En Reise fra Kjøbenhavn til Aalborg. (Efterskrift til Politivennen)

Under denne Overskrift indeholder "Aalborgposten" for i Tirsdags et indsendt Stykke, der er underskrevet "Samtlige Passagerer til Aalborg", og hvoraf vi give følgende Uddrag: Fredagen den 5te April mødte vi paa Kvæsthuusbroen i Kjøbenhavn, for ifølge Bestemmelsen Kl. 5 at afgaae med Dampskibet "Uffe" til Aalborg. Afgangen skete imidlertid først, da Klokken var over 7, altsaa 2 Timer senere, end den skulde have fundet Sted; men en saadan Forsinkelse hører jo nu for Tiden ikke til Sjældenhederne. Alt gik meget heldigt, indtil vi vare omtrent 1 Miil fra Indløbet til Hals, - der støtte Dampskibet paa Grund. Capitainen erklærede da, at han ikke kunde gaae til Aalborg, og at han derfor havde signaliseret efter Baad, der skulde føre os til Hals. Denne ankom da ogsaa, men da man i Land ingen Anelse havde om, at der skulde Passagerer ombord i den, var det kun en almindelig Rojolle, hvori der var reist Master og paasat Seil. Da de til Aalborg bestemte 8 Passagerer med samt deres Reisegods vare komne ned i den, fortsatte Dampskibet, der imidlertid var blevet flot, strax sin Fart til Frederikshavn. Nu begyndte vore Gjenvordigheder; Thi Søfolkene maatte, paa Grund af Baadens Overfyldning og Stormens tiltagende Voldsomhed, nedtage Seilene og tage fat paa Aarerne, men trods deres Anstrengelser varede det ikke længe, førend vi vare drevne en Miil ud af vor Cours. Vi havde næsten opgivet Haabet om nogensinde at naae Land, da vi til vor Glæde opdagede, at den store Lodsbaad fra Hals ilede os til Hjælp. Efter megen Anstrengelse naaede den os, i efterat vi omtrent i 2½ Time havde drevet og hugget paa Revlerne, og efter flere livsfarlige Forsøg lykkedes det os ogsaa at komme ombord i den. Der maatte vi lade os nedstuve under Dækket i de meest ubekvemme Stillinger og kunde hverken see Sol eller Maane. Hvert Øieblik bleve vi kastede fra den ene Side af Baaden til den anden, thi der maatte hyppigt vendes, og Baaden krængede naturligviis voldsomt - Masterne sloge saaledes undertiden heelt ned i Vandet. Søfolkene maatte efter flere frugtesløse Forsøg opgive det som en Umulighed i den orkanagtige Storm at naa til Hals igjennem det  egentlige Fjorddyb; vi maatte derfor gjøre en i Omvei paa omtrent 2 Miil for at forsøge Indseilingen ad Veidybet omkring Muldbjergene. Ved vore Søfolks Udholdenhed lykkedes det os ogsaa ad denne Vei at naae Broen ved Hals Kl. 3 om Eftermiddagen, efterat vi ialt havde været omtrent 6½ Time underveis. Naturligviis vare vi dyngvaade og i det Hele taget meget forkomne, ligesom vort Reisetøi tildeels er ødelagt; thi Vandet er trængt igiennem Kufferter, Hattefutteraler etc. Fra Hals bleve vi i aabne Vogne befordrede til Aalborg, hvortil vi ankom Kl. 9 om Aftenen.

De 6 brave Lodser fra Hals bringe vi vor hjerteligste Tak, fordi de ved deres Udholdenhed og Conduite have frelst vort Liv.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 11. april 1867).

Barnefødsel i Dølgsmaal. (Efterskrift til Politivennen)

Under en imod el ugift Fruentimmer for Barnefødsel i Dølgsmaal anlagt Sag blev det ved hendes egen Tilstaaelse oplyst, at hun strax efter sit barns Fødsel i den Hensigt at skjule denne havde, da hun ikke, som hun har paastaaet, hørte det give noget Livstegn fra sig, men uden at anstille nogen Undersøgelse, om Barnet var levende eller dødt, kastet det over et Plankeværk ned i en bag Skydebanens Have værende Grøft, hvor der ogsaa efter anstillet Undersøgelse af Politiet fandtes Liget af et nyfødt Pigebarn liggende i Mudderet. Ved den over samme optagne legale Obductionsforretning maatte det ansees konstateret, at Barnet havde været fuldbaaret og levet efter Fødslen, ligesom ogsaa de obducerende Læger have udtalt det som sandsynligt, at Barnet var død ved Druknings i den omtalte Grøft, idet der ikke fandtes Spor af ydre Vold paa Legemet, med Undtagelse af et Brud paa de Hjernen omgivende Dele, hvilket, dersom det er opstaaet i levende Live, maa være skeet umiddelbart forinden Henkastningen i Vandet, da Barnet ellers neppe vilde have kunnet foretage saa krastige Respirationsbevægelser, som Mudderets Indtrængen i Luftrørets finere Forgreninger synes at forudsætte.

For det saaledes udviste Forhold blev Arrestantinden, der er 22 Aar gl., ved Criminal- og Politirettens Dom anseet efter Straffelovenes § 194 med 2 Aars Forbedringshussarbeide.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 9. april 1867)

Barnefødsel i Døgsmaal. Ved Criminal- og Politirettens Dom af 7de dennes blev en svensk Tjenestepige, 22 Aar gl., for Barnefødsel i Dølgsmaal anseet efter Straffelovens § 194 med 2 Aars Forbedringshuusarbeide, idet hun der var bleven besvangret udenfor Ægteskab, havde ifølge sin afgivne Tilstaaelse, efterat have om Natten Kl. 12 bragt et Pigebarn til Verden, blandt Andet ladet dette blive liggende skjult under Dynen indtil den paafølgende Morgen uden at forvisse sig om det var levende. 

Ifølge den over Barnets Lig optagne Obductionsforretning vare de obducerende Læger kommen til det Resultat, at Barnet, der ikke antages at være fuldstændig fuldbaaret, havde levet efter Fødselen og været istand til at fortsatte Livet, og at Dødsaarsagen, forsaavidt et paa Barnets Issebeen forefundet Brud, frembragt ved Vold, ikke maatte være opstaaet før Døden, fornemlig maatte søges i Kvælning ved Henliggen under Dynen, uden at Obductionsfundet gav tiæstrækkelig Holdepunkt til i Eet og Alt at kunne constatere kvælningsdøden.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 10. maj 1867)

Kjøbenhavns offentlige Politiret. (Efterskrift til Politivennen)

2den Afdeling Assessor Behrend.

Torsdagen den 4de April.

- - -

- Johanne Andersen, Arbeidsmand Petersens forladte Hustru, var tiltalt for at have gjort sig skyldig i Betleri ved at synge i Gaardene med sine to Smaabørn uden Politiets Tilladelse. Hun forklarede, at hun havde meldt sig til Fattigvæsenet, men var bleven henvist til Forsørgelse paa Amager. Her vilde man ikke modtage hende, da hun havde boet der i et Fjerdingaar, og indtil Autoriteterne kunde blive enige om dette Spørgsmaal, sang hun i Gaardene med sine Børn, for at Familien ikke skulde dø af Sult. Sagen udsattes idag til nærmere Oplysningers Indhentelse, men Konen vil neppe kunne slippe for Straf, da hun tidligere for en lignende Forseelse har modtaget en Advarsel i Politiretten.

- - -

- Den 14aarige Emilie Christine Bloch, som for en Maanedstid siden slap for Straf ved 2det Kriminalkammer for forskjellige Tyverier, som hun havde begaaet, var atter bleven anholdt for en Mængde Hustyverier, der vare begaaede, efterat den tidligere Sag mod hende var sluttet. Hun havde saaledes blandt Andet fra sin Tante stjaalet en Guldring, et Shawl, noget Kjoletøi, 3 Par Støvler og Sko, en Chokoladekande, Tallerkener, Bakker, Sauceskaale og Glas, og alle disse Gienstande havde hun ladet sin 14aarige Skoleveninde, Hertha Amalie. sælge eller pantsætte til forskjellige Marskandisere og Pantelaanere. Hertha Amalie paastod at hun vel ikke havde vidst, at de Gjenstande, som hun havde pantsat eller solgt for Emilie Bloch, vare stjaalne, men da hun paa den anden Side stedse havde faaet en vis Andel af Udbyttet, havde hun dog en Formodning om, at Emilie ikke var kommen i Besiddelse af Kosterne paa en ærlig Maade. Guldringen havde hun pantsat paa Assistentenshuset for 9 Mark og faaet 1 Mark for sin Uleilighed af Emilie, som fortalte, at hendes Tante havde bedt hende sælge Ringen, da hun havde slaaet op med sin Kæreste. For disse Tyverier vil Emilie Christine Bloch i et senere Retsmøde blive dømt, medens Hertha Amalie, som paa Grund af sin Alder ikke kunde dømmes for Hæleri, slap fri for Straf efter dog at have maattet sidde 3 Dage under Anholdelse.

(Dags-Telegraphen (København) 6. april 1867)

2den Afdeling, Assessor Behrend

Lørdagen den 13de April.

- Johanne Andersen, Petersens forladte Hustru, som ved at musicere i Gaardene havde gjort sig skyldig i Betleri, blev i Medfør af Planen af 1ste Juli 1799 § 126 dømt efter § 3 af Lov af 3die Marts 1860 til 4 Dages simpelt Fængsel, efterat hun først havne opponeret mod, at Sang i Gaardene kunde betragtes som Betleri, eftersom Grundloven Intet indeholder herom. 

(Dags-Telegraphen (København) 14. april 1867).

Emilie Christine Bloch blev ved mødet den 6. april 1867 idømt simpelt fængsel i 8 dage.

Presseaction mod Geleff. (Efterskrift til Politivennen)

Paul (Poul, Povl) Johannsen Gelef (1842-1928) tog 1864 lærereksamen i København. Han virkede som læreer på Fyn, og blev medarbejder ved Fyens Avis. I 1867 nedsatte han sig som bogtrykker og udgiver af bladet Heimdal i Ribe. 

Presseaction. Det i Ribe udkommende Blad "Heimdal" meddeler, at dets Redacteur, P. Geleff fra Ribe Stiftamt har modtaget følgende Skrivelse, dat. den 23de Marts:

Da Justitsministeriet ved Skrivelse af 18 dennes, i Henhold til derom af den kongelige preussiske Gesandt i Kjøbenhavn fremsat Begjæring, har anmodet Amtet om at ville foranledige Dem draget til Ansvar efter Straffelovens § 82 for det for Preussen formeentlig fornærmelige Indhold af den i "Heimdal" Nr. 12 optagne Slutning af en Artikel med Overskrift "Tydsk Fremtidsplaner", saa udbeder Amtet forinden Action, anlægges Deres Erklæring, om De ønsker en Defensor beskikket til Deres forsvar under Sagen eller ønsker selv at føre samme for Retten."

Slutningen af Artiklen i Bladets Nr. 12 lyder saaledes: "Man seer nok, at Preussen er bange for Frankrig, og at det derfor nu vil gjøre sig gode Venner med dem, som det for et Par Aar uden røvede og stjal fra det bedste, det kunde. Det kan ikke nægtes, at hvis det lykkedes Preussen at komme i Besiddelse af de tre nordiske Riger, saa vilde det derved opnaae en saadan Magt, at det kunde beherske hele Europa, og derefter er det jo, det tragter. - Men saavidt er det dog vel ikke kommet endnu, at vi - Danmark, ja hele Norden -- behøver at slaa os sammen med Tyve og Røvere, for at undgaa, at blive plyndrede af dem."

I et Afsnit af Presselovens § 82, der her kan komme i Betragtning, hedder det: "Naar Nogen med Ord, Tegn eller billedlig Fremstilling fornærmer fremmede i Venskab med Kongen staaende Magter, navnlig ved i trykte Skrifter at laste og forhaane de regjerende Personer eller ved uden at nævne sin Hjemmel at tillægge dem uretfærdige og skammelige Handlinger, straffes han med Fængsel eller under formildende Omstændigheder med Bøder fra 50 til 500 Rb."

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 27. marts 1867).

-Geleffsk Stil. Hr. Paul Geleff har i sit Blad "Heimdal" for i Lørdags prøvet paa at finde Fejl i vor Stil, og betjener sig derved af det underfundige Middel, at udslette et Punktum, som findes i vor Artikel, og som netop har en væsentlig Betydning. Vi have nemlig skrevet i vort Fredagsnumer, at Konstflids-Bortlodningen begynder "sit 7. Aars Virksomhed" osv., her er Punktumet ved Syvtallet selvfølgelig en Antydning om en Abbreviatur. Skulde Hr. Geleff virkelig være saa uvidende eller skjørhovedet, at han ikke kjender Reglerne for Ords Forkortning. Desværre er det Tilfældet; thi han har i sin smagløse Tirade om denne Gjenstand udeladt Punktumet ved Syvtallet og derved givet Sætningen et fejlt Udtryk. Man skriver nemlig: sin syvaarige Virksomhed, men sit 7. Aars Virksomhed, ligesom: det indskrænkede Menneskes Utilregnelighed, sit Blads Kandestøberpolitik, ikke den eller sin osv. Disse Exempler maa være tilstrækkelige til at godtgjøre Hr. Geleffs Uforstand. Skulde han imidlertid fremdeles have Lyst til at vise sig som pebling, skulle vi gjerne anvende nogle ledige Øjeblikke til at bøde paa hans forsømte Skolekundskaber.

(Ribe Stifts-Tidende 1. april 1867).

(Indsendt.)

Opfordring. Fra Sønderjylland ankommer der i denne Tid hver Dag hertil Byen baade ældre og yngre Værnepligtige. Mange af disse, navnlig Husmænd (Familiefædre) og Tjenestekarle, er kun sparsomt forsynet med Penge og vil derfor, dersom de ikke blive hjulpne, snart lemme til at lide Mangel. Da disse Sønderjyder forlade deres Hjem, fordi de hverken kan eller vil aflægge Ed til den preussiske Konge, er det enhver Danskers Pligt at understøtte dem. Undertegnede, der tror, at den bedste Hjælp vil være at skaffe dem Arbejde, er traadt sammen for at faa saa mange som muligt anbragte her paa Vestkysten, og tillader vi os derfor at anmode alle de, der er villige til at modtage en eller flere paa kortere eller længere Tid, om snarest muligt at anmelde saadant for meduntertegnede Rosenstand. I det Haab, at der ogsaa her paa Vestkysten findes almindelig Medfølelse for vore sønderjydske Brødre, gjør vi Regning paa, at man vil komme os imøde med Velvillie.

Ribe, den 15de April 1807.

Rosenstand, Kasserer. M. Schmidt, Værtshush. A.Michelsen, Vcertshush. F. Jacobsen, Ølbrygger, A. Veis, Værtshush. Paul Geleff, Redaktør.

(Ribe Stifts_tidende 15. april 1867).

Tirsdag den 2. juli 1867 faldt dommen som blev frikendelse, men Geleff skulle udrede sagens omkostninger: 

I den af den preussiske Afsending i Kjøbenhavn imod Redacteuren af "Heimdal" anlagte Sag er der Tirsdagen den 2den Juli bleven afsagt følgende Dom: "Redacteuren af Bladet "Heimdal", Poul Geleff, er ved Justitsministeriets Ordre af 18de Marts d. A. og Amtets Actionsordre af 28de f. M. under nærværende Sag draget til Ansvar efter Straffeloven af 10de Februar 1866 § 82 for det for Preussen formeentlig fornærmelige Indhold af den i Bladet Nr. 12 for Løverdagen den 2den Februar næstforhen optagne Slutning af en Artikel med Overskrift "Tydske Fremtidsplaner'. "Preussen" i Actionsordren er taget i Betydning af den preussiske Regjering. Derimod har Tiltalte benægtet, at han ved samme Ord i det paaankede Afsnit af Bladartiklen har sigtet til den preussiske Regjering, idet han paastaaer at have brugt Ordet i Betydning af det preussiske Folk eller Preusserne, og findes den Tiltaltes Erklæring bestyrket ved forskjellige Data, som ere hentete deels fra Tankegangen i Artiklen som et Hele, deels fra Ordføiningen i Slutningsstykket og specielt den Betydning, hvori "Danmark" sammesteds er taget som det danske Folk eller de Danske. Tiltalte vil derfor ikke kunne idømmes Straf under nærværende Sag; og, forsaavidt Actor har paastaaet Mortification, maa den preussiske Regjering ogsaa være hævet over saadan Opreisning eller Fyldestgørelse. - I Henhold hertil vil Tiltalte være at frifinde for Actors Tiltale, dog at han efter Omstændighederne udreder Actionens Omkostninger. Thi kjendes for Ret: Tiltalte, Redacteuren af "Heimdal", Paul Geleff, bør for Actors Tiltale i denne Sag fri at være, dog at han, under Adfærd efter Loven, udreder Aktionens Omkostninger." (Heimdal.)

(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 13. juli 1867).

Afgørelsen blev af den preussiske regering appelleret i september 1867 (Se Ugeskrift for Retsvæsen eller nedenstående referat af dommen).

Overretten i Viborg har i Mandags paakjendt en fra Ribe Kjøbstadret indanket og under 2den Juli d. A. ved samme Ret paakjendt Sag, hvorved Redacteur Poul Geleff i Ribe for fornærmelige Udladelser imod Preussen i en i Bladet "Heimdal" optagen Artikel blev frifunden for Actors Tiltale, dog med Paalæg af Actionens Omkostninger. Overretsdommen, der ikke er uden Interesse, gjengives i Vib. Av. ordlydende saaledes: "Ldsovrproc. Morville som Actor contra Tiltalte Poul Geleff. (Ifølge Begjæring af den herværende kongelige preussiske Gesandt tiltales under denne Sag Redacteuren af det i Ribe udkommende Blad "Heimdal", Poul Geleff, for det for Preussen formeentlig fornærmelige Indhold af Slutningen af en i bemeldte Blad for 1ste og 2den Februar d. A. optagen Artikel med Overskrift: "Tydske Fremtidsplaner".) Tiltalte har erkjendt, at han har forfattet og bærer Ansvaret for Indholdet af den omtalte Artikel, - hvori han efter sin Forklaring har villet critisere et Forslag, der fandtes i det tydske Blad "Reform" og som gik ud paa, at Danmark, Norge og Sverrig skulle alliere sig med Preussen - og i hvilken Artikels sidste Deel det udtales, at man nok seer, at Preussen er bange for Frankrig og at det derfor nu vil gjøre sig gode Venner med dem, som det for et Par Aar siden røvede og stjal fra det bedste det kunde, hvorefter det sluttelig hedder: "Men saavidt er det dog vel ikke kommet endnu, at vi - Danmark, ja hele Norden - behøver at slaae os sammen med Tyve og Røvere for at undgaae at blive plyndrede af dem." - Tiltalte har nu vel anbragt, at han i bemeldte Artikel ikke har sigtet til Preussen som Magt betragtet eller til den preussiske Regjering, men at det ikkun er det preussiske Folk, der af ham er blevet sammenlignet med Tyve og Røvere, og idet han har gjort gjældende, at han ikke har udtalt Andet end Sandhed, og at et heelt Folk ialtfald ikke skulde kunne fornærmes, har han formeent, at han ikke ved de foranførte Ytringer har kunnet paadrage sig Strafansvar. Ligesom det imidlertid efter Tiltaltes eget Opgivende har været Artiklens Øiemeed at imødegaae et fremkommet Forslag om en Alliance mellem Preussen og de nordiske Riger, saaledes fremgaaer det ogsaa af selve Inholdet af de ovenfremhævede Sætninger, at det er den preussiske Statsmagt i sin Almindelighed, eller dennes Ihændehavere, og derimod ikke Indvaanerne i den preussiske Stat, imod hvem de paagjældende Ytringer, der maae ansees at være af en fornærmelig Beskaffenhed, ere brugte, og da den preussiske Magt maa betragtes som henhørende til de i Straffelovens § 82 4de Led omhandlede i Venskab med Kongen staaende fremmede Magter, vil Tiltalte for sit omhandlede Forhold være at ansee efter bemeldte Lovbestemmelse med en Statskassen tilfaldende Bøde, der efter Sagens Omstændigheder findes passende at kunne bestemmes til 50 Rd., og i Mangel af Bødens fulde Betaling vil Tiltalte være at hensætte i simpelt Fængsel i 14 Dage. Saa vil Tiltalte og have at udrede Actionens Omkostninger, hvorunder der dog ikke bliver Spørgsmaal om Salair til vedkommende Sagførere, idet disse deels ikke have paastaaet sig tilkjendte Salair, og deels kun have paastaaet sig Saadant tilkjendt hos det Offentlige. - Under Sagens Behandling i 1ste Instants og den befalede Sagførelse for begge Retter har intet Ophold, der vil bevirke Ansvar, fundet Sted. Thi kjendes for Ret: Tiltalte Poul Geleff bør bøde 50 Rd. til Statskassen eller i Mangel af fuld Betaling hensættes i simpelt Fængsel i 14 Dage, saa udreder Tiltalte og Actionens Omkostninger. Den idømte Bøde udredes inden 8 Uger efter denne Doms lovlige Forkyndelse og iøvrigt at efterkommes under Adfærd efter Loven."

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 10. oktober 1867)

Justitsministeriet afslog Geleffs ansøgning om at få sagen indanket for Højesteret. Dommen afsonede han i København. I februar 1868 var der auktion over Geleffs bogtrykkeri. I februar 1869 udgav han et nyt Heimdal i København med Lucianus Kofod og C. Rosenberg (1829-85) som kortvarige medarbejdere. Februar-juli 1870 udgav han det nationalt og nordisk betonede Roskilde Dagblad.

Gennem boghandler Harald Brix kom han i forbindelse med Louis Pio. Paul Geleffs praktiskrealistiske indstilling kom den unge arbejderbevægelse til megen nytte. Det var ham dirigerede et møde i Phønix-kælderen 4. oktober1871 i anledning af Burmeister & Wains lockout. Da Den internationale arbejderforening stiftedes 15. oktober 1871 overtog han kassererposten, men sendtes samme måned på en agitationsrejse til Jylland, i begyndelsen af 1872 også til Lolland-Falster for at knytte forbindelse med provinsfilialerne af Internationale og at oprette nye. Det var af stor betydning for dansk provinssocialisme.

Sammen med Pio og Brix blev han arresteret 4. maj 1872 som medansvarlig for indkaldelsen af det forbudte fællesmøde 5. maj 1872. Geleff havde ellers frarådet at trodse forbudet, men han blev som Brix ved højesteretsdom af 6. august 1873 idømt tre års forbedringshusarbejde. Han blev september 1872 opstillet til folketinget i Københavns 1. kreds, og februar og april 1876 som kandidat i Næstved og Københavns 9. kreds. Han fik hhv. 26, 75 og 119 stemmer. 

Han blev løsladt på kongens fødselsdag 8. april 1875 og genoptog arbejdet i arbejderpartiets hovedledelse og ved Social-Demokraten. Han beskrev sit ophold i københavnske arrester og Vridsløselille i bogen "Under Laas og Lukke" (1876). 

Sommeren 1876 rejste han til Amerika og undersøgte her udvandrings-forholdene. I begyndelsen af 1877 var han på ny på agitationsrejse i Jylland og anbefalede ligesom Pio emigration og kolonisation, især i Kansas, som udvej over for den herskende arbejdsløshed, en plan til hvis virkeliggørelse partiet krævede statsstøtte. 23. marts 1877 forlod Paul Geleff pludselig sammen med Pio landet. Kort efter udgav Paul Geleff i Chicago pjecen "Den rene, skære Sandhed om Louis Pio og mig selv" (1877). Heri skrev han at de var blevet bestukket af politiet i København for at forråde arbejderbevægelsen og nu var blevet uvenner. Pio havde overtalt Paul Geleff til at gøre fælles sag med sig. 

Paul Geleff blev 43 år i USA, kun afbrudt af et besøg i Danmark 1882-1883 hvor han under pseudonymet Harald Brede udgav en "Haandbog for Udvandrere til Amerika" (1883). Han levede af bladvirksomhed og i en årrække som landagent i Pueblo, Colorado, for The Southern Pacific Railroad. Da Socialdemokratiet 1920 erfarede at den nu gamle mand led nød, foranledigede partiet at han blev hentet hjem. Se indslaget om Geleffs hjemkomst til Danmark i 1920. Han levede i Nyborg som pensionist. Han udgav her Genvej til det engelske Sprog, 1924. 1927 rejste han til Italien for sit helbreds skyld og døde der.

Jackson Haines. (Efterskrift til Politivennen)

Jackson Haines (1838-1875) betragtes som skaber af moderne kunstskøjteløb og rulleskøjteløb. Han var uddannet balletdanser. I modsætning til den dengang gængse "engelske" skøjtestil der var stiv og formel, var Haines elegant og yndefuld, og optrådte til musik. Han forlod USA under borgerkrigen og tog til Europa. Han opfandt adskillige nye spins. I USA blev hans stil først populær efter hans død, især efter 1914. Han omtaltes i danske aviser så tidligt som januar 1865 hvor han optrådte i Berlin. Hvor selv kongen overværede en af hans forestillinger. I april optrådte han i Stockholm med isdanse (vals, marsch, polka og mazurka). Ved industriudstillingen i Stockholm var der anlagt en speciel skjøteløberbane af Jackson Haines til publikum. I oktober 1866 blev han engageret til en forestilling i Casino.

Annonce for Jacksom Haines første optræden i Danmark, Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 15. oktober 1866. Han optrådte på et glat, oliemalet sejldugstæppe på rulleskøjter. Han optrådte herefter næsten hver dag indtil den 21. november 1866.

Jackson Haines tog derefter til Stockholm hvor  han gav forestillinger og undervisning i skøjteløb - for begge køn, idet hans søster Lidy Haines også var ankommet fra USA. Imens annoncerede Alhambra med at maskeraden i marts havde skøjteløb a la Jackson Haines. Den 17. marts 1867 ankom Jackson Haines "himself" for at optræde udendørs ved Kastellet ved Smedelinien. På dette tidspunkt havde Haines erklæret at han ville bruge alle sine intellektuelle og fysiske kræfter til at skaffe skøjteløb en plads blandt de skønne kunster.

Skøiteløberkongen Jackson Haines gav igaar Eftermiddagd paa en for Sne befriet Isflade paa Kastelsgraven ved Smedelinien en Forestilling, der havde samlet en Tilskuermasse af vistnok flere Tusinder Mennesker, hvoriblandt en Mængde Damer. Skøiteløberkongen var her ganske anderledes paa sit rette Element end paa Kasinos Scene og tumlede sig paa en saa smuk og behændig Maade paa dette, at selv den dygtigste af vore Skøiteløbere neppe vil frakjende ham Retten til at føre den Titel, hvormed han fremstiller sig. I sit elegante Løb gjør han de smukkeste og vanskeligste Vendinger og Kast med en beundringsværdig Sikkerhed, og i den stærkeste Fart standser han pludselig for dandse paa Taaspidserne eller for med den ene Fod at beskrive Kredse med Taaspidsen paa den anden som Centrum. Navnlig forekom os imidlertid hand Baglænsløb og Drejninger at udmærke sig ved en Elegance og Præcision, som neppe kan overtræffes af Nogen. Det er en Selvfølge, at Hr. Jackson Haines høstede hyppigt og stærke Bifald, ja selv ikke en Fremkaldelse manglede. - Idag Kl. 2 giver Hr. Haines en anden Forestilling og imorgen den sidste. Vi tro neppe, at Nogen vil fortryde en Timestid at trodse lidt Kulde for at se den virkelig smukke Dands paa Isen.

(Dags-Telegraphen (København) 18. marts 1867).

Billetterne kostede 24 sk. og der blev solgt mellem 4 og 5.000 - altså i alt omkring 1.200 Rdr. som var et betragteligt beløb dengang. Fra København rejste Haines videre til Lübeck, hvor han var så uheldig at beskadige sin ene hånd ved at ramme prosceniumslamperne. Hans optræden skabte et stort opsving i sporten, hvilket viste sig vinteren 1867(1868 på fx Peblingesøen som på søndage var besøgt af flere tusinde skøjteløbere, heriblandt kvinder. Imens fortsatte Jacksom Heines med at optræde i udlandet.

På C. W.s tegning fra Sortedamssøen i Illustreret Tidende nr. 544, 1870 ses en række situationer vedr. skøjteløb som kunne pege på at Jackson Haines havde et stort publikum.

I Sverige havde Jackson Haines mødt den svenske skøjteløber Frida Segerdahl-Nordström (1845-1900). Hun var selvlært ved Vänern hvor hendes far var direktør for det svenske skovinstitut. Siden 1858 havde hun lært sig selv at skøjte. I 1864 begyndte ejeren af det første kvindelige skøjtebadehus i Stockholm Nancy Fredrika Augusta Edberg at tilbyde skøjteundervisning til kvinder. Som i Danmark var dette anset for uværdigt for kvinder, men da dronning Lovisa begyndte på det, faldt muren. Da Jackson Haines for første gang kom til Sverige i 1866, Jackson Haines inddrog han dem. Frida blev Haines' partner ved flere af hans forestillinger i Stockholm, hvorfor hun fik en guldbroche af prins Oscar II. Frida blev efter sin død anerkendt som den første kvinde der optrådte offentligt for et publikum.  

I 1869 optrådte Jackson Haines med den wienske korpige og danser, Leopoldine Adacker som også fulgte med til Danmark senere. Kvindernes gennembrud som skøjteløbere fik dog senere i 1800-tallet et tilbageslag, og først senere blev de anerkendt som skøjtepionerer. I 1869 optrådte han sammen med skøjteløberdronningen Leopoldine Adacker. Fædrelandet advarede i den anledning Casinos bestyrer om at publikum i det hele ikke kunne sige sig fri for at komme det slette publikums slette sans alt for meget i møde.

Annonce fra Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 6. februar 1869. I strid med disse landets sæder optrådte parret med en can-can. Det vakte nogen forargelse, men kunne dog ikke forhindre en overvældende applaus. Parret rejste rundt i Danmark og var bl.a. på Århus Teater.

Han fortsatte i de følgende år med at optræde sammen med Leopoldine Adacker. Jackson Haines optrådte i hvertfald så sent som 1874 på Casino. Han døde af lungebetændelse den 23. juni 1875 i den finske by Gamla Karleby. Han ønskede at blive begravet i Stockholm.