Kvaksalveri. Ifølge en Indberetning til Stadslægen fra konstitueret Distriktslæge Dr. med. Studsgaard var denne den 31te Mai d. A. bleven kaldet til Bamet Carl Hermann Petersen, 2 Aar gammel, en Søn af Tømmersvend Petersen, boende i Aabenraa Nr. 8, hvilket Barn, der syntes at have havt Kighoste i længere Tid og af ham befandtes temmelig afmagret og lidende af en udbrudt bronchitis capillaris, hvoraf det afgik ved Døden den 3die Juni næstefter, efter Forældrenes Angivelse i længere Tid havde været under Behandling for den engelske Syge af en i Dronningens Tvergade boende Kone, den Tiltalte, Væversvend Lundbergs Hustru, Ane Hansdatter, imod hvem der derfor bleven lagt Sag for Kvaksalveri. Under denne Sag blev det ogsaa af den Tiltalte erkjendt, at hun for Betaling havde havt det ommeldte Barn under Behandling for den sidstnævnte Sygdom, hvoraf hun paastod, at det led, og imod hvilket hun anvendte forskjellige af hende sædvanlig brugte udvendige Midler, hvorhos hun tillige, da Barnet sidste Gang led af Hoste, som hun dog ikke antog for Kighoste, idet det efter Moderens Sigende var blevet forkjølet ved at sidde paa et vaadt Gulv, tilraadede, at Barnet skulde have et Afkog af Hørfrø og Kandissukker, Brystet besmurt med lunken Olie og i det Hele bedækkes med Vat. Da den Tiltalte sidst saa til Barnet, nemlig store Bededag, var det øjensynlig bedre, og hun fandt derfor ingen Anledning til at tilraade Moderen at søge Lægehjælp. Ifølge den Tiltaltes, af det iøvrigt Oplyste bestyrkede, Tilstaaelse havde hun, imod hvem der i 1864 havde været indledet en Undersøgelse for Kvaksalveri, uden at der dog dengang blev dekreteret Aktion imod hende, siden 1859 befattet sig med, dog først i de sidste 2 a 3 Aar, for Betaling at tage Personer under Kur for forskiellige Sygdomme, navnlig engelsk Syge, Gigt, Benskade, Bylder og tildels Fnat, imod hvilke hun væsentlig har anvendt udvendige Midler, fornemlig Salver, der efter den af Stadslægen afgivne Erklæring samtlige ere af en uskadelig Natur og saadanne, som af Enhver kunne erholdes paa et Apothek i Haandkjøb. Den Tiltalte, der har drevet denne Haandtering nærmest for at bidrage til sit og sin halvblinde Mands Underhold, har efter Angivende behandlet omtrent 30 Patienter om Aaret og kun benyttet de ovenanførte uskadelige Midler. Ifølge Stadslægens over Sagen afgivne Erklæring kunde det vel ikke bestemt paastaaes, at den Tiltalte paa indirekte Maade havde foranlediget Sygdommens dødelige Udgang hos det ovennævnte Barn, hvorimod det paa den anden Side maatte fastholdes, at hun ved at paatage sig dette Barns Kur og ved at fortsætte Behandlingen, efterat en ny akut Sygdom var tiltraadt, i høi Grad har bidraget til, at Barnet har maattet undvære den Kur og Pleie, der udfordredes for et saa alvorligt Tilfælde, og som alene vilde have været at søge i en kyndig og samvittighedsfuld Lægebehandling. Da der efter samtlige de foreliggende Omstændigheder ikke fandtes at kunne paalægges den Tiltalte noget Ansvar for at have foranlediget det ommeldte Barns Død, hvorfor hun tillige var aktioneret, blev hun, der er 57 Aar gammel og ikke for straffet, for det af hende i ikke ubetydeligt Omfang udøvede Kvaksalvere, der dog ikke iøvrigt er oplyst at have havt skadelige Følger for de Paagjældendes Helbred, ved Kriminal- og Politirettens Dom ifølge Lov af 3die Marts 1854 jfr. Frd. 5te Septbr. 1794 anseet med simpelt Fængsel i 1 Maaned.
(Dags-Telegraphen 6 oktober 1866).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar