dansk sagde pastoren noget i retning af: "På grund af Frederik den Syvendes død blev der beordret en ny kirkebøn. Men, så hjælpe mig Gud, kan jeg ikke som et retskaffent menneske, og fordi jeg ikke kan stå til ansvar over for Gud og min samvittighed, meddele den til menigheden." Dette og andre forhold fik fatale konsekvenser for pastor Schrader, se kommentaren til et tidligere bragt indslag.

Den holstenske biskop Wilhelm Heinrich Koopmann offentliggjorde senere i skriftet "Meine Rechtfertigung gegenüber den Verdächtigungen der Kreuzzeitung, in Betreff meiner Stellung zu unserer Landessache" (1864) det brev han havde sendt til ministeriet for hertugdømmerne Holsten og Lauenburg. Heri gjorde han rede for problematikken i at aflægge ed.