Blegdamsgrøften. (Efterskrift til Politivennen)

Nedenfor artikler om Blegdamsgrøften som var en kloak der udspredte en ulidelig stank over Nørrebro. Grøften var den ene af to hovedvandløb (den anden var Rosenåen) med elendige afledningsforhold. Stanken fra Blegdamsgrøften var et problem allerede ved slutningen af 1700-tallet. Blegdamsgrøften havde tilløb fra Blegdammene, Fællederne og Østerbro. Vandet fra Blegdamsgrøften måtte ikke løbe i Vandvæsnets søer. For disse søer leverede drikkevand til Københavns befolkning. Dyndet opstemmedes i stedet i Store Ravnsborgs Have, en sump på over 1000 kvadratalen med 12 alen dybt mudder og dynd. Denne grøft var alt andet end lugtfri. Under koleraen erklærede ansete læger de åbne kloaker til fare for sundheden. I løbet af 1854 blev den store Blegdamsgrøft dækket med tætsluttende planker. I 1856 var der udarbejdet en kloakplan som skulle afløse Blegdamsgrøften med en lukket kloak under det som kom til at hedde Ryesgade. Men lige lidt hjalp det. Oprensningerne hjalp heller ikke. Grøften blev bare dybere hver gang, således at stenkisterne hver gang kom til at ligge højere og højere. Derved blev afløbet mere og mere forhindret. Problemet løstes først da man endelig fik anlagt et nyt kloaksystem.

Se også Politivennen Live Blogging "Om den offentlige Reenlighed" (1850) og "Grøvt ved Blegdammen" (1858).

- (Brev fra Blegdamsgrøften.) Siden jeg sidst havde den Ære at tilskrive Dem, er intet Mærkelig! hændet mig, uden at en Mand har pirret en halv Times Tid i mig med en Spade, for, som han sagde, at kaste noget af mit Indhold op; men jeg blev ham for grov, han kastede nok op, men det blev ikke meget af mit Indhold, og han lod mig snart være; siden har Ingen vovet at træde i engere Berøring med mig. Herfra maa jeg dog undtage en lille Pige, der for nogen Tid siden var saa uforsigtig at falde ned i mig; det er ikke saa mærkeligt, at hun nær var bleven qvalt som at hun ikke blev det. De skulde have seet hende, da hun blev trukken op, eller rettere, de Herrer Friseurer, der gjøre saa meget Væsen af deres Haarfarvningsmidler, skulde have seet hende; for dersom disse kunne skaffe Noget, der i kortere Tid og mere fuldkomment kan give rødt Haar en smuk, glindsende sort Farve, end et Bad i mig, saa er jeg ikke en gammel stinkende Blegdamsgrøft. Forøvrigt har jeg befundet mig særdeles vel; jeg har ulig Mange i denne bevægede Tid, ikke skiftet Farve, og min Overbevisning er stadig den samme, nemlig at jeg stinker uafladelig. Vi ere politiske Venner, Hr. Redacteur, De vil have Frihed til at skrive, jeg til at stinke, og jeg tør derfor nok bede Dem betroe den Del af Publikum, som ikke kommer i min Nærhed, at jeg i denne Varme producerer det Overordenlige og daglig opfylder den nærmeste Omegn af mig med en Duft, som hverken Grøfter, Slamkister eller Communalsvinsgaarde skal kunne opvise Magen til. Jeg siger det ligefrem, uagtet Selvroes stinker; men for det Første mærkes den Stank ikke i min Nærhed, og for det Andet seer jeg daglig Folk spadsere forbi mig med Lommetørklædet for Næsen og det mest gribende Udtryk i Ansigtet, hvilket langt tydeligere end Ord siger - "Gud, hvor den Blegdamsgrøft stinker!" De kan troe, jeg sparer mig ikke heller; naar f. Ex. de stakkels Rekrutter, efter at have exerceret hele Formiddagen, om Middagen lægge sig hen ad mine grønne Sider med deres haardkogte Æg i Haanden for at hvile sig i Skyggen og nyde deres Maaltid, og Solen da rigtig har varmet min gamle Krop, saa kan jeg formelig mærke, hvorledes det koger i mig, og hvorledes Duften vælter sig ud og omsvæver Soldaterne som den kosteligste Røgelse. Jeg ligger da og tænker paa, hvor glade de Stakler maae være ved at have mig til at oplive og opfriske dem efter den trættende Exercits, og hvilket behageligt Minde om mig og Landet de hjemføre med sig til Casernerne; for Duften af mig forlader dem ikke i en Fart. Som Vederlag fordi mine Gjenboer forsyne mig med de dellige Stinkestofler afgiver jeg ikke alene merbemeldte Stank men tillige alt mit overflødige Inventarium af Rotter, og det er ikke saa ringe; jeg er godmodig nok til at lade disse nære sig af mit rige Indre, hvorved de opnaae en overnaturlig Størrelse. Blot jeg kunde leve den Dag, at en af mine kjære Foresatte i Communalbestyrelsen kom til at boe ligeoverfor mig; ak, hvor skulde jeg tractere ham! Men, de passere mig ikke engang, og de kunne derfor umulig vide, hvad saadan en rigtig god, gammel Blegdamsgrøft kan præstere. Af den Grund tillader jeg mig nu offenlig at indbyde en af de Herrer eller, om jeg turde være saa dristig, Hr. Borgemestren selv, til at aflægge mig et kort Besøg. Vedkommende behøver ikke at have nogen fin Næse, thi den mest almindelige kan strax fatte mig og tilegne sig mine Ejendommeligheder, og jeg behøver ikke at nævne nogen bestemt Dag eller Time, thi uafbrudt og stadig fortsættes en stille men velsignelsesrig Virksomhed af 

den gamle Blegdamsgrøft.

(Fædrelandet 21. juni 1858).

Kommunalsvineri. Da jeg i Mandags Eftermiddags passerede "Badeveien" ved Vesterbro, mødte der mig en Lugt, der tiltog og endte med en Stank af den allerværste Art, da jeg midt i Gaden naaede til en Bunke af Dyreaffald, raadnet Blod og andre Uhumskheder, der netop feiedes sammen af en Slagterdreng. Paa min Forespørgsel erklærede han, at denne Bunke, der var et heelt Vognmandslæs, skulde strax bortkjøres til Lossepladsen. Om det skete, eller om den ligger der endnu, veed jeg ikke; men vist er det, at Stanken var saa pestagtig og utaalelig for alle Omboende, at den aldrig et Øieblik burde tilstedes, og at det neppe kan antages, at Politiet er bekjent med dette Svineri, der sagtens gaaer oftere for sig end alene den nævnte Dag. M.

- Da jeg i Lørdags passerede Blegdammen, blev jeg opmærksom paa nogle Arbejdere, deels siddende, deels staaende i og paa den for sine giftige Dunster bekjendte Blegdamsgrøft. Arbeiderne vare udsendte for at rense bemeldte Reservoir fra alle mulige Arter af Uhumskheder. Ved en lille Samtale med en af dem fik jeg Oplysning om, at der blev lagt Leer i Bunden af Grøften; det hele Arbeide blev udført af 8 Mand, 4 Heste og 2 Vogne og havde, som Karlene ogsaa meente, ingen Hast. Ved en løselig Kalkule fik jeg ud at den hele Historie vilde komme paa henved 1000 Rdl, men det Morsomste er, at et saadant Arbeide netop udføres paa den allervarmeste Aarstid. og at til den 1ste August skulle under daglig Mulkt alle Ejendomsbesidderne paa Blegdammen og Østerbro have deres Rendestene lagte ind i den nye Kloak, da - saa hedder det - den bekjendte gamle Grøft skal kastes til *).

A.

*) Det Sidste er altfor utroligt; dersom der arbeides paa den gamle Grøft, kan der neppe være nogen Tvivl om, at den ogsaa trods den nye Kloak vil komme til at fortsætte sin heldbringende Virksomhed. Red.

(Dagbladet (København) 28. juli 1859).

I 1860 var der budgetteret med at anlægge en ny kloak. Men 5 år efter skrev en læser følgende:

Nogle Ord om den stinkende Blegdamsgrøft. Hvorlænge skal Kjøbenhavns Magistrat have Privilegium paa at forpeste Luften i et stort Distrikt af Forstæderne Nørre- og Østerbro ved de stinkende og pestagtige Uddunstninger fra den saa ilde renommerede Blegdamsgrøft, medens enhver stakkels Borgermand strax bliver mulkteret, naar han blot lader en Smule urent Vand flyde ud i Gaderendestenen? Da den for nogle Aar siden med en Bekostning for Kommunen af over 100,000 Rd. igjennem Blegdamsgrundene anlagte Kloakledning nok tillige var bestemt til at modgaae Spildevandet fra Blegdamseiendommene, for at hin Uhumskhedsgrøft kunde blive sløifet, er det høist forunderligt, at dette ikke allerede for længe siden er foranstaltet iværksat, isærdeleshed da der, ifald der skulde være opstaaet Disput om, hvem Udgiften ved Ledningen fra bemeldte Eiendomme til Kloaken skulde paahvile - og den Tvist har forhalet Sagen - har været Tid nok til at faa denne for den offentlige Sundhedstilstand saa vigtige Sag afgjort ved Lov og Dom.

x + y

(Dags-Telegraphen 29. juli 1865).

Kjøbenhavns offentlige Politiret. Juni 1865. (Efterskrift til Politivennen)

Kjøbenhavns offentlige Politiret,

1ste Afdeling, Assessor Sporon.

Mandagen den 12te Juni.

- Havde Høker D. Nielsen blot i Fredags instrueret det Bybud rigtigt, som forleden gav Møde for ham i Retten, saa havde han sluppet med 4 Mark for sin Helligbrøde, medens han nu idag maatte af med 1 Rd.

- Da Fjerhandler Haunstrup har konfereret med Politiet angaaende Duns Ud- og Indførsel i Vingaardstræde og er villig til at rette sig efter Politiets Forskrifter, saa kan han ogsaa idag slippe med en Advarsel.

- I over 20 Aar har det været Kutume blandt Nørrebros havebesiddende Beboere, at Latrinudførslen fra Eiendommene skeer ved, at man fører der ildelugtende, men kraftige Gjødningsstof ud i Haverne, hvor det nedgraves, for at Træerne kunne have godt deraf. Men have Træerne godt deraf, saa have Naboerne ondt deraf, og derfor blev det idag betyder Fuldmægtigen for Restauratrice Jfr. Olsen paa Nørrebro, at Latrinudførslen for Fremtiden skal ske paa den anordningsmæssige Maade. 

- Den gamle Sag mod Jens Christiansen, som forleden ved at transportere 9 Grise havde tabt en uskyldig lille Gris paa Gaden, hvorved Grisen stødte sin ene Taa saa stærkt, at den ikke kunde reise sig og derfor blev liggende, var atter for idag, og Jens Christiansen skulde for sin uforsvarlige Kjørsel have indbetalt i Rd., men da han ikke i lang Tid havde seet 1 Rd., betalte Slagter Østergaard, som var mødt, fordi der muligvis kunde være Grund til at antage, at han havde gjort sig fyldig i Dyrplageri, Mulkten for Jens, hvormed Sagen hævedes, da der oplystes, at Slagtermesteren aldeles ikke havde gjort sig skyldig i Dyrplageri.

- Snedkermester Thorsen var stævnet, fordi Latrinerne i hans Eiendom vare i Uorden, men hans Søn, Urtekræmmet Th., mødte og erklærede meget smagfuldt, "at hans Fader hverken kunde give Møde eller skrive nogen Fuldmagt. da han var ifærd med at reise af til Storarmeen." Sagen hævedes med en Advarsel, da Thorsen jun. oplyste, at Uordenerne i rette Tid vare hævede.

- Vognmand Søren Nielsen havde forleden Søndag med sin Karetvogn taget uberettiget Holdeplads paa Kongens Nytorv, og ved sin megen Snakken frem og tilbage idag i Retten, hvorved han understøttedes heldigt af et af ham medtaget Vidne, Billedskærer Bruun, lykkedes det ham at trække Sagen en halv Time i Langdrag. Paa Onsdag vil Vognmanden faa sin Dom. 

- For Vandspild betalte Grosserer Schoustrup 2 Rd.. og en lignende Bøde udrededes af Snedkermester Kaalund, der havde ladet et Par Læs Murgrus udkaste fra sin Eiendom paa Nørrebrogade. 

- En Skomagersvend, der havde overtraadt Politiets Tilhold om Anmeldelse ved Politiprotokollen, fik i den Anledning en Advarsel, da han dog havde gjort den fornødne Anmeldelse til Politiassistenten. 

- Sidse Marie Rasmussen, der havde forladt Ladegaarden mod Politiets Forbud, fik en Anvisning paa den samlede Ret, og Frederik Wilhelm Wildborg, der havde begaaet den samme Forseelse, maatte vente til et senere Retsmøde for at faa sin Dom at høre.

(Dags-Telegraphen (København) 13. juni 1865).

Kjøbenhavns offentlige Politiret.

2den Afdeling, Assessor Wallick.

Lørdagen den 17de Juni.

- - -

- I et af de forrige Retsmøder var der fremstillet en 15aarig Dreng, der var anholdt for Tyveri af er Uhr. Uhrets Eiermand, Bødkermester Thorngreen, havde i sin Anmeldelse til Politiet rettet en stærk Mistanke mod Drengen, hvem han Udligne havde antruffet i Tyveri, navnlig af nogle Gummiballoner. Drengen, der har været i Lære hos Thorngreen, har vel tidligere engang taget nogle Gummiboldte paa Bødkerens Loft for at lege med dem, og paa dette ubetydelige og aldeles intetsigende Faktum havde Thorngreen ikke taget i Betænkning at reise en bestemt Anklage mod Drengen. Drengens Moder erklærede for Skranken, at Thorngreen ikke var bekjendt for at behandle sine Læredrenge godt, ja at det endogsaa aldrig havde været muligt for nogen Læredreng at holde ud hos Thorngreen, til han blev Svend. Ved det sidste Gang og idag afholdte Forhør fremkom der imidlertid ikke det Allermindste, der kunde bidrage til at anse Drengen for den Skyldige, og Sagen blev derfor hævet, efterat Thorngreen havde faaet en Paamindelse om, at man ikke burde være saa rask med at mistænke den Første den Bedste.

- - -

(Dags-Telegraphen (København) 18. juni 1865)

Pintse i Kjøbenhavn. (Efterskrift til Politivennen)

Kjøbenhavns Beskjæftigelse da det gryede ad anden Pintsemorgen, skildres i en Idyl til Aarh. Av. saalunde: "Det Første Kjøbenhavnerne imorges gjorde, efter at være staaede op af Sengen, var at trække Rullegardinet op og betragte Himlen. Regn eller Solskin? - det var Dagens store, brændende Spørgsmaal. Men der forelaae intet fyldestgjørende Svar. Vel regnede det ikke, men Himlen var overtrukken ligesom med et graat Shirtings Overtræk, der ikke levnede Plads blot til den allermindste Plet af blaa Æther, hvoraf man kunde drage en Slutning om en smuk Sommerdag. Men Kjøbenhavnerne have en urokkelig Tillid til Veiret. "Aa, idag bliver det neppe Regn", siger man, og saa tager man sit pæneste og nyeste Sommertøj paa. Hvad var der ikke blevet arbejdet af Hattemagere, Skrædere, Modehandlerinder og Dameskræderinder for at faae alle de bestilte Sager færdige til Pintsen, og hvad solgte Kræmmerne ikke af Blomster, Baand, Fjer, Kniplinger og Handsker? Ja, hos Handskem. Larsen paa Store Kjøbmagergade var der i Løverdags Aftes en saadan Trængsel af Mennesker, at man maatte vente en halv Times Tid paa at faae et Par Handsker, skjøndt der vistnok var 6 eller 8 expederende Aander bag Disken." Første Pintsedagsveir havde været "meget uheldigt", det regnede; men Kjøbenhavnernes "urokkelige" Veirtro har frelst dem den anden Helligdag, hvis brændende Spørgsmaal ene var: hvor man skulde hen. "Der var tre Steder at vælge mellem": Dyrehaven, Tivoli og Frederiksberg Have. Men Dyrehavskaravanerne samlede de fleste Valfartende. "Fra den tidlige Morgenstund gik hver halve Time det ene propfulde Jernbanetog efter det andel til Klampenborg, og Kaperkudskene gjorde brillante Forretninger hos de Mange, der foretrække at kjøre langs med Øresund ad den deilige Strandvej, fremfor at puttes ind i en qvalm Jernbanewaggon, hvor man blev stuvet sammen, ligesom Sardiner i en Blikdaase." "Der var saa mange Mennesker i Skoven, at endstjøndt Jernbanetogene hver halve Time befordrede store Mængder (tilbage) ind til Hovedstaden, kunde de Sidste dog ikke komme ind med Jernbanen før Kl. var omtr. 1½ om Natten." Det var vistnok den længste Dag i Kjøbenhavns glade Liv.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 9. juni 1865).

Kongehusets handskemager N. F. Larsen (1814-1881) havde sin butik 1844 på Købmagergade 23 (nu nedrevet), 1845-1879 Købmagergade 27 og 1871-1881 Købmagergade 7. Bygningen er bevaret.

En Pintseudflugt. I. Udtouren. Tegnet af Knud Gamborg. Illustreret Tidende 766, 31. maj 1874.

En Pintseudflugt. II. Hjemtouren. Tegnet af Knud Gamborg. Illustreret Tidende 766, 31. maj 1874.

Utugtige Fotografier. (Efterskrift til Politivennen)

Utugtige fotografier. Etter mange frugtesløse Forsøg er det lykkedes Politiet at anholde en herboendes Fotograf, der i stort Omfang har fabrikeret og udspredt en Mængde utugtige Fotografiske Billeder. Flere Dusin fotografiske Plader samt færdige Billeder er konfiskerede og tagne i Bevaring til Sagen, der er afgiven til Kriminalretten. Det er glædeligt, at der herved er sket en Begyndelse til at hæmme Udbredelsen af disse Billeder, som maa antages al være bleven dreven i et ikke ringe Omfang her i Byen, og derved ville formodentlig ogsaa uhyggelige Rygter, som i lang Tid have cirkuleret her med Hensyn til Billeder af denne Art, men som vi, efter hvad vi have erfarer, have Grund til at antage, have grund til at antage ere fuldstændig blottede for Sandhed, ophøre at spøge i Folks Fantasi.

(Dags-Telegraphen (København) 31. maj 1865).

Konfiskerede Fotografier. Politiet, der havde skaffet sig Beviis for, at en her i Byen boende Fotograf forfærdigede og forhandlede utugtige Fotografier, indfandt sig i Tirsdags i Fotografens Atelier og konfiskerede cirka 150 Billeder samt endeel Plader. De fleste af Billederne ere slette Kopier efter franske Billeder, men ogsaa enkelte originale. Foruden Konfiskationen vil Fotografen neppe slippe uden en betydelig Mulkt.

(Folkets Avis - København. 1. juni 1865).

De photographiske Billeder, hvis Fabricant man nu har fundet og som alle ere blevne confiscerede ere ligefrem utugtige og det i en saadan ad, at de ere aldeles væmmelige, saa man næsten ikke kan begribe, hvor noget Menneske gider kjøbe dem. Ikkedestomindre har han havt god Afsætning paa dem, og Politiet har længe forgjæves eftersporet ham. Photographen, der neppe slipper mindre end med en Bøde paa 2-300 Rd., er en gammel Bekjendt af Politiet ved Navn Moyel. For nogle Aar siden gjorde det Bekjendtskab med ham, da han bekjendtgjorte i Bladene, at det var overdraget ham at bortgive et Legat paa 200 Rd., men at Ansøgningerne derom kun kunde skrives af ham og kostede 2 Rd. Stykket. Politiets Opmærksomhed blev henledet derpaa og det viste sig da, at det Hele var en Spekulation af M., der selv havde udsat de 200 Rd., men tjent godt derved, da han havde skrevet for mange hundrede Rd. Ansøgninger. Han blev derfor tiltalt og straffet og maatte tilbagegive Pengene. (Hors. Av.)

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 6. juni 1865. 2. udgave).

Annonce fra Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger 9. september 1865. Han holdt også til på Vimmelskaftet 36. Om det er den omtalte Moyel, ved jeg ikke.

Julius Wilhelm David Borgen Moÿel (1825-1898) var fotograf og aeronaut. Kabinetkort, Kongelige Bibliotek. Iflg. Ochsner (Danske fotografer 1986) var Moyel søn af arkitekt og gæstgiver Jacob Wilhelm Moyel. Moyel var fotograf fra 1864-1875, med flere adresser i indre by København. Han er omtalt på denne blogs indslag om Tardinis ballon. Luftfartøjet købtes af en mand der hed Moyell , hvem ingen den gang kendte. Han foretog en række opstigninger og sidder nu som pensionist i Vartov som æresformand for "Dansk aeronautisk Forbund".  Ballonen "Sampson" blev købt af Moyel, som endte på Vartov, og måtte sælge ballonen til svenskeren Victor Granberg der 12. juli 1857 efter en uheldig opstigning fra ridebanen, gav ophav til udtrykket "den går ikke, Granberg!"

Kjøbenhavns offentlige Politiret 30te Maj 1865. (Efterskrift til Politivennen)

 Kjøbenhavns offentlige Politiret.

1ste Afdeling, Assessor Sporon.

Mandagen den 29de Mai.

- Da Tjenestekarl Christen Larsen endnu ikke havde erhvervet Borgerskab som Værtshusholder, udsattes Sagen imod ham til paa Onsdag. 

- Nu er Alt i en pæn og proper Tilstand i Slagter Stæhrs Gaardsrum, og denne hans prompte Udførelse af Politiets Ordrer bevirkede, at han istedenfor 5 Rd. slap med at betale 2 Rd.

- ""Kom ned idag, Weiss, i Stevnsbaaden og spil et Stykke til Frokost paa din Lirekasse, sagde Skipperen til mig, og saa gik jeg ned til ham; for jeg skal sige Dem, at der var Skipperens Geburtsdag, og saa spillede jeg paa Instrumentet, og fik noget Mad - jeg troer, det var gammel Ost og Rullepøse - og Enden paa det blev, at jeg blev ganske øllet. Men da jeg saa kom op paa Fisketorvet igjen, saa var jeg fuld og begyndte at spille for Folk, og tjente 7 Sk. derved. Ak ja, men Kassen gik itu, og jeg har maattet gi'e to Skilling ud til Gummisnore for at reparere Maskineriet." Saaledes lød omtrent den Forklaring, som afgaves af Arbeidsmand Hendrik Møller Weiss, der forleden var bleven anholdt, fordi han paa Fisketorvet havde trakteret en Harmonika eller Lirekasse til stor Lyst og Glæde for de Forbigaaende, der dog ikke havde aabnet deres Portemonnaier til Fordel for ham, før han selv havde anmodet om en ringe lønning for sit Strengespil. En Advarsel ansaa Dommeren dog for tilstrækkelig for dette Betleri.

- Den 78aarige Holmens Arbeidshusmand Peter Petersen har henlevet 16 Aar i Kongens Stalde, og de følgende 30 Aar af sit Liv har han tilbragt som Assistent ved Opmudringsvæsenet. Nu er han - som sagt - paa Holmens Arbeidshus, men der er ingen videre høi Gage forbundet med en saadan Ansættelse, hvorfor han ogsaa af og til søger at erholde nogle Sportler ved at betle. Betlerisagen mod ham udsattes idag indtil Videre.

- Det Samme var Tilfældet med en Sag mod Tjenestekarl Niels Christensen, der ifølge den indgivne Politirapport forleden havde kjørt over Langebro med 9 "ubundne" Svin. der viste en saa "ubunden" Opførsel, at det ene Svin faldt ned paa Stenbroen og blev liggende 1 Times Tid, uden at noget Menneske kunde hjælpe den stakkels Skabning, der i Faldet havde forstuvet sit ene Ben.

- Former Peter Svendsen satte sig forleden Nat saa aldeles ud over Formerne, at han klædte sig aldeles af, fremviste sine skjønne athletiske Former og sprang i Vandet fra Knippelsbro, for at Bølgerne kunde kjøle hans af Brændevin og Øl stærkt afficerede Hoved. Hans Undskyldning at det kolde Bad havde skaffet ham stærk Snue og Hoste paa Halsen, kunde ikke redde ham for en Mulkt af 1 Rd.

- Carl Schubart fra Ladegaarden fik for den sædvanlige "Forvanskning og Forkommen" af en Fattigvæsenlig Skjorte en Anvisning paa den samlede Ret.

- Niels Hansen, der mod Politiets Tilhold havde indfundet sig i Kjøbenhavn, sattes indtil videre under Anholdelse.

- Hos Mælkeforpagter N. Andersen fra Rudergaard var der forefundet Mælk, der indeholdt fra 10 til 20 pCt Vand, og for dette Blandingssystem maatte Andersen bøde sine 5 Rd.

(Dags-Telegraphen (København) 30. maj 1865).