Provst Nievert, Rendsborg. (Efterskrift til Politivennen)

Fra Altona tilskrives os i Løverdags. Jeg var idag Vidne til et Optrin, som bragte mig ganske ud af Fatning. Provst Nievert skulde prædike for første Gang, efter at han omsider, fordreven af Slesvigholstenerne, var vendt tilbage til sin Menighed. Kirken var stormende fuld og hele Pladsen udenfor ligeledes. Da han besteg Prædikestolen, gik omtrent en Trediedeel af Tilhørerne bort forbi ham, raabte Hurra samt tilraabte ham "Meeneed" og mange andre Skjældsord. Da de vare gaaede, begyndte han atter og vilde tale; de kom da tilbage igjen, saa han tilsidst maatte stige ned af Prædikestolen. Saaledes gjorde han tre Gange. Hans Kone stillede sig op ved Alteret og holdt en Tale, og mange Andre, baade Damer og Herrer, Nogle for, Nogle imod, raabte afvexlende "bliv her" og "bort". Tilsidst besattes alle Udgange; de vilde ikke engang lade ham komme ud. Da lød Generalmarschen og Soldaterne besatte nu Kirken og escorterede den værdige Præst hjem. Hans Huus er nu besat med Soldater. Det gjorde et skrækkeligt Indtryk paa mig, at see den gamle fortræffelige Mand blive forhaanet for Alteret og jeg lovede aldrig meer at være tilstede ved Sligt. Der blev ogsaa et skrækkeligt Spektakel og Trængsel i Kirken imellem Folk indbyrdes. Jeg saae ikke det Sidste, da jeg gik saa hurtigt som muligt.

"Folk ere saa vrede paa Østerrigerne og Preusserne, at de skubbe til dem paa Gaden, og en eenligt vandrende Officeer havde de formeligt løftet op i Veiret i Hamborg. 

"Der er nu blevet 8 Mennesker syge af Politik, 2 gale og 4 døde; det er en ny (?) Sygdom."

Provst Nievert har nu, som det betegnes fra Altona selv i "Hb. C.", "paa en Maade, der har berørt alle Velsindede paa det Ubehageligste", i Søndags for anden Gang maattet forlade Staden. Paa Gadehjørnerne læste man Bekjendtgjørelse om, at han havde begjært sin Afsked og erholdt den (af Provisorierne). Hans Bopæl, der var militairt bevogtet, er som Stadens Eiendom nu anbefalet til Indvaanernes Beskyttelse. 

"Hb. N." beretter herom, at da Provsten 3die Gang maatte forlade Prædikestolen, reiste Forbundscommissairen, Geh. Könneritz sig, og erklærede, at vel havde ingen Lægmand Ret til at tale i Kirken, men han saae sig dog nødsaget til at henvise til den Agtelse, man skyldte Guds Huus, om man ogsaa vilde nægte Øvrigheden denne Agtelse. Senere betraadte Pastor Kähler Alteret, udtalte sin dybeste Beklagelse over det Skeete, gav Velsignelsen og bad de Tilstedeværende efter Afsyngning af en Slutningspsalme roligt at forlade Kirken. Særdeles Mange forblev dog indtil der officielt meddeeltes, at Provst Nievert endnu samme Dag vilde søge om sin Afsked. Pladsen foran Kirken forblev dog endnu propfuld og et meget stærkt Detachement af hannoveranske Jægere besatte den da, dannede Spalier og indtil sidste Øieblik vare samtlige Kirkedøre besatte med Dobbeltposter. Da Provsten forlod Kirken og steg ind i Vognen, opstod en heftig Støien, Piben osv. Snart efter hans Fjernelse blev der et Sammenstød imellem Militairet og Publicum, som, tilføier den, dog snart bilagdes.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 27. januar 1864).

Om Raaheden imod Provst Nievert i Altonakirken meddeler "Reform" (som den slesvig- holsteenske Forening i Rendsberg, efter Hadersl. Av., "har erklæret for stridende mod en Fædrelandsvens Pligt at holde eller læse") "at det var især yngre Mennesker, tildels Drenge, som støiede, men ikke hvad man sædvanligt kalder Pøbel". "Provsten kom dog tilorde og fik nogle Sætninger frem da brød Stormen løs igjen, udgaaende fra visse samlede Flokke." - "Spektaklet udenfor Kirken var om muligt endnu voldsommere, da Provsten kjørte bort ; i hans Vogn sadde Forbundscommissairerne eller idetmindste een af dem, og de opholdt sig i hans Huus som var næsten beleiret, indtil han forlod Byen ved Middagstid. Meddeleren (i "Reform") lægger ikke Skylden for disse Scandaler paa Nievert, som kun havde Orlov indtil den 18de ds. og, da han som Følge deraf meldte, at han var rede til at tiltræde sit Embede igjen, hvis Forbundscommissairerne fandt det for godt, fik Ja til Svar. Men Commissairerne dadles, fordi de, uagtet de maatte kjende Ophidselsen imod Nievert, ikke forlangede hans Orlov eller ialtfald ikke traf alvorlige Forholdsregler for at sikkre ham Udøvelsen af hans Embedsgjerning; det havde været bestemt, at Militairet før Gudstjenesten skulde opstille sig ved Kirken, men Commandeuren værgrede sig herved, da Sligt ikke stod i hans Instruxer, og befalede, al Tropperne kun maatte møde ubevæbnede. Endelig dadles v. Könneritz, fordi han ligefrem nødte Provst Nievert, trods dennes Modstand, til at bestige Prædikestolen paany og saaledes gjentage Scandalen."

Provst Nievert er paa mange Maader Gjenstand for planmæssig Forfølgelse. Han har saaledes offentligt maattet værge sig imod en infam Sigtelse af Dr. Meyn om, at han skulde have udbredt Efterretninger, som vare fornærmelige og skadelige for Landet. (Han sigtes nemlig for at være Forf. af et Brev fra Holsteen, som Kleist-Retzow oplæste i det preussiske Herrehuus, og der skildrer Slesvigholstenismen og Oprøret som en fordærvelig Frugt af Ophidselse, medens det savnede al sand Rod i Befolkningen. Kleist var forøvrigt siden erklaret, at Nievert ikke er Forfatteren.) Den samme Dr. Meyn, den meest berygtede af de holsteenske Agitatorer, har nylig slæbt 250 Personer som en "Masse-Deputation" fra det ved hans Opæggelser omvendte Pinneberg til Kiel og afleveret dem hos "Herzog Friedrich" som angergivne Syndere (Hdrsl. Av.)

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 29. januar 1864.)

Oversættelse af tysk artikel, original nedenfor:

Itzehoe, 26. januar. Skandalen i hovedkirken i Altona beskrives af vidner som næsten uhørt i kirkelivets annaler. Kirken var fuld til bristepunktet. Da den (dansksindede) Nievert dukkede op efter sangen, lød råbet: Ned, din danske spion, ned, skurk! Fem gange gik han på prædikestolen, fem gange måtte han under hurraråb gå ned igen. Mange damer forsøgte at berolige mængden, det gik dem ilde. Mændene, der udtalte sig til fordel for Nievert, blev smidt ud. En af de føderale kommissærer advarede om at tænke på den nyeste retstilstand. ”Kommissærerne burde have tænkt på Guds dom,” skriver en af ​​mine meddelere, ”før de bragte provsten på prædikestolen.” 24 selskaber havde også sendt deputationer og bedt dem om ikke at lade Nievert fungere igen.

Itzehoe, 26. Jan. Der Skandal in der Hauptkirche zu Altona wird von Aufgenzeugen als fast unerhört in den Annalen des kirhclichen Lebens bezeichnet. Die Kirche war zum ersticken voll. Als sich (der dänischgesinnte) Nievert nach dem Gesang blicken liess, ertönte der Ruf: Herunter du dänischer Spion, herunter, Schurke! Fünfmal ging er auf die Kanzel, fünfmal musste er unter Hurrahrufen herunter. Viele Damen suchten die Menge zu Beschwichtigen, es wäre ihnen beinahe übel bekommen. Die Männer, die Nievert das Wort redeten, wurden an die Luft gesetzt. Einer der Bundescommisaire mahnte, an das jüngste Gericht zu denken. "An Gottes gericht hätten die Commissäre denken sollen," schreibt einer meiner Gewährsmänner, "ehe sie den Probst auf die Kanzel brachten," 24 Corporationen hatten aber auch Deputationen gesandt, sie flehentlich gebeten, Nievert nicht wieder in Function treten zu lassen.

(Neue Augsburger Zeitung 1. februar 1864)

Provst Nievert blev omtalt den 23. december 1863 i forbindelse med eksekutionskorpsets indtog i Altona. Ifølge Allgemeine Deutsche Arbeiter-Zeitung 7. februar 1864 havde Nievert allerede før gjort sig upopulær i den tyske menighed ved at prise Lola Rasmussen (grevinde Danner) som "Perle alle Frauen". Ved affæren den 24. januar blev der råbt "Herunter!", "Abtreten!", "Marsch mit dem Dänen!", men også få stemmer "Reden lassen!". Nievert skal have svaret "Ik bün all hier!". Mængden faldt først til ro  da der blev afgivet løfte om at præsten ville ansøge om afsked samme dag. Han måtte beskyttes af hannoverske jægere.

W. Jab.: Friedrich Heinrich Christoph Daniel Nievert (1807-1867), præst Altona. Han ansøgte og fik af forbundskommissærerne i april 1864 afsked med pension (4000 mark). I maj måned 1864 blev de ansvarlige for uroligheder dømt: Blikkenslager Ad. Meyer fik en bøde på 15 mark, cigarfabrikant Leusch, skibstømmermand Lau og rentier H. Radenhausen frikendtes, cigarfabrikant A. becker fik vand og brød i 6 gange 5 dage. Tre af dem appellerede. Provst Nievert blev i juni 1864 erstattet af pastor Thyge Thygesen, kandidat fra København. Det Kongelige Bibliotek. Muligvis beskyttet af ophavsret.

Slut Januar 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Oversættelse af tysk artikel, original under oversættelsen:

- Om stemningen i Slesvig i Kölneraviserne læser vi: I Flensborg, Aabenraa, Haderslev og Sønderborg er hadet mellem begge nationaliteter ikke kun påfaldende for personer der kommer fra Tyskland, men direkte uhyggeligt. Det er ikke kun unge og mænd, der først spørger deres kodeord "Slesvig-Holsten" eller "Danmark til Eideren" til råds ved alle arrangementer; kvinder gør dette også, og meget mere konsekvent end mænd; ja, børn i den mest følsomme alder har allerede et nationalitetsbegreb, for så vidt de får betegnelsen "tyske", hhv. "dansker" er det værste bandeord, der kan støde deres barnlige æresfølelse og fremprovokere deres vrede. Derfor ser man aldrig tysksindedes børn lege med dansksindede eller interagere på andet end tvungne og fjendtlige måder. Tjenere finder det ekstremt vanskeligt at beslutte sig for at tjene hos en herre, der tilbeder en anden nationalitet, end de gør, og lejesoldaterne henvender sig kun til købmænd, som man er enig med i dette vigtige spørgsmål. I Angel skete det, at en protysk keramiker først blev forarmet og derefter bogstavelig talt gik til grunde, fordi ingen af ​​hans slags havde talt imod ham; thi han havde været svag nok ved sit eneste barns død til at give efter for sin danskfødte hustrus begæringer, som han havde været gift med før Krigen, og tillade ligprædikenen paa dansk!

- Rygterne om en streng procedure fra de danske myndigheders side mod de værnepligtige, der flygtede eller flygter mod syd fra Sydslesvig, bekræftes. De forsvundne rekrutter efterforskes nu med den største strenghed, og hvor der er det mindste spor af deres tilstedeværelse i deres hjemland, hvilket går cirka to måneder tilbage, tages der skridt til at konfiskere arven fra de berørte personer, eller hvis de undslupne ikke var i selvstændig stilling, d. v. s. hverken efterladt fast ejendom eller boliginventar, blev forældrene eller andre slægtninge til samme truet med senere anvendelse af den danske krigslovs bestemmelser, efterfølgende konfiskation af legater m.v. for de forgæves søgte.

- Ueber die Stimmung in Schleswig lesen wir in den Kölnischen Blättern: In Flensburg, Apenrade, Hadersleben und Sonderburg ist der Hass beider Nationalitäten einem aus Deutschland kommenden nicht blos auffällig, sondern geradezu unheimlich. Nicht blos Jünglinge und Männer fragen bei allen Vorkommnissen erst ihr besiehendliches Losungswort "Schleswig-Holstein" oder "Danemark til eideren" um Rath; auch Frauen thun dies, und noch viel konsekuenter wie Männer; ja, Kinder im zartesten Alter haben schon in so fern einen Begriff von Nationalität, als sie die Bezeichnung "Deutscher", resp. "Däne" für das schlimmste Schimpfwort halten, das ihr kindliches Ehrgefühl verletzen und ihren Zorn reizen kann. Man sieht deshalb auch nie die Kinder Deutschgesinnter mit denen Dänischgesinnter spielen oder anders als gezwungen und feindlich verkehren. Dienstboten entschliessen sich äusserst schwer dazu, bei einem Herrn zu dienen, der anderer Nationalität huldigt wie sie, und das kauflustige Publikum wendet sich nur an Kaufleute, mit denen man in dieser wichtigen Frage übereinstimmt. In Angeln ist der Fall vorgekommen, dass ein deutschgesinnter Töpfer erst verarmen und schliesslich vor Noth buchstablich zu Grunde gehen musste, weil keine Gesinnungsgenossen die Acht über ihn ausgesprochen hatten; denn er war beim Tode seines einzigen Kindes schwach genug gewesen, den Bitten seiner dänisch geborenen Frau, mit der er vor dem Kriege schon verheirathet gewesen, nachzugeben und die Leichenpredigt in dänischer Sprache zu erlauben!

- Die Gerüchte von einem strengen Verfahren der dänischen Behörden gegen die militärpflichtigen, nach dem Süden entflohehen oder entfliehenden Südschleswiger erhalten ihre Bestätigung. Den vermissten Rekruten wird jetzt mit aller Strenge nachgeforscht und wo die leiseste Spur ihrer etwa zwei Monate zurückreichenden Gegenwart am Heimathsorte zu ermitteln ist, wird zur Confiskation der Hinterlassenschaft der Betreffenden geschritten, oder im Falle die Entflohenen nicht in einer selbstständigen Stellung sich befanden, also weder Grundbesitz noch häusliche Einrichtung hinterliessen, den Eltern oder sonstigen Angehörigen derselben neben der spätern Anwendung der dänischen Kriegsgesetzbestimmungen die nachträglichen Beschlagnahme von Vermächtnissen etc. für die vergebens Gesuchten angedroht.

(Fürther Tagblatt : General-Anzeiger für Fürth und Umgegend 28. januar 1864)

Oversættelse af tysk artikel, se original nedenfor:

Itzehoe, 25. januar Lige siden østrigerne og preusserne kom ind i landet, har stemningen overalt været lige så dyster, som den var glad efter henrettelsestroppernes ankomst. Meget tyder faktisk på, at vi ikke har noget godt at se frem til fra de nyankomne. Den hensynsløse måde, hvorpå de preussiske tropper krydsede grænsen - enhver rapport blev udeladt; det faktum at stormagterne besatte hele Holsten og trængte alle eksekutionstropperne ind i den østlige del; forbudet mod at  spille den slesvig-holstenske nationalsang som udstedt af det preussiske militær på steder eller læse slesvig-holstenske aviser - alt dette er elementer, der sikkert får dig til at blive betænkelig. I øvrigt siges preussiske og østrigske officerer ofte at tale til fordel for vores sag; men kun sloganet ovenfra er afgørende. Det er derfor bestemt i overensstemmelse med forholdene, at statskomiteen udsendte slagordet: Stormagternes tropper i det hele skal ikke udvises nogen venlighed eller endog en bifald, men de enkelte skulle behandles med høflighed. De slesvig-holstenske foreningers resolutioner er i denne ånd. I den af ​​vor by - hvor i øvrigt endnu intet magtfuldt militær er flyttet ind, og hvor den saksiske brigadestab ser ud til at forblive permanent - er der besluttet et andragende til forbundskommissærerne om en ny oprettelse af det holstenske forbundskontingent, som i Kiel.

Itzehoe, 25 Jan. Seit die Oesterreicher und die Preussen im Lande sind, ist die Stimmung überall eben so sinster wie sie nach dem Einrücken der Executionstruppen freudig war. In der That deuten zahlreiche Anzeichen darauf hin dass wir von den neuen Ankömmlingen nichts gutes zu erwarten haben. Die rücksichtslose Art in welcher die preussischen Truppen die Gränze überschritten - jegliche Anzeige war unterlassen; der Umstand ferner dass die Grossmächte ganz Holstein occupirt und nur in den estlichen Theil die sämmtlichen Executionstruppen gedrängt haben; das an das preussische Militär stellenweise erlassene Verbot die schleswig-holsteinische Nationalhymne zu spielen oder schleswig-holsteinische Blätter zu lesen - alles diess sind Momente die wohl zum Nachdenken auffordern. Preussische wie österreichische Officiere sollen sich übrigens öfters durchaus im Sinn unserer Sache aussprechen; aber allein massgebend ist ja die von oven gegebene Parole. Es entspricht daher gewiss den Verhältnissen dass der Landesausschuss die Losung ausgegeben: man solle den Truppen der Grossmächte in ihrer Gesammtheit keinerlei Freundlichkeit oder gar Ovation erweisen, die einzelnen aber doch mit Entgegenkommen behandeln. In diesem Sinne lauten denn auch die Beschlüsse der schleswig-holsteinischen Vereine. In demjenigen unserer Stadt - in welche übrigens noch kein grossmächtiches Militär eingerückt ist, und woselbst der sächsische Brigadestab dauernd zu verbleiben schient - ist, wie in Kiel, auch eine Petition an die Bundescommissäre um Neuerrichtung des holsteinischen Bundescontingents beschlossen worden.

(Allgemeine Zeitung 30. januar 1864)

Da de i Januar fra Lolland indkaldte Soldater skulde overføres fra Gaabense til Vordingborg, blev af Færgevæsenet affordret dem Betaling, 2 Mk. pr. Mand, naar der ingen Iis var, og 14 Mk. pr. Mand, naar Overfarten skeete med Iisbaade. Paa een Dag overførtes der saaledes 30 Mand, som maatte betale 70 Rd. til Færgevæsenet, der gik ud fra den urigtige Forudsætning, "at da de Værnepligtige kun ere berettigede til fri Overfart med Færgefartøi, men maae betale naar de overføres med Postdampskibet, saa vare de ogsaa forpligtede til at betale, naar de i Forening med Posten overførtes med Iisbaad". I Anledning heraf og efter modtagen Besværing fra en af de Indkaldte, har Herredsfogden i Sønderherred, Justitsr. Fasting, gjort Forestillinger hos Stiftamtmanden, som igjen har andraget Sagen for Justitsministeriet. Efter at dette Ministerium derefter har brevvexlet med Generalpostdirecteuren, har denne givet det paagjældende Færgecomptoir fornøden Instrux om, ikke for Fremtiden at affordre indkaldte Soldater Betaling (undtagen naar de selv fordre at blive overførte med Dampskib) og derhos bemyndiget Postcomptoiret i Nakskov til at tilbagebetale den ovenomtalte Indkaldte det af ham erlagte Beløb. (Naksk. Av.)

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 3. september 1864).

General Wrangel (20. januar 1864) krævede 31. januar at den danske hær rømmede Slesvig. Den 1. februar 1864 krydsede de preussiske og østrigske tropper under Wrangel grænsen (Ejderen) til Slesvig og besatte i løbet af få dage hele Slesvig undtagen Dybbøl og Als. En østrigsk civilkommisssær (Friedrich Graf Revertera von Salandra) og preussisk civilkommissær (Konstantin Freiherr von Zedlitz-Neukirch) blev indsat. Wrangel havde i øvrigt sikret sig forsyningslinjer ved at besætte Altona, Neumünster og Kiel i Holsten, som jo ellers hørte under den sachsisk-hannoveranske administration.

Gnidninger mellem forbundstroppernes øverstbefalende von Hake og de allierede fortsatte gennem hele januar 1864 og synes ifølge aviser som fx Allgemeine Zeitung at have været meget forbitret, især over indkvarteringen af de massive troppestyrker som ofte medførte at forbundstropperne måtte rykke ud af byerne og ud på landet. Men i sidste ende fandt von Hake sig i at de allierede befandt sig i Holsten. Preusserne forlangte at hertug Friedrich fjernede sine vagter foran sin bolig i Kiel. Hvilket han klarede ved at de i stedet blev rykket indendørs.

Carl Henrik Bøgh: Soldater tilberedende Middagsmad af deres Naturalforpleining. Hæren ved Dannevirke. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Slesvig, Januar 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Fra Holsten d. 18. Jan. Her hersker i de sidste 3 Uger en Tilstand, der i mange Henseender er værre, end den var i Marts og April 1848. Den revolutionære Terrorisme, som udøves af en Snes Velfærdskomiteer (saakaldte slesvigholstenske Foreninger) i de forskellige Byer, er meget værre end dengang, af den naturlige Grund, at det i 1848 var en Skare af ældre Mand, mest Embedsmænd, som stode i Spidsen, medens det nu er unge Advotater og Doktorer, samt fra Hamburg og Tydskland tilstrømmede Litterater og Demokrater, som have tilranet sig Magten, under Beskyttelse af Turnere, Skytter, Sangere og hvad man ellers har af organiserede revolutionære Forbindelser. - Hvad Slesvig angaaer, saa er der dannet særegne Udvalg i de fleste slesvigholstenske Foreninger, som have den Opgave, at virke for Augustenborgeren og den slesvig-holstenske Revolution nordfor Ejderen. De skulle agitere og terrorisere overalt, hvor der endnu findes Levninger af den forrige "Erhebung", og dette Hverv udføre de med utrolig Flid og List. De ere i Besiddelse af Lister over alle Slesvigere, som deltoge i den forrige Revolution, og til dem adressere de da deres Emissærer, som under Navn af Handel- og Forretningsmand sendes til Slesvig, for at reorganisere te gamle slesvigholstenske Foreninger. Hvorvidt dette er lykkedes, kan sees deraf, at der efter Forlydende er kommen ikke saa faa slesvigske Adresser og Deputationer til Kiel, og at hist og her de omtalte Foreninger have begyndt deres Virksomhed ved at udbrede falske rygter og terrorisere loyale Folk med anonyme Trusels-breve osv. Saadanne fanatiserede Subjekter skrive da til de holstenske Blade, at hele Slesvig sværmer for Prætendenten. (B. T.).

(Ribe Stifts-Tidende 23. januar 1864).

Preussernes afmarch fra Lübeck 21. januar 1864. Fra Illustrirte Kriegs-Berichte aus Schleswig-Holstein (1864). Porten er Holsteintor Lübeck, set fra bysiden. Bygget i 1478. I porten står: Concordia domi foris pax (enighed hjemme, fred ude).

Uddrag af en artikel fra en dansk soldat i Rendsborg "Lidt fra Hæren":

... Fra Carlsbütte kunde jeg dog see en Mængde tydske Flag derinde. Ud fra Kirketaarnet og fra de fleste Huse stak der en sort-rød-guul og en slesvigholsteensk Fane. (Disse Kjendetegn paa Rendsborgs Sindelag skulle, efter hvad jeg senere har hørt, være blevne borttagne, rimeligviis paa Østerrigernes Foranstaltning). Ligeover, for det harmfulde Syn af de mange oprørske Flag var det dog altid en Trøst at see Dannebrog, stolt vaie ved Eiderens nordlige Bred. Selv Rendsborgs Drenge ville bære deres tydske Patriotisme til Skue; jeg faae saa ledes flere smaa Krabater, der løb paa Skøiter paa Eideren, med tydsk Nationalkokarde paa Huen. Opdage disse Knægte en dansk Soldat, flygte de klogelig over til Eiderens sydlige Side, stolende paa, at ingen dansk Soldat tør komme her. De samme Drenge genere sig ikke heller for at udskjælde vore Jenser for "Hannemann", "Potländer" og lignende søgte Udtryk, men de gjøre det vel at mærke kun paa behørig Afstand. 

(Isefjordposten 13. januar 1864).

Oversættelse af tysk avis, se original herunder:

Fra Kiel den "Oest. Ztg." Skrevet: Østrigs og Preussens planer om at invadere Slesvig i hertug Friedrichs lejr, som korrespondenten udtrykte det noget for stærkt, vakte "den største bestyrtelse". En udsending fra hertugen tog til Berlin for at forhøre sig om, hvad besættelsen kunne tage imod hertugen, hvis han blev her. Beslutningen var ikke særlig fortræstningsfuld, og den blev givet meget ærligt af en, der er involveret i nutidens preussiske politik uden at ledsage den med sine sympatier. I første omgang havde preusserne til hensigt at anerkende eksekutionen som status quo i Holsten og ikke at gribe ind i forbundskommissærernes afdeling. Hertugens tilstedeværelse i Kiel, såvel som hans "agitation" i Holsten, vil blive ignoreret; men i det øjeblik, han udstrakte det til Slesvig eller handlede for sig selv, kunne han forvente, at man ville forsøge at sikre sig hans person. (!) Udtalelser i hans favør i Slesvig bør undertrykkes.

Aus Kiel wird der "Oest. Ztg." geschrieben: Dass das Vorhaben Oesterreichs und Preussens in Schleswig einzurücken, im Lager des Herzogs Friedrich, wie der Correspondent sich wohl etwas zu stark ausdrückt, "die grösste Bestürzung" hervorgerufen habe. Es giend ein Abgesandter des Herzogs nach Berlin um Erkundigungen darüber einzuziehen: wie man eventuell von Seiten der Occupation gegen den Herzog verfahren würde, falls er hier verbliebe. Der Bescheid ist nicht eben sehr tröstlich gewesen, und er wurde von jemandem sehr offenherzig gegeben welcher mittwirkend bei der jetztigen preussischen Politik ist, ohne sie mit seinen Sympathien zu begleiten. Zunächst beabsichtige man preussischerseits die Execution als Status quo in Holstein anzuerkennen, und in den Ressort der Bundescommissäre nicht einzugreifen. Die Antwesenheit des Herzogs in Kiel, ebenso wie seine "Agitation" in Holstein werde man ignoriren; doch von den Augenblick an da er sie auf Schleswig erstrecken würde, oder eigenmächtig vorgehe, könne er erwarten dass man suchen werde sich seiner Person zu versichern. (!) Pronuciamientos zu seinen Gunsten in Schleswig sollen unterdrückt werden.

- - -

Garding, 14. jan. Det er nu en kendsgerning, at alle arbejdsdygtige mænd fra hertugdømmet Slesvig efterhånden skal indkaldes til den danske hær. Ifølge de sidste værnepligtsbreve er reservaterne fra årene 1853, 1854 og 1855 samt i dag frimændene fra 1860 og 1861 nu indkaldt til aktiv tjeneste, og før 18 d. at sætte i København. Suspenderinger blandt by- og lokale embedsmænd fortsætter. I de sidste par dage er der blevet ryddet grundigt op i advokaterne her og i Tønning, og alle herrer er blevet suspenderet.

Garding, 14 Jan. Es ist nunmehr Thatsache dass alle waffenfähige Mannschaft aus dem Herzogthum Schleswig nach und nach zur dänischen Armee eingezogen werden soll. Nach den letzten Einberufungsschreiben sind nunmehr auch die Reserven aus den Jahren 1853, 1854 und 1855 sowie heute die Freigelossten von 1860 und 1861 zum activen Dienst einbeordert worden, und haben sich vor dem 18 d. in Kopenhagen zu stellen. Die Suspensionen unter den städtlichen un Communalbeamten dauern fort. In den jüngsten Tagen hat man nämlich hier und in Tönning unter den Advocaten gründlich aufgeräumt und sämmtliche Herren suspendiert.

(Allgemeine Zeitung 23. januar 1864)

Om Stemningen i Sydslesvig skriver en Menig til Dagbl. Vi gjengive Korrespondenten med de i selve Dagbl. fremhævede Ord, og den kan dog maaskee tjene til at oplyse mange af de Dagbladslæsere, for hvilke man ellers ved vildledende Forestillinger søger at skjule Tilstandene i Slesvig, deres Aarsager og de ulykkelige Misforstaaelser og Misstemninger de frembringe: 

"Hr. Redacteur! Da jeg for kort Tid siden var i Flensborg, saae jeg i Deres Blad, at en korresp. berettede, at der i Sydslesvig herskede en vidtforgrenet Sammensværgelse og derfor opfordrede til snarest muligt at sætte denne Deel af Landet i Belejringstilstand. Jeg har nu i 14 Dage været indqvarteret i Landsbyen Snarup, som ligger omtrent midt imellem Flensborg, Slesvig og Eckernförde, og jeg har i denne Tid gjort mig megen Umage for at udforske Befolkningens sande Sindelag i denne Egn. Jeg maa da i Sandheds Medfør erklære, at jeg ikke har fundet Noget, som kunde begrunde en Belejringstilstand. Jeg er vis paa, at en saadan vilde i høi Grad opirre Gemytterne og skade vor Sag, og den er ogsaa i denne Egn ufortjent. Alle ere her meget misfornøiede med Sprogtvangen, men ogsaa kun med den. De sige Alle: "Giv os bare vor Sprogfrihed tilbage, saa ere vi i Hovedsagen tilfredse og saa ønske vi hverken at have med Tydskland eller med tydske Prindser at gjøre; men saa længe vi ikke have denne Frihed, saa længe kunne vi ikke være tilfredse. Vi ville med Glæde see, at hvis Børn lære det danske Sprog, men saa længe vi ikke selv forstaae det , saa længe burde vore Børns Hovedunderviisningssprog heller ikke være det. - Dette Udbytte af mine Undersøgelser har jeg ønsket at meddele Dem, ikke for derpaa at bygge nogen Slutning om, hvorledes dette omtvistede Punct skal ordnes, men for at imødegaae en efter min Overbeviisning urigtig Dom om Stemningen hernede."

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 25. januar 1864).

Efter at Østrig og Preussen ikke den 28. december 1863 havde kunnet få Forbundsdagen til at støtte et forslag om at tage Slesvig i pant for at tvinge Danmark til at opgive Novemberforfatningen, rykkede de lande den 21. januar 1864 ind i Holsten uden tilladelse fra hverken Sachsen, Hannover eller civilkommissærerne. I forbundet kom det kun til spæde protester.

Tyske aviser berettede om omrokeringer af på den ene side de saksisk-hannoveranske tropper og på den anden side preussisk-østrigske tropper, således at de ikke kom i berøring med hinanden. Forholdet mellem eksekutionstropperne og de allierede var anspændt, men der kom dog ikke til større voldelige sammenstød.

Samtidig berettede aviserne om en massiv (og overraskende stor?) opbakning i Holsten til at hylde Friedrich VIII som overhoved. Dette i første omgang fra de mere politisk engagerede grupper i samfundet. Men noget tyder på at en begyndende politisering af jævne mennesker også fandt sted.

Ubekendt kunstner: Morgentoilette paa Feltfod. 1864. Mængderne af is kan måske forekomme noget overdrevne. Men lignende beskrivelser af forfrosne pumpestandere og kar findes faktisk også i Politivennen. Det Kongelige Bibliotek. Muligvis beskyttet af ophavsret.

Efter rejsendes skildringer skal tilstanden i Holstein med hver dag antage en mere og mere udskejende karakter. Mange tusinde vagabonder af det usleste skrab er fra alle kanter af Tyskland strømmede til Hamborg, hvor de afvente det gunstige øjeblik til ret at kunne tumle sig i lidenskabernes vilde dands. At Sydslesvig under sådanne forhold bliver bearbejdet, og at alle mulige midler anvendes for at tænde oprørsfaklen, kan næppe betvivles. De københavnske politibetjente, som regeringen har i sinde at sende derover for ar forhindre spioneri og ombæring af oprørsskrifter, ville derfor vist finde en rig lejlighed til at lægge deres snuhed og dygtighed for dagen. Omendskønt slesvigholstenerne ved lang vane har opnået en forbavsende færdighed i med list og snilde at udspænde deres væv som ofte har vist sig at være helt færdigt, før man anede at noget var på færde, tør man dog nok påstå, at agitationerne her i byen for øjeblikket ikke er vidtgående. Slesvigerne, jeg taler her om byens indvånere, har det til fælles med mange grænseboere, at de ikke besidder nogen stærkt udpræget nationalitetsfølelse, men retter sig som oftest efter de svingninger i politikken, som bringer dem de største fordele. Da der var tale om toldgrænsens forlæggelse til Ejderen, opgav mange ivrige slesvigholstenere aldeles deres trosbekendelse og udmalede sig de fordele, han kunne vente sig, når de holstenske fabrikanter blev nødte til at bosætte sig nord for Ejderen. For øjeblikket er slesvigholstenismen atter en biting; Hovetformålet er at fortjene penge; men for at dette rigtig skal kunne lykkes, må man iføre sig loyalitetens klædebon. Man skulle næsten tro at slesvigernes vigtigste opgave i denne tid, næst efter den at skrabe penge ind, bestod i at studere dansk; for det er forbavsende at høre, hvorledes mange indvånere, der for få måneder siden, under troppesamlingen, kun med vanskelighed kunne stamme nogle få ord frem, nu falbyder og snakker for varerne med en veltalenhed, som vore jenser ofte ikke kunne modstå. Det er denne vindesyge, som gør slesvigeren for øjeblikket uimodtagelig for oprørske agitationer. Derimod skulle udsendinge fra oprørspartiet i Holsten ivrig være sysselsatte i Eckernførde og omegn.

(Dannevirke, 27. januar 1864).

Tilstanden i Sydslesvig.

"I de sidste 14 dage", hedder det i "Dannevirke" for i lørdags, "oversvømmes Sydslesvig af udsendinge fra Holsten der giver parolen, uddeler oprørsskrifter og styrker hjemmetyskerne som hidtil ingenlunde har befundet sig vel. Det nytter sandelig ikke at forbyde officerer at give skadelige meddelelser til bladene når fjenden har fuldt op af spioner i Sydslesvig (hvor mange jernbanebetjente er, tror man, loyale?), og grænsen frit kan overskrides. Vil man gøre sin pligt imod de loyale sydslesvigere og hindre en organisation af oprøret også på slesvigsk grind, da er det nødvendigt at erkære den sydligste del af Slesvig, navnlig en linje fra Husum til Egernfjord, i belejringstilstand, holde et særdeles skarpt polititilsyn og fjerne i det mindste de værste Wühlere. At dette er en tvingende nødvendighed, derom stemmer alle vore kilder overens."

(Lolland-Falsters Stifts-Tidende, 27. januar 1864)

Forstærkningsmænd. (Efterskrift til Politivennen)

§§ Kjøbenhavn den 16de Januar. Med Hensyn til Spørgsmaalet om, hvorvidt der vil blive indkaldt Flere af Forstærkningen, og om det i bekræftende Fald vil blive det vaabenøvede Mandskab eller de uvaabenøvede Frilodsmænd, det vil komme til at gaae ud over, hersker der selv paa høiere Steder stor Uklarhed. Det har ikke gjort noget godt Indtryk paa de nu indkaldte Forstærkningsmænd, at der ikke haves Munderingsstykker færdige til dem. At komme over og hjælpe deres Kammerater at forsvare Grændseskjellet, det finde de rimeligt og naturligt; men at gaae her og drive, det skjøtter ingen af dem om. Imidlertid maa man ikke være ubillig i sin Dom over Intendanturen; de Krav, der i den sidste Tid have været stillede til den, have været meget store, og jeg troer dog, at det maa siges, at den i det Hele taget har løst sin Opgave godt, og efter hvad jeg hører, skal der fra Mandag af hver Dag eqviperes 800 Mand, som derpaa strax skulle afgaae til Hæren. De Udskrevne fra Odense Amt og Kjøbenhavn skulle danne 14de Regiment (det, der for bestod af Lauenborgere og Holstenere, men hvoraf der efter Revolten i Plön nu kun er Officererne og Underofficererne tilbage). Hvad jeg imidlertid ikke kan forstaae, det er, at man under den nuværende Frost, da man med hver Dag kan vente Iistransport i Storebælt, samler hele det indkaldte vaabenøvede Forstærkningsmandskab her; Munderinger og Vaaben kan man i Nødsfald transportere pr. Iisbaad, men med 10-12,000 Mand gaaer det ikke, og det forekommer mig derfor, at det var meget ønskeligt, om Krigsministeriet strax standsede Indkaldelserne hertil og lod Mødestedet blive i Fredericia, Odense eller Nyborg. Det vilde dog være altfor galt, om hele det nu indkaldte Forstærkningsmandskab skulde gaae herovre og drive om til ingen Nytte, aldenstund at dets Nærværelse paa Dannevirke er høist nødvendig.

(Fyens Stiftstidende 18. januar 1864).

Hurra, bitte Jens. Tydsken skal have Prygl. H. P. Møllers Forlag, 1864. Set i bagspejlet skulle det dog komme til at gå noget anderledes. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Indkvarteringen i Kjøbenhavn. (Fyens Sttd.) Først de sidste Dage have samlet en større Deel Mandskab i Hovedstaden; thi skjøndt mange af de tidligere Indkaldte maatte møde der, var der dog aldrig en større Deel samlet paa eengang. Anderledes er det nu; alle de indkaldte Forstærkningsmænd skulle møde i Kjøbenhavn. og i store Mængder komme de daglig med Jernbanen dertil og blive indkvarterede hos Huuseierne, der just ikke ere synderlig glade ved den aldeles uvante Byrde, som herved paalægges dem. Og ganske vist stille Forholdene i Hovedstaden sig ogsaa noget anderledes end i Kjøbstæderne og paa Landet; thi der, hvor Ejendommene ere saa kostbare, er hvert lille Rum Ieiet ud, og den største Deel af Beboerne have ikke mindste Plads tilovers. Hertil kommer endnu Vanskeligheden ved at skaffe Sengeklæder tilveie, og de, som udleie saadanne, have benyttet Lejligheden til at skrue Betalingen derfor op til uhyre Priser, ligesom der ogsaa for et Kvarteer til en Indkaldt forlanges en Betaling af indtil 4 Mk. pr. Dag. Uagtet Indkvarteringen saaledes er en stor Byrde for Hueseierne i Kjøbenhavn, hvilke jo udelukkende have denne Byrde at bære, ler det vistnok antages, at der i det Hele taget vil blive givet Mandskabet gode Kvarterer i Erkjendelse af, at Kjøbenhavn jo kun i ringe Grad har følt Krigens umiddelbare Byrder og næppe lige saalidt under denne som under den forrige Krig vil komme til at føle dem. Ufatteligt er det forøvrigt. hvorfor denne store Mængde Mennesker ere kaldte sammen, førend der var Ekvipering tilstede, hvormed de kunde forsynes; thi som bekjendt er der slet intet Saadant tilstede, og det vil maasker endnu vare en Ugestid. inden det første Mandskab, fuldstændig udrustet, kan afgaae. Naar man taler med de Indkaldte, hører man forøvrigt kun Vidnesbyrd om den Freidighed, hvormed de ligesom de allerede i Slesvig kantonnerende Tropper gaar et Vinterfelttogs Besværligheder imøde. Det Eneste, som de ikke ere rigtig fortrolige med, er, at det ikke gaaer løs derovre, og at de skulle ligge og vente, indtil det behager Tydskerne at gjøre begyndelsen.

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 18. januar 1864)

"Russel in der Löwenhaut, oder Lange machen gillt nicht." Løven er Russell i løvehud med Britania-bæltet. Han står ved siden af lille Danmark ("Hannemann"). På land ligger J. Bull's hjælpepakker, mens skibene "Zucker" og "Wolle" sejler rundt i baggrunden (formentlig en hentydning til det tyske mundheld "Viel Geschrei und wenig Wolle" - megen snak og ingen handling). Over for dem smiler Østrig og Preussen over Russells note, mens en slesvig-holstener laver næse. Underteksten lyder: "Russell. Ich steh' bei dir, Hannemann, wenn sie dir was thun wollen. Aber erst werd' ich sie recht anschreien; vielleicht thun sie dir dann nichts - was mir noch viel lieber wäre." Russel siger: Jeg står ved din side, Hannemann (Danmark), når de vil gøre dig noget. Men først vil jeg brøle af dem, så gør de dig måske ikke noget, hvad der for mig ville være at foretrække." Tegning fra Kladderadatsch 17. januar 1864.

Kjøbenhavn. - - Den Mængde indkaldte Forstærkningsmænd, som nu efterhaanden ere komne hertil Byen, ere, som bekjendt, blevne indqvarterede hos Huuseierne, og flere af disse have saaet et temmelig betydeligt Antal i Qvarteer, ja en enkelt stor Huuseier skal endog have saaet over 250. Skjønt der naturligviis er enkelte Huuseiere, som ikke give de hos dem indqvarterede mere, end de ligefrem ere forpligtede til, er det dog det Almindelige, at Værterne give dem Alt baade Spise og Drikke og det hos Nogle endog i en meget storartet Maalestok. I nogle Eiendomme have Leierne overtaget Bespiisningen af de hos Eieren indqvarterede Folk, paa andre Steder have flere Huuseiere flaaet sig sammen og leiet store Localer til Folkene, samt sørget for, at de faae Spise; atter Andre have kjøbt Billetter til Dampkjøkkerne, som de uddele ikke alene til deres egne Indqvarterede, men ogsaa til Andre. Det maa saaledes vistnok i det Hele taget siges, at Kjøbenhavnerne paa en særdeles smuk Maade opfylde deres Pligt i nærværende Tilfælde. Vanskeligt er det for dem, der ikke selv have Plads, at skaffe Logis for Folkene; thi deels er dette kostbart, deels ere de Localer, der tilbydes, ofte af en meget slet Beskaffenhed, ja et bekjendt Locale heri Byen. Theatret i Kannikestræde, som af Eierinden var blevet leiet ud til en Mængde af de Indkaldte, blev endogsaa befundet at være af saa slet Beskaffenhed. at det blev forbudt at benytte det til denne Bestemmelse. Men, som sagt, i det Hele taget troer jeg at de Indkaldte ere og kunne være meget tilfredse med den Modtagelse, de have fundet hos deres Værter her i Byen. 

(Fyens Stiftstidende 19. januar 1864).

Den 16. januar 1864 gav Østrig og Preussen Danmark et ultimatum om at ophæve novemberforfatningen inden 2 dage. Dette kunne rent praktisk ikke lade sig gøre og selv om danskerne erklærede at ville annullere den på forfatningsmaner, så blev det ikke accepteret. En østrigsk og en preussisk brigade blev udset til uden for eksekutionsstyrkens regi at gøre en indsats. På trods af forbundsforsamlingens protester rykkede disse nu frem til Ejderen. Trods den modstand mod indkvartering mm som de mødte.

Et antal annoncer i Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger 13 januar 1864 om hvor forstærkningsmændene skal henvende sig, samt tilbud om logi, udlejning af jernsenge, osv. 

Forstærkningen var fx tidligere værnepligtige der i sin tid var fundet anvendelig til tjeneste som soldat. Det var muligt at få nogen til at stille for sig, fx ældre våbenføre - mange dog i våben der ikke længere anvendtes i hæren. De ca. 10.000 indkaldte forstærkningsmænd havde svært ved at få mundering. Der måtte således improviseres 7.000 færøske trøjer. Typisk var de mellem 32 og 35 år gamle. En af forstærkningsmændene var Jens Nielsen Skallerup-Vennebjerg (f. 1837). Han var ikke velhavende nok til at købe sig til en stillingsmand. Han blev hjemsendt den 17. august 1864. I et af sine breve skriver han at da han bad en kone om noget at drikke, blev det afvist fordi de ikke havde været tapre nok. Forstærkningsmændene begyndte at blive hjemsendt fra 15. maj 1864. 

Tropper i Slesvig. Januar 1864. (Efterskrift til Politivennen).

Troppesammenhobningen ved Slesvig. Ifølge "Hamb. Nachr." er der samlet omtrent 14,000 Mand i Slesvig By. og Indkvarteringsbyrden er som en Følge deraf meget stor. I Gjennemsnit falder der paa en Huuseier 10-15 Mand, men paa enkelle større Eiendomme indtil 72 Mand. Det adelige St. Johanneskloster, som ellers er frit for Indkvartering, har faaet 100 Mand. "Friheden" ligeoversor Klosteret er bestykket med fem 84-Pundigere. I Byens Nærhed er der opført 4 Træ-Barakker, af hvilke hver har kostet 21,000 Rd, og kan rumme 1000 Mand. - Blandt andre Skumlerier klager Meddeleren over Mandstugten i den danske Hær som skal være "meget løsere end paa Als, da man ikke vil forbiltre Folkene, som tilmed bestandig ere sysselsatte med Jordarbejde", samt over, at man har villet forvandle den Realskole som tydske Borgere have bygget sig for at skaffe deres Sønner en tydsk Opdragelse, til et Lasareth, en Hensigt som dog blev tilbageviist med Kraft og Held". 

Deserteurer. Af Holstenere, som tjene i den danske Hær, ere efter flere Beretninger endeel deserterede Det hed sig, at disse igjen skulde udIeveres, og herover var der stor Forskrækkelse i Holsteen. Men nu har Forbundskommandanten i Rendsborg, Oberst Bornsberg, erklæret, at Forbundstropperne vel ikke kunde modtage danske Deserteurer, da der ingen Krig var, men de udleverede heller ikke Overløberne, da delte var en reen Politisag, som de ikke vilde blande sig i.

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 13. januar 1864).

Oversættelse af tysk artikel, se original nedenfor:

Tønning, 8. januar. Alle vores senatorer undtagen to og alle vores bydeputerede blev afskediget som følge af at de nægtede at underkaste sig Homagialeden, som endnu en gang var blevet præsenteret for dem. Her ser det ud til, at der bliver gjort en stor indsats for at besætte de ledige stillinger, men uden held, da folk hele tiden håber på andre tider. - Vinterkulden, som nogle synes er ubehagelig, har allerede lagt et solidt islag over Ejderen, så gåtrafikken med Holsten er tilladt. Men der var blokade fra den anden side, hvor ikke kun toldpolitiet, men også militæret nøje bevogtede grænsen, og om dagen må ingen passere uden pas, mens der om aftenen efter solnedgang var trafik mellem de to bredder er forbudt, og medfører anholdelse af de pågældende personer. - Ogsaa herfra og fra regionen er talrige unge allerede på forskellige dage rejst til Holsten og Hamborg, dels for at beskytte sig mod en ventet værnepligt, dels for at tilbyde deres tjenester til hertugen af ​​Augustenborg. Man mener her almindeligvis, at dannelsen af ​​en ny slesvig-holstensk hær er nært forestående, skønt aviserne kun når sparsomt ud, og andre nyheder skal altid nå hertil med nogen forsigtighed, hvis ingen skal kompromitteres. En åben forbindelse til begivenhederne i Holsten kan formentlig først forventes, når de hidtidige forhold har ændret sig. (H.N.).

Tönning, 8 Jan. Unsere Senatoren sind neulich bis auf zwei und unsere Stadtdeputirten sämmtlich in Folge der Verweigerung des ihnen abermals vorgelegten Homagialeides entlassen worden. Wie es scheint, gibt man sich hier viel Mühe die beregten Vacanzen neu zu besetzen, allein ohne Erfolg, da man hier durchgehends auf andere Zeiten hofft. - Die Winterkälte, welche freilich von manchen Seiten unangenehm empfunden wird, hat bereits eine feste Eisdecke über die Eider gelegt, so dass ein Verkehr zu Fuss mit Holstein gestattet ist. Allein da ist von anderer Seite eine Sperrung eingetreten, indem nicht allein die Zollgendarmerie, sondern auch das Militär die Gränze aufmerksam bewacht, und am Tage keinen ohne Pass passiren lässt, während Abends nach Sonnenuntergang jeder Verkehr zwischen beiden Ufern unstatthaft ist, und eine Verhaftung der betreffenden Personen zur Folge hat. - Auch von hier aus und aus der Landschaft sind bereits an verschiedenen Tagen zahlreiche junge Leute nach Holstein und Hamburg gegangen, theils um sich vor einer erwarteten Einberufung zu schützen, theils um ihre Dienste dem Herzog von Augustenborg anzubieten. Man glaubt hier allgemein dass die Bildung einer neuen schleswig-holsteinischen Armee bevorsteht, obschon uns die Zeitungen nur spärlich zugehen, und sonstige Nachrichten immer mit einiger Vorsicht hieher gelangen müssen, wenn niemand compromittirt werden soll. Ein offener Anschluss an die bisherigen Vorgänge in Holstein darf wohl erst dann erwartet werden wenn eine Umhadlung der bisherigen Zustände eingetreten ist. (H. N.).

(Allgemeine Zeitung 16. januar 1864)

(Carl Henrik Bøgh: Parti af Hestetorvet i Slesvig. Illustreret Tidende nr. 225, 17. januar 1864. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.)

Oversættelse af artikel, se oversættelse nedenfor:

Slesvig selv er i ordets sandeste betydning oversvømmet af det danske militær. En trist atmosfære hænger over byen. At se civile eller endda kvinder på gaden er en sjældenhed. Soldaten er herre her, men man hører ikke om soldaternes udskejelser; ja, officererne forekommer mig at være mere knuste og mere opstemte end de menige. Hvilken forskel på her og Holsten! Og dog holder man stadig godt mod her; det er håb, der opløfter mennesker; må den ikke bedrage det gode Slesvigs folk. - Ordren om helt at evakuere Gottorf Slot er blevet trukket tilbage; kun en del af den statelige bygning skal repareres. Musikkorpset har indtil videre forbud mod at spille "tapper landsoldaten"; det er også en skamløs usandhed af "Flensburger Zeitung", når den i gårsdagens nummer hævder, at tyske visesangere og sangere synger "Dengang jeg drog afsted" osv. for soldaterne i mange lokaliteter. Jeg tog en vandretur gennem Slesvig i går aftes. Tropper af soldater strømmede gennem gaden, ellers var der dyb stilhed.

Schleswig selbst ist im wahrsten Sinne des Wortes von Dänischem Militär überfluthet. Auf der Stadt lagert eine dumpfe Atmospäre. Civilisten oder gar Damen auf der Strasse zu sehen ist eine Seltenheit. Der Soldat ist hier der Herr, jedoch hört man nicht von Ausschreitungen der Soldaten; ja mir scheinen die Officiere brüsser und übermüthiger zu sein als die Gemeinen. Welch ein Unterschied zwischen hier und Holstein! Und doch bewahrt man sich hier noch guten Muth; die Hoffnung ist es, welche die Leute aufrichtet; möge sie die braven Schleswiger nicht täuschen. - Der Befehl, Schloss Gottorf ganz zu räumen, ist wieder zurück genommen; nur ein Theil des stattlichen Gebäudes soll in Stand gesetzt werden. Den "tappern Landsoldaten" zu spielen, ist bis auf weiteres dem Musikcorps untersagt; auch ist es eine schamlose Unwahrheit der "Flensburger Zeitung", wenn sie in ihrer gestrigen Nummer behauptet, dass Deutsche Bänkelsängerinden und Sänger den Soldaten in vielen Localen des "Dengang jeg drog afsted" etc. singen. Ich habe eine Wanderung gestern Abend durch Schleswig gemacht. Soldatentrupps durchwogten die Strasse, sonst herrscht tiefe Stille.

(Magdeburgische Zeitung 18. januar 1864)

Slesvig, den 15te Januar. Sundhedstilstanden ude paa Landet er betydelig bedre end her i Byen, og dog ere mange Landsbyer forholdsviis ligesaa stærkt belagte som Slesvig. Hollingsted f. Ex. har 2 Compagnier af 5te Regiment og 80 Artillerister, hvoraf der alene i en Gaard findes 40 Menige foruden en Mængde Heste, men desuagtet ere Sygdomstilfældene der høist ubetydelige og indskrænke sig næsten udelukkende til en Art Frostknuder, der ved at toucheres forsvinde efter faa Dage. De Syges Antal for Tropperne her i Byen anslaaes til over 8 Procent. Den Deel af 1ste Regiment, som er indqvarteret hos de næringsdrivende Borgere, har det største Antal (12 a 13 pCt.). Sygdomstilfældene ere ialmindelighed lette Betændelser, Frost i Fødderne samt en høist ubehagelig Hudsygdom, der uden Tvivl hidrører fra den slette Halm og Luft i nogle af Qvartererne. For de med denne Sygdom Befængte er der oprettet et særegent Hospital. Man har i den sidste Tid begyndt at eftersee Qvartererne og er kommen til det Resultat, at medens mindre bemidlede Borgere som oftest selv have ligget paa Straa og overladt deres Sengeklæder til Soldaterne, have mange af de rigere behandlet dem med Ligegyldighed. 

(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 18. januar 1864)

Oversættelse af tysk artikel, se original nedenfor:

Alt kasernens inventar, ikke engang ovnene medregnet, blev sendt fra Eckernförde til Slesvig for at bruge det der til hospitaler. Selve kasernen er helt ude af brug og hele indkvarteringen har været varetaget af borgerne. I det hele lider det sydlige Slesvig frygteligt af denne byrde; enkelte huse og gårde har kvarter til op til 40 mand, som også den tyske befolkning skal forpleje. Ikke desto mindre lader det samme ikke modet svigte. I det hele taget er stemningen ret fremragende. Alle er fast besluttet på ikke længere at bære de velsmagende lænker.

Aus Eckernförde hat man das sämmtliche Inventar der Kasernen, selbst die Oefen nicht ausgenommen, nach Schleswig geschickt, um selbiges dort für Lazarethe zu verwenden. Die Kaserne selbst ist ganz ausser Gebrauch gesetzt und die ganze Einquartierung den Bürgern aufgebürdet worden. Im ganzen leidet das südliche Schleswig schrecklich ungter dieser Last; einzelne Häuser und Höfe haben bis 40 Mann Einquartierung, die von der Deutschen Bevölkerung auch verpflegt werden muss. Gleichwohl lässt dieselbe den Muth nicht finken. Die Stimmung ist vielmehr im ganzen ausgezeichnet. Jeder ist entschlossen, nicht länger mehr die schmackvollen Fesseln zu tragen.

(Magdeburgische Zeitung 19. januar 1864)

Uddrag af artikler fra tysk avis, original se nedenfor:

Befolkningen i det sydlige Slesvig må lide frygteligt under indkvarteringsbyrderne. Slesvig by der har mistet meget af sin velstand som følge af begivenhederne i de sidste tolv år, har 14.000 mand i kvarter. Men på trods af alt dette er befolkningens mod uformindsket. Gennem Sliens isdække er nu med stor anstrengelse og betydelig omkostning hugget en 20 — 30 fod bred kanal, som naturligvis fryser så hårdt til hver nat, at arbejdet med at genåbne begynder hver morgen på ny.

-- -

Det arbejde, som frosten udfører hver nat, koster den danske regering 2.000 bankdalere om dagen. For nylig ankom 56 isarbejdere fra Flensborg. Hver arbejder modtager en dagløn på 2 bankdaler og en dagpenge på 64 skilling. dansk, der tilsammen netto 2 Thlr. preussisk magt.

Die Bevölkerung in Südschleswig hat furchtbar unter den Lasten der Einquartierung zu leiden, die ohnehin durch die Ereignisse der letzten zwölf Jahre in ihrem Wohlstand sehr zurückgekommene Stadt Schleswig hat 14,000 Mann im Quartier. Aber trotz alledem ist der Muth der Bevölkerung ungebeugt. In der Eisdecke der Schlei ist jetzt mit grosser Anstrengung und bedeutenden Kosten eine 20 bis 30 Fuss breite Rinne gehauen, welche freilich in jeder Nacht wieder so fest zufriert, dass die Arbeit des Aufeisens jeden Morgen von neuem beginnt.

- - -

Die Arbeit welche der Frost jede Nacht verrichtet, kostet der dänischen Regierung täglich 2000 Bankthaler. Neulich sind wieder 56 Eisarbeiter von Flensburg eingetroffen. Jeder der Arbeiter erhält einen Lohn von 2 Bankthalern täglich und einen Verpflegungszuschiss von 64 Schill. dänisch, was zusammen netto 2 Thlr. preussisch macht. 

(Allgemeine Zeitung 20. januar 1864)