Hjemsendte Soldater. 16de til 19de August 1864. (Efterskrift til Politivennen)

I "Middelfart Avis" af 12te ds. skrives: "Vor By frembyder i disse Dage et noget ejendommeligt Syn. I alle Gader seer man Personer bevæge sig, der ere klædte paa en just ikke almindelig Maade, - i Almindelighed i hvide Beenklæder og blaastribet Bluse. Endeel af disse Personer ere gode danske Soldater fra Jylland, der ere hjemforlovede; men endeel Andre have som Tillæg til de nævnte Klædningsstykker et rødt, meget fremtrædende Halstørklæde; hos Nogle bemærker man ogsaa en blaa Kasket med en rød Snor og en hvid Fjer; hos Adskillige sorte Beenklæder, rød Trøie og noget Guult et eller andet Sled. Man gjætter strax, at det er de hjemforlovede sydslesvigske Soldater, der paa denne Maade give deres Glæde Luft over at være blevne "befriede" fra det danske "Aag". Her i Byen, hvor Mange af dem i en Tid have ligget, ville vi aldeles ikke savne dem, deels fordi de ikke altid have trukket en skarp Grændse mellem Mit og Dit, deels fordi vi tidt have været Vidne til deres upassende Opførsel mod deres Overordnede, til at de have viist Foragt og Haan mod det Danske, som de i deres Barndom og Ungdom have lært grundigt at hade. De overføres nu i disse Dage til Snoghøi, cg de ere næppe komne bort fra Udskibningsstedet, førend de stikke de sleevigholsteenske Farver ud og af fuld Hals skraale "meerumschlungen"; Een af disse Herrer havde endog igaar den Frækhed at lægge Haand paa en Officier. Af Østerrigerne paa Snoghøi behandles de imidlertid med fortjent Foragt. Det forbydes dem saaledes at synge Oprørssangen, medens de ogsaa der maae døie "den tappre Landsoldat"; Commandanten der skal have spurgt Nogle, om de nu ønskede at træde i preussisk Tjeneste, og da de meget bestemt sagde Nei dertil, stillede han dem i Udsigt, at dette dog alligevel let kunde blive Tilfældet, og at de da nok vilde faae at vide, hvad det er at være Soldat; en Opsætsig blev straffet med Stokkeprygl. I "Schleswig-Holstein" ville de imidlertid naturligviis foreløbig blive prydede med Laurbærkrandse."

(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende 16. august 1864).

Bombardement de Middleford par une batterie autrichienne. Plage des bains. Batterie danoise sur le droite de Middleford, a 500 mettres de la ville. Le monde illustré: journal hebdomadaire. 16. juli 1864.

Om de til Jylland ankomne Hjempermitterede hedder det fra Randers i Byens Av. igaar :

"I disse Dage passere en Mængde Hjemforlovede herigjennem nordpaa. De bekræfte destoværre Alle den lidet hensynsfulde Maade, hvorpaa man ved Hjemforlovningen trækker dem af Kongens Tøi og lader de Afklædte frit Valg, om de ville reise hjem uden Klæder eller fægte sig igjennem som de bedst kunne. Vi havde personlig Lejlighed til at tale med Flere, og af disse var især en, en rask Karl af 11te Regiment, skammelig slet klædt. Paa vore spørgsmaal fortalte han Følgende: Ved Afregning modtog jeg den ubetydelige Sum af et Par Daler; jeg havde ikke mere tilgode; Resten var gaaet til Fodtøi og andre Nødvendigheder, da jeg siden Fjenden rykkede nordpaa Intet har kunnet erholde fra mit Hjem. Kongens Tøi, et Par gode Beenklæder og en Vaabenfrakke, der ikke var en Mark værd, maatte jeg af med, om jeg vilde hjem, civile Klæder havde jeg ingen af; jeg maatte da see hvor langt jeg kunde komme med det Par Daler. - "Men De fik Marschpenge?" - Ja 9 Mk. som Forskud paa Marschpengene, mere kunde jeg ikke faae; jeg tillod mig endda at spørge Compagniecommandeuren, hvor vi skulde have Resten; men jeg fik det Svar, at vi havde at henvende os til Lægdsmanden naar vi kom hjem. Altsaa, jeg havde hvad jeg fik. Et Par aflagte Beenklæder skjænkede en Borgermand i Middelfart mig, og for 2 Rd. var jeg saa heldig at faae mig denne lyse Bomuldsfrakke, der, som De seer, ikke er 3 Mk. værd. Beenklæderne var jeg saa uheldig idag ved at stige af Vognen at sprænge, og med mine tomme Lommer veed jeg ikke hvad jeg skulde gjort, naar ikke Hr. X., hos hvem jeg tidligere har ligget i Qvarteer, havde givet mig det Par, jeg har paa. Og saaledes seer De her som en pjaltet Tigger en tapper Landsoldat, som har havt den Glæde at være med hver Gang, man har havt Brug for 11te Regiment, uden at være saa meget som ridset af en preussisk Kugle, og veltilpas, naar jeg kun ikke i min noget mistænkelige Dragt maatte luske forbi de pyntelige Preussere, der see med forundrede Blik paa de i danske Soldaters maleriske Civiluniformer. - "Have I havt nogen Lettelse paa Marschen. fri Befordring f. Ex?" - Jo, jeg maa ikke lyve, fri Overfart fra Middelfart til Jylland. - "Og saa?" - Saa forresten have Tydskerne hjulpet paa os; saa snart vi melde os hos Commandantskaberne i Byerne, beordre de strax saa og saa mange Vogne af Parken til at befordre os."

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 17. august 1864).

Efter at Falkenstein var udnævnt til tysk øverstkommanderende i Jylland 1. august 1864, meddelte den danske regering de jyske embedsmænd at de skulle adlyde hans ordrer. Dvs. ifølge aftalen fra Wien at Jylland skulle ernære den tyske arme. Det preussiske militær fandt imidlertid prisen for høj og begyndte at importere varer fra Tyskland. Da det danske toldvæsen ikke ville udlevere tyske varer der lå i forråd, før der var betalt told, førte det til arrestation af den jyske toldinspektør.

Proklamation til Lemvigs Indvaanere. Kommandanten i Lemvig havde under 1ste ladet trykke og omdele i Lemvig svigende Proklamation: Beboere af Lemvig! Paa Hs, Excell. den kommanderende General, Friherre von Gablenz, min ophøiede Feltherres Befaling besætte vi Østerrigere fra idag af Eders By; vi ere ikke, som Ildesindede have skildret os, Vandaler og Horder af umenneskelige Barbarer, som plyndrende og brandskattende drage gjennem Landet, men som keiserlige Soldater og østerrigske Krigere have vi, som første Lov, medbragt fra vort Hjem Agtelse for Eiendom, Ret og Lov, Saalænge denne Byes Okkupation varer, indestaaer jeg Eder for, at de mig undergivne Tropper, som ere uvante med Udskeielse og Undertrykkelse, ikke ville tillade sig nogen Voldsomhed. Eders huuslige og borgerlige Forhold blive uantastede, dog venter jeg, at der bliver ydet den militaire Autoritet i enhver Henseende ubetinget Lydighed, Kun de, som i Ord og Gjerning sætte sig op imod de Befalinger, som angaaende Jyllands Bestyrelse udgaae igjennem den i Randers af den keis. østerrigske og kgl, preussiske Regering indsatte høie Øvrighed, kun de ville have at tilskrive sig selv, naar deres strafværdige Forhold gjør det nødvendigt at bringe den mig som Stations-Kommandant over Lemvig givne Fuldmagt til Udførelse og lade dem straffe efter Krigsloven. - Lemvig, 1ste August, Dagen efter Vaabenhvilens Udløb. Alfred von Bivenot, Stationscommandant."

(Redacteuren af "Lemvig Avis" har seet sig nødsaget til at fortrække, og hans Bolig er sat under Bevogtning.)

(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende 15. august 1864. Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 17. august 1864)

E. H. (tysk xylograf): Vieh- und Weintransport nach Jütland. 1865. Selv om krigshandlingerne var ophørt, skulle tropperne stadig have mad og drikke. Udover at købe det på stedet hos jyderne, blev der også transporteret kvæg og vin fra Tyskland. Tegningen fremstiller formentlig en af disse transporter. På bukken ses en civil kusk, måske en dansk eller tysk bondekarl. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Ærøeskjøbing. Igaar afholdtes den aarlige Fugleskydning, der er en Festdag for hele Byen. Efterat Trommen og Musiken i den tidlige Morgen havde sat det rette Skyttelaugshumør paa Glid, marscheredes som sædvanlig til Skydepladsen, hvorhen i Dagens Løb den øvrige Befolkning valfartede for at feire Aarets Mærkedag. At den alvorlige Tid vi leve i, udøvede sit Tryk paa Stemingen, er en Selvfølge; dog var det rigtig, at Skyttebrødrene flinkt gav Møde og at man samledes i freidig Forening; og selv "Den tappre landsoldat," denne herlige Melodi, der aldrig høres uden dyb Bevægelse, lød snarere trøstende gjennem Gaderne om Aftenen, som et Vidnesbyrd om den dybe Grundtone, den Kjærlighed til alt hvad der er Dansk, som rører sig i Folkets Hjerter; ved Siden af lød de klare Børnestemmers smukke: "Stolt med opreist Pande!" osv.

Foreløbig bemærkes, at Smedemester Christensen iaar blev Fuglekonge.

(Ærø Avis. Kongelig privilegeret Adresse-, politisk og Avertissements-Tidende 19. august 1864).

De Hjempermitterede slesvigske Soldater kunne ikke vente med at istemme Oprørssangen til de komme paa slesvig-holsteensk Grund, men allerede midt blandt den danske Befolkning høres de skraale den. For nogle Dage siden opvartede de saaledes i Hs. Maj. Kongens ! Nærværelse med Oprørssangen. Dette har efter "Alt. M." havt til Følge, at Hs. Majestæt, der blev meget opbragt herover, strax befalede at standse med alle frie Overfarter, og desaarsag kom det Skib, der forleden hentede de i Lasarretherne i Flensborg værende saarede Danske, ganske tomt til Flensborg. En stor Deel af de hjempermitterede Slesvigere gaae derfor over Snoghøj og maae saaledes passere Kolding, hvor Indbyggerne, ifølge samme Blad, ere saa "giftige", at de ikke engang ville lade dem komme ind i Værtshusene, men lukke Dørene for dem. Saavel "Nordd. Allg. Ztg." som "Alt. M." og "Nordsl. Td." omtale et Overfald, der Syd for Kolding skal være bleven udført paa de hjemvendende Slesvigere, og ved hvilken Lejlighed En fik et Kindbeen knust, saa at Benene stak ud gjennem Kinden, en Anden fik et Brud paa Hjerneskallen, en Tredie fik sin Haand lemlæstet, og mange Andre erholdt lettere Saar. Dette Overfald, der dog lalfald næppe har fundet Sted uden Foranledning fra de oprørske Soldaters Side, siges at være udført af 50 til 100 af Kolding Byes Borgere, der pludselig ved Nattetid overfaldt Vognene, der kom kjørende enkeltviis med de Hjemvendende, og kastede med Chaussestene paa dem. Prinds Friedrich Karl skal fra Aabenraa strax have telegraferet til Kolding og befalet de der i værende Autoriteter at beskytte de Hjemvendende, Det hedder ogsaa, at nogle af Gjerningsmændene skulle være paagrebne. 

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 19. august 1864).

Troværdigheden i disse beretninger hvad angik overfaldene blev draget i tvivl i danske og tyske aviser, som citerede nogle af de indblandede slesvigere da de kom til Flensborg. Tyske aviser påpegede at i den usikre situation der var opstået under fredsforhandingerne, florerede en masse rygter som var uden hold i virkeligheden, men som skulle underbygge den ene eller anden teori om hvad der var ved at ske. Beretningerne fortsatte imidlertid august ud, se kommende afsnit.

Jylland og Slesvig 13de August 1864. (Efterskrift til Politivennen)

I "Folkets Avis" læses "Uddrag af et Brev fra Randers af 26de Juli", hvori det bl. A. hedder: "Vi have i denne Tid Besøg af endeel tydske Damer, som besøge deres herværende Mand og Fædre; vor Commandants Kone er ogsaa deriblandt. Der er ogsaa kommet flere barmhjertige Søstre hertil. Jeg (Brevskriveren) har talt med et Par af disse Damer; den Ene, der var meget ung og smuk, var fra Trier. Ved en dansk Soldats Liigbegængelse idag var der en stor Masse Preussere tilstede. Del er mærkeligt at see den Hurtighed, hvormed de lade. Endskjøndt de skjøde paa Commando, affyrede de 3 Salver i løbet af 45 Sekunder; enhver Salve lod som eet Skud. Tretten danske Soldater fulgte Liget. - Igaar var vor constituerede Politimester nærved at blive arresteret ved en Ildebrand i et Malerværksted, ved hvis Slukning Preusserne ydede fortrinlig Hjælp. - Hvorledes Folk kunne gaae fra den ene Yderlighed til den anden, derpaa havdes i disse Dage et Exempel, som det var ærgerligt nok at være Vidne til, nemlig en Hesteauction, som afgav en fuldstændig Modsætning til den bekjendte Affaire af samme Slags fra forrige Vaabenhvile, som giorde endeel Opsigt. Dengang var der ikke en Eneste, som vilde byde; men de 7 Krikker, som Preusserne nu solgte, reves man formeligt om. En udmagret lang Hest blev betalt med 70 preussiske Dalere, foruden Omkostninger, og omtrent samme Priis blev der givet for de andre Dyr, der alle næppe vare Halvdelen værd. Preusserne loe selv ad den Kjøbelyst, som var kommen over Folk, og fortalte at de i Preussen ikke kunde have faaet det Halve for Hestene. I Ridehuset stode paa samme Tid opstaldede c. 150 udmærkede Heste herfra Omegnen og en videre Kreds."

Aalborg, den 9de August. Idag er der stor Glæde her i Byen, forsaavidt det forøvrigt er muligt at glæde sig i denne Tid og under de Forhold, vi her leve under; men idetmindste seer man da idag et nogenlunde tilfreds Udtryk i de ellers saa mørke Ansigter. Vi have nemlig idag kort efter Middag faaet Dampskibet "Aalborg" hertil, medbringende c. 50 permitterede Soldater og endeel Varer, tilligemed Underretning om, at Samfærslen er given fri, og at vi imorgen kunne vente "Dania" og iovermorgen "Fylla". Saavel vi som Preusserne vare aldeles uvidende om, at Communicationen var aaben igjen, og det kan nok være, at Preusserne gjorde store Øine, da de saae Dampskibet komme herop ad Fjorden og uden videre lægge til ved Broen. Kort efter dets Ankomst kom derfor ogsaa General Flies, Major Krug v. Rieda, Pladscommandanten og flere andre Officierer ned til Havnen og forlangte Skibets Fører i Tale; denne var imidlertid gaaet fraborde, men dels Medrheder og Expediteur var med det fra Kjøbenhavn, og da han havde foreviist Generalen "Berlingske Tidende" fra igaar med Meddelelsen om Communicationens Aabning, gjorde han ingen videre Indsigelser, men sagde blot, at han maatte telegraphere til Randers og forespørge, om det forholdt sig saaledes; samtidig blev Generalen underrettet om, at Skibet vil gaae op ad Fjorden imorgen. Hele Eftermiddagen var Skibet oversvømmet af Preussere, som besaae og befølte det paa alle Kanter, og desuden fik en Artikel ombord, som deres tydske Maver, til stor Sorg og Bedrøvelse for dem, i længere Tid have savnet, nemlig baiersk Øl, hvilket de nød i store Qvantiteter, skjøndt det strax gik op til en høi Priis, da Vedkommende bemærkede, al Afsætningen var saa rivende. Desuden erkyndigede Mange af Preusserne sig meget nøiaglig om Prisen for en Tour med Skibet til Kjøbenhavn og tilbage igjen, og da de havde hørt, at den var saa billig, yttrede de, at de vilde søge om Urlaub", for at tage derover i el Par Dage; det kan saaledes være meget rimeligt, at Kjøbenhavn i den nærmeste Tid kan faae preussiske Uniformer at see; kunne de imod Vaabenstilstandsbetingelserne som Tropper forblive flere Dage i Hjørring og Frederikshavn, ville de jo saa meget snarere som private Mænd, om end i Uniform, kunne tage til Kjøbenhavn, og i saa Henseende have vi idag seet her, hvad de kunne og ville foretage sig, idet 4 østerrigske Officierer idag ere komne hertil og strax afreiste til Skagen; kunne de reise dertil i Uniform nu, maae de ogsaa kunne tage til Kjøbenhavn. - Idag er Vendsyssel aldeles befriet for Preusserne, og der er ikke en Mand mere Nord for Fjorden; Færgevæsenet har derfor ogsaa i Eftermiddag faaet sine Baade udleverede med Undtagelse af een, som nok skal befinde sig i Horsens, og man kan nu igjen komme over til Sundby med danske Folk.

(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende 13. august 1864).

Skandaler i Vendsyssel. I et Brev fra Vendsyssel til "Dbl." hedder det: Vi have her havt mange smaa, men Gud ske Lov kun tvende grundige, kolossale Skandaler, den ene af den bedrøveligt, den anden af et yderst latterligt Præg. Skandalernes tungeste og bitreste Dag var Sommermarkedsdagen i Hjørring. I Fredens blide Dage er dette Marked et sandt Folkestævne for Vendelboerne - selv Tjenestefolk forbeholde sig Frihed til at besøge dette Marked, naar de fæste sig bort, og mange Akkorder og Handeler afsluttes paa dette. Hvad Egeskov Marked paa Fyen og Rødby Marked paa Lolland i deres Velmagts Dage vare for disse Øer, det er Hjørring Sommermarked endnu i al sin Herlighed for Vendsyssel. Man burde nu tro, at Tidernes Trængsel skulde have forhindret, at et Marked under saadanne Omstændigheder kom istand, og ganske vist var ogsaa Sælgernes Tal saagodtsom Intet, men her viste det sig grangivelig, at det ikke saa meget er for Handelens Skyld, at Godtfolk komme til Marked; thi om endog det var kun halvt besøgt imod andre sædvanlige Markeder, saa var det smukke Kjøn dog saaledes repræsenteret, at man saa tydske Soldater med en Pige under hver Arm, og kort sagt enhver tydsk Kriger, som fra Mysunde, Sankelmark, Dybbøl og Als havde sendt deres dødbringende Kugler og dræbende Staal i deres Brødres og Kjæresters, i ethvert Tilfælde i saa mangen brav dansk Soldats Hjerte, kunde der gjøre sig Udvalg iblandt Landets Døtre, der med den største Redebonhed kom dem imøde, medens Fædre og Husbonder trakterede Soldaterne, indtil flere af dem maatte forlade Kjærlighedens Fane. "Hvad skadede det," sagde siden efter en Bonde, "at Soldaterne fjasede med Tøsene - det Eneste skulde være, om det skulde blive til Tab for Kommunerne ad Aare - for saa var det rigtignok ilde". Til Ære for Øernes Landbefolkning er det min Overbevisning, at Sligt aldrig var blevet tilladt f. Ex. paa Lolland, og da man ikke har hørt Mage til Sligt fra de Egne af Jylland, som Tydskerne i saa lang Tid have besat (?), saa vil denne Kjendsgjerning baade for Nu- og Eftertiden vidne om den dybe sædelige Fordærvelse, hvortil den i fordums Dage saa ædle, kraftige og selvstændige Vendelbo er nedsunken. - Den anden Skandale, som Brevskriveren derefter omtaler, er Nedtagelsen af Dannebrogsflagene i Hjørring paa Øvrighedens Befaling, efterat Fjenden havde forladt Byen.

(Ribe Stifts-Tidende 13. august 1864).

I anledning af de udskejelser mod dansksindede der fandt sted ved fredsfesten i Flensborg, blev myndighederne pålagt at tage de mest afgørende foranstaltninger mod sådanne optrædener.

Aus Anlass der bei der Friedensfeier in Flensburg vorgefallenen Excesse gegen Dänischgesinnte sind die Behörden angewiesen worden, gegen solche Auftritte auf das Entschiedenste einzuschriten.

(Bayerische Zeitung, 13. august 1864).

Fra Aabenraa meddeler "Fyens Stst" Følgende af et Brev, dateret den 24de Juli. Jeg forbauses i Sandhed over, at vi endnu ere her; men nu bliver det vel ogsaa snart, ja meget snart, til Alvor med at vi skulle forlade Huus og Hjem og vandre i Landflygtighed. Tilstanden her er piinlig; den ene efter den anden af vore Venner og Bekjendte gaaer bort, og det har noget saa uendelig Veemodigt ved sig at see det ene lykkelige, gode Hjem bryde op efter det andet, og saa vide, at man selv staaer for Tour, og hvor man end vender sig i det elskede Fædreland, saa er Ulykken lige stor for Alle. Monrad er ubegribelig; hvorfor tog han dog ikke den Fred, som blev os budt i London? Alle Halls Synder blive til Intet ligeoverfor dette ene Misgreb. Alle haabede dog, at han havde et sikkert Tilsagn om Hjælp, men nu saae jeg forleden i en tydsk Avis (de danske maae vi ikke faae, de blive brændte), at han har oplyst i Rigsraadet, at han "haabede" paa England. Ja, vort Diplomati og vore Feltherrer kunne vist godt stilles ved Siden af hinanden, de ere lige store! Gud give dog, at Nordslesvig kunde reddes for Danmark; men derom er der vel, som Sagerne nu staae, kun lidet eller intet Haab; men det vil være af uberegnelig Nytte for Fremtiden som et Værn for, at Jylland ikke strax fortydskes. Den 4de August, Du kan troe, at Tirsdagen den 2den August var her i Byen for alle os Danske en Dag, som fuldtvel kan sættes ved Siden af alle de sørgelige Mærkedage, dette Aar har at fremvise. Det er den bittre Forskjel paa at være her og i Kongeriget, at der er dog Sorgen fælles for Eder Alle, medens man her skal pines med at see en Hob fordetmeste Vildfremmede hovere og larme, naar det gaaer os meest sørgeligt. Her var Fakkeltog, indslaaede Ruder, Folketalere osv. Hovedkvarteret er her; en forløben Sachser tag sig den Frihed, udenfor Prinds Friedrich Carls Vinduer at henvende en Tale til ham og hans herlige Armee, hvorover de fornemme Preussere vare i høieste Grad indignerede, Wühlerne vilde ogsaa have holdt en Fredsprædiken paa Søndag i Kirken, men da de ansøgte derom, fik de til Svar, at vi vare langt fra Freden - og det er da ogsaa vort Haab, i det Mindste fra den Fred, som Slesvigholstenerne juble over, Det er et stort Savn, at vi ere saa aldeles udelukkede fra ethvert Samkvem med Jylland; vi see aldrig en dansk Avis; kun den, der har prøvet at leve under saadanne Forhold kan danne sig en Forestilling om det Piinlige derved. Du kan ikke tænke Dig det Smertelige i at see Forældre og Børn, Sødskende og Venner adskilte ja i den Grad, at de ikke kunne taale at see hinanden, det skjærer mig mange Gange i Hjertet at høre unge Mennesker (thi Ungdommen er dansk af Hjerte og Tale) omtale derets allernærmeste som noget "Pak", og dog er det alligevel en Tilfredsstillelse.

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 13. august 1864)

Robert Thomas Landells (1833-1877): Zwischen Flensburg und Apenrade. 1864. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Hjørring, den 6te August. (B. A.) Efter en 3 Dages fjendtlig Okkupation, der for den første Dag og Nat udgjorde en Styrke af ca. 1000 Mand og for den øvrige Tid af ca. 450 af det 50de schlesiske Infanteriregiment, er Byen imorges pludselig igjen forladt af de høist uvelkomne Gjæster; - de gik, men "efterlode deres Rygte;" dette er, naar man drager en Sammenligning med vore sidste Hjemsøgere (af det 52de Reg.) ingenlunde til disses Fordeel. Vel kunne vi anføre Exempler paa, at der hist er stjaalet et Lagen, der et Dynevaar og der et Haandklæde; men saadanne Smaarapserier, der indskrænke sig til "Fornødenheder", bør regnes Soldaterne mindre til Last end de hovmodige Seirherregebærder, hvormed Pluraliteten af dem optraadte ligeoverfor deres Værter. Kvartererne bleve de fleste Steder erklærede for "Svinehullet" og der blev i uforskammet Tone gjort Fordring paa Dyner og Lagner; nogle Steder tog man sig i denne Henseende selv tilrette ved at plyndre Beboernes Senge. Ogsaa med Hensyn til Forpleiningen blev der af Mange - der fandtes oasaa hæderlige Undtagelser - stillet uforskammede Fordringer og der paafulgte idelige Klager til Officererne, som i Regelen dog ikke altid - gave Soldaterne Medhold. Den strenge Disciplin, der havde udmærket det 52de Regiment sporede man ikke synderligt til her og dens Mangel lagde sig maaskee tydeligst for Dagen, da imorges 3 Efternølere kom luskende ud af Byen en Tid efter at de Øvrige vare afmarscherede; men maaskee regner man netop denne Afdeling af "den herlige Armee" det tilgode, at det var den, der nylig bag sikkert Hegn nedslod vore Brødre ved Lundby. Officererne opførte sig naturligviis som dannede Seirherrer i deres Kvarterer, men udenfor krævede  Reglen sin Undtagelse; thi "Røveri er Røveri" om man saa længe nok kalder det "Rekvisition". Vi sigte her til, at der af den øverstbefalende, da Kommunalbestyrelsen ikke godvillig havde villet føiet sig, blev røvet hos en Manufakturhandler 240 Alen Lærred, 20 Alen grønt og 20 Alen blaat Klæde, samt hos en Kjøbmand 200 Pd. Jern.

(Thisted Amtsavis 13. august 1864).

Slesvig 8de til 12te August 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Fra "Nordd. Z." tager vi følgende notat om de udskejelser der fandt sted i Flensborg under fakkeltoget den 2. august: Fra Herr von Zedlitz' lejlighed gik optoget til kongelige østrigske civilkommissærer, Herr v. Lederers lejlighed, som også modtog en jubel efter at have sunget den østrigske nationalsang. Efter at hr. Lederer at have takket, benyttede taleren lejligheden til at give en ovation til grev Stolberg-Werningerode som bor i samme bygning (Raschs Hotel). Greven opholder sig som bekendt her som repræsentant for Johannesordenen, der er så aktiv for de sårede: deraf anerkendelsen. Han takkede venligt for jubelen og bad om forladelse for de der ikke delte dagens venner med os. "Fordi," sagde han, "det er ikke godt, at I, mine herrer, smadrer min nabos ruder, samtidig med at I siger tak for vores ordre: det vil kaste en dyster skygge på højtiden." En hoben gadedrenge osv. havde efter æresoptoget givetvis begået udskejelser i flere uoplyste danske huse.

Schleswig-Holstein.

Der "Nordd. Z." entnehmen wir über die in Flensburg bei dem Fackelzug am 2. August vorgefallenen Excesse folgende Notitz: Von der Wohnung des Herrn von Zedlitz begab sich der Zug weiter vor die Wohnung des k. k. österreichischen Civilcommissairs, Herrn v. Lederer, dem nach Absingung der österreichichen National-Hymne ebenfalls ein Hoch gebracht wurde. Nachdem Herr v. Lederer seinen Dank ausgesprochen, benutzte der Sprecher die Gelegenheit, auch dem Herrn Grafen Stolberg-Werningerode, der in demselben Hause (Rasch's Hotel) wohnt, eine Ovation zu bringen. Der Herr Graf weilt bekanntlich als Vertreter des für die Verwundeten so thätigen Johannitter-Ordens hier: Daher die Anerkennung. Er dankte freundlichst für das Hoch und bat um Schonung für diejenigen, welche die heutige Freunde nicht mit uns theilten. "Denn" sagte er, "es ist nicht gut, wenn Sie, meine Herren, zugleich mit einem Dankeshoch für unsern Orden, meinem Nachbarn die Fenster einwerfen: das wirst einen trüben Schatten auf das Fest." Es hatte nähmlich ein dem Ehrenzuge folgender Hause von Gassenbuben etc, and mehreren nicht erleuchteten Dänerhäusern allerdings jene Excesse begangen.

(Bayerische Zeitung. Mittag-Ausgabe 8. august 1864)

Der er vel tale om den preussiske politiker og statsembedsmand Eberhard zu Stolberg-Werningerode (1810-1872) 

1. august blev Falkenstein udnævnt til tysk øverstkommanderende i Jylland efter at fredsforhandlingerne var gået i gang. Den danske regering meddelte nu de jyske embedsmænd at de skulle adlyde Falkensteins ordrer, nemlig at Jylland skulle ernære den tyske arme fra 1. august til besættelsens ophør.

- Af et Brev fra Slesvig af 3die Aug.).

- - Det trofaste Flensborg har da atter havt en ny, om end sørgelig Leilighed til at aflægge Vidnesbyrd om sit urokkelige danske Sindelag. Den første Efterretning om de sørgelige Fredspræliminarier naaede Byen Mandag Middag - og i et Nu foer Fanerne fra alle Wühlernes og mange svage, Terrorismen undergivne, Aanders Huse ud fra Tage og Vinduer. Men det var først igaar, at det rigtig skulde gaae løs. Magistraten stillede sig i Spidsen. Ved Politibetjente lod den hele Byen over, fru Hus til Hus saavel i Smaagaderne, der ellers gjerne blive udenfor Spillet, som i Hovedgaderne "tilsige" (ansagen) til Illumination. Flere Borgere henvendte sig til den første Borgemester, Jürgen Bremer, med Opfordring til at yde dem Beskyttelse mod Pøbelexcesser, da de naturligvis som dansksindede Mænd, der vare dybt bedrøvede over Begivenhedernes Udvikling, ikke kunde deltage i Glædesyttringer og hverken vilde eller kunde illuminere. Der blev svaret, at det jo ogsaa var en fri Sag; man kunde være rolig, der vilde vistnok ingen Excesser skee; men om Sikkerhedsforholdsregler, der jo kunde gribe forstyrrende ind i Glæden, kunde der ikke være Tale osv. Aftenen kom. Det er en Selvfølge at en stor Mængde oprigtig dansksindede Folk, i Ængstelsen for at see deres Eiendom ødelagt og sig selv udsatte for personlig Fare, gave efter for Trykket og lode sig true til at sætte Lys i Vinduerne; men en endnu langt større Del rundtom i Byen, dog naturligvis især i Norden, lode sig ikke ved noget Hensyn tvinge til en Handling, der vilde være en Selvforhaanelse. Og nu gik det løs. Fra Kirketaarnene blæstes der gudsbespottelig: "Nu takker Alle Gud" , Sangforeningen "Euterpe" med Musikcorps i Spidsen drog omkring, en stor Skare, mest bestaaende af Drenge, Haandværkslærlinge og preussiske Soldater, men dog ogsaa med adskillige Medlemmer af den velklædte Pøbel, drog syngende, hujende og skrigende op og ned ad Hovedgaden, og nu regnede det med Stene rundt om, vel paa over de 100 Steder, ind ad de dansksindede Borgeres, mest naturligvis de fornemmeres, Deputeredes osv., Vinduer. Disse Excesser varede aldeles uforstyrret i 2 til 3 Timer; ikke en Politibetjent , ikke en Gendarme, ikke en preussisk Soldat rørte sig, for at standse Raahederne, ja paa sine Steder toge de preussiske Soldater i den Grad Del i dem, at de med deres Sabler huggede Vinduessprosserne sønder. Paa et Sted oppe i Angelbogaden, hvor delte navnlig var Tilfældet, stod Pøbelhoben en hel Time uforstyrret og overdængede Værelserne med Stene, uden at der gjordes det Ringeste derimod. At Ødelæggelsen under saadanne Omstændigheder er stor, er en Selvfølge - Enkelte have faaet saa godt som alle deres Ruder ud, foruden hvad der er ruineret inde i Værelserne. Paa nogle Steder holdtes Taler, f. Ex. udenfor Fru Raschs Hotel, der siges af den første Borgemester selv , til Grev Stolberg, der i sit Svar udtalte, hvor levende han vel delte Glæden over de lykkelige Begivenheder, men tillige bad om ikke at begaae Handlinger, "der vilde kaste en Skygge over Festen" - en Opfordring, om hvis Frugtesløshed Greven selv snart fik et haandgribeligt Bevis , idet ogsaa hos Fru Rasch Ruderne snart klingrede. Det hedder, at Excesserne skulle gjentages i Aften. I Sandhed, man maa indrømme, at Preusserne intet Middel forsmaae. Pøbelexcesser, som de i deres eget Land intet Øieblik vilde taale, see de ganske rolig paa og opmuntre dem altsaa paa Steder, hvor det kan være ret hensigtsmæssigt at slippe en tildels af Bærmen sydfra sammenstrømmet Pøbel løs paa Modstandere, som de have Vanskelighed ved ad hæderlige Veie at blive af med. Men hvorlænge ville vel de troe Flensborgere holde en Tilstand ud, som den nærværende, hvor de jo hver Dag maae sige sig selv og ogsaa sige: "For os er der jo ingen "et mere!" Nu - en god Stund ville de vel nok endnu holde ud, skjønt det Exempel, Kjøbenhavnerne have givet dem, just ikke bidrager til at styrke deres Udholdenhed. Man hører dem i disse Dage sige: "Det havde vi ikke ventet, at Kjøbenhavnerne, saasnart der blev Fare for, at Krigen kunde naae ogsaa dem, strax vilde give tabt og lade os Stakler i Stikken. Og i Sandhed, hvem tør paastaae, at vi have valgt det Helte, idet vi ikke have vovet at lade det komme til eu tand, heltemodig Folkekamp paa Liv og Død for vor Folkegrændse, hellere end, som det nu synes, at opgive Det, hvortil maaskee vor Tilværelse som Folk var uopløselig knyttet? Dog derom tilhører Dommen vel Fremtiden.

(Fædrelandet 8. august 1864).

I forbindelse med at guvernementet blev flyttet fra Randers til Århus meddelte prins Hohenlohe den 9. august at Randers Amts Avis ophørte med at være officiel Tidende for Jylland. I stedet blev det stiftstidenden. Denne optrådte fra denne dato med bekendtgørelser på forsiden.

Aussichten aus Jütland: Partie am Liimfjord, bei Nibe. Fra Illustrirte Zeitung. 23. juli 1864.

- De jydske Soldater, som nu ere blevne permitterede og ikke have egne Klæder at reise hjem i, drive for Tiden omkring her i Byen, uren at have Noget at bestille. Krigsministeriet har bestemt, at de ikke maae reise hjem uden i civile Klæder; men burde Krigsministeriet i saa Fald ikke ogsaa hjælpe disse Folk til at faae civile Klæder? Der er netop i Jylland stærk Mangel paa Folk i den nu begyndte Høsttid, og dette har maaskee ogsaa været en af Krigsministeriets vægtigste Bevæggrunde til Permitteringen; men det hjælper virkelig ikke paa Arbeidskraften i Jylland, at de Permitterede eller de, der skulde permitteres, hvis de havde civile Klæder, drive omkring paa Kjøbenhavns Gader. - (Flk. Av.).

I Sønderborg har der dannet sig en slesvigholsteensk Borgerforening under Direction af Apotheker Paulsen, Advocal Grimm, Kjøbmændene E. Müller, Buntzen og E. Schmidt. Disse Herrer lode den 4de August udgaae en Tilsigelse til Borgerne om at illuminere Byen i Anledning af Fredsslutningen. En Menneskeskare drog under Musik og Sang af "Schleswigholstein" hen paa Torvet, hvor Dr. Schmiegelow holdt en Tale fra Raadhusets Ruiner og udbragte et "Leve" for de tappre Befriere. Derfra drog man videre og slog Ruderne ind hos Pastor Bruun, fordi han ikke havde illumineret stærkt nok, samt i adskillige Huse, der vare aldeles mørke og tildeels ubeboede. Apotheker Paulsen havde i Anledning af "Festen" i sit Vindue fremstillet en Gruppe, bestaaende af Arveprindsens Buste i Marmor med en svævende Engel ovenover, som var i Begreb med at sætte en Laurbærkrands paa hans Hoved.

"Vi behøve altsaa nu ikke længere - hedder det i "Rd.. Av." - al være i nogen Uvished med Heujyn til de Vilkaar, hvorpaa den foreløbige (og naturligviis ogsaa den endelige) Fred og Vaabenstilstand ere komne istand. Det feiler ikke, at det ogsaa her vil gaae som det vides, at det er gaaet ovre i det modige Kiøbenhavn, at en Deel vil sige: "Ja, ja, det er slet ikke saa slemt endda; Flaaden beholdt vi dog, og de mange Millioner forlanger Fjenden ikke af os, men lader Hertugdømmerne betale sig Krigsomkostningerne. Statsgjælden bliver kjønt retfærdigt fordeelt efter Hovederne, - hvad kan man saa forlange mere; af Jylland forlanger Fjenden ikke en Stump, men vil kun have en reel Grændse lignet imellem Dansk og Tydsk for Fremtidens Skyld, og ved denne Ligning vinder Danmark endog et Stykke i Sydvest. Om Udlevering af de opbragte Skibe er der ikke talt et Ord til samme Tid som Contributionerne ere hørte op, og vi saae alle vore mange Krigsfanger tilbage uden Løsepenge. Vi maae jo under de Omstændigheder takke Gud til, at Fjenden ikke tog Jylland med; hvad vilde vi have gjort derimod? Vilde nogen Magt paa Jorden have rørt sig for at forhindre det? Nei, lad os Alle være glade, at vi endda paa de Vilkaar have faaet Fred, saa skal det lille Danmark, det nye, reent danske Danmark, der nu ingen ustyrlige Elementer tæller, snart igjen komme til Fasthed og Velstand og en vis Grad af Anseelse." Ligeoverfor den Slags Folk, med deres noget for sangvinske Livsanskuelse, disse sande Søndagsbørn, der see Alting, om det er aldrig saa galt, smilende og rosenrødt, staaer Melancholikeren med sit triste, haabløse Blik paa Livet og Forholdene og bander paa, ikke blot at det er den største Uretfærdighed, der er overgaaet Danmark og at Freden er en Mishandling - thi det kunne vi dog vist Alle troslig underskrive - , men ogsaa paa, at Danmark, som "Morn. Her." siger, er udslettet af Staternes Tal, - at Danmarks Dage ere talte, osv. Sandheden ligger atter her i Midten. Galt er det, mørkt er det, og det er næppe vore Fjenders "Maadehold og Høimodighed", vi skylde det Smule Liv, der endnu er i os; men derfor er Døden der ikke, uden at vi selv hidføre den. Det har ikke ligget i Fjendens Plan endnu dennegang at slaae os ihjel; han har kun villet i den Grad svække, udpine, indskrænke og forknytte os, at han for Fremtiden kan lade sin Nabo mod Nord fuldkommen uændset og for vor Skyld gjøre og lade hvad han vil. Og det har han saa temmelig opnaaet. Og derfor kunne vi ikke komme til anden Erkjendelse, end at Fredsbetingelserne, som de jo ville blive, ere i høieste Grad haarde, ere de forfærdeligste, som Danmark endnu har maattet underskrive i sit lange, haardt prøvede Liv; og vi skulle være de Sidste til at misunde Ministeriet Bluhme den tvetydige Roes, Historien engang vil yde det: at det greb Regjeringens Tøiler i en farefuld Tid, men det "lykkedes" del at faae Krigen standset og Freden sluttet paa følgende Vilkaar. Men, som sagt, Døden er der ikke, uden og førend vi selv kalde paa den. Vi have med Guds Hjælp endnu et Fremtidens Liv i Frihed og nøisom Tilfredshed for os, naar vi selv ville; men det kommer an paa os selv; uden at vi tage os sammen og mande os op, naar den første Forknyttelse har sat sig, kan Guds Hjælp ikke komme.

(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende 12. august 1864)

Flensborg. Aabenraa. Fred. 6te til 7de August 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Flensborg den 2den August. Idag har her været en frygtelig Bevægelse i Byen i Anledning af Efterretningerne om den vedtagne Fredsbasis. Den største Deel af Byen er illumineret, hvortil der ieftermiddag blev tilsagt af Politibetjente. Jeg har været op og ned ad Gaderne. Veiret var prægtigt ovenpaa et voldsomt Veir iformiddag, og Gader og Stræder vare næsten ufremkommelige for syngende Mennesker og alle Slags Tilskuere i store Klynger, hvoriblandt især preussiske Soldater spillede en Hovedrolle. Disse lode sig allevegne forlyde med, at det er især dem, vi have at takke for hele Værket. Mange Steder var Illuminationen smagfuld og storartet med Dekorationer og Transparenter, f. Ex. Hertugens, Prinds Friedrich Carls og Gablenzs Portraiter, omslyngede med Flag og Grønt. Udenfor Raadhuset brænde Begfakler flere Huse, navnlig Borgemester Funcks og Senator Battsens (to grundige Wühleres) ere smykkede med Guirlander og behængte med tydske, preussiske, østerrigske og schleswigholsteinske Flag. Paa Gaden er der Musik flere Steder, og fra Mariekirketaarnet blæses, hvilket har forsamlet en umaadelig Sværm deromkring og paa Nørretorv, hvor der hujes og skriges uafbrudt. Selv mange loyale Folk have Lys i Vinduerne under disse Omstændigheder; flere, jeg traf paa, vare fortvivlede, men meente, at man kunde ikke vove at lade være. Ikke faa standhaftige Familier havde dog undladt at illuminere og derfor udbedt sig Commandantens Assistance i paakommende Tilfælde; men han har næppe nogen synderlig Styrke at disponere over, da alle Soldater ere ude at sværme. En Mand, som jeg mødte, havde hørt, at der gik Gendarmer om og noterede de mørke Huse, hvorfor han just var paa Veien hjem for at give efter og sætte Lys i Vinduerne. Det er nu Midnat, og flere Steder har man endnu ikke slukket. Flere Sværme drage endnu om og synge "Schleswigholstein" og raabe deres: "O Hannemann! O. Hannemann! Gamle Danmark is in æ Buttel" (c: kan nu rummes i en Flaske.)

Senere.

Nu er der slukket allevegne, og nu gjør den berusede Pøbel Optøier. Nogle Steder slaaes Ruderne ind. Jeg er dog gaaet aldeles fri. Hos Slagter Hildebrandt i Angelbogade huserede Pøbelen skændigt, man brød ind i Huset og har spoleret endeel. Havde Politiet blot villet passe saa godt paa som da Dampskibet gik bort herfra med de mange Forjagne, saa var megen Skandale undgaaet.

(Flyveposten 6. august 1864).

Fotograf Christian Friedrich Brandt (1823-1891): Flensburg Havn. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Oversættelse af tysk artikel, original følger herunder:

Altona, 2. aug. Ifølge de slesvigske civilkommissærers seneste dekret er alle herresfogder og flere husfogeder på Als samt en lang række toldere på denne ø og i andre dele af Slesvig blevet afskediget og nye konstitueret. Disse forandringer i personalet som senere vil blive fulgt af andre vedrørende fordelingen af ​​forretningerne mellem embedsmændene, bærer karakter af fuldstændig oprydning; Det er ikke længere som i begyndelsen blot et spørgsmål om at fjerne de elementer der er direkte skadelige for den nye administration; Det handler om nye organer for de nye principper der kom ind i landet med den preussiske regering – for den østrigske regering gør sig ikke gældende. Slesvig vil snart på overfladen bære karakter af en preussisk provins. På de nyligt erobrede frisiske øer gennemføres fornyelsen af ​​det officielle personale lige så grundigt som på Als. Flere betjente er blevet anholdt der. Landfoged Tvede, pastor Meyer og toldkontrollør Masowsky der var blevet anholdt på Sild, sidder stadig i let fangenskab på en kro i Tønder by. - Ligesom gendarmerne er postillonerne i Slesvig nu uniformerede; men man leder forgæves efter de slesvig-holstenske farver i beklædningen (som består af mørkeblå frakke med karmosinrøde armhuleklapper, krave og revers og mørkegrå bukser) og på den blå og gule kokarde. På den anden side er den hvide armbind, symbolet på Østrigs og Preussens kombinerede styre, fastgjort til jakken.

Altona, 2 Aug. Nach dem neuesten Verordnungsblatt der schleswigischen Civilcommissaire sind sämmtliche Hardesvogte und mehrere Hausvögte auf Alsen, desgleichen eine Menge Zollbeamte auf dieser Insel sowohl als in andern Gegenden Schleswigs entlassen und neue constituirt worden. Diese Veränderungen im Personal, denen später andere auf die Vertheilung der Geschäfte unter die Beamten bezügliche nachfolgen werden, tragen den Character völliger Aufräumung; es handelt sich nicht mehr, wie anfangs, bloss um Entfernung der der neuen Verwaltung direct schädlichen Elemente; es handelt sich um neue Organe für die neuen Grundsätze, die mit der preussischen Regierung - denn die österreichische macht sich nicht geltend- ins Land gekommen sind. Schleswig wird bald auf der Oberfläche den Character einer preussischen Provinz tragen. Auf den zuletzt eroberten friesischen Inseln wird in der Erneuerung des Beamtenpersonals eben so gründlich verfahren wie auf Alsen. Mehrere Beamten sind dort verhaftet worden. Die auf Sylt festgenommenen Landvogt Tvede, Pastor Meyer und Zollcontroleur Masowsky werden noch in einem Gasthof der Stadt Tondern in leichter Gefangenschaft gehalten. - Wie die Gendarmen, so sind nun auch die Postillone in Schleswig new uniformirt; aber vergebens sucht man in der Kleidung (die in dunkelblauen Frack mit carmesinrothen Achselsklappen, Kragen und Aufschlägen und dunkelgrauen Beinkleider besteht) und an der blaugelben Cocarde die schleswig-holsteinischen Farben. Dagegen ist die weisse Feldbinde, das Zeichen der verbundenen Herrschaft Oesterreich und Preussens, am Rock befestigt.

(Allgemeine Zeitung 6. august 1864)

Mens flere tyske aviser berettede om betænkeligheder ved Preussens mulige hensigter med at indlemme Slesvig-Holsten som en provins, gav de fleste udtryk for at man var glade for at være sluppet af med danskerne. Især i Holsten berettes om at man belært af Krigen 1848-1851 var beherskede hvad angik Preussens rolle - som i denne krig ansås for at have svigtet slesvig-holstenernes oprindelig mål.

Flensborg. 4de August. I Anledning af de fredelige Efterretninger var Byen iaftes for en Deel illumineret, og fra Kirketaarnene blev der blæst Choraler. En stor Mængde Mennesker vare paa Gaderne, og et Fakkeltog, arrangeret af Sangforeningen, bragte den øverste Civilautoritet et "Hoch!" - Desværre skete det ogsaa denne Aften, at en stor Deel Indvaanere fik deres Vinduesruder indslagne; ja, man gik endog saavidt, ikke engang at skaane de for Byen saa vigtige Apotheker, og navnlig er St. Johannes-Apotheket blevet stemt medtaget, ligesom ogsaa overhovedet Ødelæggelseslysten viste sig paa en ret tydelig Maade. Cavalleri- og Infanteri Patrouiller færdedes hele Natten i Gaderne. (FlenSb. Zt.)

- Randers, 5te August. Samtlige Embedsmænd herovre, som komme i Berørelse med Fjenden, have underordnet sig Nødvendigheden og troet bedst at opfylde deres Pligt mod Land og Konge ved at forblive paa deres Post og varetage dens Pligter. Preusserne have anseet det for nødvendigt at indrette Postvæsenet og Postgangen i Jylland efter deres Hoved, - en Foranstaltning, hvorover vi skulle afholde os fra enhver Yttring. Overpostdirecteuren bekjendtgjorde, at de danske Post embedsmænd og Postbetjente, som ønskede det, vilde finde Ansættelse i Postvæsenets Tjeneste. Vi vide ikke, om det andetsteds er gaaet anderledes i saa Henseende end her, men for vor Byes og Omegns Vedkommende maae vi beklage, og vi kunne sikkert udstrække Beklagelsen meget videre, at Ingen af de tidligere herværende Postmænd have troet at kunne forene det med deres Pligt, at blive. Det er ganske vist nemmest, paa den Maade at komme fra det. Men om Vedkommende have handlet ret, er et stort Spørgsmaal. Af Medborgere faae de idetmindste ingen Tak, om de have ventet det. Det er os bekjendt, at Preussens Postembedsmænd her gjøre sig al Umage for at hitte Rede i den i sig selv vanskelige, for dem splinternye Institution; men desuagtet kan det ikke feile, at Postgangen under disse Forhold, da der saa godtsom ingen Assistance ydes dem af danske Postmænd, maa lade endeel tilbage at ønske, - atter en Lidelse for Jylland, som det kunde have været fri for. (Rd. Av.)

(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende 6. august 1864).

Tysk og dansk. Under billedet starter et længere digt. Tegningen forestiller to sårede soldater, en dansk og en tysk, som diskuterer formålet krigen. Da danskeren til sidst spørger hvorfor tyskerne ikke har taget Elsass og Lothringen, som jo nu er franske, svarer tyskeren at nu ved verden hvad Tyskland formår når det gælder. Illustration fra Fliegende Blätter nr. 992 1864.

Det i øvrigt meget lange digt starter således:

Es lagen zwei tapfere Krieger
Auf ärmlichem Lager vereint,
Ein Preusse im Kampfe als Sieger,
Ein Däne, geschlagen als Feind.

Sie hatten sich beide gefunden,
Als brüllend dis Schlacht sei umtobt,
Und sich durch die klassenden Wunden
Als muthige Streiter erprobt.

Det fortsætter med at den preussiske soldat forklarer at han havde befriet landene (Slesvig-Holsten) fra det danske åg. Danskeren svarer at måske har preusseren ret, men hvorfor opgav de så landene i 1848? Preusseren svarer at man har lært at Tyskland kan, når det gælder.

Flensborg, 4. aug. Flensburger Norddeutsche Zeitung berigtiger en erklæring, den havde bragt i stand til fredsfejringen om, at, som den hørte, den høje af Friherre v. Zedlitz var beregnet til det selvstændige Slesvig-Holsten, som var i tæt venskab med Preussen. Ifølge samme avis begik pøbelen ved fredsfestlighederne ikke ubetydelige udskejelser mod prodanske indbyggere.

Flensburg, 4. Aug. Die flensburger Norddeutsche Zeitung berichtigt eine von ihr gebrachte Mettheilung über die Friedensfeier dahin, dass, wie sie vernehme, das Hoch des Frhrn v. Zedlitz dem selbständigen, in inniger Freundschaft mit Preussen verbundenen Schleswig-Holstein gegolten habe. Nach derselben Zeitung haben Pöbelhausen bei der Friedensfeier gegen dänischgesinnte Bewohner nicht unbedeutende Excesse ausgeübt.

(Bamberger Zeitung, 7. august 1864).

Afskedigelser. Fredsfest i Flensburg 2den til 5te August 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Fra Kolding gives i en Korrespondance til "H. N." forskjellige Bidrag til at oplyse Situationen i Jylland. Med Udvalget af de rekvirerede Heste gaaer det rask fremad, og over 1000 skulle allerede vare indkvarterede ved Kongeaaen for at afsendes sydpaa ved første Ordrer. Af konfiskerede Varer passerer daglig en Masse gjennem Byen, og det ikke blot Linned-, Uld- og Klædevarer, men ogsaa Porcellæn og hele Ladninger af svenske Ovne." Svendsens Hotel, som er det bedste i Kolding, er blevet lukket paa Befaling af Gablentz. Som Grund hertil angiver Korrespondenten, at Opvartningen ikke var høflig og Maden ikke var god nok for "40 Herrer af Generalstaben", som spiste der, samt at der fordredes ublue Priser. Beværtningslokalerne skulle nu forvandles til Feltkancellier, og de østerrigske Officerer bespises af en i Kolding værende Hamborgerborger". Endelig lader Korrespondenten nogle Vink falde om, at Østerrigerne godhedsfuldt vilde paatage sig at inddrive Regninger for Hamborgerkræmmerne hos de gjenstridige Debitorer i Jylland.

Tilstanden i Slesvig. Provst Godt til Grumtofte skulde den 30te Juli ordinere 3 theologiske Kandidater, der skulle ansattes danske Præstekald i Nordslesvig, nemlig C. P. Cornils fra Syderstapel (exam. i Flensborg 1862), G. Brag fra Tønder (exam. 1863 i Glückstadt) og H. v. Bruun-Neergaard fra Ratzeborg (exam. 1863 i Glückstadt).

- Fra Flensborg meldes til "Itzeh. N.", at flere forhenværende Latinskolelærere og Præster i disse Dage have maattet forlade Byen. Alle danske Skilter og Indskrifter ere blevne bortfjernede og ombyttede med tydske; Boghandler Sundby har faaet Ordre til at bortfjerne Kongen og Dronningen af Danmarks Billeder fra sine Butiksvinduer. Afsatte er Fysikus Duseberg, Herredsfoged Moltke og Branddirektør Ahlefeldt, fordi de ikke have villet tilbagekalde deres Troskabsed mod Kongen af Danmark. Fysikus Jespersen samt Præsterne Evaldsen og Karstens imødese ligeledes deres snarlige Entledigelse. Det er betegnende for Tilstanden i Flensborg, at der foreslaaes uden videre at afsætte den dansksindede Halvdel af Stadens Deputerede og oktrojere tydsksindede Mand istedet. "Flensb. Tageblatt" indeholder en Del Breve "von einem alten Jüten", hvori Jyllands Fraskillelse fra Danmark anbefales. I Haderslev er det blevet forbudt at synge danske Viser i Værtshusene; en anseet Borger er bleven sat under strengt Politiopsyn, fordi en Lirekasse spillede "Kong Christian stod ved højen Mast" udenfor hans Dør. De ny Gensdarmer ere ifærd med at overmale og udslette de danske Stednavne paa Vejviserne i Nordslesvig, samt satte de tydske Navne istedet. Det hedder, at samtlige Embedsmand skulle citeres til Haderslev Amthus og opfordres tit at tilbagekalde deres Troskabsed til Kongen af Danmark; man imødeser paa Grund heraf talrige Entledigelser. At det gaar forholdsviis langsomt med Præsterne i Nordslesvig, har udelukkende sin Grund i, at der er en saa stor Mangel paa Kandidater, der ere det danske Sprog mægtige.

(Ribe Stifts-Tidende 2. august 1864).

Annonce om den nye forvaltningsgrænse mellem Jylland og Slesvig, Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 3. august 1864.

Hjørring, den 26de Juli. Værdien af de af Fjenden under hans Ophold her reqvirerede Gjenstande kan gjennemsnitlig beregnes til 300 Rd. pr. Dag, hvilket for 10 Dage udgjør 3000 Rd. som maa kaldes naadig sluppen. Fjenden opførte sig her i det Hele aldeles upaaklagelig, saaledes at ingen Excesser af nogen Betydenhed fandt Sted, tvertimod herskede en forbavsende Ro, Orden og streng Disciplin. Fra Qvarteerværternes saavelsom fra Kjøbstadbefolkningens Side i det Hele blev der viist en god Tact, saa at Forholdet var fredeligt og sømmeligt. At der "Sommermarkedsdagen" af en Deel af den fra Landet indstrømmede Tyendeklasse og navnlig blandt dens qvindelige Part, viste sig en vel fortrolig Tilnærmelse, er beklageligt, men maa vel tilskrives en hedensk Guds og Gudindes Malice. - Det Afskyeligste ved Preussernes Optræden var deres tagen Heste, men selv under dette Hærværk udvistes der fra den Øverstcommanderendes, Ritmester Heidocks Side, megen Skaansomhed, idet mange Heste bleve frigivne paa de Paagjældendes eller Andres Forbøn. For at redde Heste blev der foretaget mangt et Krigspuds, der som oftest lykkedes; et Steds saae man et Par Heste, som Ejeren havde sluppet løs, blive forfulgte af 3 Husarer; uagtet Forfølgelsen var hidsig og Forfølgerne ofte vare meget nær, undkom dog de Flygtende; et andet Sted vare de gode Heste gjemte bag Bakker og Klitter og et Par gamle Heste satte istedet; et Sted havde Eieren sultet sine Heste for at de skulde see daarlige ud, et andet Sted havde Eieren tæt afklippet baade Manke og Hale af sit smukke Dyr, saa at Vedkommende, saasnart han saae "Skræmselet", med Afsky og bortvendt Blik raabte "weg! weg"! Hvor man paa Landet har havt stor Indqvartering, er man nok i Reglen ikke sluppen saa ganske let. Nogen saadan Inqvartering har dog ikke fundet Sted her i Egnen, derimod fortaltes fra Frederikshavnskanten flere ubehagelige Exempler, saaledes skal der paa Knivholt have ligget 200 Md. Cavalleri, der allerede havde staaet og deres Heste fortæret al den paa Marken staaende Havresæd; ogsaa Knuseie skal have havt en Indqvartering af 200 Mand Cavalleri, der har fourageret efter Forgodtbefindende. Hvad Egnen angaaer, da vare baade Officierer og Menige i høi Grad overraskede ved at see vore frodige (iaar særdeles velsignede) Marker: "Her er god Natur", yttrete en menig Dragon, "Kornet er tre Alen højt, og rider man ind i det, saa græder Bonden". Havkysten udøvede en stærk Tiltrækningskraft; ikke alene foraarsagede den evige Frygt for en Landgang af de Danske paa Vestkysten, en stærk Patrouilleren i denne Retning; men mangen Ægtkjørsel maatte foretages for at Officiererne kunde komme ud at bade sig i Vesterhavet. Skagen var det forjettede Land, hvorefter Alles Hu higede og der var en evig Valfarten dertil; mærkeligt nok har man ikke hørt at en eneste af disse militaire Tourister er bleven fangen paa dette for dem vistnok farlige Pnnct, saa farligt, at de tydske Blade ansee von Falckensteins og Prints Albrechts Udflugt til "Cap Skagen" som den farligste af alle farlige Operationer og bringer dem til at udraabe "Verden tilhører de Modige"! Vi Stakler her i Hjemmet, som ikke ere indviede i Krigskunstens Mysterier, staae maalløse af Forbauselse over, at der ikke fra et af vore tæt udenfor liggende Krigsskibe blev sendt en lille Afdeling til Land for at tage Prindsen og Generalen ved Vingebenene. At de to høie Herrer have havt en bange Anelse om at noget saadant med Lethed kunde skee, viser, at de skulle have kjørt et Par Heste ihjel for, efter et ubetydeligt Ophold, at bringe deres dyrebare Personer i Sikkerhed. - Endnu igaar Eftermiddags, 12 Timer efter at den sidste Preusserstyrke havde forladt os, kom endnu enkelte Tourister tilbage fra deres Skagens Udflugt, Alle i høi Grad forbavsede ved at see Byen forladt, men dog Alle lige lyksalige over de fredelige Danskes Godmodighed og den forefundne Beredvillighed til saa hurtigt som muligt at skaffe dem videre paa Landets Bekostning. Men ogsaa den bekjendte danske Godmodighed har sin Grændse, og skulle vi meddele en lille Episode, der herpaa afgiver Beviis, ligesom den i adskillige andre Retninger kan være Psychologer af Interesse. De sidste Preussere vare borte med Undtagelse af en halv Snees Mand, der skulde escortere Telegraphapparaterne og Feltpostexpeditionen. Det var den 25te Juli, hvis Minde saa ofte bar bragt de Danskes Hjerter til at banke; Tydskerne vare borte; Luften var næsten renset, hvad Under at Dagen blev hilset med "det velsignede Dannebrog, som Tydskerne saalænge havde haanet og traadt under Fod"; Flagning var almindelig, kun paa enkelte Steder bar de usmykkede Tage Vidne om Beboernes Frygt for at irritere "de tilbageværende Preussere, der jo let kunde fremkalde Baal og Brand over den ulykkelige By." Saaledes stode Sagerne, da en preussisk og østerrigsk Officier, ledsagede af et Par østerrigske Menige indtraf fra deres heltemodige Tog til Skagen. Den preussiske Officier, der skal have været Major, fik paa sin Reqvisition af Vogn til Aalborg det meget rigtige Svar af Byfogdens Fuldmægtig, at en saadan ikke kunde efterkommes, da der ikke længer existerede nogen Vognpark og ikke længer fandtes noget Pladscommandantskab i Byen, hvorhos det blev den høie Herre, der forgjæves forlangte Kongen af Preussen respekteret i hans Person, betydet, at han som enhver anden Rejsende kunde bestille Vogn paa Posthuset. Medens han omsider harmfuld maatte beqvemme sig til denne Udvej, udbredte Rygtet om Fuldmægtigens Dristighed en dump Rædsel over mange Gemytter, og med Ængstelse imødesaae man den skjæbnesvangre Begivenhed, som det næste Øieblik kunde fremkalde over Byen. Imidlertid "Tra-tra!" kjørte Postvognen for Hotellets Dør og de Rejsende - ledsagede af deres bevæbnede Eskorte til Hest - satte sig tilvogns. Men i dette Øieblik finder Kudsken (der tillige var Vognens Eier) det belejligt, at fremkomme med sin Timeseddel og forlange Betaling, da han ellers ikke vilde kjøre. Hr. Majoren svarede, at han Intet vilde betale, Betalingen maatte berves hos Byens Borgemester! men at han skulde kjøre! og skjøndt der fra anden Side blev tilraabt Kudsken, at han hverken vilde faae Betaling af Postvæsenet eller af Øvrigheden, blev han dog tvungen til at sætte Cours. Imidlertid havde tjenstvillige Aander underrettet Politifuldmægtigen om det Passerede, og da denne lidt oppe ad Gaden mødte Vognen, og Kudsken holdt stille for at erkyndige sig nærmere angaaende den usikkre Betaling, der efter den Meddelelse, han her fik, ikke blev stillet i Udsigt, gjorde Manden atter Mine til ikke at ville kjøre videre. Der paakom nu de gode Preussere et sandt Bersærkerraseri, eller maaskee har den Omstændighed, at der ved Vognen havde samlet sig endeel Tilskuere, ladet dem, aldeles uden Grund, befrygte at deres Stilling var critisk, nok er det, at der blev trukket blank og hugget løs til alle Sider; Slagene ramte dog alene Kudsken, der fik et Sabelhug over den ene Haand, saaledes at den blødte stærkt, hvorefter man saae Vognen rulle op ad Gaden og standse ved den foromtalte Militaireskorte, der skulde ledsage Telegraphen; Majoren, der stod opreist i Vognen med bart Hoved, fordi han under Fægtningen havde mistet sin Hue, spurgte her, til Forbavselse for en Deel Tilstedeværende, der ingen Anelse havde om hvad der var passeret: om Geværerne vare ladte, hvorefter han satte sig barhovedet til Hest og under sin egen medbragte Eskorte, der ligesom ham selv havde opspændte Pistoler, red tilbage gjennem Gaden for at opsøge den forlorne Hue. Denne havde imidlertid ligesaalidt tænkt paa at absentere sig som overhovedet noget eneste Menneske havde tænkt paa at krænke Hs. Maj. Kongen af Preussens Person gjennem hans herværende Repræsentanter, at den tvertimod af en af Byens svagsindede Borgere var bleven opsamlet og nu med megen Høflighed blev overrakt dens Eiermand, der til Gjengjæld skal have fortalt ham. at hvis den ikke var fundet, skulde der "flyde Blod." Pistolerne bleve derefter kommanderet ind og i Forvirringen fik Politifuldmægtigen den Meddelelse, at han var ansvarlig for den stedfundne Tildragelse. Toget blev kommanderet afsted, Vognen rullede og Preusserne havde vundet en Seir, som intet dødeligt Menneske havde tænkt paa at gjøre dem stridig paa anden Maade end gjennem deres Æresfølelse. At denne ogsaa er bleven vakt eller ikke har været heelt borte, beviser, at Majoren i Brønderslev, 3 Mile her fra Byen, permitterede Vogn og Kudsk, Sidstnævnte ikke uden gode Drikkepenge i Erstatning for Tort og Svie, idet han dog betydede ham, at Borgemesteren skulde betale Vognen. - Preusserne vare nu borte, men Skrækken over den gruelige Hævn for en forbrydelse, som Ingen havde begaaet, stod stærkt udpræget i Manges Aasyn: man begyndte allerede saa Smaat at pille Dannebroge ned og Halvdelen var vel allerede borte, da Trommen gik med Opfordring til Beboerne om, for ikke at fremkalde uberegnelige Følger over Byen af muligt gjennemdragende Militante, uopholdeligt at nedtage deres Dannebrogsflag! - saa faldt Resten af Flag paa nogle ganske saa nær; men om Aftenen, da den befrygtede Fjende endnu ikke havde ladet høre fra stg, var Ansigtets Udtryk hos Mange forandret til Ærgrelse og Flauhed. (Byens Av.)

(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 4. august 1864).

Østrigernes togt i Vestjylland: Feltslagteri og bivuak ved Holstebro. Fra Illustrirte Zeitung, 13. august 1864.

Paa Føhr feirer man endnu vedvarende Øens Befrielse. Baller og lignende Fornøielser vexle med hverandre, og fra Nær og Fjern indtræffe Reisende, deels i Forretninger, deels for Fornøielse. Militairbesætningen har det hidtil været tilladt at more sig til Kl. 12; denne Tilladelse er imidlertid nu ophævet. (Hb. N.).

(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende 4. august 1864).

- I et Brev til Redaktionen fra Fjerritslev hedder det: Det synes som vi i disse Dage frit kan trække Veiret for Preussere, men Gud veed, hvorlænge Friheden kan vare, thi faaer vi ingen VaabenstiIstand, vil Skatteexekutionen vel begynde en af de første Dage og dermed Udskrivninger, Kjørsler m. m. Vi have kun: her norden tor Aggersund havt ca. 200 Preussere i fast Indkvartering, men saagodtsom daglig have Strejfkorps fra Løgstør og Omegn foretaget Lystoure derover til Nordstranden og derved blevne forplejede af Beboerne. De fleste Steder have de stjaalet flere Smaagjellstande, men forresten har deres Opførsel været nogenlunde maneerlig. - Som De veed, toges vor Herredsfoged fra os, men blev efter 8 Dages Forløb frigivet, og har intet forsømt for ved rolig og besindig Optræden at imponere Fjenden. - Høhøsten er her paa Egnen i fuld Gang. men Udbyttet bliver meget lille og langt under et Middelaars. Kornavlen staaer i det Hele ret godt, men alene den sidste Tids Tørke vil foraarsage, at Vaarkornet bliver meget kort i Straaet.

(Thisted Amtsavis 4. august 1864).

Oversættelse af tysk artikel, oversættelse nedenfor:

Flensborg, onsdag den 3. august aften. "Norddeutsche Zeitung" rapporterer: I går fejrede vores by fredens genkomst. Husene blev pyntet og oplyst om aftenen, mens højtidelige salmer lød fra tårnene. Et optog af sangere med fakler og foran et preussisk musikkorps bød ovationer til civilkommissæren Freiherr von Zedlitz, som svarede sådan: Jeg tager taknemmeligt imod de afgivne Leve, men betragter dem ikke til min ophøjede suveræn personligt. Gennem de allieredes beslutsomhed og deres tapre troppers tapperhed blev landet forløst fra ulovligt dansk herredømme. Men ud over at takke befrierne, lad én ting bevæge vores hjerter i dag, håbet om, at Slesvig-Holstens lykkelige fremtid kan sikres gennem en tæt, så tæt som muligt forbindelse til den nordtyske stat, der frem for alt har det naturlige erhverv og samtidig skal midlet stå op for landets frihed og retfærdighed med selve sværdet, til Preussen. - Så udbragte man begejstede Leve til hs. kongelige højhed prins Friedrich Karl.

Flensburg, Mittwoch, 3. August, Abends. Die "Norddeutsche Zeitung" berichtet: Gestern feierte unsere Stadt die Wiederkehr des Friedens. Die häuser waren befalggt und am Abend illuminirt, während feierliche Choräle von den Kirchthürmen erklangen. Ein Zug von Sängern mit Fackeln und voran ein preussisches Musikcorps brachte dem Civil-Kommissarius Freiherrn von Zedlitz eine Ovation dar. Letzerer antwortete etwa Folgendes: Ich nehme die ausbrachten Hochs dankbar an, betrachte dieselben jedoch kehr meinem erhabenen Landesherrn, als mir persönlich geltend. Durch die Entschiedenheit der Alliierten und die Tapferkeit ihrer braven Truppen ist das Land von der unrechtmässigen dänischen Herrschaft erlöst worden. Doch neben dem Danke gegen die Befrier lassen Sie heute noch Eins unser Herz bewegen, die Hoffnung, dass Schleswig-Holsteins glückliche Zukunft gesichert sein möge durch den engen, möglichst inningen Anschluss an denjenigen norddeutschen Staat, der vor allen den natürlichen Beruf und zugleich die Mittel hat, selbst mit dem Schwerte für Freiheit und Recht des Landes einzustehen, an Preussen. - Sodann brachte man auf Se. Königliche Hoheit den Prinzen Friedrich Karl begeisterte Hochs aus.

(Königlich Preußischer Staats-Anzeiger 5. august 1864)

"Nordd. Flensburger Zeitung" citeres for at "Pöbelhausen haben bei der Friedensfeier gegen dänischgesinnte Bewohner nicht unbedeutende Excesse ausgeübt." Dette bekræftes også i et brev citeret i Fædrelandet. Fra mange andre byer berettedes om lignende fredsfester. I Haderslev sang festdeltagerne "Schleswig-Holstein meerumschlungen" udenfor de danske embedsmænds huse.