Mishandling af Tjenestepige. (Efterskrift til Politivennen)

I januar 1861 havde 5 personer, herunder bagermester Jonathan Emilius Nielsen (1819-1879), Pilestræde 26 startet en indsamling til morgenmad for fattige og arbejdsløse, hvis bryggere, sukkerraffinadører og bagere ville forsyne dem med øl, sirup og gammelt brød. Bespisningen begyndte 13. januar 1861 med 300 portioner i Borgergade eller Studietrædes dampkøkken. I november 1861 købte bagermester J. E. Nielsen bagergården på hjørnet af Pilestræde og Antonistræde af løjtnant Jørgensen for 23.000 rigsdaler. Den samme godgørenhed gjaldt ikke en tjenestepige hos bagermesteren selv:

Tyendesag. Kjøbenhavns Magistrat havde forlangt Bager Nielsen i Pilestræde tiltalt, fordi han havde vægret sig ved at betale Omkostningerne ved en af hans Tjenestepigers Forpleining paa Kommunehospitalet, medens derimod Bager Nielsen paastod, at han, da hans Tyende selv havde forladt Konditionen hos ham, Intet kunde være pligtig at betale. Da Sagen igaar foretoges ved den offenlige Politirets 2den Afdeling, forklarede den omtalte Tjenestepige, Marie Christine Hansen, at hun var bleven behandlet paa en saa umenneskelig Maade af sin Madmoder, Bager Nielsens Hustru, at dette Forhold, hvis det befindes at være sandt, maatte paadrage Madmoderen Straf efter Tyendeloven. Pigen havde nemlig, efter sin Forklaring, i nogle Dage følt sig upasselig og var derfor den 27de September bleven liggende i sin Seng, da hun kun med Møie kunde staae paa Benene. Mad. Nielsen var derpaa kommen op paa Pigens Kammer og havde opfordret hende til at staae op for at lave Mad, "idet hun ikke kunde give sine Tyender Logis og Kost, for at de skulde blive liggende tilsengs". Tjenestepigen paastod, at hun ikke kunde staae op, og Mad. Nielsen truede hende derfor med at lade hende kaste ud af Huset af Karlen, og da Pigen alligevel blev liggende, lod hendes Madmoder alle Vinduer og Døre lukke op i Pigekammeret. Nu stod Pigen op og begav sig hen til den nærmeste Politistation for at klage over denne Behandling, og da hun befandtes at være meget lidende, blev hun kjørt ud paa Kommunehospitalet, hvor hun blev erklæret for at lide af tyfoid Feber, og hvor hun var under Lægebehandling indtil den 15de Oktober. Tillige gjorde Pigen Fordring paa 4 Rdl. 16 Sk. i Løn for September Maaned. Den for Bager Nielsens Hustru mødte Fuldmægtig benægtede imidlertid Rigtigheden af Pigens Forklaring, idet Pigen kun skulde have anstillet sig syg og af sig selv var bortgaaet fra Konditionen uden at vare nødt dertil. Af den Grund meente den Tiltalte heller ikke at være pligtig til al betale for Pigens Ophold paa Hospitalet, og hvad endelig Pigens Fordring paa 25 Mark angik, da kunde der kun tilkomme hende 2 Rdl., idet hun var pligtig at erstatte sin Madmoder nogle til 13 Mark vurderede Gjenstande, som hun i sin Konditionstid havde ituslaaet. Sagen kunde som Følge deraf ikke afgjøres i Retsmødet, men udsattes, for at begge Parter kunde føre Vidner for deres Udsagns Rigtighed.

(Dagbladet (København) 7. november 1866).

Tvendesag. Igaar sluttedes ved den offenlige Politiret den af os tidligere omtalte, imod Bagermester Nielsen og Hustru i Pilestræde deels af Magistraten og deels af Kjøbenhavns Politidirekteur anlagte Sag, hvorunder Hr. Nielsen var tiltalt, fordi han havde nægtet at udrede Omkostningerne ved Pigen Marie Christine Hansens Henliggen som Patient paa Kommunehospitalet, og Mad. Nielsen, fordi hun skulde have bortviist den omtalte Pige i syg Tilstand. Bager Nielsen havde udenfor Retsmødet afgjort Sagen ved at betale Pigen hele det Beløb, hun gjorde Fordring paa, nemlig Løn for September og Oktober Maaned a 4 Rdl. 16 Sk. maanedlig og Kostpenge a 24 Sk. daglig fra den Dag, da hun blev bortviist fra Tjenesten. Dette Beløb, der udgjorde 17 Rdl. 32 Sk., tilfaldt imidlertid ikke Pigen, men udbetaltes til Magistraten som Dækning af det Beløb, der skulde udredes for hendes Ophold paa Hospitalet, og derhos betalte Bageren, da hans Kone maatte ansees for at have indrømmet, at hun havde bortviist Klagerinden i syg Tilstand, en Bøde af 5 Rdl. til Rettens Fattigkasse.

(Dagbladet (København) 9. november 1866)

Annonce i Kjøbenhavns Veiviser for Reisende, med en Plan over Kjøbenhavn, Broerne og ... (1862).

J. E. Nielsen annoncerede jævnligt i aviserne fra 1860 til under forskellige bagerinavne: "Franskbageriet" (1862), "Boulagerie francaise" (1866-1867) - da solgte han også fransk syltetøj og italiensk makaroni. I 1870erne fik han & Søn med i navnet. Herefter forsvinder han ud af avishistorien.

Pilestræde 26 (til venstre) for hjørneforretningen i nr. 18 på hjørnet af Antonigade (til højre). Foto Erik Nicolaisen Høy.

Signe Marie Johansen. (Efterskrift til Politivennen)

Tyveri. Efter at der der i Byen i den senere Tid var begaaet flere Tyverier paa Kvistkamre, som maatte antages at være forøvede af een og samme Person, og vedkommende Beboere derfor af Politiet vare blevne opfordrede til at være opmærksomme paa de mistænkelige Personer, som maatte indfinde sig, kom der en Eftermiddag et Fruentimmer op paa 4de Sal i Stedet Nr. 33 i Aabenraa og spurgte efter Frøken Petersen. Da der sammesteds for en Maaned siden var bleven stjaalet en Reisetaske med et Dousin Skørter, og den derværende Tjenestepige, hvem Fruentimmeret stødte paa, fandt hende mistænkelig, tog Pigen heraf Anledning til at følge efter hende ned ad Gaden og foranledige hende anholdt.

Den Anholdte Signe Marie Johansen nægtede i Byretten at have begaaet saavel det ovenanførte som de andre hende paasigtede Tyverier hvilken Benægtelse hun længe fastholdt under Forhøret, indtil flere af de stjaalne Gjenstande bleve fundne deels paa hendes Bopæl, deels hos forskjellige Pantelaanere. Hun tilstod da, at hun i Løbet af et Par Maaneder havde gjort sig skyldig i en halv snees Tyverier, hvorved hun i det Hele havde tilvendt sig Gjenstande til en Værdi af c. 140 Rd. Disse Tyverier, der alle med Undtagelse af et enkelt havde været forbundne med Indbrud om Dagen, havde Arrestantinden udført ved Hjælp af falske Nøgler, hvorved hun havde skaffet sig Indgang i aflaasede Kvistværelser. Da hun som anført blev antruffen i Aabenraa, var det ogsaa hendes Hensigt at see Leilighed til at stjæle, men hun blev forhindret heri. Arrestantinden tilstod ogsaa, at hun var Gjerningsmanden til det tidligere sammesteds begaaede Tyveri, idet hun var gaaet op i Kvistetagen, hvor hun med en falsk Nøgle aabnede Døren til Pulterkammeret og stjal herfra en Reisetaske og 14 Skjorter af Værdi 15Rd. 15 Mk., hvilke hun deels solgte, deels pantsatte. 

Arrestantinden havde ligeledes blandt Andet en Eftermiddag indfundet sig i Stedet Nr. 26 paa Vesterbrogade, hvor hun fra en paa en uaflaaset Gang henstaaende aflaaset Kiste, som hun aabnede med en medbragt Nøgle, frastjal Slagtermester Møller 3 Kanetæpper, af Værdi 20 Rd., af hvilke hun omsyede de 2 til Gardiner og solgte det tredie til en Kludehandler. I Stedet Nr. 34 i samme Gade var Arrestantinden en Eftermiddag gaaet ind over Gaarden op ad Kjøkkentrappen og op paa et Kvistkammer, hvortil hun banede sig Adgang ved med en falsk Nøgle at aabne Hængelaasen for Døren, hvilken Nøgle hun lod sidde i Laasen; her frastjal hun Uhrmager Rumes Hustru og dennes 2 Tjenestepiger forskjellige Klædningsstykker til en Værdi af 17 Rd. 4 Mk.

Efter hvad der under Sagen var oplyst, var det ikke Trang, der havde forledet Arrestantinden til at begaae disse Tyverier, da hendes Mand, der er Haandværkssvend, gav hende Tilstrækkeligt til hendes Underhold, men alene Hang til Stads og til at leve flot. 

Arrestantinden, der er 30 Aar gl. og tidligere har været straffet for Tyveri, blev ved Criminal- og Politirettens Dom i Medfør af Straffelovens §§ 306 og 307 efter samme Lovs § 230 cfr.  §229 samt § 46 cfr. §§ 230 anseet med 2 Aars Forbedringshuusarbeide.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 13. oktober 1866)

“Signe Marie Johansen, Larsens Hustrue, hjemmehørende i Kjøbenhavn; straffet for Boutikstyverier og Qvistkammertyverier. – See mist: Prot: G. Pag 288”. [1868]. Genealogisk Forlag. Militærarbejder Johan Anker Lassen og Signe Marie Johansen var blevet gift i Garnisons Kirke den 20. januar 1865

Gymnastik. (Efterskrift til Politivennen)

Legemsøvelser for Arbeidere. I Sommer dannedes der i "Arbeiderforeningen af 1866" et saakaldet "Boltlag", hvis Medlemmer samledes hver Søndag til Boltspil og andre lignende Legemsøvelser. Disse Sammenkomster, ved hvilke det Nyttige og det Fornøjelige parredes paa en særdeles heldig Maade, vare et nyt lille Tegn paa, at Interessen for fysiske Færdigheder har begyndt at røre sig hos Folket, hvorom de i de sidste Aar stiftede Skytteforeninger, Kricketklubberne, Kapsejladserne osv. ere Vidnesbyrd. Det ovennævnte Lag, der tæller noget over 200 Medlemmer, har hidtil holdt sine Møder paa Lammefælled, men ombyttede fra i Søndags denne om Vinteren altfor luftige Samlingsplads med Gothersgadens Exercerhus, som Krigsministeren med megen Liberalitet har stillet til Foreningens Disposition. I Vintersæsonen hviler Boltspillet og giver Plads for almindelige gymnastiske Præstationer og militær Exercits. De unge Mænd, som endnu ikke have været Soldater, ville ved at indtræde som aktive Medlemmer af Laget - hvilket ikke volder dem anden Udgift end 4 Sk. ugentlig - faa Leilighed til at gjennemgaa en militær Uddannelse, hvorved de kunne erhverve sig de Fordele ved Indkaldelsen til Soldat, der ere tilsagte Medlemmerne af Skytteforeningerne. Da der i den nye Armeeorganisation rimeligvis vil blive optaget en Bestemmelse, som skælner - ikke, hvad de bondevenlige Agitatorer have villet insinuere - mellem dem med smukke og dem med mindre smukke Manerer, men mellem de Dygtige og de Udygtige, og fastsætter en kortere Uddannelsestid for Hine end for Disse, vil det for de Værnepligtige formentlig være af ikke ringe Vigtighed, at de allerede ved Indkaldelsen til Soldat medbringe et Grundlag af militær Dannelse, hvorpaa der hurtig og let kan bygges videre. Det er imidlertid ikke denne Fordel ved at deltage i et "Lag" som det ovennævnte, deri vore Øine nærmest anbefaler dette, men meget mere den Kjendsgjerning, at gymnastiske og militære Øvelser i høi Grad fremme Herredømmet over de fysiske Evner, Legemets kraftige og harmoniske Udvikling og den heraf følgende Energi og Sikkerhed i den personlige Optræden - , Goder, som ikke kunne skattes høit nok, men som man hertillands har skænket altfor ringe Opmærksomhed, ringere end de fleste andre Nationer. Vi haabe derfor, at de Forsøg, der i den senere Tid ere gjorte paa at vække den danske Ungdoms Sands for et friskere og kjækkere Liv i denne Retning, ville vinde Fremgang og anspore til Efterligning i den videst mulige Kreds.

Den første Sammenkomst af Arbeiderforeningens "sportsmen" i Vinterhalvaaret har sikkert gjort et godt Indtryk paa Alle, der overværede den. Exercerhuset har, som bekjendt, en saa anselig Længde, at de forskjellige Afdelinger, hvori Laget Medlemmer gruppere sig, bekvemt kunne foretage deres Øvelser uden at genere hverandre. I den ene Ende af det lange, med Gasblus oplyste Rum foretages Skydning til Skive med Salonbøsser, mest af ældre Metlmimer, længere fremme ses et "Trapez", der nærmest synes at tiltale de Yngste af de Unge, et Sted ere saakaldte Heisemaskiner" i en stadig Bevægelse, og et andet Sted vexle Længde- og Højdespring med den af Gymnastikerne saa meget yndede "Springen paa Hesten". Mest fornøjeligt var det dog maaske at betragte de rem militære øvelser, der foretages af tre Kompagnier med en Omhu, som om det var virkelige Rekruter, der undervises i det krigerske Haandværks ikke meget morsomme, men aldeles nødvendige Begyndelsesgrunde. Hovedsagelig beroer det smukke Indtryk, man modtager ved at overvære Lagets Præstationer, naturligvis paa den gode Aand, som Arbejderforeningens Medlemmer - kun Saadanne kunne være Deltagere - medbringe; men en væsentlig Andel deri har dog ogsaa Øvelsernes kyndige Ledelse, der godhedsfuldt er overtagen af Hr. Krigsassessor Svane med velvillig Assistance af D'Hrr. Petersen, Hornbeck, Olsen og Hasselman.

Dags-Telegraphen 31. oktober 1866).

Bygningen anvendtes til militæreformål, her under en afstraffelse: Spidsrodsløben i Exercerhuset. P. C. N. Klæstrup 1881. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Boltlaget er Navnet paa en Forening, dannet af en Del (for Øieblikket omtrent 500) Medlemmer i "Arbejderforeningen af 1860". Den har en Gang tidligere været omtalt i vort Blad, hvorfor vi idag skulle indskrænke os til Følgende. Af Medlemmerne have omtrent 200, Alle under den Alder, i hvilken de skulle være Soldater, sluttet sig sammen til gymnastisk-militære Øvelser, som de under kyndige og ivrige Læreres Veiledning drive med en Alvor og en Disciplin, som ikke er mindre end den, der finder Sted under Linierekruternes Exercits. Der er Ingen, der tænker paa ad denne Vei at slippe fri for Noget, Loven om hans Værnepligt og om Hærens Organisation vil fordre af ham, men der er hos Mange - gid vi turde sige hos Alle - en alvorlig Villie til at gjøre sig saa skikket, som det staaer i deres Magt, til Forsvarere for deres Fædreland. Naar det nu forholder sig saaledes - og det er Sandheden - , da er det dog ubegribeligt, at det skulde kunne gjøre Skade, at disse unge Mennesker, der ere i en Alder fra 17 til 21 Aar, øve sig i Gymnastik, Exercits, Bajonnetfægtning og Skyden. Almindelig Menneskeforstand tilsiger, at det er en god Gjerning; god for dem selv i en dobbelt Henseende og god for Hæren, der dog vist i Gjennemsnit er bedst tjent med saadanne Rekruter. Hvorledes de er andre Steder trindt om i Landet, skulle vi ikke udtale nogen Dom om, men vi tør med Bestemthed sige, at den Stræben, der leve i de unge Mennesker i "Arbejderforeningen af 1860", som have sluttet sig sammen, kan gjøre Krav paa den "Pris", som en æret Forfatter i dette Blad erklærer sig villig til som "den Første", at yde de Skytteforeninger, der "ene og alene øve sig i den Hensigt at gjøre sig fortrinlig dygtigt til Modtagelsen af den egentlige Soldaterundervisning for derved at afgive et godt Materiale til Befalingsmænd eller at bringe Hæren op til et udmærket Uddannelsestrin". Den Dag skal nok komme, da den ærede Forfatter vil være enig med os; til Gjengjæld skulle vi erklære os fuldstændig enige med ham i den Betragtning, at, saafremt disse Skytteforeningers Øvelser ville træde istedenfor den staaende Hærs eller blot ville giøre en Del af dennes Uddannelse overflødig - da ville de afstedkomme stor Skade.

Vi tillade os at benytte denne Leilighed til at takke de ærede Herrer, der af Interesse for Sagen give gratis Undervisning, og tillige til at opfordre de ærede Herrer Militære, som for Sagens Skyld ville gjøre denne Opofrelse af Kræfter og Tid, til at underrette derom enten dette Blads Redaktion eller Bestyrelsen af Boltlaget (kan træffes om Aftenen i Vingaardstræde Nr. 6, Stuen tilhøire).

(Dags-Telegraphen (København) 28. november 1866)

Kjøbenhavns offentlige Politiret. Oktober 1866. (Efterskrift til Politivennen)

Et udvalg af sager i Københavns offentlige politiret oktober 1866:

1ste Afdeling, Assessor Gudenrath.

Mandagen den 1ste Oktober.

- Detailhandler Stæhr erlagde Idag 1 Rd. for den Handel, der forleden Søndag Formiddag havde fundet Sted i hans Butik under Kirketiden.

- I Frederik den Syvendes Gade var der forleden løbet Kogjødning ud i Rendestenen fra Brændevinsbrænder Niels Sørensens Brænderi. Fem Dalers mindelig Mulkt.

- En tohjulet Frugtvogns Henstaaen paa Høibroplads, ikke-Betaling af en Mark for Vognens Transport til Kammeret samt et Løfte til Betjenten om, "at hun nok skulde vise ham noget Andet", vil paa Onsdag koste Sælgekone Birthe Petersen en lille Sum, hvor stor vides endnu ikke; det vil man erfare af Dommen.

- Ned til Værtshusholder Hans Sørensen i Hummergade Nr 2 traadte Frederik Valdemar Hvidt med to Kolleger, og Hvidt rekvirerede en Pægel Brændevin og en halv Hvidtøl. Da Drikkevarerne vare konsumerede, forlangtes der nok en Omgang, men Hans Sørensen vilde se Penge, førend dan paany udskænkede Brændevin og Øl. Herover udspandt der sig en Strid, og Hvidt med sine to Kolleger flygtede op fra Kjælderen, medens der i Flugten uvist fra hvem, blev sendt en tom Ølflaske ned gjennem Vinduesruden til Værtshusholderen. Der forelaa imidlertid ikke noget fuldgyldigt Bevis for, at Hvidt havde kastet Flasken, og da Historien nede i Kjælderen var en rent privat Sag, sluttedes Sagen med en Advarsel til Hvidt.

(Dags-Telegraphen (København) 2. oktober 1866).

2den Afdeling, Assessor Behrend.

Torsdagen den 4de Oktober.

- Den 13aarige Johan Christian Mikkelsen benytter sine Fritimer til i Teglgaardstræde at øve sig i Stenkastning osv.; men naar han som forleden endnu en Gang skulde komme til at slaa to Ruder itu i en af Gadens Gaslygter, da vil han faa sig en Dragt Ris paa Raadstuen og ikke som idag slippe med, al hans Fader betaler Rudernes Værdi med 2 Mark.

- Kollektør Lorentsen modtog en Advarsel, fordi han, der havde faaet Tilladelse til at lade save og hugge Brænde paa Gaden indtil Kl. 8 om Aftenen, havde ladet dette Arbeide fortsætte til Kl. 11 3/4, indtil Savskærerne vare færdige.

- Værtshusholder Børsting slap undtagelsesvis ligeledes med en Advarsel mod oftere at have siddende Gjæster efter Midnat i sin Beværtning i store Torvegade Nr. 21.

- For at have kjørt med en Arbejdsvogn paa Kjøbenhavns Gader under Kirketiden lod Mælkeforpagter Christen Jensen fra Herstedøster indbetale 4 Mark i Mulkt.

- Bybud Niels Christensens Kone skal efter Sigende have faaet Tilladelse af Magistraten til at lave Blodpølser, og derfor er det vel, at Niels Christensen ikke kan udstaa at blive kaldt for "Pølse". Nu paastaaer han, at Bybud Hougaard har betitlet ham med dette Pølsenavn paa Hiørnet af Dronningens Tvergade og store Kongensgade, men derimod paastaaer Hougaard, at Niels Christensen havde kaldt ham for "Skræderpjalt" og stukket ham saadan En, at baade Næse og Mund blødte". Ved det derpaa følgende Slagsmaal blev Niels Christensen anholdt efter endel Modstand mod Betjenten. Da Vidneforklaringen gik Niels Christensen imod, dømtes denne, der ikke vilde rette for sig i Mindelighed, til at bøde 5 Rd. til Kommunens Kasse.

Christian Emil Hansen har forladt Ladegaarden, været paa mange Værtshuse, beruset sig i de klare Draaber og lagt sig til at sove. Men o Rædsel! da han vaagner, har en nedrig Ransmand røvet hans nye Træsko og Strømper og sat noget gammelt Skrammel i Stedet. Hvad skulde han gjøre? Han vendte tilbage til Ladegaarden og berettede sit Uheld, men Magistraten var vred og vilde have Christian Emil straffet, fordi han havde skilt den af med for 4 Mark Varer, og Ladegaardslemmet blev derfor idømt 18 Dages Tvangsarbeide.

(Dags-Telegraphen (København) 5. oktober 1866)

2den Afdeling Assessor Behrend.

Lørdagen den 6te Oktober

- Der blev atter idag foretaget Undersøgelser i Sagen mod Kartoffelhandler Hans Christiansen, der var tiltalt for at have paakjørt en Char-á-banc paa Peblingebroen, og Sagen skulde igjen have været udsat til yderligere Vidneførsel, men da der paakjørte Vogns Eier frafaldt Krav paa Skadeserstatning, fandt Handelsmanden det endelig raadeligst at indrømme sin Brøde og lovede inden en Maaneds Forløb at betale 5 Rd. i Mulkt.

- Fra Partikulier Rav Nissens Eiendom paa Amagertorv var der under Eierens Fraværelse blevet udskyllet endel urenligt Vand i Gadens Rendesten, og for denne Forseelse maatte han betale 2 Rd. til Fattigkassen foruden 24 Skilling til det  Bybud, der havde renset Gadens Rendesten.

- Proprietær von Halling, som var tiltalt for ikke at have efterkommet et ham af Sundhedskommissionen givet Tilhold om at oprense Veigrøften udenfor hans Eiendom paa Strandvejen, for at denne Grøft kunde optage Uhumskheder fra de tilstødende Lodseieres Grøfter, begjærede og fik atter idag sin Sag udsat i 8 Dage for at konferere med Politidirektøren, efterat han først havde meddelt, at Magistraten, "der jo ikke er meget hurtig i sine Afgjørelser", havde tilladt, at det skidne Vand førtes ad en anden Vei til Stranden.

- Kaperkudsk Jens Nielsen, som paa Christianshavn havde overkjørt er Kone og et lille Barn, uden at disse dog tog videre Skade, lovede at betale Doktorregningerne med 3 Rd. 78 Sk., hvormed Sagen sluttedes.

- Jens Nielsen kaldet "Stærke Jens" er tidligere straffet 4 Gange med Vand og Brød for Opsætsighed mod Politiet. Nu har han atter været paa Spil, gjort Spektakler paa Amagertorv, slaaet Hattene af to Veljente og været saa vild paa Stationen, at han maatte bindes og iføres Spænderem. Neppe havde Betjentene imidlertid bundet ham, førend Stærke Jens smøgede Spænderemmen af sig og leverede den fra sig, og først efterat 5 Betjente i fulde 3 Kvarter havde kæmpet med ham, lykkedes det dem atter at binde Kæmpen og bringe ham til Hovedstationen. For denne Vold mod Politiet henviste Dommeren Sagen til den samlede Kriminalret, efterat der var dekreteret Arrest paa hans Person.

(Dags-Telegraphen (København) 7. oktober 1866)

Tegner, xylograf, museumsmand Bernhard Olsen (1836-1922): Amagertorv. 1861. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret. 

2den Afdeling. Assessor Behrend,

Torsdagen den 11te Oktober.

- Karlen Niels Knutsen modtog en Advarsel, fordi han fra beholderne paa Amager havde transporteret noget lugtende Indhold ud paa Landet i en aaben istedenfor i en lukket Vogn.

- En Borger fra Lyngby akkorderede forleden Aften med Droskekudsk Martin Olsen paa Amagertorv om, at Kudsken skulde kjøre Borgeren og hans Familie til Lyngby for en Betaling af 2 Rd.; men da Martin Olsen ved store Vibens Bom naaede Lyngbyomnibussen, negtede han at kiøre videre og opfordrede Passagererne til at stige ind i Omnibussen, idet han foregav at hans Hest var bleven halt. Da Borgeren derpaa steg ind i Omnibussen for ikke at komme til at tilbringe Natten paa Landeveien, affordrede Martin Olsen ham en Daler, hvilken han negtede at betale men endelig udredede, efterat Martin Olsen havde grebet noget af Mandens Reisetøi for at kjøre bort dermed. Uden nærmere at gaa ind paa de enkelte Detailer i Sagen holdt Retten sig kun til det Faktum, at Martin Olsen ved at forlange 1 Rd. for den paagældende Tur havde overtraadt Drosketaxten, og den stridige Kudsk blev derfor dømt til at bøde 5 Rd. i Mulkt til Kommunens Kasse.

- Droskekudsk Carl Emil Jensen blev af med 2 Rd., fordi han ved al kiøre paa Skinnerne havde Hindret en Sporvogn fra at komme frem paa Østerbro.

- Økonom Schön har Karlen Hans Peter i sin Tjeneste; da der ikke hverken fra Husbondens eller Karlens Side er skeet nogen Anmeldelse om Tjenestetiltrædelsen til Assistenten, kan ingen af Parterne undgaa at bøde 1 Rd. til Fattigkassen.

- Kommissionær Holst i Knabostræde havde haft en Pige i Tjeneste i 24 Timer uden at til- eller framelde hende. Herfor maatte Kommissonæren bøde 1 Rd. efterat have modtaget en alvorlig Advarsel, fordi han tillod sig at bemærke at det var "vilkaarligt" af Dommeren at mulktere ham.

- Sælgekone Stine Holm var tiltalt for at have foraarsaget Gadeopløb i Borgergade ved at udskjælde en Madam for Politispion. Under Sagens Behandling for Retten blev Dommeren nødt til først at mulktere Madam Holm paa 5 Rd for hendes upassende Opførsel og dernæst til at lade hende føre ud af Lokalet. Enden paa den langvarige Sag blev, at Stine Holm dømtes til at bøde 4 Rd. for at have foranlediget Gadeopløb.

- Madam Ane Christine Melby, der ved en Strid om en Frugtvogn havde foranstaltet Gadeopløb, lovede at betale 1 Rd. for sin Forseelse

- Bæren af to Madspande paa store Kongensgades Fortov kostede Thora Petersen 1 Rd.

(Dags-Telegraphen (København) 13. oktober 1866).

I Kjøbenhavn har Politiet atter anlagt sag imod 24 Urtekræmmere for Udsalg af saakaldet forfalsket Caffe. Mon det dog ikke var hensigtsmæssigere at overlade Caffecontrollen til Publicum, Caffedrikkerne selv, saalænge der ikke er Tale om Udsalg af nogen for Sundheden skadelig Substants? Eller skulde Politiet med samme Grund som med Caffen undersøge de Handlendes øvrige Artikler, saa kunde det jo hertil, trods sin Talrighed, behøve en deel Forstærkning, og Retterne bleve overfyldte med Qvalitetsprocesser. Her er jo dog Publicum den bedste Control og Dommer; hvor det faaer slette Varer, under den ene eller anden Benævnelse, vil det nok undgaae at kjøbe oftere forsaavidt ikke netop den ringere Vare søges af Kjøberen for dens større Villigheds Skyld. Det Politiet kalder forfalsket Caffe kan maaskee være mangen Kjøber et tjenligt Surrogat i Forhold til hans ringere Evne, og Prisen nødes dog altid til at rette sig efter Varernes Qvalitet. Hvorfor desuden alene stille Caffen under Politiets særlige Tilsyn, naar Politiet vil være Agent for Huusholdningerne? Der er fuldt op af alle de øvrige Forbrugsgjenstande, som kræve Forbrugerens Opmærksomhed ved Indkjøbet, og paatager først Politiet sig at være Tilsynshavende heri, saa bliver det ikke alene et uoverkommeligt Arbeide, men Publicum gjøres sløv for at paasee sin egen Interesse naar det troer, at Politiet har paataget sig Omsorgen for hvad dette dog ikke kan udføre.

Kjøbenhavns offentlige Politieret er endnu stadigt beskjæftiget med meget vigtige og interessante Retssager. Saaledes fortæller Flyp.: Sælgekone Stine Holm blev meget vred over, at et Pigebarn spurgte hendes lille 9aarige Datter, om hun ikke kjendte den Pige, som havde stjaalet nogle Ørenringe, og saa spurgte hun Pigen, "om hendes Moder ikke var Politiespion", og viste en høi Grad af Forbittrelse over, at Nogen kunde troe, at hendes Datter kjendte "Tyvetøse". Denne Forbittrelse gik endog saa vidt, at hun ved sin Skrigen og Skjænden samlede et Gadeopløb. Da hun heller ikke for Retten kunde lægge Baand paa sin Tunge, fik hun ved Dom foreløbigt en Bøde paa S Rd.; for hendes Gadespektakler blev der tillagt hende en Bøde af 4 Rd. 

- Thora Petersen, som havde baaret to store Madspande inde paa et Fortoug, lovede at bøde 1 Rd. for denne gruelige Forseelse.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 13. oktober 1866).

- - -

De af Politiet undersøgte Caffeforfalskninger have bestaaet i Tilsætning af brændte Kornsorter til brændt og malet Caffe, som ved at blandes med deslige billige Surrogater kunde sælges til betydeligt lavere Priis end reen Caffe. - Da bemeldte Surrogater ikke ere skadelige for Sundheden, vedkomme Undersøgelser derom - indrømmer Politiedirecteuren selv i sin Beretning - ikke Sundhedspolitiet, men ere som andre i Smaahandelen forekommende Vareforfalskninger Gjenstand for det almindelige Polities Opmærksomhed". Men hvorfor? Politiedirecteuren fortæller selv, at saadanne kaffesurrogater kunne sælges betydeligt billigere; hvorfor vil da Politiet indblande sig i og vanskeliggjøre det for Smaafolk, der ikke have Raad til at kjøbe ægte eller reen Caffe, fra at faae den blandede billigt? Forøvrigt tilføier Politiedirecteuren dog, "at Forhandling af Caffe, blandet med de nævnte for Sundheden uskadelige Surrogater, ikkun kan ansees for ulovlig, naar det ved Blandingen fremkomne Product sælges for Caffe, men derimod ikke, naar det sælges for hvad det virkelig er, nemlig Caffeblanding, hvilket da udtrykkeligt maa være angivet paa Emballagen". Kan da Politiet indestaae for, at al øvrig Caffe, der tituleres saaledes, er reen og ublandet, og selv om den er reen som Caffe betragtet, saa kan den dog være saa slet i Qvalitet, at den gjør ringere Virkning end den billige blandede. Den eneste Politiecontrol med Varer er Concurrencen og Publicum, som naar det virkelig bedrages - hvad der ikke skeer ved at kjøbe simple Varer billigere - vil forlade Sælgeren og i givne Tilfalde benytte Offentligheden til at advare.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 20. oktober 1866. Uddrag).

1ste Afdeling, Assessor Gudenrath.

Fredagen den 19de Oktober 

- I Gothersgadens Materialhandel Nr. 9 forhandles der en klar, lys og efter Omstændighederne ret velsmagende Levertran. Denne Tran har Stadslægen havt et godt Øie til og foranstaltet Forhandlerne, Dhrr. M. L. Møller & Meyer, tiltalte for Indgreb i i Apothekernæringen. I sin Tid blev denne Sag afvist fra den offentlige Politiret, men ved en Høiesteretsdom er det nu afgjort, at den skal behandles ved den offentlige Ret, og Politidirekteuren har derfor taget sig af Stadslægen og beordret de to Materialister tiltalte. Sagen blev idag udsat i 8 Dage, for at det kunde blive undersøgt, hvorvidt denne Levertran er den af de Lærde kaldte oleum jecoria aselli medicatum eller Tran der kan benyttes til Andet end medicinsk Brug, f. Ex. til at indsmøre Fedtstøvler med, til Belysning osv. osv.

- Proprietær Rosborg var tiltalt for at have kastet en Trepægleflaske ned fra sin Eiendom paa Oehlenschlägersgade, og skjøndt han godtgjorde, at den vedkommende Gade ikke er nogen offentlig Gade eller Vei, men derimod hans private Eiendom. som han efter eget Forgodtbefindende kan lukke for al Færsel, blev han dog i Analogi af Bekjendtgjørelsen af 28de Juli 1806 dømt til at bøde 4 Rd. til Kommunens Kasse.

- Droskekudsk Peter Petersen har at bøde 1 Rd. fordi han 1) har taget uberettiget Holdeplads ved Toldboden. 2) har lagt sig i Grønningens Grønsvær - omtrent 4 favne fra Køretøiet - , cg 3) ikke har spændt Skagler fra Drosken.

- Arbeidsmand Anders Jensen modtog en Advarsel, fordi han havde henkastet noget stinkende Kjøkkenaffald i Dannebrogsgade.

(Dags-Telegraphen 20. oktober 1886).

2den Afdeling. "Behrend.

Lørdagen den 20de Oktober

De to Sælgekoner Vilhelmine Cathrine Svendsen og Vilhelmine Javortzsky sad og drak deresi Caffe i en Gadedør i Adelgade, saa kom Høkeren i Stedet, Andersen, forbi og hørte, at Sælgekonerne talte om at "han var en Fjols og en Drukkenso". Andersen troede, at denne "han" var ham selv, og bad Konerne om at forlade Gadedøren. Det ytrede de ingen Lyst til, men spurgte ham høflig "om han var høiere Vedkommende", og dette Spørgsmaal blev Høkeren saa vred over, at han satte begge Konerne ud ad Gadeduen, ved hvilken Leilighed Mad. Zavortzsky fik en halv Snes Æg spolerede. Nu traadte Sælgekonerne ned til Høkeren og forlangte Erstatning for den spildte Kaffe og de ituslaaede Æg, men saa blev der Gadeopløb, og under Feiden i Kjælderen gik en Rude i Høkerens Butiksdør samme Vei som Æggene. Ganske vist havde begge Sælgekonerne foranlediget Gadeopløb, men da Høkeren havde været uberettiget til at kaste dem paa Porten i en Eiendom, hvor han kun var Leier, slap Mad. Svendsen med en Advarsel, hvorimod Mad. Javortzsky blev erklæret fri for Aktors Tiltale, da hun er død af Kolera.

(Dags-Telegraphen 22. oktober 1866. Uddrag).

2den Afdeling for offentlige Politisager.

(Assessor Behrend.)

Torsdag den 3die November.

Efterat Urtekræmmer Bie for uberettiget Næringsbrug var bleven mulcteret med 5 Rd., og en Sag mod Vognmand Carl Lund, der var sigtet for uforsvarlig Kjørsel, var hævet af Mangel paa Beviis, foretoges atter den Sag, under hvilken Urtekræmmer Salomonsen, Vesterbrogade 19, tiltaltes for Salg af forfalsket Kaffe. Salomonsen gientog sin Paastand fra forrige Møde om at det Kræmmerhuus i hvilket den solgte Kaffe udleveredes, var paaskrevet "blandet Kaffe", samt at Kiøber ikke havde forlangt prima Kaffe. Paa den anden Side maatte han indrømme, at Kjøberne hellerikke havde forlangt blandet Kaffe, og at det ikke mundligt var blevet dem tilkjendegivet, at Kafen havde denne Egenskab. I henhold til denne Forklaring blev Salomonsen imidlertid anseet for hjemfalden til den for Kaffeforfalskninger fastsatte Mulct, idet Dommeren bemærkede, at der behøvedes en utvivlsomt Tilkiendegivelse til Kiøberen, at det var blandet Kaffe, der solgtes dem, og en saadan Tilkjendegivelse ikke kunde siges at være tilstede, fordi der paa et smudsigt af Avispapir lavet Kræmmerhuus fandtes utydelig paaskrevel Ordet "blandet." Ikkedestomindre opsattes sagen endnu engang, da Salomonsen nu henholdt sig til en Skrivelse fra Politidirecteuren, i hvilken der formeentlig skal være givet de Handlende Ret til at sælge forfalsket Kaffe, naar den omtalte Paaskrift blot findes paa vedkommende Kræmmerhuus.

- - -

(Assessor Gudenrath )

Mandag den 5te Novemder.

- - -

Urtekræmmer Rasmussen, Istedgade Nr. 9, der var tiltalt for at have solgt forfalsket Kaffe, benægtede dette, idet han paa det Bestemteste paastod, at den Kaffe, han den omtalte Dag havde solgt til to Personer, som han meget godt vidste vare Betiente, var uforfalsket. Efter nogen Betænkning fandt Hr. Rasmussen det dog rigtigst at afgiøre Sagen paa den sædvanlige Maade ved at erlægge en Bøde af 10 Rd.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 5, november 1866. Uddrag).

Ane Hansdatter. (Efterskrift til Politivennen)

Kvaksalveri. Ifølge en Indberetning til Stadslægen fra konstitueret Distriktslæge Dr. med. Studsgaard var denne den 31te Mai d. A. bleven kaldet til Bamet Carl Hermann Petersen, 2 Aar gammel, en Søn af Tømmersvend Petersen, boende i Aabenraa Nr. 8, hvilket Barn, der syntes at have havt Kighoste i længere Tid og af ham befandtes temmelig afmagret og lidende af en udbrudt bronchitis capillaris, hvoraf det afgik ved Døden den 3die Juni næstefter, efter Forældrenes Angivelse i længere Tid havde været under Behandling for den engelske Syge af en i Dronningens Tvergade boende Kone, den Tiltalte, Væversvend Lundbergs Hustru, Ane Hansdatter, imod hvem der derfor bleven lagt Sag for Kvaksalveri. Under denne Sag blev det ogsaa af den Tiltalte erkjendt, at hun for Betaling havde havt det ommeldte Barn under Behandling for den sidstnævnte Sygdom, hvoraf hun paastod, at det led, og imod hvilket hun anvendte forskjellige af hende sædvanlig brugte udvendige Midler, hvorhos hun tillige, da Barnet sidste Gang led af Hoste, som hun dog ikke antog for Kighoste, idet det efter Moderens Sigende var blevet forkjølet ved at sidde paa et vaadt Gulv, tilraadede, at Barnet skulde have et Afkog af Hørfrø og Kandissukker, Brystet besmurt med lunken Olie og i det Hele bedækkes med Vat. Da den Tiltalte sidst saa til Barnet, nemlig store Bededag, var det øjensynlig bedre, og hun fandt derfor ingen Anledning til at tilraade Moderen at søge Lægehjælp. Ifølge den Tiltaltes, af det iøvrigt Oplyste bestyrkede, Tilstaaelse havde hun, imod hvem der i 1864 havde været indledet en Undersøgelse for Kvaksalveri, uden at der dog dengang blev dekreteret Aktion imod hende, siden 1859 befattet sig med, dog først i de sidste 2 a 3 Aar, for Betaling at tage Personer under Kur for forskiellige Sygdomme, navnlig engelsk Syge, Gigt, Benskade, Bylder og tildels Fnat, imod hvilke hun væsentlig har anvendt udvendige Midler, fornemlig Salver, der efter den af Stadslægen afgivne Erklæring samtlige ere af en uskadelig Natur og saadanne, som af Enhver kunne erholdes paa et Apothek i Haandkjøb. Den Tiltalte, der har drevet denne Haandtering nærmest for at bidrage til sit og sin halvblinde Mands Underhold, har efter Angivende behandlet omtrent 30 Patienter om Aaret og kun benyttet de ovenanførte uskadelige Midler. Ifølge Stadslægens over Sagen afgivne Erklæring kunde det vel ikke bestemt paastaaes, at den Tiltalte paa indirekte Maade havde foranlediget Sygdommens dødelige Udgang hos det ovennævnte Barn, hvorimod det paa den anden Side maatte fastholdes, at hun ved at paatage sig dette Barns Kur og ved at fortsætte Behandlingen, efterat en ny akut Sygdom var tiltraadt, i høi Grad har bidraget til, at Barnet har maattet undvære den Kur og Pleie, der udfordredes for et saa alvorligt Tilfælde, og som alene vilde have været at søge i en kyndig og samvittighedsfuld Lægebehandling. Da der efter samtlige de foreliggende Omstændigheder ikke fandtes at kunne paalægges den Tiltalte noget Ansvar for at have foranlediget det ommeldte Barns Død, hvorfor hun tillige var aktioneret, blev hun, der er 57 Aar gammel og ikke for straffet, for det af hende i ikke ubetydeligt Omfang udøvede Kvaksalvere, der dog ikke iøvrigt er oplyst at have havt skadelige Følger for de Paagjældendes Helbred, ved Kriminal- og Politirettens Dom ifølge Lov af 3die Marts 1854 jfr. Frd. 5te Septbr. 1794 anseet med simpelt Fængsel i 1 Maaned.

(Dags-Telegraphen 6 oktober 1866).