Flensburg. Haderslev. 7de og 8de Juni. (Efterskrift til Politivennen)

Tilstanden i Slesvig. (Bl. Td. ) De Efterretninger, som nu fra Konferencen ere naaede over til Hertugdømmet Slesvig, have fremkaldt i en betydelig Forskrækkelse blandt Tydskerne og rystet Troen baade paa SIesvig-Holsteens endelige Seir og Prætendentens brillante Udsigter. "Flb. Tagebl.", som nærmest repræsenterer Agitationspartiets Stemning i Flensborg, er i høi Grad nedslaaet; den udtaler, at det maa løbe hver ærlig Slesvigholstener iiskoldt ned ad Ryggen ved Tanken om, at den foreslaaede Deling af Slesvig kunde blive til Virkelighed. Samtidig trøster den dog sine Læsere med, at Linien i hvert Fald vil komme til at gaae nordfor Flensborg; skulde virkelig en Deel af Nordslesvig frastilles, saa er det Befolkningens egen Skyld, eftersom den har ladet det mangle paa den fornødne Iver i slesvigholsteenste Demonstrationer, skjøndt den maaskee endnu kan frelses ved forøget Rørighed! I en vidtløftig Artikel, baseret paa det gamle uefterrettelige "Statsb. Magasin", søger det dernæst at oplyse sine Læsere om, at Flensborg Byes Handel og Skibsfart har lidt uendelige Tab ved Forbindelsen med Danmark, og at en ny Toldgrændse tæt nord eller syd for Flensborg vilde give den stakkels By Naadestødet. Hvad Flensborg har tabt, det har Kjøbenhavn draget til sig. Det danske Flags Renomme paa Verdenshavene og i Handelsverdenen er egenlig kun en Overtro, thi det er de solide og udmærkede slesvigholsteenske Søfolk og Rhedere, der have forskaffet det danske Flag en saadan Anseelse. Ved en Fraskillelse fra Danmark vil de Flensborgske Rhederes Dristighed snart skaffe sig Anerkjendelse. Flensborg skal ogsaa tage sig iagt for at drages ind i Danmarks forestaaende Statsbankerot. Ved slige Enfoldigheder søger man at paavirke Flensborgernes bekjendte Sands for de materielle Interesser.

- Om Stemningen i Flensborg skriver en Korrespondent til "N. Allg. Ztg" Følgende: "Den tydsksindede Befolkning her er ved den ny fremsatte Delingsplan bragt i den yderste Bestyrtelse. Man nærer de allereventyrligste Tanker om denne Deling; Nogle mene, at Flensborg bliver inkorporeret i Danmark, Andre troe, at Linien vil gaae midt igjennem Byen, og de beregne allerede, om deres Huus vil komme til at ligge paa tydsk eller dansk Territorium. I Virkeligheden vilde en saadan Deling her i Flensborg fremkalde megen Elendighed, thi en betydelig Deel af Borgerne har viist sig ivrig tydsksindet og er derved kompromitteret i de Danskes Øine; i Betragtning af den almeenbekjendte "danske Hævngjerrighed' kan man da ikke give dem noget bedre Raad end tage deres Vandringsstav i Haanden og drage sydefter.

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 7. juni 1864)

Tysk artikel om valget i Flensborg, originalen følger oversættelsen

Flensborg, 3. juni. I går og i dag blev nyvalget for de 24 borgerdeputerede holdt med den livligste deltagelse, ikke blot af de stemmeberettigede borgere, men af ​​hele byen, og den tyske befolkning, efter "H.N." vandt en stille, værdig sejr. På valgets første dag havde danskerne i det nordlige Sankt Marie sogn, hvor 249 af de 284 stemmeberettigede deltog i valget, især på broen og i de små sidegader, vundet markante fordele, som de ofte ynder at tilskrive deres energiske og systematiske agitation; men valgets anden dag, da Sankt Nicolai og Sankt Johannis sogne skulle stemme, fratog fuldstændig det danske parti sejren og leverede det utvetydige bevis på at Flensborg i flertallet er en tysk by. Der blev afgivet omkring 650 stemmer, og 13 tyskere, 8 danskere og 3 blev valgt uden særlig politisk tilknytning, men respekteret for deres fremragende borgerlige position. Havde det tyske parti udøvet sine kræfter bedre på valgets første dag, ville det utvivlsomt have haft bedre resultater at prale af, og heraf kan det lære en lektie for fremtiden. - Ifølge en anden korrespondance fra "H. N." De valgtes holdning er som følger: 13 siges at være deciderede tysksindede, to har formentlig slet ingen særlig politisk retning, 9 anses for mere eller mindre deciderede tilhængere af den afdøde helstat.

Flensburg, den 3. Juni. Gestern und heute sind unter der lebhaftesten Betheilung nicht allein der wahlberechtigten Bürger, sondern der ganzen Stadt, die Neuwahlen der 24 Deputirten Bürger abgehalten worden, und die Deutsche Bevölkerung hat nach den "H. N." einen ruhigen, würdigen Sieg errungen. Am ersten Wahltage hatten die Dänen im nördlichen St. Marien-Kirchspiel, wo von 284 Stimmberechtigten 249 sich an der Wahl-betheiligten, namentlich an der Brücke und in den kleinen Nebenstrassen, namhafte Vortheile errungen, was sie ihrer energischen und planmässigen Agitation vielfach zuzuschreiben haben mögen; der zweite Wahltag aber, wo die Kirchspiele St. Nicolai und St. Johannis zu wählen hatten, entriss der Dänischen Partei völlig den Sieg, und lieferte den unzweideutigen Beweis, das Flensburg in seiner Majorität eine Deutsche Stadt ist. Es wurden ca. 650 Stimmen abgegeben und gewählt 13 Deutsche, 8 Dänen und 3 ohne bestimmte polititische Färbung, aber angesehen durch ihre hervorragende bürgerliche Stellung. Hätte die Deutsche Partei am ersten Wahltage besser ihre Kräfte angespannt, würde sie sich unzweifelhaft eines noch bessern Erfolges zu rühmen gehabt haben, und hieraus mag sie eine Lehre für die Zukunft enthenmen. - Nach einer andern Correspondenz der "H. N." ist die Haltung der Gewählten folgende: 13 werden als entschieden Deutsch gesinnt bezeichnet, zwei haben wohl überhaupt keine bestimmte poitische Richtung, 9 gelten als mehr oder weniger entschiedene Anhänger des verstorbenen Gesammtstaates.

(Magdeburgische Zeitung : Anhalter Anzeiger 7. juni 1864)

Schultz Hansen: Danskheden i Sydslesvig anfører (s. 144) at selv om der  var en ikke ubetydelig, frivillig tilslutning til den frie danske menighed og dennes borgerskole (omkring en sjettedel af befolkningen), så var tilslutningen nærmest ubetydelig blandt flensborgere, sydslesvigere, holstenere og tyskere. At man forsøgte at fremme det danske sprogs stilling i administrationen, havde nærmest modsat effekt, også blandt de tysktalende der egentlig var sympatisk indstillet overfor helstaten og kongen.

For den danske praksis med at bruge de officielle poster i Hertugdømmet Slesvig til især at tilgodese danskernes behov, giver forholdet mellem samme og de ansatte fra hertugdømmerne det mest slående vidnesbyrd. 18 danskere og 7 fra hertugdømmerne arbejdede i ministeriets kontor, 9 danskere, 4 fra hertugdømmerne arbejdede i appelretten, blandt de øvrige civile embedsmænd 53 danskere og 33 fra hertugdømmerne, gejstlige 130 danskere, 121 fra hertugdømmer, lærere 42 danskere, 14 fra hertugdømmerne, toldere 106 danskere, 64 fra hertugdømmerne. I det ydres fælles anliggender, finanserne, krigen og flåden er næsten kun danskere beskæftiget og ligeledes består officerskorpset for landhæren og flåden næsten udelukkende af danskere. Understaben i rets- og politimyndighederne er næsten udelukkende valgt blandt de danske underofficerer.

Für das Dänische Verfahren, die Beamtenstellen im Herzogthume Schleswig besonders zur Versorgung der Dänen zu benutzen, liefert das Verhältnis derselben zu den Angestellten aus den Herzogthümern den schlagendsten Beweis. im Bureau des Ministeirums fungierten 18 Dänen und 7 aud den Herzogthümern, bei'm Appellationsgerichte 9 Dänen, 4 aus den Herzogthümern, under den andern Civilbeamten 53 Dänen und 33 aus den Herzogthümern, Geistliche 130 Dänen, 121 aus den Herzogthümern, Lehrer 42 Dänen, 14 aus den Herzogthümern, Zollbeamte 106 Dänen, 64 aus den Herzogthümern. In den gemeinschaftlichen Angelegenheiten für das Aeussere, die Finanzen, den Kreig und die Marine sind fast nur Dänen angestellt und eben so besteht das Officiercorps des Landheeres und der Merine fast ausschliesslich aus Dänen. Das Unterpersonal der Gerichts- og Polizeibehörden wird fast nur aus dem Dänischen Unterofficierstand gewählt.

(Magdeburgische Zeitung : Anhalter Anzeiger 7. juni 1864)

Oversættelse af tysk notits, se original under oversættelsen:

I Husum genetablerede civilkommissærerne Husum Gymnasium, som den danske regering tidligere havde omdannet til en højere borgerskole, og udnævnte hr. Gideonsen til dens rektor. Hertugdømmet har nu igen fire gymnasier: Slesvig, Flensborg, Husum og Haderslev.

In Husum haben die Civilkommissäre das von der dänischen Regierung früher in eine höhere Bürgerschule verwandelte Husumer Gymnasium wiederhergestellt, und zum Rector desselben Hrn. Gideonsen berufen. Das Herzogthum hat so wieder vier Gymnasien: Schleswig, Flensburg, Husum und Hadersleben.

(Bamberger Zeitung 8. juni 1864)

Hans Peter Hansen: Markedsscene i Horsens under våbenhvilen. Fra: To hundrede træsnit.

Slesvig 4de Juni. Grundlovsdag 1864. (Efterskrift til Politivennen)

En Deputation fra Øen Sild har været hos Civilcommissairerne i Flensborg og overrakt dem en Adresse, hvis Slutning lyder Saaledes: "Vi bede den høie Civiløvrighed for Hertugdømmet Slesvig om, saasnart det er muligt, at bevirke, at Øen Sild ikke blot i commerciel, men ogsaa i statsretlig og administrativ Henseende atter bliver fuldstændig forenet med Hertugdømmet Slesvig; endvidere, at den aldrig vil taale at den definitive Opgjørelse mellem de allierede tydske Magter og Danmark eller ved den eventuelle Deling af Slesvig i en tydsk og en dansk Halvdeel, vor kjære Fødeø Sild aldeles bliver skilt fra det dyrebare Fædreland Slesvig-Holsteen og incorporeret i Danmark."

(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende 4. juni 1864).

Oversættelse af tysk artikel, original nedenfor:

Christiansfeld, 30. maj. En alvorlig handling fandt i dag sted i det nærliggende Kolding. Foran den østrigske hovedvagt på den åbne markedsplads blev dommen meddelt to danske spioner med alle de formaliteter, som de østrigske reglementer foreskriver derfor. Vagten havde selv grebet til våben til dette formål, og efter at trommeslaget var gået forud, blev dommen af auditøren meddelt de to forbrydere, som stod midt imellem fire soldater, og med fri adgang for beboere og garnison. Den danske pensionerede sergent Mats Johnsen og daglejer Paul Fleistrup havde allerede i nogen tid blandet sig blandt de allierede tropper for at spionere, og især sergenten var en dygtig spejder, der havde forsøgt alle midler for at skjule den soldaterkarakter, han var præget af gennem lang tjeneste. Deres handlinger og deres person undslap ikke længe de årvågne østrigske militærmyndigheder, og da der efter en regelmæssig undersøgelse med lovligt etablerede fakta og lovligt frembragte beviser, efter en revision af sagsakterne af den øverste militærdomstol, blev de arresteret "for forbrydelser mod statens (Østrig) militærmagt idømt ti års tungt fængsel i "tunge jern" for spionage og ført til Østrig. Den korte, yderst alvorlige handling gjorde et dybt indtryk på byens beboere, der stod rundt og så på fra vinduerne, som med et eftertænksomt udtryk ved det gentagne trommeslag gik væk, hviskende til hinanden i grupper.

Christiansfeld, 30 Mai. Heute fand ein ernster Act in dem nahen Kolding statt. Vor der dortigen österreichischen Hauptwache nämlich, auf offenem Marktplatz, wurde zwei dänischen Spionen das Urtheil verkündet, und zwar mit allen Förmlichkeiten die das österreichische Reglement dieserhalb verschreibt. Die Wache selbst war zu diesem Sweck ins Gewehr getreten, und nachdem Trommelschlag vorausgegangen, wurde den beiden Verbrechern, die inmitten von vier Soldaten standen, under dem ungehinderten Zutritt der Bewohner und der Garnison, vom Auditor des Urtheil mitgetheilt.  Der dänische Oberwachtmeister in Pension Mats Johnsen und Taglöhner Paul Fleistrup hatten sich bereits einige Zeit der Spionage halber unter den alliirten Truppen herumgetrieben, und war insbesondere der Oberwachtmeister ein gewandter Kundschafter, der alle Mittel versucht hatte um den durch lange Dienstzeit äusserlich hervorgetretenden Soldatencharakter zu verbergen. Ihr Treiben und ihre Person entgieng den wachsamen österreichischen Militärbehörden nicht lange, und so wurden sie nach gepflogener Untersuchung bei gesetzlich erhobenem Thatbestand und rechtlich herfestelltem Beweise, nach vorgenommener Revision der Acten von Seiten des obersten Militärgerichtshofs, "wegen des Verbrechens wider die Kriegsmacht des Staats (Oesterreich) durch Ausspähung" zu zehn Jahren schwerem Kerker in "schwereren Eisen" verurtheilt und nach Oesterreich abgeführt. Der kurze überaus ernste Act hinterliess einen tiefen Eindruck auf die ringsum stehenden und aus den Fenstern zugesehenden Bewohner der Stadt, die mit nachdenklicher Miene bei dem wiederholten Trommelschlag sich, gruppenweise mit einander flüsternd, entfernten. 

(Allgemeine Zeitung 4. juni 1864) 

Ifølge danske aviser var det en forhenværende vagtmester ved 3. dragonregiment, Mads Johnsen fra Houer ved Vejle og daglejer Paul Fleistrup eller Fløistrup. Efter fredsafslutningen blev de den 3. august 1864 løsladt efter at have siddet i den østrigske fæstning Theresiestad. De vendte tilbage sammen med krigsfangerne. Det samme skete med de spioner som danskerne havde taget.

Oversættelse af tysk artikel, original nedenfor:

Berlin 1. juni. Med hensyn til grænsespørgsmålet i Slesvig er jeg i stand til at give Dem meget interessante enkeltheder, hvoraf det fremgår, at hele Slesvig egentlig med få undtagelser har ret til at tilslutte sig den tyske union. Indtil år 1848 havde hele det blandede distrikt kun 25.000 sjæle virkelig fælles skole- og kirkesprog. Hvor lidt det danske element dog har fået fast fodfæste selv nord for Flensborg, kan ses af at i hele Tønder-kredsen ved den helt frie og upåvirkede afstemning arrangeret af civilkommissærerne stemte 1190 husfædre for det rent tyske kirkesprog, 172 for blandet og kun 11 erklærede sig for det danske sprog, at for det tyske skolesprog 1354 og kun en udtalte sig for dansk og 100 for blandet undervisning. I selve Tønder stemte 508 for tyskundervisningen og kun et familieoverhoved for danskundervisningen, og det i en bydel, hvor danske prædikanter og skolelærere i de sidste 12 år systematisk har fremmet dansk nationalitet. Hvad angår distrikterne på vestkysten og de vestlige øer, er disse af frisisk nationalitet og slet ikke danske. Befolkningen der taler frisisk eller plattysk.

Berlin 1. Juni. Zur Grenzfrage in Schleswig bin ich im Stande, Ihnen recht interessant Einzelheiten mitzutheileen, aus welchen hervorgeht, dass eigentlich ganz Schleswig mit spärlichen Ausnahmen Anspruch hat, sich dem deutschen Verbande anzuschliessen. In dem ganzen gemischten Districte haben bis zum jahre 1848 nur 25,000 Seelen wirklich gemeinschaftliche Schul- u. Kirchensprache gehabt. Wie wenig aber das dänische Element selbst nördlich von Flensburg festen Fuss gefasst hat, ergibt sich daraus, dass im ganzen Kreise Tondern bei der durch die Civilcommissarien veranstalteten, vollkommen freien und unbeeinflussten Abstimmung sich 1190 Hausväter für die reindeutsche Kircheensprache, 172 für abwechselnde und nur 11 für die dänische Sprache erklärt haben, dass ferner sich für die deutsche Schulsprache 1354 u. nur 13 für dänischen und 100 für gemischten unterricht ausgesprochen haben. In Tondern selbst stimmten 508 für deutschen und nur ein Familienhaupt für dänischen Unterricht, und das gerade in einem District, wo in den letzten zwölf Jahren für die dänische Nationalität durch dänsche Predigeer und Schullehrer systematisch Propaganda gemacht worden ist. Was die Distrikte der Westküste und westlichen Inseln anlangt, so sind diese friesischer Nationalität und durchaus nicht dänisch. Die Bevölkerung spricht dort frisisch oder plattdeutsch.

(Bamberger Zeitung 4. juni 1864)

"Das Urtheil Salomonis" (Salomons dom), "in neuer, den Verhältnissen angepasster Auflage, in welcher schliesslich das Kind doch getheilt wird." (i ny, efter omstændigheder tilpasset udgave, som i sidste ende slutter med at barnet alligevel bliver delt). Moder Danmark og Moder Tyskland ser til mens sværdet Konference er klart. Tegning fra Kladderadatsch 5. juni 1864. Dette skulle dog først blive til virkelighed i 1920.

Den 4. juni var planen med hvor de allierede skulle være følgende:

3. korps besatte Randers, Hobro og Viborg. Reservebrigaden Kamiensky lå mellem Århus og Horsens. De skulle endvidere overvåge Limfjorden, og østkysten til Assens.

2. korps samlede sig om Kolding med mulighed for at rykke mod Vejle. Observerede østkysten fra Assens til Wilstrup.

1. korps samlede sig om Gråsten med opsyn af Als og Wilstrup.

5. division besatte Slesvig (by) og Eckernförde med to kompagnier. 

Forlagsbureauet, København (1854-1893). En fjendtlig Ægtvogn i begyndelsen af fægtningen den 22. februar i Sundeved. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

På grundlovsdag 5. juni 1864 i Dyrehaven fremkom prof. Martin Hammerich med nogle udtalelser om Sverige. Hertil kommenterede en svensk avis:

Det war prof. M. Hammerich, som bland annat yttrade sig sålunda: "Då det gällde, att Norden skulle stå emot det öfwermaktigaTyskland, och forswara sine gränser, så war det icke Norden, det war blott Danmark, som stod wid Nordens gräns. We wantade wåra Swenske och Norske bröder, och we hade anledning, we hade rätt till att wänta dem, men de kommo icke. Till de gamla förut i wår ttid förswunna minnena och Stockholms blodbad, och Brunkeberg och Swartå och alle de flag, der bröder stode emot hwarandra som fiender, dertill må Norden nu lägga dette årets minnen från Dannevirke och Dybböl, der Danskarna fingo stå, og fingo wika allena."

Bittrare uttryck kunde aldrig fällas, och man må beklage det intryck de redan gjort i Swerige och komma än mer att göra, i mån som de hinna att blifwa mera widsträckt kända. I ögonblick, då passionerna äro i swallning böra de ord som då fällas helst bedömas met faktmod och icke upptagas til granskning. Det finnes dock i de anförda orden ett uttryck, mot hvilket en reservation bör inläggas och det är, då talaren säger: "wi hade rätt" til att wänta dem. Någon rätt finnes icke at beropa, hwarkan juridisk eller moralisk. En juridisk rätt skulle stödja sig på en bestämd allianstraktat, men en sådan har icke funnits till; en moralisk rätt kunde egt rum, om Sverige stått i sådane förbindelser till Danmark, att pligten bjudit oss att återgälda gamla tjenster, men sådant förhållande finnes ickee heller. Medgfwas måste att löften blifwit gifna, beklagligen till wår skam, i alltför rikt öfwerflöd, men hvem har gifwit dessa löften? Jo, de hafwa gifwits af dem, som icke kunnat tala å nationens wägnar, som endast kunna yttra sig hwar för sin egen person, men som ej haft rättighet att uppträda å Svenska rigets wägnar. Det är den beklagliga "Champagne-politiken" - man har gifwit dessa privata åtgöranden detta namn - som åstadkommit så mycket ondt och som wäckt förhoppningar, hwlka aldrig bort warit wäckta, och som då de swikits, werkar owilja och bitterhet. De som haft rätt att tala och besluta å de förrenade rikenas wägnar, å ena siden regeringen och å andra ständerna och Storthinget, hafwa ansett sig icke böra tillstyrka eller besluta ett aftivt uppträdande. Det har icke warit brist på deltagende, icke brist på god wilja, utan dessa statsmakter hafwa warit ledda af det stora answar som hwila på dem, af de pligter som de, utan hänseende tiill sine sympathier, måste aikttage och de hafwa kommit till den öfwertygelse, som också delas af det öfwerwägande flertalet inom nationen, att det skulle kunne kostat de förenade rikenes wälfärd, om wi ensamme och utan allierade tagit del i kriget. Det är en känd sak att Ryssland uppträdt ganska hotande, att denna makt ingårr en allians med de Tyska stormakterna, och förbundit sig att operera mot Swerige i samme ögonblick som wi skickade hjelptrupper öfwer Sundete. Om det hade kommit derhän och den Ryska Östersjöflottan lupit ut, så wåra kuster, till hwilkas förswar wi icke ega n¨got skydd, warit utsatta för anfall och plundring, och kärnan af wår armée hade warit borta, då wi som bäst behöft den till wårt eget rikes förswar. Det behöfwes endast den minsta del af sinne för rätt och billighet för att inse att Sverige och Norrige under sådane förhållanden icke kunnat, utan att störta sig i en gifwen undergång, handla på annat sätt än som skett och jeg wet, att det gifwes mången rätt tänkande man i Danmark, som inser detta förhållande och bedömer saken som den bör bedömas.

(Snällposten)

(Upsala, Tidning för politik och ekonomi, 17. juni 1864).

Vejle. Dybbøl. Krigskjørsler. Tønder. 1ste til 3die Juni 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Fra Veile skrives i Byens Av.: Efter det temmelig langvarigt Bekjendtskab, vi her i Vejle nu have stiftet med saavel Preusserne som østerrigerne, ere forhaabentlig de Fleste af os komne til den Erkjendelse, at vi, naar Galt skal være, staae os bedst ved at have østerrigsk Beværtning. De østerrigske Officierer ere nette og opmærksomme Folk og de Menige godmodige og passe sig selv. Forurettes eller forulempes man af Sidstnævnte, da straffe deres Foresatte dem haardt. Og netop fordi vi for Tiden have østerrigsk Militair, derfor forleder ogsaa denne løierlige Vaabenhvile hos os fredeligere og roligere end paa mange andre Steder. Det er en lille Indrømmelse, om man saa vil kalde det, som Tilfældet har skaffet det længe og haardt medtagne Veile. Er der imidlertid Noget, man offentligt skulde føre indtrængende og berettiget Klage over, saa er det Beslaglæggelsen og Tillukningen af de 5 Manufacturboutikker, som har vedvaret siden den 11te, da Marskalk Wrangel ikke kunde faae de 50,000 Rd. Det at standse 5 Borgeres Næringsvej og for en Tid gjøre dem næringsløse, det skal kaldes Repressalier for Opbringelsen af de tydske Skibe! Det er det nu ingenlunde, men derimod kun et slet og ret inhumant Tvangsmiddel, der tilsigter gjennem Folket at udøve et Tryk paa Regjeringen. Forinden Blocaden traadte i Kraft, bekjendtgjordes det nemlig allevegne, at der vilde blive lagt Embargo paa alle tydske Skibe og Havnene blive blokerede; det var altsaa en Foranstaltning, hvis Ikrafttræden var bekjendt for Alverden, og som man kunde tage sig iagt for, men man avertede ikke Publicum om, at man vilde lukke Boutikkerne, saaledes at Kjøbmændene kunde faae Tid til at flytte deres Lagre til Øerne; man gik med et Par Timers Varsel ind til fredelige Borgere i en Provinds, som alt i Forveien har maattet give Millioner til Fjenden, og bemægtigede sig deres Gods. Der er en betydelig Forskjel paa de to Fremgangsmaader - og saa skete endelig Lukningen af Boutikkerne paa en saa tvivlsom Dag som den 11te, da Vaabenhvile-Contracten var afsluttet den 9de og skulde træde i Virksomhed den 12te. Der er talt med Wrangel, der er talt med Gablenz og der er talt med Regjeringscommissairen om den Sag, der er skrevet baade forstaaelige og uforstaaelige Beretninger til kjøbenhavnske Blade, men Kjøbmændene have til Dato ikke faaet deres Boutikker og Lagre til fri Raadighed. Det skulde glæde os, om disse Linier maatte komme den kgl Regjeringscommissair for Øie, for at det muligviis kunde bevirke en snarlig Forandring i disse Kjøbmænds for Øieblikket alt Andet end misundelsesværdige Stilling, der nu vedvarer paa 16de Dag.

(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 1. juni 1864).

Ærøskjøbing. Paa Fredag afholder Landboforeningen sit Foraarsmøde, der her ligesom andre Foreninger andetsteds har været udsat, paa Grund af Krigen. Da man helst maa ønske, at Alt hvad der angaaer Agerdyrkning o.s.v. maa vedligeholde sin Interesse usvækket, selv under trykkende Tidsforhold, henlede vi Opmærksomheden paa Mødet, Kl. 1.

(Ærø Avis. Kongelig privilegeret Adresse-, politisk og Avertissements-Tidende 1. juni 1864).

Ødelæggelsen i Dybbøl Sogn. Intet Sogn i Landet har lidt saa meget ved Krigen som Dybbøl, der har havt det Uheld at ligge midt imellem de stridende Hære og derfor vexelvis har været Gjenstand for vor og Fjendens Ild. Af et Brev fra Slesvig erfares, at der i Sognet er nedbrændt eller nedskudt 30 Bøndergaarde og større Afbyggersteder, 17 jordløse Huse, 2 Møller og 1 Fabrik. De brave, dansksindede Indvaanere have allerede for længe siden maattet forlade Hus og Hjem og have været udsatte for Nød og Elendighed. Nu begynde de at komme tilbage, men en stor Del af dem savner det Nødvendige til Livets Ophold. Deres Gaarde ere brændte, deres Sæd brændt eller røvet, deres Kvæg for Størstedelen slagtet eller bortkørt, deres Marker ødelagte. Naar noget Sogn har billigt Krav paa Understøttelse, saa er det dette, og vi skulle derfor bringe i Publikums Erindring en Indsamling, som finder Sted til Fordel for Dybbøl Sogns Beboere. Navnlig turde der være Opfordring for Landboerne til at give deres Skjærv til dem, der nu staa tomhændede ved Ruinerne af deres tidligere Velstand og ere udsatte for den bitre Nød. - Paa dette Blads Kontor modtages med Glæde Bidrag til Fordel for Dybbøl Sogns Beboere.

(Ribe Stifts-Tidende 2. juni 1864).

Münchener Punsch, 5. juni 1864. Under titlen "Jedem das Seine, oder wenigstens das, was ihm passt!" (Enhver sit, eller i hvert fald hvad der passer ham). Med kielerhat i hånden står Friedrich overfor mægtige Vilhelm I. Teksten lyder: "Onkel Wilhelm: Lieber Vetter Friedrich, Deinen Rock will ich Dir nicht vorenthalten, der gehört Dir von Gott und Rechts wegen. Aber den Hut da, das siehst Du ein, dass ein solcher Hafen für Dich zu gross ist, den wirst Du mir aufwichsen!" (Onkel William: Kære fætter Friedrich, jeg vil ikke tage din frakke fra dig, den tilhører dig af Gud og med ret. Men den hat, det indser du vel, at sådan en havn er for stor til dig, den vil du give til mig). Tegningen antyder at Preussens Wilhelm ikke så meget var interesseret i Slesvig-Holsten, men snarere den gode krigshavn Kiel.

Under Krigen ere, som bekjendt, Krigskjørselerne en af de tungeste Byrder for Landmanden, og desaarsag bør de, der søge at lette denne Byrde, ikke glemmes. I Hors. Av. fremhæves derfor følg. hæderlige Fremfærd af nogle af Flensborgs Borgere. Den 6te April bleve 65 Vogne, alle af Vejle Amt, fra Veile Vognpark beordrede til at kjøre til Flensborg, hver med 10 Tdr. Rug. En Deel af disse Vogne havde allerede været paa Holdepladsen flere Dage, og vare som Følge deraf blottede for Levnetsmidler og Hestefoder, imedens Kudskene ikke kunde erholde noget udleveret. Deres Forfatning ved Ankomsten til Flensborg, efter 3 Dages Reise, kan derfor nok tænkes. Heldigviis fandtes der i denne By nogle Mænd, som strax og saa godt det lod sig gjøre under disse Omstændigheder søgte at raade Bod herpaa. De brave Mand indsamlede 35 Rt., som uddeeltes til de meest Trængende af Kudskene, og tillige bespiste de i to Dage nogle af Folkene. Kun En af disse Hædersmænd er Inds. bekjendt af Navn, men da det antages kun at kunne skade ham ved i dette Øieblik at fremdrage hans Navn for Offentligheden, ties foreløbigt med det, men i en senere Tid skulle denne og de øvrige Mænds Navne ikke forblive skjulte.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 2. juni 1864).

- I "Aarhuus Stiftst." skrives der den 31te

"Da preussiske Militairautoriteter have anseet det for nødvendigt at oprette et særskilt Tyfus-Lasareth, saa blev det igaar af den Øverstkommanderende tilkjendegivet Borgermesteren at Friskolebygningen til om Eftermiddagen skulde være ryddet for at kunne benyttes i dette Øiemed. Paa en direkte Forestilling fra Centralkomiteen om det for Byen saare Vanskelige i at skulle afgive et Lokale, hvor 6 a 700 Børn søge Skole, og hvor flere Lærerfamilier have Bolig, gav Generallieutenant v. Falkenstein senere Ordre til, at de nødvendige Lokaler skulde søges i Jernbane-Stationen, hvor, som Følge deraf, idag nogle Lokaliteter ere tagne i Besiddelse af den preussiske Lasarethbestyrelse. Saavidt bekendt, er den tidligere omtalte Bekjendtgiørelse fra den overordenlige Regeringskommissair. hvorefter iblandt Andet Lejeafgift skal erlægges for saadanne Lokaler endnu ikke kommen de herværende preussiske Militairautoriteter tilhænde. 

(Dagbladet (København) 3. juni 1864).

Nordslesvig. Jylland. 30.-31. Maj 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Oversættelse af tysk artikel. Originalen følger nedenfor:

Nyheder fra Nordslesvig vidner om, at spændingen mellem den tyske og den danske befolkning dér er konstant voksende. Lauritz Skau blev den 18. i denne måned begravet med enorm deltagelse af by- og landbefolkningen. "Nordschleswig'sche Zeitung", fra Haderslev, udtrykker sin bitterhed over denne manifestation af dansk stemning; den opfordrer endda myndighederne til at holde nøje øje med ophavsmændene til sådanne demonstrationer, nemlig bondefogederne. I Flensborg, hvor man ventede på prins Friedrich Karls ankomst, og efter at Magistraten var afskediget, rejste man foran husene i dansksindede borgere i den nordlige del med med politiets hjælp 70 flagstænger og dekorerede dem med lange, trefarvede flag; et slesvig-holstensk våbenskjold blev ophængt på rådhuset, og selv på den danske kirke hvis publikum er kendt for sine følelser, blev der under gudstjenesten ophængt et trefarvet flag. Pøbelen smadrede flere borgeres ruder, mens en pro-tysk på Angelbostrasse fik knækket sin flagstang og revet sit flag i stykker.

Nachrichten aus Nordschleswig bezeugen, dass die Spannung zwischen der deutschen und der dänischen Bevölkerung dort fortwährend im Wachsen ist. Lauritz Skau ward am 18. ds. unter ungeheurer Betheiligung des Stadt- und Landvolks bestattet. Die in Hadersleben erscheinende "Nordschleswig'sche Zeitung" spricht sich über diese Kundgebung dänischer Gesinnung mit grösster Erbitterung aus; sie fordert sågar die Obrigkeiten auf, die Urheber solcher Demonstrationen, namentlich die Bauernvögte, in scharfe Beobachtung zu nehmen. In Flensburg, wo man die Ankunft des Prinzen Friedrich Karl erwartete, steckte ein herumziehender Hause nachdem der Magistrat entlassen war, vor den Häusern dänischgesinnter Bürger im Nordertheil unter Mithülfe der Polizei 70 Flaggenstangen auf und zierte sie mit langen dreifarbigen Fahnen; auf dem Rathhaus brachte man ein schleswig-holsteinisches Wappen an, und sogar auf der dänischen Kirche, deren Publikum seiner Gesinnung nach bekannt ist, brachte man während des Gottesdienstes eine dreifarbige Flagge an. Bei mehreren Bürgern warf der Pöbel die Fenster ein, wogegen auch einem Deutschgesinnten auf der Angelbostrasse seine Flaggenstange zerbrochen und die Fahne in Stücke zerrissen ward.

(Bamberger Zeitung 30. maj 1864)

Det fjendtlige Tryk i Nørrejylland. Som et Vidnesbyrd om, hvor overmaade haardt det fjendtlige Tryk føles i mange af Jyllands Egne, kan følgende Brev til "Ab. St." fra en Landmand i Vendsyssel tjene: "Som forpagter af en lille Gaard, hvor jeg holder fire Arbejdskarle, havde jeg alt i Vinter det Uheld at disse alle fire bleve indkaldte til Militærtjenesten, og maatte jeg remplacere dem med et Par gamle Husmænd og tvende Drenge, ved Hjælp af hvilke jeg maatte aftærske Gaardens Afgrøde, der saaledes blev ringe og sent udført; og da nu Vaartiden begyndte, har jeg dagligen maattet forrette lange og besværlige Ægtkjørseler, saa jeg endnu idag, den 16. Maj, er langt tilbage med min Udsæd og min Jord meget forvildet af Mangel paa tilstrækkeligt Arbejde. Men alle disse Onder ere dog for Intet at regne imod de seneste Dages Plager, thi tænk: den 8. ds. fik jeg Ordre af Lægdsmanden til uopholdeligt at møde i Frederikshavn - 10 Mile fra mit Hjem - for at afhente mit Soldaterpas som Frilodsmand fra 1857, og strax derefter en ny Ordre fra Sognefogden om at modtage stærk Indkvartering af Mandskab og nogle Heste, foruden flere Bebudelser, jeg her vil lade forblive unævnte. Jeg maatte nu begive mig paa Vejen til Frederikshavn og overlade min syge Kone Gaarden med alle dens nuværende og truende Sorger, ser saaledes muligvis ved min Hjemkomst at finde det Hele ødelagt og udmarvet. Med disse Tanker vandrede jeg da afsted og modtog mit Pas, der lød paa at møde i Kjøbenhavn den 18. Uden Ro og Hvile ilede jeg da igjen de 10 Mile til Hjemmet, hvor jeg forefandt min endnu mere syge Kone og trende Børn i Halmen paa Loftet, Gaarden og Laden i største Uorden. Kreaturerne drevne i Marken, hvor der endnu Intet er til dem, og vore Fødevarer tildels udtømte, og nu dertil den nedslaaende Efterretning jeg hjembragte, at jeg atter skulde forlade Alt. Ja! det er umuligt med Ord al kunne beskrive den Stemning, hvori jeg og min ulykkelige Kone nu befinde os. Saaledes vandrer jeg atter idag med min Randsel over Nakken til Sundby i vemodig Betragtning over Forholdene, deres Aarsager og sørgelige Virkninger. 

(Ribe Stifts-Tidende 30. maj 1864).

Misfornøjelse blandt det hjempermitterede Mandskab. Der hersker, efter "Dbl.", megen Misfornøjelse mellem det Mandskab, som er bleven hjemsendt fra Hæren, og Folkenes Klager synes ikke ugrundede. De maa Alle fra deres Kantonnementer i Jylland, Als, Fyen osv. begive sig til Kjøbenhavn for at aflevere Vaaben og Mundering, og herfra skulle de da foretage Hjemrejsen hvilket især for Jyderne er en meget besværlig Fremgangsmaade. Dertil kommer, at Marschpengene, der skulle bidrage til at dække Omkostningerne ved Tilbagerejsen, først udbetales Folkene, naar de komme hjem, og flere af Jyderne have herved befundet sig i stor Forlegenhed, da de ere uden Bekjendtskab i Kbh. og vanskeligt kunne sætte sig i Forbindelse med deres Slægt i Hjemmet, for ikke at tale om de Omkostninger, som et forlænget Ophold i Hovedstaden medfører. Det maatte dog kunne ordnes saaledes, at Folkene hævede deres Marschepenge i Kjøbenhavn ved Afleveringen af deres Mundering.

(Ribe Stifts-Tidende 30 maj 1864).

De hjemforlovede Forstærkningsmænd. I "Stubbekjøbing Av." meddeles det, at der i Tirsdags dertil Byen med Dampskibet "Falster" ankom 120 hjemforlovede Forstærkningsmænd, Jyder og Slesvigere, som efter et Par Timers Ophold i Byen, hvor de beværtedes med Kaffe og Cigarer, fortsatte Reisen under Udvexling af Hurraraab med Indvaanerne. Bladet klager stærkt over de Klædningsstykker, som man havde givet disse gamle Soldater; Nogle vare iførte islandske Nattrøier, Andre næsten opslidte Stortrøjer, ja Flere endog kun en Lærreds Bluse uden nogetsomhelst Overtøj.

(Ribe  Stifts-Tidende 31. maj 1864).

Fotograf ubekendt: Rådhustorvet i Vejle. Tekst bagpå: Hjørnebygningen er Apoteket, min Moders Barndomshjem. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Randers. Slesvig. Veile. 28. Maj 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Oversættelse af tysk artikel om hesteauktion i Randers, original følger nedenfor:

Fra Randers (Jylland), 22. maj, skriver N. Pr. Ztg.: Der er kun sket lidt af interesse her siden våbenhvilen trådte i kraft, og det lidet der er sket, er ingenlunde behageligt. Danskerne optræder så brutalt, som om de var sejrherrer og vi de besejrede, og der er et generelt ønske om at den ukærlige våbenhvile snart kan komme til en ende. I går morges skulle de kasserede heste liciteres på markedspladsen. Køberne var samlet i stort tal, men næppe var auktionen begyndt før to personer udsendt af politikommissær Elmquist, forbød køberne at byde på hestene og tilføjede truslen om at den danske regering ville returnere de købte heste ville blive taget væk fra ejerne uden nogen kompensation. Da der som følge af dette ganske uberettigede forbud fra politimesterens side ingen bød mere, men mængden holdt sig sammen, bad stadskommandanten de tilskuere som ikke ville byde, om at gå bort, og da denne begæring ikke blev fulgt, skulle 16 mand kommanderes af vagten. Danskerne var nu så uforskammede at de opfordrede hinanden til at skubbe den officer, der ville tilkalde de 16 militærmænd fra hans hest. Soldaterne formåede ved hjælp af deres kolber hurtigt at sprede mængden og rydde pladsen. Auktionen er nu aflyst, og politimesteren der havde mod på at modarbejde vores ordrer, er foreløbigt anholdt og skal stå for afhøring i morgen. Efter at auktionen var afsluttet, kom flere bønder der var kommet til byen for at købe heste, til general grev von Münster og bad ham sørge for, at hestene blev solgt privat. De blev dog afvist og hestene sendes til Flensborg for at sælges.

Aus Randers (Jütland), den 22. Mai, schreibt man der "N. Pr. Ztg.": Seit dem Eintritt des Waffenstilstandes hat sich hier wenig von Interesse zugetragen und das Wenige ist durchaus nicht erfreutlicher Art. Die Dänen treten jetzt in einer so brutalen Weise aus, als wären sie Sieger und wir die Besiegten, und der Wunsch ist allgemein, dass der unliedsame Waffenstilstand bald eine Ende nehmen möge. Gestern früh sollten auf dem Marktplatze die ausrangierten Pferde licitirt werden. Die Kauflustigen hatten sich sehr zahlreich eingefunden, aber kaum hatte die Auction begonnen, als zwei vom Dänischen Polizeimeister Elmquist abgesendte Individuen den Käufern verboten, auf die Pferde zu bieten, indem die Drohung hinzufügten, dass die Dänische Regierung die gekauften Pferde den Eigenthümern ohne alle Enschädigung wegnehmen würde. Als in Folge dieses ganz ungerechfertigten Verbotes von Seitens des Polizeimeisters niemand mehr bot, die Menge aber beisammen blieb, forderte der Stadtcommandant die Umstehenden, welche nicht bieten wollten, auf, sich zu entfernen, und da diser Aufforderung nicht Folge gegeben wurde, mussten 16 Mann von der Wache requirirt werden. Nun ging die Frechheit der Dänen so weit, dass sie einander aufforderten, den Officer, welcher die 16 Mann Militär herbei holen wollte, vom Pferde zu reissen. Den Soldaten gelang es mit Zurhülfenahme ihrer Kolben bald, die Menge zu zerstreuen und den Platz zu säubern. Die Auction wurde nun aufgehoben und der Polizeimeister, welcher sich erfrecht hatte, unsre Anordnungen zu durchkreuzen, ist vorläufig fiskirt worden und soll morgen verantwortlich vernommen werden. Nach aufgehobener Auction kamen mehrere Bauern, welche wegen Ankaufs von Pferden in die Stadt gekommen waren, zum General Grafen v. Münster und baten ihn, veranlassen zu wollen dass ihnen die Pferde aus freier Hand verkauft würden. Sie wurden jedoch abschläglich nescdhieden und die Pferde werden zum Verkauf nach Flensburg geschickt werden.

Sydslesvig, d. 23de Mai. Jeg kunde berette interessante Ting fra mine nærmeste Omgivelser. men som god, forsigtig Slesviger vover jeg det ikke, da det kunde røbe for meget; jeg skal derfor holde mig til et Par af de sydligste Sogne af de blandede Distrikter. Ialmindelighed maa jeg sige, at Misfornøielse med Tilstanden der er udbredt til Mange, og det maa ikke kaldes Smiger eller Overdrivelse, hvad man erfarer, at En af de forjagne Præster har sagt til H. M. Kongen, at Høisamme vilde blive modtagen i Sydangel med Jubel, naar han kom med de Danske - Men den forsigtige Slesviger yttrer sig kun i Smug om Sligt, saalænge Fjenden staaer i Landet. Dog er det allerede skeet med navngivne Mænd, som for næsten udelukkende talte Tydsk - da "tydsk Sprog" jo saa længe har været det Feltraab, der militairisk lærtes og adlødes - at de have talt Dansk til nu afsatte Embedsmænd, efter at Regjeringscommissairerne havde ophævet Sprogrescriptet. Saadan er nu engang denne egne Menneskerace og - derefter maa den nødvendigviis regjeres! Fornuftige danske Grundsætninger strække ikke til. Men kom man imellem de Tydsksindede med Mishagsyttringer, saa udsatte man sig for alleslags Ulemper.

Hvad den nye Skoleundervisning angaaer, da har jeg hørt Klageraab og seet næsten convulsivist Graad over den ryggesløse Tilstand i Skolerne. Jeg skal staae ved det Ord "ryggesløs". I et Sogn ere tre Skolelærere, L-, A- og L-, til almindelig Foragt, da de kort efter at have aflagt Ed til Kongen, formelig hyldede Knegten der i Kiel. I et andet Sogn sang den nyindsatte Lærer kun Krigssange og Nidviser med Børnene i Sangtimerne, f. Ex, "O. Hannemann, O. Hannemann; Na, pack dich an!" osv., eller: "Nimm das Mäglein bei der Hand, Capitain. Lieutenant!" eller "Schleswigholstein, meerumschlungen!" osv.

Med de nye Præster er man heller ikke tilfreds, Saaledes var der lige fra Begyndelsen af nedlagt Protest fra to Mænd i Ølsbyskov imod Pastor Hinrichsen. som skulde forflyttes til Ølsby og Farensted fra Slesvig; af en gammel forstandig Gaardmand hørte jeg klage over, at Holm, den nye Præst i Tumby, havde holdt en Prædiken, som gik ud paa, at - de Danske burde jages bort fra Dybbøl. En Witt, som kom efter den bortjagne Reiffenstein i Havetoft, var allerede snart borte igjen, og med hans Eftermand Burchardi, var man heller ikke tilfreds. Om Pastor Tuxens Eftermand sige de: den gamle Præst snærrede undertiden ad os (he snirret), men den nye Præst bider (he bet). Af Pastor Mohr i Ølby, Islænder af Fødsel, en christelig og loyal Mand, der først afsattes for en Maanedstid siden, har jeg hørt følgende: "Da jeg suspenderedes, kom Hinrichsen fra Slesvig og skulde overtage Kaldet; jeg gjorde ham opmærksom paa, at baade hans og min Bestalling og aflagte Ed laae ovre i København, men han foer heftigt op og spurgte mig, om jeg maaskee vilde true ham. Jeg svarede hertil Nei, jeg vil kun bringe vor sande Stilling i Deres Erindring; thi husk De nu paa, at De træder i Fjendens Tjeneste ved paa den Maade at overtage et Kald, som Kongen har givet til en Anden, medens De selv ogsaa har et andel Kald. Men han svarede, at hans Loyalitet var uanfægtet, og at han forblev sin Ed tro, hvorpaa han, for at komme bort fra den Materie, begyndte at udskjælde Provst Carstens i Husum, der i 1848 var oprørsk Friskaremand, derefter gav den Dansksindede, ivrede for Brugen af dansk Sprog, blev Provst og Ridder, men saa i Februar Maaned gav sig Preusserne i Vold og indsendte sit Ridderkors. Dette om Carstens er nu vel altsammen sandt, men det forsvarer dog ikke Hinrichsens Handlemaade. Tilmed har Sagen endnu en hæslig Side, da Hinrichsen er hjulpen frem til Studeringer fra den usleste Armod ved vor Regjerings humane Omsorg for Talentet. - Af en anden Geistlig har jeg hørt Følgende: "Før jeg suspenderedes, gik Alt sin vante Gang, og Enhver talte frit til og med mig; men efter den Tid var det mere kun som i Smug, at de Velsindede kunde indlade sig med mig, de vare ligesom bange for Luften, der omgav dem, især naar de yttrede Beklagelse over den lovløse, forvirrede Tilstand, i hvilken der ingen Ret var at faae. - En Maade, hvorpaa man søgte at komme i Besiddelse af de endnu fungerende, troblevne Underofficianters Embeder, var at reise til A. Hansen i Grumby, der stod i Spidsen for hele denne Egns Revolution; saaledes gjorde Peter Thran i Sønderfarensted mangfoldige Reiser til Tolk Sogn, hvor Grumby ligger, inden han opnaaede at faae den trofaste Regnskabsmand Jakob Hock i Stolk og Sandemand Peter Otzen sammesteds afveien. Samme Peter Thran var ogsaa en af Underskriftsamlerne til at stemme paa den folk Frederik den Ottende, men han var just ikke saa ganske veI tilmode ved denne Bestilling og søgte derfor at formaae en anden Bonde til at overtage den; men denne svarede hertil, at naar man af Vedkommende beæredes med et jaadant Hverv, saa udsone man det altid selv.

Ved de diverse Underskrifter, f. Ex. paa at forlange en Embedsmand removeret, gientoges de Talemaader; "I kan ikke slippe for det"; "det gaaer aldeles ikke an at lade være"; "vil I maaskee regnes med til Dänenpack?" osv. Ellers gik det undertiden suurt nok med at faae Folk til at dandse efter Piben. For at samle Penge til "Hertugen", holdt en Degn Taler om, at nu maatte der løses op for Pungen, og en Gaardeier Wildthagen assisterede ham deri, men Bønderne meente dog, at de hellere vilde see Tiden an. Synderligt bedre gik det ikke med den kolossale Deputation til Kiel. Det skulde være "Folket", som paa en grandiøs Maade hyldede ham, men af Bønderne i Strukstrup og Ølsby var der Ingen, som vilde vare Deputeret; endelig fik de i Ølsby en Kaadner, Asmus Hansen, som før har holdt sig til de Danske, men er bleven fordærvet af det Læseselskab, som den bekendte Schleswigholsteiner Hr. Heiberg har oprettet i Slesvig-By, en Halvkaadner, Jakob Otzen, og en halvvoxen Knøs, en Søn af en Fjerdedeels-Gaardmand; denne sidste var Kudsk. Førstningen havde de saadan Rod med at inddrive Reiseomkostningerne, at der endogsaa foresloges at tage dem af Fattigkassen; men siden gik det glattere, og de fik endogsaa en Fane kjøbt for Overskuddet. I Strukstrup fik de en Snedkersvend og en Farver til Deputations-Gratulanter, men Vogn til Farten manglede; saa forbarmede en indflyttet Brandenborger, Proprietær Birkhahn, sig over dem og transporterede dem til det Kieler Eden. Andre Kjørseler, selv de Ægter, som Preusserne tilsagde, forstode derimod de egentlige Tydskere at slippe fra, og Ingen vovede at tage dem ved Vingebenet derfor, saasom: Brandenborgeren Birkhahn, Wurtembergeren Hepp, Brunsvigeren Oehlert, de to første i Boholt, i Strukstrup Sogn, den sidste paa Stade, i Ølsby Sogn. Overhovedet have de indvandrede Tydskere været de argeste Ledere under dette af Preusserne oppustede og vedligeholdte Oprør imod alt Dansk uden Undtagelse. Men værst af alle her paa Egnen har dog Baron Gersdorff paa Farenstedgaard "gewühlt". Han var strax i Flensborg hos Zedlitz for at paaskynde forskjellige Embedsmands Fjernelse . medens han hyklede Venskab for dem hjemme; han vilde overtale den gamle loyale Regnskabsmand Callsen til at kaste Pastor Mohr ud af Præstegaarden, men det lykkedes da ikke, han vilde formaae Møller Carlsen til at træde i Opposition imod Sognepræsten, men det vilde ikke gaae. Af Regjeringen - eller, som de her pleie at sige, af "den danske Regjering" - var det bleven bestemt, at Krigskjørslerne paa Farensted Gods skulde udredes af alle 1300 Bygskjæpper, men Baronen med de andre større Besiddere fik Sagen først skubbet tilside, og dernæst fik de hos Zedlitz udvirket, at de kun for 400 Bygskæpper. d. e. kun saameget som de smaa Besiddere svarede for, skulde udrede Kjørsler. Men det blev dog snart altfor galt, og omsider gik den Fritagelse tilbage, og den lovlige Bestemmelse sattes i Kraft igjen. Saaledes omgaaes der med Lovene i alle Forhold, Gunst og Gave, Magt og Fornemhed, af hvilken sidste der er meget i Slesvig, skjøndt der just ikke ere mange Fornemme der, dreie og vende Loven under dette hykkelske og barbariske Regimente.

Af Smaating vil jeg nævne, at her i Egnen ere mere end een Gang Vinduerne blevne indslagne hos Mand, hvor kun deres Loyalitet og rette Borgersind kan antages for Paaskudet. I Slesvig By sloge de Ruderne ind hos Apotheker Krüger, fordi man blev vred over hans Udmeldelse af Bürgerverein, hvor han bestandigt insulteredes af den plumpe Brygger Detlefsen og dennes politiske Compagnon.

Man forsikkrer, at Kongen af Preussen har viist den raa Gladiatorsmag at lade sig Stormcolonnerne præsentere med blodige Bajonetter og andre tilsvarende Emblemer. De tydsktalende Slesvigere iblandt Fangerne gav man fri, men flere af dem, som jeg har talt med, forsikkrede, at Tornystre og Overfrakker bleve plyndrede fra dem. Overhovedet synes Preusserne at være komne herind med det Forsæt at indpode Hertugdømmets Befolkning alle Slags Laster. Det er ad den Vel man vil gjøre dem til fuldstændige Tydskere; en skrækkelig Vildfarelse.

(Flyveposten 28. maj 1864)

En meget sørgelig Begivenhed indtraf i nogle af Veiles første Occupationsdage. Da Folk midt om Natten purredes ud af deres Senge og toges til Skandsearbeide, var Enhver medrette ængstlig og harmfuld over den Forretning man skulde udføre, og den Behandling, man ventede at blive Gjenstand for. Det rygtedes rundtom og var da ogsaa naaet til Fiskerne ved Bredballe Strand. Nogle af dem belavede sig derpaa i en Baad at flygte. Disse vare: Styrmand Peter Hørup af Veile, samt Fiskerne Th. Andersen, Søren Sørensen, Anders Stephansen og Knud Andersen. De seilede langs med Fjordkysten nedad Rosenvold til for at opholde sig deromkring, men da man kom og fortalte dem, at Egnen der ikke længere var sikker for Opsnapperne, styrede de i et meget haardt Veir over til Bogense, i hvis Nærhed de alle - omkom Søndag Form. den 13de Marts. Man siger, at til Veirets strænge Beskaffenhed kom endnu den Omstændighed, at Baadens Roer var gaaet itu. Fire af de Forulykkede vare Familiefædre, der tilsammen efterlade - omtrent 24 Børn! Og denne haarde Skjæbne fristede de mange af Sorg nedbøiede Familier, fordi de som raske Sømænd ved Flugt vilde unddrage sig Udførelsen af et Arbejde, som hver fri og fædrelandskjærlig Dansk maatte afskye. (Veile Av.) 

- - -

For et Par Dage siden er ved Harlev Mølle begaaet et Overfald af meget graverende Natur imod en svensk Pige, medens to andre Piger, som samtidigt bleve overfaldne, undslap. Gjerningsmandene 3 (hjemforlovede?) Soldater af 18de (?) Reg., ere nu, efter Aarb. Av., opdagede.

- - -

Preusserne have idag, og det endog med en ikke ubetydelig Kommando, arresteret Sognefogden i Hasseriis og ført ham herind til Hovedvagten. Som Foranledning nævnes, at man ikke har kunnet opdage Gjerningsmanden til en ved Telegraphen, der forøvrigt er istand og igang igjen, for nogen Tid siden paa dens Gebeet i Hasseriis Sogn forøvet Beskadigelse, der forgjæves er bleven efterforsket af Politiet. Men til hvad Hensigt og med hvilken Retsgrund under Vaabenhvilen man da fængsler Sognefogden, indsee vi ikke. Savnet af ham i hans Kommune ril desuden i denne Indqvarterings, og Reqvisitionstid vare meget føleligt. Af den civile Øvrighed er, som vi erfare, gjort Forespørgsel om det foretagne Skridt for at der, hvis ikke muligen Frigivelse finder Sted, kan indstilles til vor Regjerings Civilcommissair. 

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 28. maj 1864).

O. Günther: Marketender-virksomhed ved Gråsten Slot. Über Land und Meer nr. 6, juni 1864.