Utilbørlig Behandling imod Arrestanter. (Efterskrift til Politivennen)

Under en til Landsoverretten i Viborgs indanket Justitssag, hvorunder Arrestanterne Thomas Nielsen Søgaard, Peder Jensen og Rasmus Pedersen tiltaltes for Tyveri, blev af de tvende førstnævnte af disse Arrestanter fremført forskjellige Besværinger over utilbørlig Behandling i Arresten, medens Undersøgelsen stod paa, navnlig af en Person Joseph Nielsen, der i 1866 fungerede som Politibetjent i Ning Herreds Jurisdiction i Aarhuus Amt, hvilket skulde have foranlediget dem tit at afgive Bekjendelse om Forbrydelser, hvori de ikke vare skyldige. Disse Besværinger, som Arrestanterne under et efter Overrettens Kjendelse optaget Forhør fik Leilighed til yderligere at udvikle, gik for Søgaards Vedkommende i det Væsenlige ud paa, at bemeldte Joseph Nielsen i Forening med en Arrestant, nuværende Forbedringshuusfange Peder Pedersen, kaldet Skriver, hyppig havde indfundet sig hos ham i Arresten og ikke blot formanet ham til at sige Sandhed, men truet og udskjældt ham, samt rusket ham og tildeelt ham Ørefigen, at han en Dag og en Nat var belagt med Haandjern og to Dage var hensat i en formørket Arrest, og at Nielsen, efter at have truet ham med, at hans Søn Niels Thomassen vilde blive arresteret, har en Dag viist ham denne i et Arrestlocale, hvor han havde formaaet ham til frivillig at gaae ind, og tilføiet, at hans øvrige Familie ogsaa vilde blive arresteret, hvis han ikke bekjendte. Ligeledes havde Arrestanten Peder Jensen angivet, at han var bleven piint og plaget til at udstaae, idet Nielsen havde truet ham, og rykket ham i Haaret og i 3 Dage og Nætter paalagt ham Haandjern, hvorhos begge Arrestanter have paastaaet, at der, efterat de havde afgivet Tilstaaelse, indtraadte en Forandring til det Bedre i deres Behandling.

Arrestanten Rasmus Pedersen havde paa Opfordring forklaret, at han, skjøndt han ikke ved nogen Trang havde ladet sig bevæge til at afgive urigtig Tilstaaelse, dog oftere havde modtaget Besøg i Arresten af Nielsen, der, som Arrestanten udtrykte sig, tumlede med ham for at faae ham til at bekjende og bl. A. engang slog ham over Benene med en Stol samt sparkede ham paa Benene, ligesom han ogsaa af Nielsen blev hensat i en formørket Arrest.

Ifølge Justitsministeriets Skrivelse af 6te Februar d. A. blev der i denne Anledning anlagt Sag ved Kjøbenhavns Criminal- og Politiret imod fornævnte Joseph Nielsen, der, efter hvad der var oplyst, tidligere havde været ansat som Betjent under Kjøbenhavns Politi og med Samtykke derfra og Approbation af Aarhuus Amt var fra Midten af Januar f. A. antagen af Herredsfogden i Ning Herred til at fungere som Politibetjent i bemeldte Herred, i hvilken Egenskab han forblev indtil Begyndelsen af Mai Maaned s. M. og virkede til Oplysning af forskjellige begaaede Forbrydelser ved at reise om i Jurisdictionen, saavelsom ogsaa, naar han var i Aarhuus, ved at besøge de paagjældende Arrestanter, tale med dem om Forbrydelser, hvorfor de sigtedes, og formane dem til Sandhed, uden nogen ham given nærmere Instrux. I Overeensstemmelse hermed havde Tiltalte efter sin egen Forklaring anseet sig berettiget til at indfinde sig hos og tale med de under bemeldte Herreds Jurisdiction i Arresthuset i Aarhuus hensiddende Arrestanter, idet han bl. A. ansaae det for sin Opgave at faae dem til at afgive Bekjendelse om deres Forbrydelser, uden at der var paalagt ham noget egentligt Tilsyn med deres Behandling i Arresten, hvilket alene vedkom Arrestforvareren, efter hvis Død i September 1865 Arrestforvarertjenesten indtil 1ste April 1866 havde været bestyret af den afdøde Arrestforvarers Enke og Pige under Tilsyn af en Politibetjent i Aarhuus som konstitueret Arrestforvarer. I dette Tidsrum blev en Arrestant, nemlig den ovennævnte Peder Pedersen Skriver med vedkommende Autoritets Vidende benyttet til Hjælp ved Arresten, og da tillige til at tale med Arrestanterne og udfritte dem. hvilket ligeledes skete med Herredsfogdens Vidende.

Medens en Deel af de ommeldte af Arrestanterne imod den Tiltalte fremførte Sigtelse vare aldeles ubeviste og ubegrundede, maatte det efter hans egen afgivne Forklaring lægges ham til Last, at han, der nægtede at have tilladt sig andre Haandgribeligheder imod Arrestanterne, havde under sine Forsøg paa at formaae vedkommende Arrestanter til at bekjende deres Forbrydelser, undertiden taget dem i Halskraven og rusket dem, samt benyttet en tildeels formørket Arrest til at hensætte de ommeldte Arrestanter i, i den Hensigt derved at bevæge dem til at afgive tilstaaelse, uden at han selvfølgelig hertil har havt nogen Ordre af vedkommende Underdommer, hvem han kun opgav Nummeret paa Arresten, hvis særegne Beskaffenhed, da den var benyttet af Militaire, var denne ubekiendt.

Den Tiltalte havde ogsaa vedgaaet, at han i samme Hensigt og for særlig at influere paa Arrestanten Thomas Nielsen Søegaard havde, efter at have foregivet for ham, at hans ovennævnte Søn vilde blive arresteret, ladet denne gaae ind i et af Arrestlocalerne og givet Faderen Leilighed til at see ham sammesteds, ligesom den Tiltalte heller ikke har turdet benægte Muligheden af, at han har truet Arrestanten Søgaard med, at hans Datter ogsaa vilde blive arresteret. 

Efter den af Niels Thomassen afgivne Forklaring havde denne imidlertid selv været villig til paa den anførte Maade at søge at indvirke paa sin Fader, for at denne kunde bringes til Bekjendelse, og Sagen hurtigere faae Ende.

Derimod kunde der ikke paalægges den Tiltalte noget Ansvar med Hensyn til, at han, efter hvad han har vedgaaet, havde ladet Arrestanten Peder Jensen belægge med Haandjern, hvilket alene skete for at forhindre denne fra at tage sig selv af Dage, om hvilken Foranstaltning han maa antages at have underrettet vedkommende Dommer.

For det den Tiltalte i Henhold til det oven anførte saaledes overbeviste Forhold blev han, der er 28 Aar gl., - uden Hensyn til at han, som af ham paaberaabt, har troet at handle med fuldkommen Billigelse af sin nærmeste Foresatte, vedkommende Herredsfoged, - ved Criminal- og Politirettens Dom anseet ifølge den ældre lovgivnings Analogi, da Straffeloven ikke fandtes at kunne føre til et mildere Resultat, med en Bøde af 100 Rd. til Aarhuus Amts Fattigkasse.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 28. oktober 1867)

Kjøbenhavns offenlige Politiret Oktober 1867. (Efterskrift til Politivennen)

Et udvalg af sager i Københavns offentlige Politiret fra oktober 1867:

Kjøbenhavns offentlige politiret.

2den Afdeling. Assessor Sporon.

Torsdagen den 3die Oktober.

- Værtshusholder Rasmus Hansen har havt Gjæster efter Midnat i sin Beværtning ved Stranden Nr. 5. Skeer det en Gang til, kan han ikke som idag slippe med en Advarsel.

- Som bekjendt, forbyder den nye Lov om Pantelaanernæringen i sin § 6, at der maa udlaanes paa Pant til Berusede og Børn. Pantelaaner Anders Hansen i Vognmagergade Nr. 18 har overtraadt dette Forbud ved at laane 3 Mark til den 13aarige Clara paa et Par Guldørenringe og maa derfor betale 1 Rd. i Mulkt.

- Det ovenomtalte unge Pigebarn var tiltalt for at have gjort sig skyldig i 6 forskjellige Bedragerier. Hun havde nemlig benyttet sig af en hende iøvrigt ubekjendt Grosserers Navn til hos en Guldsmed, fire Boghandlere og en Porcelænshandlers Enke at faa udleveret nogle Guldørenringe og Guldlokker, endel nye Bøger, 6 Par Porcelænskopper, en Æske med Legetøi og en Række sorte Glasperler. Forskjellige af disse Sager havde hun pantsat, og Pengene havde hun brugt til Slikkerier, men under Forsøget paa at sælge en Bog var hun bleven anholdt hos Boghøkeren af en Karl, som den Boghandler, der havde udleveret hende Bogen, havde sendt efter hende for at erfare, om hendes Foregivende om at være sendt af en Grosserer vor rigtigt. Da ikke alle de Bedragne vare mødte idag for at afgive Forklaringer, maatte Sagen udsættes til Lørdagsmødet.

- Skorstensfejersvend Adolf Olsen var tiltalt for i Kostume at have gaaet paa Fortovet i Blankogade. hvorved han var kommen til at støde til en fornem Herre. Der findes nok intet Forbud i Lovgivningen mod, at Skorstensfeiere kunne benytte Fortovet, og da Hr. Olsen ellers pleier at gaa midt ad Gaden, hævedes Sagen med en Advarsel.

- Vævermester Pfeiffer maatte af med 1 Rd., fordi han ikke havde anmeldt en Logerende til Politiassistenten.

________________

1ste Afdeling, Assessor Gudenrath.

Fredagen den 4de Oktober.

- Børstenbinder Christen Jørgensen Hesselberg, som havde ladet sin Hund svømme i Ladegaardsaaen, maatte for dette Brud paa Loven af 30te November 1857 love inden en Maaned at betale 1 Rd. til Fattigkassen, idet han dog klagede over den uforskammede Adfærd, som vedkommende Opsynsmand ved Aaen havde udvist mod ham.

- Efterat en Vognhenstaaelsessag mod Pranger Hans Jakobsen fra Stralsund var udsat til Vidneførsel, betalte Mælkeforpagter Peter Johan Ladekjær fra Løitegaard ved Taarnby paa Amager 5 Rd. i Mulkt. fordi den hos ham forefundne Mælkebeholdning ved Politiets Undersøgelse havde vist sig at indeholde 10 pCt. Vand.

- Kudsk Ole Petersen hos Gaardmand Morten Jensen i Glostrup var bleven greben in flagranti, da han ved Østervold var ifærd med at forøge Flødebeholdningen ved at helde sød Mælk i den. For denne Forfalskning maatte han afse 2 Rd. til de Fattiges Kasse.

- Værtshusholder A. Andersen, Vesterbrogade 15 i Kjælderen, advaredes mod oftere efter Midnat at udvise Gjæsfrihed mod betalende Gjæster.

- For Handel for aabne Døre under Kirketiden indbetalte Manufakturhandler P. A. Petersen 4 Mark i Mulkt.

- Pantelaaner Lars Jensen i Slippen Nr. 49 maatte af med 1 Rd., fordi han mod § 6 i den nye Lov om Pantelaanernæring havde laant paa Pant til et Barn.

- Vognmand Anders Thomsen havde efter Rapporten engang i forrige Maaned gaaet over Jernbanesporet mellem Kjøbenhavn og Hellerup og skal ved samme Lejlighed tillige have truet den Banevogter. som søgte at forhindre ham derfra, med at lade ham prygle igjennem af sine Karle, samt have skældt Banevogteren ud for "Laban", Æsel, "Mordbrænder" osv. Da Vognmand Anders Thomsen benegtede Rapportens Rigtighed, blev Sagen henvist til den samlede Kriminalret, fordi der foruden Overtrædelse af Forordn, af 5te Mai 1847 § 6 tillige kunde være Tale om Trusler, udstødte mod en i Funktion værende Bestillingsmand.

- Der er ikke noget Bevis for, at det er den lille Alfred Anders Borring. som forleden med Stenkast har itustaaet 6 Ruder i en Staldbygning ved Christianshavns Vold , og Sagen blev altsaa at hæve.

- Kontorbud Steenberg var tiltalt for at have foraarsaget Gadeuorden ved at trække meget stærkt ved Nattetid i Klokkestrengen paa sin Gadedør, og tillige skulde han have negtet at opgive sit Navn til Betjent Nr. 172 samt efter at være kommen ind i sin Stue have udskældt Betjenten for "Røver". Som det lod til, havde Betjenten været usædvanlig, eller maaske rettere unødvendig tjenstivrig, da han bad Hr. Steenberg om ikke at foraarsage Larm ved Nattetid, men over denne Indskriden fra Politiets Side var Kontorbudet blevet saa ivrig, at han i sin Hidsighed brugte Ord, som han helst skulde have ladet være at benytte. Efterat Betjentene havde aflagt Ed paa deres Forklaring, indbetalte Hr. Steenberg i Mindelighed 5 Rd. til Fattigkassen.

(Dags-Telegraphen (København) 5. oktober 1867)

Kjøbenhavns offentlige Politiret.

2den Afdeling. Assessor Sporon.

Lørdagen den 5te Oktober.

- Høker Jantsen i Fortunstræde sigtes for at have Butik saavel i Fortun- som i Raadhusstræde. Høkeren benegter at have Butik i Raadhusstræde, idet han paastaar, at dette Lokale kun er et Lager, hvorfra der udleveres, hvad der er kjøbt i Fortunstræde. Dermod paastaaer Brygger H. Lassen, at der sælges Smør fra Raadhusstræde, hvilket han veed af sørgelig Erfaring, idet Hr. Chr. Jantsen nemlig skal have skaffet ham fast Logis i Asylet i Hestemøllestræde, fordi Bryggeren har været saa letsindig at gaa i Kaution for et større Parti Smør, som en Høker Poulsen paa Blegdamsveien havde kjøbt i Hr. Jantsens Butik i Raadhusstræde. Da det idag trods al Umage ikke var muligt at faa en brugbar Vidneforklaring fra Hr. Lassen, dimitteredes han, hvorefter Sagen paany udsattes, for at Høker Poulsen kunde give Forklaring. 

- Betlersken Anna Fingal, Petersens Hustru, dømtes i Medfør af Lov om Betleri og Løsgængeri af 3die Marts 1860 § 3 til 8 Dages simpelt Fængsel.

- Arbeidsmand Hans Petersen fra Pistolstræde Nr. 1 har for lang Tid siden engang omfavnet en Skjønhed paa Kongens Nytorv. Denne Omfavnelse har han i sin Tid bødet en Specie for i Retten, saa at han nu mener, at den Historie maa være glemt for længe siden. Derimod er der en ny Historie med ham, en Historie, som rigtignok daterer sig fra den 15de Juli, eftersom det ikke har været Politiet muligt at finde ham tidligere. Hans Petersen skal den vedkommende Dag i Nyhavn have grebet en Cigarmagers Kone i Brystet og bagefter foraarsaget Gadeuorden ved med Skældsord at forfølge et Par Herrer, som befriede Konen fra Hans Petersens Tag. Paa Tirsdag vil Hans Petersen blive dømt.

- Efterat derpaa en Sag mod Kvægdriver Jens Hemmingsen, som var tiltalt for at have foraarsaget Gadeuorden paa Vesterbro ved Afbankning af en Kollega, var udsat, dømtes den 13aarige Clara for sine i næstforrige Retsmøde vedgaaede Bedragerir til 8 Dages simpelt Fængsel. Det oplystes under Sagens Behandling idag, at der var endnu en femte Boghandler hos hvem hun ved Benyttelse af et opdigtet Navn havde faaet Bøger udleverede, og tillige blev Pantelaaner Albrechtsen, som havde givet hende 4 Mark i Forskud paa et Pant. nødt til at betale 1 Rd. i Mulkt. da han ved dette Forskud havde krænket § 6 i den nye Lov om Pantelaanernæringen. 

- Da der var Grund til at tro, at Vognmand J. Larsen forleden ikke havde kunnet holde anderledes med sit Kjøretøi paa Gaden, end at han kom til at spærre Færdslen for en Række andre Kjøretøier, slap han med en Advarsel. 

- Hos Værtshusholder Rasmus Larsen Hansen vare forleden nogle Gjæster efter Midnat tilstede i et Lysthus i hans Beværtning paa Lygteveien Nr. 23. Da nogle Beljente opfordrede Gjæsterne til at gaa, blev der sagt "Pjalte" til Lovens Haandhævere, men hvem der har brugt det stygge Ord, kunde Betjentene ikke med Bestemthed udsige. Dommeren lagde derfor ingen Vægt paa dette Skældsord, men lod Værtshusholderen, som tidligere havde været tiltalt for Nattesæde, betale 6 Rd. for de efter Midnat i Lysthuset pokulerende Nattesiddere.

(Dags-Telegraphen (København) 6 oktober 1867).

Kjøbenhavns offentlige Politiret.

1ste Afdeling , Assessor Gudenrath.

Mandagen den 7de Oktober.

- I Sagen mod Værtshusholder Jacob Sørensen i Farvergade, som var sigtet for at drive ulovlig Pantelaanernæring, fremstod idag to af Farvergades Skjønheder, som erklærede, at de paa anden Haand havde ladet optage to Pengelaan hos Hr. Sørensen paa forskjellige Klædningsstykker. Da Værtshusholderen benegtede Rigtigheden af de afgivne Vidnesbyrd, maatte Sagen atter udsættes.

- Sælgekone Kirstine Petersen har forleden Aften Kl. 6½ raabt med Torsk i Borgergade, efterat Gadelygterne vare tændte, og bagefter i nogen Tid negtet at opgive sit Navn til Betjenten samt foranlediget Gadeopløb ved sin høirøstede Tale. Politiassistenten i den vedkommende Kreds havde indgivet en Rapport, hvori han fremhævede, at det i mange Aar havde været hævdet af Politiet, at der ikke maatte udraabes Varer paa Gaderne efter Lygternes Tænding, men det var ham ikke i Øieblikket muligt at paavise, om denne Politiets Vedtægt støttede sig paa en Politiplakat eller paa en Ordre fta Politidirektøren. Hertil bemærkede Dommeren, at da det 1) paa ingen Maade kunde siges, at et Forbud mod at raabe efter Gadelygternes Tænding var blevet overholdt, idet man f. Ex. i mange Aar havde raabt navnlig med Muslinger sent om Aftenen, og da der 2) ikke fandtes nogen Politiplakat eller anden Lovhjemmel, som forbød saadan Udraaben. maatte Sagen mod Kirstine Petersen hæves, hvad hendes Raaben angik. Derimod tildeltes der hende en Advarsel, fordi hun ikke strax havde opgivet sit Navn til Betjenten.

- Pranger Hans Jacobsen fra Stralsund vilde nok have en Dom for, at han ikke maa lade sin Vogn henstaa uden Tilsyn en Timestid paa Kultorvet. Dom fik han, og den lød paa Aflevering af 2 Rd. til Kjøbenhavns Kommunes Kasse.

- Naar en Eskadron Husarer er pligtig til at ride afveien for en Sporvogn, maa naturligvis saa meget mindre Droskekudsk Hans Peter Thedix spærre Veien for det privilegerede Kjøretøi, og da han nu forleden har spærret Holmensbro med sin Droske for en Sporvogn, kan han ikke undgaa at bøde 1 Rd. for sin Adfærd.

- Arbejdsmand August Marcus Baldvin Madsen mødte idag for Retten i en Tilstand, som tydelig godtgjorde, at han faa Øieblikke iforveien maatte have foretaget en storartet Ofring til Vinguden, og da det som Følge af hans "benebelte" Tilstand ikke var muligt at saa at vide, om det var ham eller en Anden, der forleden havde slaaet to Vindesruder ind hos Brændevinsbrænder Høeberg, maatte Sagen udsættes til en anden Dag, da Balduin Madsen kunde møde ædru for Skranken.

___________

2den Afdeling, Assessor Sporon.

Tirsdagen den 8de Oktober.

- August Jacob Harder fra Frederiksstad har en ganske ualmindelig daarlig Hukommelse. Han kan nok erindre, at han i Aaret 1865 blev dømt og straffet her i Byen for Tyveri, men det er ham umuligt at huske, at han dengang fik et Tilhold af Politiet om ikke at indfinde sig i Kjøbenhavn uden strax at melde sig paa Politikamret, og det er ham komplet umuligt at erindre, at han skulde have været i Besiddelse af alle de mange falske Papirer, som man forleden har fundet paa hans Person. Han vil nu blive henvist til Behandling ved den samlede Kriminalret, som forhaabentlig nok vil kurere ham for hans slette Memorering.

- Carl Peter Ferdinand Holst fra Ladegaarden har forleden Dag foraarsaget Husspektakler ved med Magt at trænge ind til sin separerede Hustru i Borgergade. Da Carl Holst ved den omhandlede Lejlighed ikke har gjort nogen Gadeuorden, og da han nu har lovet, at han aldrig mere skal sætte sine Fødder i det Hus, hvori hans Kone boer, kan han slippe med en Advarsel.

- En aldeles lignende Sag mod Nagelsmedsvend Carl Edvard Robert Fogh sluttedes ved den offentlige Ret og sendtes i Udskrift til Politikommissionen.

- For Overtrædelse af Drosketaxten i Forbindelse med Indtagelse af en uberettiget Holdeplads blev den udeblevne Droskekudsk Hans Chr. Næss dømt til at betale 4 Rd. til Kommunens Kasse.

(Dags-Telegraphen (København) 9. oktober 1867)

Kjøbenhavns offentlige Politiret.

2den Afdeling, Assessor Sporon.

Torsdagen den 17de Oktober.

- Ludvig Thieme, som i det forrige Retsmøde var tiltalt for Overskridelse af Drosketaxten ved at forlange 5 Mk. for en Tur fra Jernbanen gjennem lille Kongensgade, hvor der gjordes Holdt i to Minuter, til Amaliegade, hvori der var indbefattet Betaling for 3 Vadsække, betalte idag 1 Rd. i Mulkt og de for meget oppebaarne 2 Mk. 4 Sk. , som af den Forurettede stænkedes til Rettens Fattigkasse.

- For den Gadespærring , som var fremkommen ved, at der læssedes Tømmer paa en af Christianshavns Gader af Grosserer, Tømmerhandler Triers Folk, modtog Grossereren idag en Advarsel. 

- Vognmand Vilhelm Nielsen, som har Ret til at holde med sin Droske udfor Nr. 4 paa Kastelsveien, har begaaet den Forseelse at holde udfor Nr. 2 i samme Gade, altsaa ved Siden af sin Holdeplads. Saafremt Vognmanden faaer Politiets Tilladelse til at holde udfor Nr. 2, vil Sagen mod ham blive hævet.

- Værtshusholder Holger Christensen indbetalte 1 Rd., fordi han ikke havde anmeldt den hos ham i 3 Uger logerende Blikkenslagersvend Andreas Berg til Politiassistenten.

- Kollektør Perlstein har af Sundhedskommissionen faaet Tilhold om at lade indsætte et ordentligt Fundament under Latrinerne i hans Eiendom i Overgaden over Vandet Nr. 52 samt foranstalte et ordentligt Afløb fra Latrinerne med en Kinnakullarende. Dette Tilhold skulde Hr. Perlstein ikke have holdt sig efterrettelig, og tillige var han tiltalt for, at der var et storartet Svineri paa Latrinerne, men den Tiltalte godtgjorde idag, at han i rette Tid havde efterkommet Tilholdet, og at Svineriet skyldtes en Skorstensfejer, hvorfor ogsaa Sagen rimeligvis i næste Retsmøde vil blive hævet.

- Slagtermester Lundell har trods et ham af Politiet givet Tilhold udhængt Kjød som Skilt udenfor sin Butik. Paa Lørdag vil denne Sag nærmere blive drøftet.

- Benarbeider Jacob Heinrich Blissernich lovede at indbetale en Bøde af 2 Rd. til Fattigkassen, fordi han forleden Nat paa Lygteveien havde gjort "noget Vrøvl" og fornærmet nogle Forbigaaende. 

- Vognmand Jens Larsen har i Søndags under Gudstjenesten kjørt fra Vesterbro med Brolæggergrus til Kloakarbejdet i Gothersgade. Han paastaaer at have udført denne Arbeidskjørsel efter Magistratens Opfordring, og naar dette er Tilfældet, vil Sagen mod ham blive hævet i et senere Møde.

- Slagtermester Neuendam har ligeledes i Søndags gjort sig skyldig i Helligbrøde ved at kjøre med 200 Pd. Kjød fra Vesterbro til Toldboden. Skjøndt han har kjørt Kjødet ud til en engelsk Brig, som ufortøvet skulde afseile samme Formiddag, maatte han dog afse 4 Mk. til Fattigkassen. 

- Efterat den lovbestemte Advarsel mod Nattesæde var bleven tildelt Værtshusholder Hans Hansen i lille Kongensgade Nr. 12, bødede Bagerkudsk Niels Olsen fra Utterslev Mark 1 Rd. for i 3 Kvarter at have ladet sit Kjøretøi henstaa uden Tilsyn i store Kongensgade.

(Dags-Telegraphen (København) 18. oktober 1867)

Kjøbenhavns offentlige Politiret.

1ste Afdeling, Assessor Gudenrath.

Fredagen den 18de Oktober.

- De to Brødre fra "das grosse Vaterland", Vinhandlersvend Wilhelm Schmidt og Kontorist Heinrich Schmidt, vare tiltalte for at have foraarsaget Gadeuorden. De havde den 25de f. M. om Aftenen indfundet sig hos Værtshusholder Nielsen i Kjælderen ved Gammelstrand Nr. 32, hvor de skulle have gjort saameget Kvalm, at Nielsen endelig blev nødt til at jage dem ud paa Gaden. Men her begyndte der en gruelig Bataille mellem Brødrene paa den ene og Nielsen med Hustru og Tjenestepige paa den anden Side. Ifølge en af Værtshusholderen indgiven Klage havde Heinrich Schmidt forsøgt at pudse "en ham medhavende" Hund paa Nielsen, og Madamen var bleven saa ilde tilredt, at hendes høie Nødraab hørtes af en Betjent, som ilede til fra Naboløs og anholdt de to Brødre. Da Dhrr. Schmidt idag paastod at have været Gjenstand for et grumt Overfald, og da Hr. Wilhelm endogsaa gjorde Fordring paa en Skadeserstatning af "dreiziig Thaler", maatte Sagen udsættes, for at Vidnerne kunde afgive deres Forklaringer.

- Flødekudsk Lars Rasmussen vil i næste Retsmøde ved Vidner søge at bevise, at han ikke har været borte fra sit Kjøretøi i en halv Time, men da han efter sit eget Udsagn har ladet Vognen staa paa Gaden uden Tilsyn i ti Minuter, har han efter den afsagte Dom at bøde 2 Rd. til Kommunekassen.

- Helligbrøde, begaaet ved under Kirketiden at kjøre gjennem store Kongensgade med en belæsset Fjedervogn, kostede Tjenestekarl Peter Rasmussen 4 Mk.

- Vognmand Hans Petersen indbetalte 1 Rd. til Fattigkassen, fordi han en Søndag Morgen havde læsset Grus paa en Arbejdsvogn, som han lod holde paa Nørrebrogades Gangsti. Denne Gang har Vognmand Niels Christensen ikke taget uberettiget Holdeplads, derimod har han ladet sin Droske staa uden Tilsyn paa Vestergade i længere Tid, medens han dinerede paa en Restauration. Denne Middag kostede ham extra 1 Rd. til de Fattiges Kasse.

- For det Gadeopløb, som Carl Christian Andersen ifølge Rapporten skal have foraarsaget i Gothersgade ved at afbanke og slaa en Malersvend et Hul i Hovedet, vilde han ikke betale 5 Rd. i Mulkt. hvorfor ogfaa denne Sag blev at udsætte til Vidneførsel.

- Værtshusholder A. Keill paa Lygteveien Nr. 12 har for Nattesæde en Gang modtaget en Advarsel og en Gang betalt 2 Rd. i Mulkt. Om en Maaned vil han betale 4 Rd. til Fattigkassen for den samme Forseelse.

- En Nattesædesag mod Værtshusholder P. Christensen i Vildersgade Nr. 18 udsættes dernæst til Vidneførsel.

- Da en Politibetjent forleden Aften indfandt sig i en Forretning i Beværtningen i Haven paa Østerbrogade Nr. 4, blev dan fornærmet af en Bryggerkarl fra Aldersro, som sagde til ham, at "man kunde jo ikke vide, om Betjenten ikke var kommen her for at stjæle". Da Betjenten derpaa forlangte Bryggerkarlens Navn opgivet, vovede denne Sidste at udgive sig for Jacob Davidsen, men dette forekom Politimanden mistænkeligt, og det viste sig da ogsaa, at Fyrens rette Navn var Anders Jacobsen. Da Dommeren fandt, at den af Bryggerkarlen brugte Fornærmelse var af en saadan Beskaffenhed, at den egnede sig til en høiere Straf, end den offentlige Ret kunde idømme, sluttede han Sagen og henviste den til videre Behandling ved et Kriminalkammer.

_______________

2den Afdeling. Assessor Sporon.

Lørdagen den 19de Oktober.

- Endelig faldt der idag Dom i Sagen mod Arbeidsmand Hans Petersen, som var tiltalt for at have for ting Tid siden overfaldet en Kone paa Kongens Nytorv, hvorved der foraarsagedes Gadeuorden. Dommen lød paa, at Hans Petersen skulde bøde 5 Rd. til Kjøbenhavns Kommunes Kasse.

- Vognmand Jens Thomsen var tiltalt for "Gadespærring", idet hans Folk havde ladet en itugaaet Renovationsvogn henslaa fra Middag til Aften paa "Kløvermarksveien". Politiet havde havt en Udgift af 1 Rd. for at faa Vognen kjoørt hen til den nærmeste Losseplads, og da Vognmanden refunderede Politiet dette Beløb, hævede Dommeren Sagen.

- Droskekudsk Christian Vilhelm Krane har forleden i 3 Kvarter ladet sit Kjøretøi henstaa ved Børsen, medens Hestene fik sig et Foder, og han selv diverterede sig ved at ligge i Bunden af Vognen og læse i en ny Roman. Da han ikke i Mindelighed vilde bøde 1 Rd. for denne Forseelse, dømtes han dertil.

- Under 1ste Oktober d. A. blev der ved Sundhedskommissionens Protokol givet Sadelmager Barnewitz et Tilhold om, at han inden 14 Dage skulde indføre nogle Forbedringer ved Latrinerne i sin Eiendom Nr. 7 i Christenbernikovstræde. Hr. Barnewitz har siddet dette Tilhold overhørig i et Par Dage, men hvis det viser sig, at Alt nu er i sin Orden, vil Sagen mod ham rimeligvis blive hævet.

- Gaardmand Johan Christensens Søn, Ole Johansen fra Herløv var forefunden i Besiddelse af 30 Potter Mælk, som ved Sundhedspolitiets Undersøgelse viste sig at være forfalskede med 10 pCt. Vand. Sønnen, som forhandler Mælken i Kjøbenhavn for sin Fader, indbetalte idag paa dennes Vegne 5 Rd. i Mulkt. og bad Dommeren om at maatte slippe for at komme i Avisen. 

- Slagtermester Lundell har af Politiet faaet Tilhold om, at han i Henhold til Plakaten af 11te Decbr. 1776 ikke maa udhænge Kjød udenfor sin Butik, saaledes at det rager ud over Fortovet. Dette Tilhold har han overtraadt og har derfor at modtage en Advarsel.

(Dags-Telegraphen (København) 21. oktober 1867)

Dommer Carl Georg Nicolai Vilhelm Sporon (1824-1890) var i 1846 blevet cand. jur., 1848 volontør i Justitsministeriet, 1852 kancellist, 1856 virkelig kancellisekretær, samme år fuldmægtig i ministeriets 2. departements ekspeditionskontor, 1856 assessor i Københavns Kriminal- og Politiret, 1871 i Den kongelige Landsoverret samt Hof- og Stadsret. Han var siden 1856 gift med Antoinette Marie Christiane Berregaard (1834-1903).

Baron Scheel-Plessen hos Grev Schimmelmann. (Efterskrift til Politivennen)

- Aalborg d. 5te Octbr. Grev Schimmelmann viser i disse Dage den Haan mod Nationen at have til Gjæst hos sig paa Lindenborg her i Nærheden Landsforræderen, den preussiske Regerings præsident i Hertugdømmerne, Baron Carl Scheel-Plessen, som Greven har bragt med herop til sine Jagtglæder. Det er ikke godt at sige, hvem af de to Herrer der vise det største moralske Mod, enten Grev Schimmelmann, der medbringer en saadan Gjæst, eller Baronen, som, efter at have gjort Danmark al den Ulykke og Skade, han har formaaet, ikke undseer sig ved at komme hertil Landet og aflægge Besøg, selv om det saa kun er hos en holstensk Greve. Forøvrigt meldes det til os, at Baronen skal reise igjen saa hurtig som mulig, for at hans Nærværelse her ikke skal komme til almindelig Kundskab. Det var imidlertid en Skam, om det høie Besøg skulde gaae upaatalt hen, og vi have derfor ikke villet forholde Almenheden Underretningen herom. (Aalborgp )

(Fædrelandet 7. oktober 1867).

Købmand Herman Carl Schimmelmann havde overtaget Lindeborg i 1762. Det var ham som lånte regeringen store beløb og blev optaget som medlem af overskattedirektionen, senere titel af skatmester og bestyrede statens finanser indtil sin død i 1782. Hans søn, Ernst Heinrich Schimmelmann (1747-1831) overtog Lindenborg. Han var finansminister, bl.a. under statsbankerotten i 1813. Lindborg blev herefter overtaget af brorsønnen Carl Gustav Ernst (1848-1922) der også overtog godset Ahrensburg i Nordtyskland som havde været i slægtens eje siden 1759. Han var søn af Ernst Conrad Ditlev Carl Joseph Schimmelmann (1820-1885). Brorsønnen besøgte kun Lindenborg i forbindelse med jagt. Carl Schimmelmann døde i 1922 og godset overtaget af Heinrich Carl Schimmelmann som var den sidste i den slægt som ejede godset. En senere slægtning, Heinrich Carl Schimmelmann (1890-1971) blev nazist i 1934 og formand for det nazistiske dagblad Fædrelandets bestyrelse. Han fik frataget ejendommen Hellebækgård m.m., men ikke Lindenborg Gods.

Baron C. Scheel-Plessen, den af den preussiske Regjering ansatte Overpræsident i Hertugdømmerne Slesvig og Holsten, har i "Berl. Tid." indrykket følgende Erklæring, dateret Lindholm, den 20de Oktober : 

"Under mit korte Ophold i Danmark i denne Tid have flere danske Blade fundet det passende at modtage mig med Beskyldningen for Landsforræderi og Titlen Landsforræder; ja, man er end ikke langtfra at udtale, at den saaledes over mig fældede Dom i Grunden burde exekveres af Befolkningen, medens jeg er i dens Magt.

Jeg har den Tillid til de danske Domstole, at de ikke vilde negte mig den Opreisning for en saa grundløs og krænkende Beskyldning, som de kunne yde, og det var min Tanke, for at Beskyldningen ikke skulde gaa over til at blive en Troesartikel, at reise Indsigelse gjennem Domstolene. Men da Domfældelsen af en Redaktør, maaske efter flere Aars Procedure, kun vil være en ringe Tilfredsstillelse og navnlig kun lidet vilde indvirke paa Stemningen, forsaavidt det er lykkedes at ophidse den imod mig, har jeg efter Sagkyndiges Raad opgivet denne Tanke og skal indskrænke mig til at erklære Beskyldningen ugrundet og falsk. Denne Benegtelse bør vistnok have ligesaa stor Betydning som den uden Bevis eller nogensomhelst Begrundelse henkastede Beskyldning, der er udsprungen fra et Parti, hvis ved flere Leiligheder mig tilkjendegivne Had finder sin Forklaring i, at det ikke har glemt, hvorledes jeg i sin Tid har holdt paa Statens Helhed og har stemt for de Midler, jeg efter min bedste Overbevisning ansaa bedst skikkede til at bevare denne. Tør jeg end for Øieblikket kun gjøre mig lidet Haab om en upartisk Dom i en Del af Publikum, saa trøster jeg mig til roligen at afvente Fremtidens Dom i denne Sag. At maatte vente, indtil denne Dom kan fældes, er en Skæbne, jeg deler med Enhver, hvem det under bevægede Forhold ikke blev givet at kunne bevare sin Neutralitet eller at virke ubemærket."

Denne Erklæring er af vor Kollega ledsaget med en Udtalelse, som vi i Et og Alt billige, om det end synes os, at retfærdig Harme over, at den Person er fræk nok til at komme med saadan Tale i et dansk Blad, kunde have gjort den noget skarpere. Man vil erindre, at denne Mand, der har vist Danmark et meget fjendtligt Sind og efter Evne gjort det al Skade, har uden den ringeste Molest - selv ikke i Miner - kunnet reise Landet igjennem. Dette have nogle Blade anført som et Bevis paa, hvor løgnagtige de preussiske Opdigtelser have været om den Behandling, Tydske ere udsatte for her i Landet. Heraf har Personen igjen efter Evne søgt at hente Argumenter for Nødvendigheden af Garantier i det Tilfælde, at Preussen skulde blive nødt til at opfylde den i Prag indgaaede Forpligtelse. Han klager derfor først over at være bleven beskyldt for Landsforræderi - den uskyldige Sjæl - han, der tværtimod har arbeidet paa "Statens Helhed" ja vist, som en Stat "Schleswig-Holstein" eller som en preussisk Vasalstat. Dernæst har han den Frækhed at paastaa i et dansk Blad, at "flere danske Blade ikke ere langt fra at udtale, at den saaledes over ham fældede Dom i Grunden burde exekveres af Befolkningen, medens han var i dens Magt". Enhver veed, at det er en ligefrem Løgn, idet Bladene udtrykkelig have mindet Befolkningen om, at det var dens Pligt at forholde sig aldeles rolig ligeoverfor den Fjende, som saa frækt satte dens Taalmodighed paa Prøve havde han handlet mod Preussen, som han har handlet mod Danmark, vilde et Ophold der neppe have bekommet ham godt - men denne Løgn passer jo i Preussens Kram og derfor, frem med den. Han har tænkt paa at søge Hjælp hos de danske Domstole, men har opgivet det "efter Sagkyndiges" Raad. Hvori have disse "Sagkyndige" været sagkyndige? Ganske vist i Et: de have kjendt Manden og hans Færd og vidst, hvad hans oplyste og retfærdige Dommere ville betegne ham med.

(Dags-Telegraphen (København) 24. oktober 1867)

Tysk grafiker August Weger, August (1823-1892): Overpræsident Carl Theodor August Scheel-Plessen (1811-1892). Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Scheel-Plessen. "Köln. Ztg." omtaler Scheel Plessens Erklæring i "Berl. Td." og knytter hertil følgende Bemærkninger: "Scheel-Plessen har rigtignok virket for Samstaten og aldrig troet paa en augustenborgsk Arveret til Schleswig-Holstein. Ogsaa nu vilde han rimeligvis foretrække en dansk Samstat, Schleswig-Holstein i Personalunion med Danmark, for enhver anden Kombination, saa at det er ikke meget bevendt med hans preussiske Sindelag. Men i Hertugdømmerne hører han til det mest fanatiske Parti, der ikke vil afstaa nogen Fodsbred af Nordslesvig, og det er en ejendommelig Fremtoning, at der efter Pragfreden i Spidsen for Schleswig-Holstein staaer en Mand, hvis egentlige Program - som man i Almindelighed og ikke ganske med Uret antager - bestaaer i, at Pragfreden ikke maa udføres. At de Danske, naar de tænke paa, hvorledes han har behandlet deres Landsmænd i Nordslesvig, koge af Raseri, kan ikke overraste. Men de gaa vistnok for vidt i deres Mistanke, naar de mene, at Scheel-Plessen er kommen til Danmark blot for at fremkalde Demonstrationer imod sig og derpaa at exploitere dem for sin antidanske Politik. Man kan ikke frakjende Scheel-Pleseen Evner og Fortjenester; men naar Alt kommer til Alt, er han et uhyggeligt Menneske, der synes bestemt til at øve en sørgelig Indflydelse paa Preussens nordiske Politik."

(Dags-Telegraphen (København) 30. oktober 1867).

I "Aalborg StiftSt." for i Onsdags læses følgende Artikel fra Grev Schimmelmann paa Lindenborg: "I Nr. 230 af "Aalborgposten" findes mit venskabelige Forhold til Hr. Baron Scheel-Plessen underkastet en Critik, hvis Autor skjuler sig under Redactionens Vinger. Det er ikke min krænkede Ære, som kræver et Svar af mig, og i lignende Tilfælde, i Særdeleshed naar Modstanderen fremkommer med en saadan Garibaldi-Stiil, kunde man bevare Taushed og lade Sagen tale for sig selv. Jeg tvivler om, at Forfatteren af den omtalte Artikel i ethvert Tilfælde vilde kunne forsvare sine Udtalelser, og kan ikke see Andet i samme end en privat Mening, udtalt paa en uforskammet Maade. Det er uforskammet, naar han vil forbyde mig at modtage Baron Scheel-Plessen hos mig, fordi han eller et politisk Parti, han mulig repræsenterer, har en ugunstig Mening om Baronens politiske Virksomhed, ligesom det vilde være uforskammet, naar jeg under samme Form vilde forbyde Forfatteren at modtage hos sig f. Ex. dHrr., der bære Ansvaret for Londoner Conferencens uheldige Udfald i Aaret 1864. Det er saavel i Forfatterens som i det Almindeliges Interesse, at jeg svarer ham her og advarer ham imod at fremføre for Offentligheden Exempler paa en Aand, der har viist sig som Danmarks værste Fjende og netop i delte Øieblik mindst er skikket til at fremme de danske Interesser." - "Aalborgposten" knytter hertil et udførligt Svar, hvori det hedder: "Man var saa godmodig derude (paa Grevens Gods), at man formeente, at det var umuligt, at Greven kunde have indbudt Baronen, men at Denne havde paatvungen sig ham til de gode Jagter paa Lindenborg; efter Grevens Erklæring om det "venskabelige Forhold", hvori han staaer til Baronen, synes imidlertid denne godmodige danske Undskyldning at maatte falde bort." - Efter en Henviisning til, at selv Reaktionens Organ "Flyveposten" har fordømt Scheel-Plessen som En af Danmarks bittreste Fjender, skrives endvidere: "Hvem er den Mand, om hvem Bismarck har udtalt, at han var den første Slesvigholstener, som allerede i Aaret 1864 havde erklæret, at det var hans faste Beslutning ikke at virke for Andet end for Hertugdømmernes Annexion til Preussen, og at han ikke fortjente Mistanken om, at han tjente danske Interesser? Hvem er det, som i Gjerningen har beviist dette og har været den preussiske Regjerings Redskab til at pine og plage vore danske Brødre i Nordslesvig? Hvem er det, som har laant sin Haand til at jage Tusinder af Mænd, Qvinder og Børn fra Arne og Hjem? Det er den preussiske Regjeringspræsident, Baron Carl Scheel-Plessen. Og denne sidste Bøddelgjerning maa han antages at have gjort med en vis Glæde; han er nemlig en i enhver Henseende saa uafhængig Mand, at han, naar han ikke sympathiserede med den tyranniske Fremgangsmaade, som er fulgt i Nordslesvig, aldrig vilde have modtoget en saadan Post eller i ethvert Fald for længe siden vilde have opgivet den, naar det ikke havde været ham en Glæde at bidrage sil til at kue alle dem, der ikke som han have glemt, at Danmark er deres gamle Fædreland, og at Danmarks Konge vilde have været deres retmæssige Monark, dersom Vold og Magt ikke havde fraranet ham Hertugdømmerne. Det kan være, at den tydske Grev Schimmelmann ikke forstaaer delte; men det er Noget, som enhver Dansk forstaaer, og derfor er det en "Uforskammethed" i Øieblikket at medbringe Baron Carl Scheel-Plessen hertil Landet, og ikke nogen "Uforskammethed" at paatale, at Greven har gjort sig skyldig deri."

(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende 2. november 1867)

Hr. Generalmajor v. Harbou har anmodet os om at optage nedenstaaende Stykke af et Foredrag, som han, i sin Egenskab af Formand for "Augustforeningen", holdt i denne Forening den 25de f. M. Til Oplysning om det paagjældende, paa forskjellig Maade omtalte Factum, have vi troet ar burde efterkomme denne Anmodning, idet vi dog fremhæve, at der ikke ben maa søges nogen Undtagelse fra den Regel, at vi ikke gjøre os til Organ for nogen politisk Forening. Foredraget er refereret i indirecte Form, og det vedkommende Stykke lyder saaledes:

"Endelig meente Formanden ikke at turde forbigaae et nyere Factum, men at maatte yde det en kort Omtale. Hr. Baron Carl Scheel-Plessen havde nemlig to Dage iforveien i "Berlingske Tidende" paakaldt en upartisk Nutids saavelsom Fremtidens Dom i Anledning af sin politiske Færd. Naar Hr. Baronen meente, at den mod ham her i Landet udtalte ugunstige Stemning kun herskede hos eller idetmindste kun havde sin Oprindelse fra et vist Parti, der ikke kunde glemme, hvorledes han i sin Tid havde holdt paa Statens Heelhed, da feilede han vistnok. Formanden vilde ikke blande sig i Baronens Stridigheder med nysmeldte Parti, men det maatte ikke indirecte kunne fremsættes, at der gaves noget Parti her i Landet, hos hvem Hr. Baronens Færd ikke havde vakt Beklagelse og Uvillie. Han sagde, at han ikke havde kunnet bevare sin Neutralitet: men saadant havde idetmindste været hans Pligt og Skyldighed, om han ogaaa havde Liebhaberier og Forventninger i Holsten. Her i Landet havde han allerede sine bestemte Forpligtelser, thi han var dansk Stamhuus- og Fideicommisgodsbesidder, der ikke turde stræbe, ved Holsteen at bringe den danske Heelstat i Afhængighedsforhold til det tydske Forbund; men herpaa vare hans Heelstatsbestræbelser i den senere Tid gaaede ud. Desuden havde han, Kongen af Danmarks Kammerherre og Commandeur af Allerhøistsammes Dannebrogsorden, været for meget som opæggende Person i den fjendtlige Stemnings og det fjendtlige Diplomaties Leir til, at han endnu kunde kaldes en loyal Mand, saaledes som han tidligere og navnlig i Aarene 1848-50 var det. Han kunde maaskee nok paastaae, at han ikke havde været nogen demokratisk Omvæltningsmand, men hvor en Saadan traadte op i slesvig-holsteensk Retning, fandt han ikke fast Modstand af Baron Carl Scheel-Plessen, der ved sine Bestræbelser i ridderskabelige Standsøiemed tilsidesatte sine Pligter mod Monarkiet og mod den Monarch, der havde hans Troskabsed og hans personlige Hylding. Tidligere Regjeringer havde vistnok begaaet store og paaviselige Feil, men de berettigede ikke Hr. Baronen til enhversomhelst Fremgangsmaade, og han er tilvisse Medskyldig i Monarchiets Sønderlemmelse. Ved sine frivillige Handlinger er man i forstærket Grad, og end ydermere naar man griber temeraire Initiativer, ansvarlig for Følgerne, og det et ikke nok, at man handler efter sin Overbeviisning, men denne Overbeviisning skal være den rette. Enhver kan have sine politiske Anskuelser, men i sine Bestræbelser cg sine Handlinger skal man holde sig indenfor Ret og Pligt. Den, der søger at skille sit Land ved dets Selvstændighed og at bringe det ind under en fremmed Stats eller en fremmed Monarchs uberettigede Indflydelse, forbryder sig mod sit Land og mod sin Landsherre."

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 20. november 1867).

Aristokraten og helstatsmanden Scheel-Plessen arbejdede før krigen 1864 for et Slesvig-Holsten ligestillet med kongeriget Danmark. Han troede ikke på at Slesvig-Holsten kunne eksistere som selvstændig stat (modsat augustenborgerne) og var modstander af den demokratiske bevægelse i Slesvig-Holsten. Efter krigen 1864 skiftede han holdning om at det større land skulle være Danmark, men Preussen.

Hingsteskuet i Roskilde. (Efterskrift til Politivennen)

Ligesom ifjor afholdtes der iaar Hingstestue og Præmieuddeling for Sjællands Distrikt i Roskilde den 1ste og 2den d. M. Paa Grund af det ublide Veirlig, som ikke saa sjelden hersker paa denne Tid af Aaret, turde det vist være meget hensigtsmæssigt, om man kunde afholde Skuet idetmindste en Maaned tidligere. Der var ialt anmeldt 42 Hingste som præmieæskende, men heraf mødte kun 39. Disse bleve "mønstrede" paa Hestetorvet saavel den 1ste som den 2den Dag. Den første Dag blev ingen udskudt, men ved den sidste Mønstring, Tirsdag Morgen, udelukkedes ikke mindre end 11 Hingste. Imellem disse gjorde en engelsk Fuldblodshest "Kalifen", falden efter "Earl of Marshall" og en "Cochrane Hoppe" endel Opsigt ved Mønstringen den første Dag. Den blev fremført af en Jokey, der ifølge Størrelse og Holdning maatte ansees for en Fuldblods Jokey, og det saa meget mere, som bemeldte Rytter, en jydsk Bondeknøs, har en lille Historie. Da Preusserne vare herinde i Jylland, blev en af deres Ritmestre opmærksom paa Drengens fortrinlige Anlæg til Ridning og tog ham i Tjeneste. Da Preusserne drog ud af Danmark, tog den lille Jyde med sin Ritmester og gjorde sammen med denne Krigen mod Østerrige med. Førend vor Jokey vendte hjem, har han gjennemgaaet en ypperlig Rideskole i Wien. Ved at betragte Hest og Rytter under Et havde man et fuldendt Billede af et engelsk Hestevæddeløbsapparat. Da Hingsten ingen Prøver havde givet paa at være - hvad det jo ved denne Leilighed særlig kom an paa - stutteridygtig, blev den ikke admitteret. Ved denne Udelukkelse ophævedes Afdelingen 6, Hingste af engelsk og arabisk Halvblod eller af en endnu ædlere Herkomst, idet den anden af de to Heste, som vare anmeldte til denne Klasse, Hingsten "Dan", Frederiksborgblod, efter "Tamerlan" og "Hertha II", gik over i Klasse B, Hingste til Ride- og lettere Trækbrug. De præmieæskende Hingste bleve derved kun delte i tvende Klasser, nemlig den nysnævnte og Klassen A, Hingste til sværere Trækbrug.

Den første Dag mærkede man ikke synderlig til Hingstskuet i selve Roskilde By; thi der var saa at sige kun mødt Kommissionens Medlemmer og Hingsteeierne. Kommissionen bestaaer af: Lensgreve Holstein - Holsteinborg, Formand; for Frederiksborg Amt: Proprietær Philipsen og Dyrlæge Lundahl i Hillerød; for Holbæk Amt: Proprietær Jørgensen til Cathrinedal pr. Svinninge og Møller Dedenroth i Høng pr. Slagelse; for Sorø Amt: Dyrlæge Staun i Ringsted og Grev Moltke til Espe; for Præstø Amt: Kammerraad Smidt, fra Rønnede og Hans Andersen fra Stubberup pr. Faxø; for Kjøbenhavns Amtsraadskreds: Proprietær Holstein til Dyrehavegaard og Cand. phil., Partikulier Chr. Brøndum; for Roskilde Amtsraadskreds: Lensgreve Dannemand til Aastrup og Gaardeier, Hestehandler A. Pedersen i Gjøderup. Desuden var tilstede Veterinæren, Professor Bache, der i Grev Holsteins Fraværelse som Formand havde ledet Kommissionens Arbeider. Til Dineren i "Prindsen" den første Dag mødte kun Kommissionens Medlemmer foruden et Par Gjæster, hvoriblandt Etatsraad Dons fra Fyen. Man stilles tidlig ad for at styrke sig til den næste Dags Besværligheder.

Tirsdag Morgen oprandt; det saa noget graat ud, men den meget stærke Blæst holdt foreløbig Regnen borte. Man kunde strax mærke, at det var "en anden Historie" end Dagen forud. Vogn paa Vogn, Fodgængere og Ryttere kom ind i Byen fra alle Kanter, og derimellem ikke Faa langsveis fra. Om denne Tilstrømning end ikke kan lignes med Derby-dagens i London eller med Ridtet ved la Marche i Frankrige, saa vistes der dog efter vore Forhold en ikke ringe Interesse for Hingsteskuet,  hvilket jo i og for sig ikke er saa underligt; thi dels er Synet af en velskabt, fyrig Hingst vel et af de skjønneste Skuer, som Dyreriget afgiver, dels er Nytten og Fordelen ved god Hesteopdræt saa iøjnefaldende, at det neppe behøver at fremhæves. Andensteds har man sikkerlig bedre Heste, men i det Hele taget kunne vi være ret vel tilfredse med den Fremgang eller maaske rettere med den Tilstand, hvori vore Heste befinde sig. Hvormeget Bondehesten er gaaet frem i de sidste 20 a 30 Aar, har saa at sige vist Enhver lagt Mærke til. Savnes der Noget, er det Luxushesten, den lette Hest; thi denne har Bonden kun Brug for som Handelshest, og de sjællandske Bønder ere ikke Hestehandlere som deres Landsmænd, Jyderne; den sjællandske Bonde opdrætter Heste til eget Brug, og i Reglen er det kun Udsætterne, han sælger. Mange Steder ansees det næsten for en Skam at stille sig ved sine gode Heste.

Det var Bestemmelsen, at Kjøre og Rideprøven skulde foretages Kl. 10 om Formiddagen udenfor Byen paa Agent Anders Borchs Mark ved Kjøgeveien; men for at faa dem med, som kom med Extratoget fra Kjøbenhavn, blev Prøven udsat lidt. Banen var 1000 Alen lang. Der var indrettet en Tribune med Siddepladser for 400 Personer. Her, indenfor Kredsen og udenfor denne vare Tilskuerne placerede. Der var mødt ikke faa Damer saavel udenfor som af Bondestanden. For Kommissionens Medlemmer, Dommerne, var der oprettet en Tribune, hvorfra der havdes Udsigt over hele Banen, og hvorfra det Særlige ved ethvert Løb med Lethed lod sig iagttage. Kl. 30' over 11 begyndte den første Kjørsel; der kjørtes nemlig i 4 Hold: to for de sværere Hingste og to for de lettere. 1ste Hold var for de "fjermer" Hingste, co: de tilhøiregaaende, der kjørtes i høire Volte. Heri deltog 8 Hingste for 7 tospændige Vogne. Hingstene i denne Klasse havde at tilbagelægge ½ Mil for Vogn med løs Hammel, Tospændervogne belæssede med 800 Pd. død Vægt foruden Kudsken, Enspændervogne med 300 Pd. foruden kudsken; den foreskrevne Afstand maatte tilbagelægges inden Udløbet af 20 Minuter. Efterat Vognene vare læssede, blev Signalet givet, og Kjørslen tog sin Begyndelse. Banen skulde kjøres 6 Gange igjennem, Strækningen blev altsaa ½ Mil. Toget aabnedes med en Vogn, forspændt med to meget svære Knapstruphingste, tilhørende Søren Jensen i Baarup, Holbæk Amt. Det viste sig snart, at disse ikke i Løb kunde maale sig med Medløberne af de andre Racer. Den Omstændighed, at dette Tog havde en daarlig Forkjører, gjorde, at der her brugtes den længste Tid. Hingstene fulgtes imidlertid ret godt ad, men de bleve kjørte mere eller mindre godt. I dette Løb, om man saa kan kalde det, holdt "Siddinge"hingsten Trav hele Tiden og førte sig smukt. Veien tilbagelagdes i 14' 50", 14' 50", 14' 55", 15', 15' 1". 15' 2" og 15' 2", altsaa omtrent 5' før den indrømmede Tid. Ifjor kjørte de samme Hold Hingste i 13'; den stærke Blæst kan maaske iaar have bidraget Noget til, at der brugtes længere Tid, idet den i Omdrejningen mødte som Modvind.

Det andet Hold af de sværere Hingste var et "nærmer" Løb, co: for Tilvenstregaaende med venstre Volte. Heri deltog ogsaa 7 Hingste for 6 tospændige og en Enspændervogn: Hingsten "Frode", tilhørende Dyrlæge Olsen i Roskilde. Toget aabnedes med Odsherredshingsten "Abildøre". Den kunde ikke holde første Plads, men blev endogsaa ved et indtruffet Uheld den Sidste i dette Løb. Under Kjørselen gik nemlig Bringkoblerne af Stangen, hvorved en stor Ulykke kunde være skeet, hvilket dog heldigvis forebyggedes. Herved blev "Kirkehvalsø"-Hingsten foreløbig Nr. 1, men inden Enden tog Anders Nielsens "Valdby" - Frederiksborg Amt - -Hingst den og tilbagelagde Strækningen i 14' 40", hvorimod "Kirkehvalsø" brugte 14' 45", de øvrige brugte 14' 50", 15' 10", 15' 22", 15' 25" og den omtalte "Abildøre" 15' 40". Af disse var Kirkehvalsøhingsten meget varm, da den kom til Maalet.

Nu gik man til de lettere Hingste. For disse gjaldt den Regel, at de havde at tilbagelægge ½ Mil i en Tid af ikke over 15 Minuter, efter Eiernes Ønske enten for Vogn med løs Hammel eller under Rytter. Første Hold af disse var et "fjermer" Løb, hvori 6 Hingste deltog for tospændige Vogne. I disse Hingste var der, som det var at vente, en ganske anden let Bevægelse end blandt de svære Trækhingste, hvoraf de omtalte Baarup Knapstrupper ikke vare ulig de engelske Heste, som vi have seet heri Byen, da Englænderne nedlagde Vandledningen. Toget aabnedes med en deilig blaa skimlet Hingst fra Baldersbrønde, der, som meddelt, tog 1ste Præmie blandt de lette Hingste. Den havde til Makker en "Mikkel", en fortrinlig Hest , der ikke alene kunde følge den, men som endogsaa bar den godt frem. Det var med stor Interesse, at Publikum fulgte disse tvende Hestes Løb. De tog i den Grad Luven fra Medløberne, at da de andre havde kjørt 5 Gange rundt, kjørte Baldersbrøndehingsten ind paa Pladsen efterat have tilbagelagt den halve Mil i 11' 24". Den var altsaa en hel Omgang forud. Denne Kjørsel hilsedes med stærkt Bifald fra alle Sider og ikke mindst fra den talrige Ungdom, der stod udenfor Kredsen. Den Næste var "Gorm" fra Lyngby, Kjøbenhavns Amt; den kom 13' 7"; dernæst kom de Andre 13' 14", 13' 20, den Sidste 13' 32". Den Hingst, som tillige i dette Løb særlig udmærkede sig ved let Fodskifte og stærke Lunger var Odsherredshingsten "Viig".

Til det Marmer" Løb for Vogn var der kun tvende Hingste, men dog var dette Løb ingenlunde det uinteressanteste. Det var nemlig tvende fortrinlige Dyr, som her skulde frem vises: Odsherredshingsten "Braade" og Frederiksborghingsten "Uvelse", den første mørkebrun, den anden næsten guldfuxrød. Ogsaa denne Kjørsel gik rask og flot; indtil den sidste Omgang fulgtes Hingstene saa temmelig ad, men da "Uvelse" kjørte de sidste 1,000 Alen i 1' 45", kom den Banen de 6 Gange rundt i 12' 40", medens "Braade" brugte 13' 5". Løb end ikke den Sidstnævnte saa stærkt som Medløberen, vakte den dog, da den kom ind paa Pladsen for efter Forretningsordenen at tages i normere Øiesyn af Dommerne, megen Opsigt ved sine Flankers komplette Rolighed, saml derved at den ikke havde, som man siger, et svedigt Haar.

Der stod nu kun Rideprøven tilbage, og her maatte man (seet fra Publikums Side) beklage, at Fuldblodshesten samt Jokeyen manglede, men da den nu engang var udelukket, kunde Kommissionen ikke opfylde Eierens Ønske om at lade den løbe med uden at løbe om Præmie, Der mødte 5 Ryttere paa Hingstene: "Garibaldi" fra Adamshøi i Frederiksborg Amt, "Dan" fra Store Frederikslunde i Sorø Amt, mørkerød Valby Hingst fra Frederiksborg Amt, "Myrupgaard"s Hingst fra Præstø Amt samt den mørkskimlede "Merkur" fra Stenbymølle i samme Amt. Da der hidtil kun havde været lidt af den saa efterspurgte Kapkjørsel, der til Skade for Hingstene især grasserede ifjor, var Publikum ret spændt paa dette Løb, der efter al Sandsynlighed ikke vilde "løbe af" uden Vædderidt. Hingstene bleve stillede i en Række, og paa Signalet begyndte et rask Trav, hvori "Garibaldi" strax vandt Terræn; den tog stærkt paa Vei, men Rytteren kjendte Hesten, og Resultatet viste, at han vidste, hvad han kunde byde sin Hest. Som Nr. 2 holdt Valby-Hingsten sig flere Omgange, dernæst kom "Dan" som Nr. 3, derefter kom "Myrupgaard" og endelig "Merkur". Det varede imidlertid ikke længe, førend det tydelig viste sig, at den Sidstnævnte, et temmelig svært Dyr, der, som En bemærkede, havde faaet for meget Svinemel (et meget almindeligt Foder for Møllerheste), aldeles ikke kunde følge med de andre og det tiltrods for, at Rytteren, Eierens Søn, ikke sparede Pidsken og dertil førte en god Pidsk. "Dan", der holdt sig som Nr. 3, saalænge der kun blev travet, satte ved den sidste Omgang pludselig i fuld Karriere og tog paa denne Maade Valbyhingsten, men det var den ikke muligt at naa, endsige at omride "Garibaldi", der under Tilskuernes Jubel, reden af en god Rytter tilbagelagde den halve Mil i 10' 4"; "Dan" i 10' 7", Valbyhingsten i 10' 10", Myruphingsten i 11' 40". Den 5te "Merkur" fra Stenbymølle blev mere og mere tilbage, og tilsidst, da den havde en halv Banestrækning tilbage, stod den en lille Stund stille. Om den stod og "studerte" - et Udtryk for et svagt Hestehoved - som vi hørte En og Anden bemærke, eller om den var bleven stædig, som Rytteren sagde, eller endelig om den var træt, kunne vi ikke sige, men til at løbe duede den ikke. Publikum, navnlig den yngre Del, gav sit Mishag lydelig tilkjende, det hyssede ad Rytteren og peb ad Hesten. Da han gav sig saa god Tid, blev der sendt en Karl ned ad Banen for at hente ham; denne tog Hingsten i Milet, og paa denne Maade kom han trækkende inden for Maalet 14' 55", altsaa 5" før den tilstaaede Tid var udløben. Men han red sig fra Præmie. Hermed sluttede Prøven i Marken, og Kommissionens Med(emmer tog til Roskilde for efter de gjorte Iagttagelser at fælde den ikk lette Dom om, i hvilken Orden de rigelige Præmier skulde fordeles.

Kl. 4 mødte Kommissionen paa Hestetorvet, og efterat Grev Holstein Holsteinborg havde udbragt et Leve for Hs. Maj. Kongen, tog Præmieuddelingen sin Begyndelse. Som meddelt, blev første Præmie for de sværere Hingste ikke uddelt. 2den Præmie (160 Rd.) tildeltes blankbrun Hingst "Snesered" af Yorkshireblod og Landrace, 12 Aar gl., tilhørende Propr. Münster til Bredehave; 3die Præmie (130 Rd.) mørkebrun Hingst "Siddinge" af Odsherred Race, 11 Aar gl., tilhørende Poul Nielsens Enke i Siddinge; 4de Præmie (110 Rd.) mørkerød Hingst af Landracen og Knabstrupblod, 9 Aar gl., tilh. Gaardmand Jens Nielsen Kirkehvalsø; 5te Præmie (100 Rd.) rødblisset Hingst af bl. Frederiksborg Blod og Landrace, 4 Aar gl., tilh. Gaardeier L. Nielsen i Valby (Frederiksb. Amt); 6te Præmie (90 Rd.) mørkerød Hingst "Alleshauge" af blandet Frederiksb. Blod. 7 Aar gl., tilh. Gaardeier L. Pedersen Allehauge; 7de Præmie (80 Rd.) graatavlet Hingst af bl. Yorkshireblod, Frederiksborgblod og Landrace, 8 Aar gl., tilh. Gaardeier Jørgen Ibsen Slaglille; 8de Præmie (70 Rd.) rødspottet Hingst af Landrace og Knabstrupblod, 5 Aar gl., tilh. Gaardmand Søren Jensen i Baarup; 9de Præmie (60 Rd.) graa Hingst, bl. engelsk og Frederiksborgblod, 13 Aar gl., tilh. Jens Christensen i Herringløse; 10de Præmie (55 Rd.) Mohrenkoppen "Baldur", bl. Frederiksborgblod, 4 Aar gl., tilh. I. P. Buus paa Amager; 11te Præmie (50 Rd.), rødblisset Hingst, bl. engelsk Blod og Landracen, 9 Aar gl., tilh. Gaardmand Anders Nielsen Valby (Frederiksb. Amt); 12te Præmie (45 Rd.) rødspættet Hingst "Skjold" af Landracen og Knabstrupblod, 4 Aar gl. (det var denne, som tilligemed den, der fik 8de Præmie, aabnede det første Tog), tilh. Gaardmand Søren Jensen i Skaarup; 13de Præmie (40 Rd.) rødblisset Hingst "Peder", bl. Frederiksborg blod og Landrace, 4 Aar gl., tilh. Gaardmd A. Larsen i Herstedøster: 14de Præmie (30 Rd.) rødspættet Hingst "Holger", Knabstrupblod og bl. Frederiksborgblod, 4 Aar gl., tilh. Forpagter Dilling i Malte Kro; 15de Præmie (30 Rd ) mørkebrun Hingst "Abildøre" af Odsherredsrace, 9 Aar gl., tilhørende Gaardmand Lars Madsen i Abildøre; 10de Præmie (30 Rd.) rødblisset Hingst "Frode" af Odsherredsrace med bl. Frederiksborgblod, tilh. Dyrlæge Olsen i Roskilde. De tvende sidste Præmier vare extraordinære.

For Hingste til Ride- og lettere Trækbrug tilkjendtes der følgende Præmier: 1ste Præmie (180 Rd.) en Blaaflimmel af Yorkshireblod og Landrace, 6 Aar gl., tilh. Gaardmd. P. Hansen i Baldersbrønde; 2den Præmie (160 Rd.) rød Hingst med Stjern af bl. Frederiksborgblod, 5 Aar gl., tilh. Gaardeier I. Mortensen i Uvelse; 3die Præmie (130 Rd.) mørkebrun Hingst "Braade", Odsherredsrace, 4 Aar gl., tilhørende Gaardmd. P. Jacobsen i Braade; 4de Præmie (110 Rd.) mørkebrun Hingst "Viig", Odsherredsrace, 0 Aar gl., tilh. Gaardcier L. Nielsen Viig; 5te Præmie (100 Rd.) blankskimlet Hingst "Dan" af Frederiksborgblod, 7 Aar gl ., tilhørende Forpagter Hansen paa Frederikslund'. 6te Præmie (90 Rd.) brun Hingst "Garibaldi", bl. engelsk Blod og Landrace, 6 Aar gl., tilh. Proprietær Thomsen paa Adamshøi: 7de Præmie (80 Rd.) mørkerød Hingst "Thor" af Frederiksborg- og Knabstrupblod, 6 Aar gl., tilh. Gaardfæster J. Larsen i Nørrejernløse; 8de Præmie (70 Rd.) mørkebrun Hingst "Sallerup", bl. Frederiksborgblod og Landrace, 4 Aar gl., tilh. Gaardmd. Rasmus Rasmussen i Sallerup; 9de Præmie (60 Rd.) mellembrun Hingst "Gorm" af bl. Frederiksborgblod og Knabstruprace, 4 Aar gl., tilh. Gaardeier A. Nielsen i Valby (Frederiksborg Amt); 11te Præmie (50 Rd.) en mørkebrun Hingst, bl. engelsk Blod og Landrace, 4 Aar gl., tilh. P. Hansen paa Myrupgaarden.

Efterat Præmieuddelingen var endt, bleve de præmiebelønucde Hingste indbrændte med Distriktets Mærke og derefter opstillede endnu en kort Tid, for at Publikum kunde tage dem Øiesyn.

Til Kl. 5 Eftermiddag var der bestemt en Diner i "Prindsen". Det varede imidlertid omtrent til Kl. 6, før man kom tilbords. Forsodet indtoges af Grev Holstein Holsteinborg. Foruden endel Landmand, enkelte Bønder og Kommissionens Medlemmer bestod Gjæsterne af Roskildensere, saasom Kjøbmænd, Embedsmænd og Andre. Grev Holstein udbragte først Hs. Maj. Kongens Skaal. Det var en Skik blandt Dannemænd fra Arilds Tid, som man her fulgte ikke af Vane, men af Kjærlighed. De Ulykker, som havde ramt vort Land, havde bevirket, at Konge og Folk hurtig vare komne hinanden imøde. Dernæst tog Grev Holstein atter Ordet, denne Gang for Præmietagerne. Det kunde ikke nytte at negte det, frem var man ikke gaaet siden sidst. Iaar var ingen Hingst funden værdig til at faa Præmien Nr. 1 for de sværere Heste. Den Hingst - Kirkehvalsøhingsten - som i Aarene 1864, 1865 og 1866 havde vundet 1ste Præmie, havde iaar ikke kunnet naa mere end 4de Præmie. Det var høist ønskeligt, om man kunde spore nogen Fremgang, om man kunde saa noget godt Afkom af de præmiebelønnede Hingste. Med Ønsket om god Fremgang udbragte han et Leve for Præmietagerne og Hingsteudstillerne. Kammerraad Smidt fra Rønnede udbragte et Leve for Formanden, Grev Holstein Holsteinborg, der som en praktisk og en omgængelig Mand forstod at lede Bedømmelsen saaledes, at Alle bleve tilfredse. For Stutterikommissionen, der ifølge Lovens Bestemmelse var tilstede, udbragte Kammerraad Smidt ogsaa et Leve. Herfor takkede Grev Holstein, der ogsaa er Formand i denne Kommission. Bonden Mogens Hansen fra Tholstrup, Ringsted Landsogn, takkede paa rigtig godt Sjællandsk næst Forsynet Grev Holstein som den, der for mange Aar siden havde aabnet Øinene paa ham og andre Bønder. I Begyndelsen vare Bønderne mistænksomme og frygtede for Partiskhed, men da de saa, at der stiftedes saa retfærdig imellem Udstillerne, mødte de og vandt mange Præmier; han havde faaet mange Præmier og var i det Hele meget godt fornøiet. Kammerraad Hagen talte for Dommerne, Grev Holstein takkede Agent A. Borch for Pladsen, hvor Prøven holdtes. Kammerraad Hagen talte for Kvinderne, Grev Holstein for Professor Bache, der havde været ham en tro Støtte ved i hans Fraværelse at overtage hans Partes, og endelig sluttedes Talernes Række, med at Revisor Ulrich paa en vist mere velment end vellykket Maade udbragte en Skaal for Danmark. Ved Bordet herskede der Liv og Gemytlighed.

(Dags-Telegraphen (København) 4. oktober 1867)

Formanden for kommissionen valgtes af indenrigsministeriet. Amtsrådet valgte et medlem og landboforeningerne. Der blev bevilliget 11.000 rdl. til præmier, heraf (i 1864) 3.718 rdl på Sjælland. Hingsteskuet i Roskilde er det bedst beskrevne og artiklen en af de mest detaljerede på dette tidlige tidspunkt af skuernes historie. Kraftprøven for hingste blev første gang afviklet i 1861 i Hillerød og fra 1864 også i Roskilde på ½ mil lang bane.

Lensgreve Ludvig Henrik Carl Herman Holstein (1815-1892) ejede siden faderens død i 1836 grevskabet Holsteinborg. Han var præsident for Landhusholdningsselskabet 1866-1881. Han oprettede på sit gods sparekasser, husholdningsforeninger og andre filantropiske foreninger for landarbejderne. Han skal have været en kyndig hippolog og var i en årrække formand for Sjællands hingsteskuer og for Stutterikommissionen osv. 

Politisk sad han i stænderforsamlingen i 1848 som repræsentant for den konservative godsejerbevægelse. I foråret 1849 var han  med til at stifte den "patriotiske Forening" som bl.a. mente at regeringens grundlovsudkast ville "undergrave Monarkiets Grundvold og bringe Staten i en mellem Anarki og Despoti svævende Tilstand". Han stiftede senere Godsejerforeningen. I 1856 blev han valgt til medlem af Rigsrådet. I 1863 stemte han for Novemberforfatningen. 

"Kongl. Premier-Dandser" Scheike paa Bornholm. (Efterskrift til Politivennen)

I 1867 optrådte en vis I. Scheike med forlystelser i provinsen:

Et "Elevtheater fra Kjøbenhavn" er pludselig dukket op i Holbæk under Anførsel af en "Balletmester Scheike". Selskabet bestaaer, ifølge "Holb. Av.", af endeel Børn, der udføre Balletter, Lystspil og Pantomimer.

(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende 4. september 1867)

Annonce fra Nykjøbing Avis (Nykøbing S) 5. september 1867.

På Bornholm præsenterede Scheike sig som Kongl. Premier-Dandser:

Annonce fra Bornholms Tidende 28. september 1867.

Rønne den 1ste Oktober. Vi henlede Publikums Opmærksomhed paa det omstaaende Avertissement. der bebuder en meget livlig og her ganske usædvanlig Underholdning, idet Hr. Scheike, der er Solodandser ved det kongelige Theater udfører flere forskjellige Karakteerdandse. deriblandt amerikansk Negerdands, som han under sit Ophold i Amerika har havt Leilighed til at studere efter Naturen, og svensk Nationaldands i Forbindelse med Sang m. m. Det lille livfulde Lystspil: "Hun frier i Avisen" af Erick Bøgh og Robert Watt, er efter de kjøbenhavnske Aviser spillet med overordentligt Bifald, og udføres af Hr. Scheike og hans Hustru, der er Skuespillerinde ved Casinos Theater, og vil sikkert i Forbindelse med al den anden muntre Underholdning, skaffe de Theaterbesøgende en sjeiden fornøielig Aften.

(Bornholms Avis. Kongelig ene privilegeret Avertissements-Tidende 1. oktober 1867).

Bornholms Avis (1828-1957) var på daværende tidspunkt upolitisk, men blev senere konservativt. Det var startet og på daværende tidspunkt redigeret, trykt og udgivet af Eggert Christoffer Tryde (1797-1868) og senere sammen med sønnen Frederik Vilhelm Tryde (1838-1909) i Rønne. Han startede på trods af modstand fra amtmand Chr. Rønne Jespersen (1766-1837) der mente at den gammeldags bekendtgørelse ved kirkestævne var tilstrækkelig. For opretholde tilværelsen forpagtede han 1835-1843 Østermarie præstegaard. Bladet havde ganske få abonnenter indtil de slesvigske krige. I 1866 var formatet udvidet til foliostørrelse, da der var opstået konkurrence med det nyoprettede “Tidende”. Hans gravsten findes på Rønne kirkegård. Trydes søn købte 1883 “Bornholms Amtstidende” og fusionerede de to blade under navnet “Bornholms Avis og Amtstidende”. 

Nyheden blev også bragt i Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 5. oktober 1867 og Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 7. oktober 1867 hvor opførelsen blev præsenteret således: "Theatret i Rønne er paa en hemmelighedsfuld Maade blevet sat istand til i denne Tid at byde sit Publicum de første Præstationer af en ny Solodandser ved det kgl. Theater, Hr. Scheike, samt Opførelsen af et her hidtil ukjendt Lystspil af Erik Bøgh og Robert Watt."

Ubekjendte Kunstnere. Det hænder ikke sjelden, at man i Provindsbyerne ser opdukke her i Kjøbenhavn aldeles ubekjendte "Kunstnere", der med stor Bram fremstille sig som Hørende hjemme i Hovedstaden og derved give sig et Præg af Fortrinlighed, som muligvis ikke undlader at føre Mange bag Lyset. Selv Bladenes Redaktører undgaa ofte ikke at blive narrede af slige Personer og derved blotte deres Ubekjendtskab med de Forhold her i Hovedstaden, som de omtale med stor Omstændelighed. Et af de mest storartede Exempler paa et sligt Uheld for en Redaktør, som vi mindes nogensinde at have seet, findes i "Bornholms Avis" for den 1ste d. M., hvori der skrives: "Vi henlede Publikums Opmærksomhed paa omslaaende Avertissement, der bebude en meget livlig og der ganske usædvanlig Underholdning, idet Hr. Scheike, der er Solodandser ved det kongelige Theater, udfører flere forskjellige Karakterdandse. deriblandt amerikansk Negerdands. som han under sit Ophold i Amerika har havt Leilighed til at studere efter Naturen, og svensk Nationaldands i Forbindelse med Sang m. m. Det lille livfulde Lystspil: "Hun frier i Avisen", af Erich (sic!) Bøgh og Robert Watt, er efter de kjøbenhavnske Aviser spillet med overordentligt Bifald og udføres af Hr. Scheike og hans Hustru, der er Skuespillerinde ved Kasinos Theater, og vil sikkert i Forbindelse med al den anden muntre Underholdning skaffe de Theaterbesøgende en sjelden fornøjelig Aften." Vi behøve neppe at tilføie for nogen kjøbenhavnsk Læser, at ligesaalidt som der er nogen Hr. Scheike, der er Solodandser ved det kgl. Theater, og som har studeret i Amerika og synger til sin Dands, ligesaa lidt har Kasinos Theater nogensinde havt en Skuespillerunde af det omtalte Navn. Ikke heller kjendes der her i Kjøbenhavn til noget Lystspil af Dhrr. Erik Bøgh og Robert Watt med Titlen "Hun frier i Avisen", hvilket ovenikjøbet af "Bornh. Av." betegnes som "livfuldt", og det maa være en Hallucination, naar det anføres, at dette Stykke "efter de kjøbenhavnske Aviser spillet med overordentligt Bifald".

(Dags-Telegraphen (København) 6. oktober 1867)

- I Anledning af de Bemærkninger, der ere fremkomme i kjøbenhavnske Blade over vor Omtale af "Hr. Scheike", skulle vi meddele følgende Oplysninger: Efter at han med Underskrift: kongelig Premierdandser flere Gange havde averteret at han gav Underviisning i Dands, meddeelte han os, at han, støttet af Sangforeningen her, ønskede at give en Aftenunderholdning paa Theatret. Han fremstillede sig som d en svenske "Grotesque Dandser", der var engageret ved det kongelige Theater i Kjøbenhavn; sagde at han havde været syg i længere Tid og "havde Permission paa halv Gage" til første Januar, paa hvilken Tid han skulde optræde i Balletten Valkyrien. Om sin Hustru sagde han, at hun var en Datter af Skuespiller Lund ved Kasinos Theater, der tidligere har gjæstet Bornholm, og ar hun var Skuespillerinde ved samme Theater, til hvilket hun om nogle Dage skulde vende tilbage, medens han vilde see at bringe sin Dandseunderviisning her i Gang. Med Hensyn til det lille Lystspil han vilde give, meddeelte han, at det var det, der paa Hoftheatret var givet til Fordeel for Slesvigerne og var skrevet af Bøgh og Watt for ham, der, ligesom flere Dandsere, meente at have noget Talent som Skuespiller, hvorom han yderligere udtalte sig, dog i det Hele meget beskedent, og bemarkede paa vort Spørgsmaal, hvorledes det var ham muligt at tale Dansk fra Theatret, at han optraadte som Engelskmand, Franskmand og svensk Dandsemester, saa at Sproget ikke havde lagt ham nogen Hindring iveien. Vi havde læst i "Fædrelandet", at en equilibristisk Dandser fra Theatret i Stockholm var engageret ved det kongelige Theater, og da der i Hr. Scheikes hele Optræden og Personlighed intet var, der stod i Modsigelse til hans Udsagn til os og Andre, og han gjerne ønskede sin Sag anbefalet i Avisen, der netop skulde trykkes, skreve vi, i god Tro til hans Ord og hans Underskrift paa Avertissementerne om Dandseunderviisning, de Yttinger om ham, der have været Gjenstand for en noget stræng Kritik, som vor Forklaring dog maaskee vil formilde. I ethvert Tilfælde er vor Anbefaling fremkommen af aldeles uinteresseret Velvillie for en Gjæst paa Bornholm, som vi ifølge det Foregaaende maatte ansee for en dygtig Kunstner. Da baade Kellermann med Frue, Mantzius og andre udmærkede Kunstnere have gjæstet Bornholm, kunde det ikke forekomme os saa forunderligt, at en Solodandser, under de angivne Omstændigheder, kom hertil; og naar vi have erhvervet os Hines Tak for den Velvillie, vi med Glæde have viist de Kunstnere, der gjæste vort fjerne Hjemsted, kunne vi ogsaa bære de Bebreidelser, der ramme os, om vi have været Gjenstand for en Mystifikation.

(Bornholms Avis. Kongelig ene privilegeret Avertissements-Tidende 10. oktober 1867)

"Bornholms Avis" gav os for nogen Tid siden Anledning til nogle Bemærkninger ved en Anbefaling for en Hr. Scheike med Kone, der optraadte i Rønne som store Kunstnere fra Kjøbenhavn, og som havde faaet det nævnte Blads Redaktion til at give sig en meget glimrende Anbefaling. Redaktionen af "Bornh. Avi." har senere meddelt, hvorledes den var bleven fuldstændig ført bag Lyset ved den nævnte Persons Optræden, men da dette ikke var Andet, end hvad Enhver kunde sige sig selv, have vi ikke fundet nogen Anledning til at omtale Sagen videre. Imidlertid har Redaktionen af "Bornh. Av." i en Skrivelse til os anmodet os om at henlede Opmærksomheden paa dens Meddelelse, som findes i Bladets Nr. 120 for den 10de ds.; det fremgaaer af denne, at Redaktionen af Scheikes usandfærdige, men med Sanddruhedens Præg og megen Beskedenhed fremsatte Fortælinger og af uinteresseret Velvillie for en Gjæst paa Bornholm har ladet sig forlede til at give den omhandlede Anbefaling.

(Dags-Telegraphen (København) 26. oktober 1867).

Efter afsløringen af svindelen forsvandt I. Scheike sporløst fra aviserne. Om han optrådte under andre navne og titler, kan ikke fastslås. I Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 3. januar 1871 ses en "dandselærer Scheike, Ringsted" at have indlogeret sig på Knapstedsgård, og i Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 19. september 1871 en "balletmester Scheike, Lund" at være ankommet til Schmidt Hotel. Men om der er tale om den i artiklerne omtalte Scheike, forlyder der ikke noget om.