Grosserer (1856) og konsul Christian Kjellerup Hansen (C.K. Hansen) startede i lære i det dengang store handelshus J. P. Suhr & Co. hvor han avancerede til forvalter på firmaets kulplads i Ny Toldbodgade ved Søndre Toldbod. Her kunne C. K. Hansen sætte sig ind i alle forhold vedrørende kulhandel, hvilket betød at han kom i nær berøring med kaptajnerne på de mange fremmede skibe. Det kom ham til gode da han i 1856 nedsatte sig som grosserer med egen virksomhed, C.K. Hansen. I starten tog det sig af kulleverancer til danske og udenlandske skibe, senere også salthandel, havariagentur og fragtforretning inden for hele Østersøområdet.
Som det fremgår af en annonce i Magdeburgische Zeitung: Anhalter Anzeiger 4. marts 1864 var C. K. Hansen agent for det svenske dampskib "Orion" som ugentligt sejlede mellem Wismar, København og Göteborg. Såvel passagerer som gods. I 1864 var han blevet konsul for Hansestæderne.
Selskabet var desuden repræsentant for flere engelske assurance- og rederifirmaer. I 1865 for både James Gurrie & Co., Leith (Ruten Kbhvn.—Leith), og for Thos. Wilson, Sons & Co., Hull (Ruten Kbhvn.—Hull). Ruter med stor Betydning for den danske eksport. Efter hans død kom firmaet til at spille en stor rolle som formidler af den danske landbrugseksport især i de 30 år fra 1865 op til 1890-erne, indtil den nye eksport af smør, bacon og æg afløste kreatureksporten. Selskabet var det største ved Siden af D. F. D. S.
C.K. Hansen havde en betydelig malerisamling. Han blev begravet på Holmens Kirkegård, men 1930 flyttet til Vestre Kirkegård.
Erstatningssag. Ved Skrivelse til Grosserer C. K. Hansen af 19de Mai f. A. bestilte Forpagter I. Hansen af Ødegaard paa Lolland "Plads paa Dampskibet, som afgaaer fra Kjøbenhavn til Leith den 31te f. M., til 77 Stkr. spanske Beder, som han ligesom ifjor beder ham besørge solgte og assurerede for 15 Rd. pr. Stk. for al Skade", og efterat han havde modtaget Grosserer Hansens Svar herpaa af 22de Mai, hvori denne tilbød ham Plads paa Dampstibet "Gnome" til Leith den 31te f. M. for de nævnte Kreaturer, afsendte han disse, der ankom til Kjøbenhavn den 29de Mai. Da Grosserer Hansen imidlertid først lod dem afgaae derfra med Dampstibet "Stettin" den paafølgende 6te Juni, anlagde Forpagter Hansen Sag imod ham ved Sø- og Handelsretten og søgte ham tilpligtet at betale Erstatning for det Tab, han formeente derved at have lidt. Indstævnte paastod sig frifunden, idtt han derfor anførte, at han ifølge den hele Karakteer af det Forhold, hvori han stod til Afsenderne af kreaturer, maatte have frie Hænder til at træffe de Omstændighederne hensigtsmæssigste Foranstaltninger Hensyn til Oversendelsen, hvilket han i nærværende Tilfælde havde gjort, idet han ved Afsendelsen med "Stettin" havde opnaaet, at Faarene ikke kom sammen med Kvæg, i hvilket Tilfælde de efter de i Skotland gjældende Veterinairpolitiregler strax ved Ankomsten skulde slagtes. Retten antog imidlertid, at Indstævnte ikke kunde vare berettiget til vilkaarligt, eller uden dertil at indhente Sagsøgerens Samtykke, at undlade Forsendelsen af Kreaturerne med "Gnome" den 31te Mai, hvorom der efter Indholdet af de ovennævnte Breve maatte ansees at være truffet en bestemt Overeenskomst mellem Parterne, og istedetfor derfor at afsende dem med et andet senere afgaaende Dampskib, og at han som Følge deraf maatte erstatte den derved mulig opstaaede Skade, uden at det kunde forandre Sagen, at han, hvad der ikke var Grund til at betvivle, havde troet at handle i Sagsøgerens Interesse. Spørgsmaalet blev da, om Indstævnte havde foranlediget Tab for Sagsøgeren ved den skete Udsættelse med Afsendelsen. Idet det nu maatte have Formodningen for sig, at Faarenes Salgsværdi derved var bleven forringet, eftersom det næppe kunde betvivles, at de deels maatte tabe en Deel af deres Huld ved den 5 a 6 Dage forlængede Opstaldning i Kjøbenhavn med forandret og ringere Foder, deels maatte lide ved, at de fik en haardere Overfart med "Stettin", end de vilde have havt med "Gnome", skjønnedes det ikke rettere, end at det maatte paaligge Indstævnte i Modsætning hertil nærmere at godtgjøre, at den forandrede Forsendelsesmaade, som af ham paastaaet, havde medført væsentlig gunstigere Salgsvilkaar i Skotland, ligesom der ved Spørgsmaalet om det Tab, som det i og for sig var rimeligt at Sagsøgeren havde lidt, ikke just kunde fordres et positivt Beviis for alle de enkelte i den Henseende i Betragtning kommende Momenter, men væsentlig maatte bygges paa et Skjøn ifølge de mere i Almindelighed oplyste faktiske Forhold. Det formeentlig lidte Tabs Størrelse vilde fremgaae af en Sammenligning mellem det Udbytte, hvortil Sagsøgerens Faar vare blevne udbragte, og det, der maatte antages at kunne vare opnaaet, hvis de vare afgaaede med "Gnome" den 31te Mai og derefter solgte i Leith eller Edinburgh. Efter samtlige fremkomne Data skjønnedes der heller ikke rettere, end at bedre Resultat virkelig maatte antages at kunne have været opnaaet under den sidstnævnte Forudsætning. Der var navnlig Grund til at gaae ud fra, at Sagsøgerens Faar havde været i en meget god Foderstand og i det Hele meget gode Faar af spanske Faar at være, og at deres Kjødvagt i slagtet Stand vilde have udgjort noget over 3 Lpd. pr. Styk, hvis de strax vare blevne afsendte, samt at Prisen paa Kjødet af spanske Faar paa den Tid i Leith og Edinburgh havde varet omtrent 6 Pence pr. Pd. og for gode spanske Faar i levende Stand mindst 30 sh. pr. Stk. Idet nu en Kjødvægt af 54 Pd. dansk eller henimod 60 Pd. engelsk a 6 d. pr. Pd. vilde give 30 sh. pr. Faar, skjønnedes det at kunne antages, at Sagsøgeren vilde kunne have opnaaet denne Priis eller for samtlige Faar 115 ½ Pd. Strl. 10 sh. Herfra maatte da drages forskjellige Beløb for Fragt, Opstaldning m. M., hvorefter det endelige præsumtive Nettoudbytte blev 761 Rd. 3 Mk. 3 sk., og da det nu var oplyst, at Sagsøgeren kun havde havt et virkeligt Nettoudbytte af 564 Rd. 2 Mk. 15 sk., var det saaledes Forskjellen herimellem, 197 Rd. 4 sk., hvortil den ham tilkommende Erstatning maatte ansættes, hvilket Beløb med Renter ved Dommen tilkjendtes ham hos Indstævnte. Processens Omkostninger ophævedes. (Berl. Tid.)
(Lolland-Falsters Stifts-Tidende 8. april 1868).
C. K. Hansen.
13. Juli 1856-13. Juli 1906
Christian Kjellerup Hansen hed den Mand, der for halvtres Aar siden grundlagde Firmaet C. K Hansen.
Han havde gennem en Række Aar haft Ansættelse i det kendte Firma J. P. Suhrs Kulforretning, og han havde der faart Leilighed til at stifte Bekendtskab med en vid Kreds af de mange engelske Redere og Skibsførere, der søgte København for at tage Kul ind eller for at losse. Og blandt dem fandt han sine Venner og sine første Kunder, den Gang, da han den 13. Juli 1856 begyndte sin Forretning i det gamle Hus indenfor ToIdbodens Port, hvor den endnu bor til Huse.
Til at begynde med var Forretningen væsentligst anlagt paa Levering af Kul til forbisejlende Skibe. Hvortil dog meget hurtigt knyttedes Havariagentur og Befragtning.
Op i Tresserne tog nemlig den engelske Handelsflaade et mægtigt Opsving, og da en hel Del af C. K. Hansens gamle og trofaste Venner indenfor den engelske Coffardiflaades Kreds i den Tid blev Redere, var der intet mere naturligt, end at de som deres Tillidsmænd i København kaarede C. K, Hansen. Ham kendte de med Aarenes Styrke, ham havde de lært at skatte og at have Tillid til - jævn og Hyggelig og gammeldags-hjertelig og bundredelig som han var.
Men ikke alene til de private Redere kom firmaet C. K. Hansen i Aarenes Løb til at staa i et udmærket Venskabs og Tillidsforhold.
Ogsaa med den engelske Marine fik det Forbindelse.
De engelske Krigsskibe søgte og søger stadig C. K. Hansen, naar de viser sig i danske Farvande. Konge- Yachterne ligesaa, og selveste Gladstone var i sin Tid Firmaets Gæst og Kunde, da han 188e og 1894 gæstede Hovedstaden.
Samtidig med, at de engelske Redere begyndte deres regelmæssige Rutefart paa København, blev C. K. Hansen natur-nødvendigt deres Agent, og Forretningens Omfang og Anseelse voksede og øgedes, da Firmaet kom ind ogsaa paa den frie Fragtfart som korresponderende Reder for ikke mindre end tre danske Dampskibsselskaber, "Neptun", "Dannebrog" og "Dampskibsselskabet af 1896", der nu tilsammen ejer 23 Skibe.
Her at komme dybere ind paa Firmaets omfattende Rederi-Virksomhed vil imidlertid føre os alt for vidt. Det maa være nok at sige, at Firmaet ved siden af "Det forenede Dampskibsselskab" er en Stormagt der bruger sin Myndighed, saadan som et grundmuret, anset og skattet Firma bruger den.
Allerede i 1857 traadte Firmaets nuværende Senior, Generalkonsul Johan Hansen ind i Firmaet som Deltager, og efter Grundlæggerens, C. K. Hansens Død i 1868, traadte vicekonsul Oluf Hansen ind.
- - -
(København 11. juli 1906. Uddrag).
Firmaet videreførtes af sønnen, generalkonsul Johan Peter Christian Hansen senior (1838-1913) som var blevet kompagnon i 1857. Han er begravet på Holmens Kirkegård, hvor gravstedet stadig er. I 1883 oprettede han dampskibsselskabet „Dannebrog", der siden fulgtes af flere andre: Dampskibsselskabet af 1896 og „Neptun". C. K. Hansens sønnesøn Johan Frederik Christian Hansen (1861-1943) overtog firmaet og var den første handelsminister.
Rederiet C. K. Hansen var involveret i Thors forlis i 1924 som er omtalt andetsteds på denne blog.
