Militær Badeanstalt ved Langelinie. (Efterskrift til Politivennen)

Den militære Badeanstalt, som Hr. Engelbrecht har ladet opføre ved Langelinie, middelbart ser man fra Byen naaer de Bechske Badehuse, er i disse Dage bleven tagen i Brug. Rigsdagen har, som bekjendt, efter Nedlæggelsen af Svømmeskolen paa Gammelholm bevilget en Sum til Leie af en Badeanstalt for Militæretaten, og for egen Regning og efter egen Plan har der paa Hr. Engelbrecht ladet den nævnte Anstalt opføre. Foran den strækker sig en stor Plads, hvor det er Hensigten at opføre en Pavillon og indrette et lille Anlæg. Ad en Bro kommer man derfra ind i selve Svømmeskolen, der bestaaer af et stort firkantet Bassin, indesluttet af fire Flaader, paa hvilke Badeskurene, der ere dækkede med Tage, ere opførte. Bassinet har en Længde af 105 Alen og en Brede af 50 Alen. Flaaderne med de derpaa værende Huse have et net Udseende og danne derved en Modsætning til dem, der tidligere benyttedes paa Gammelholm. Bassinet, i hvilket der er Plads til 600 Mennesker ad Gangen, er afdelt i Midten, og den inderste Del er beregnet for Ikkesvømmere, idet den kun har en Dybde af 2½-4 Fod, medens den yderste Del er blevet opmudret til en Dybde af 5-14 Fod. Anlæget, der er udført af Tømmermester Klentz og har kostet omtrent 14,000 Rd., er opført i den forholdsvis meget korte Tid af 8 Uger og af særdeles solide Materialier, idet det er Hensigten ikke at tage Flaaderne ind Vinteren over. Militæretaten har saaledes her faaet et Badeetablissement, der saavel med Hensyn til Vandets Beskaffenhed som til Udstyrelsen tilfredsstiller alle billige Fordringer, og vi henlede tillige Opmærksomheden paa, et paa de Tider, hvor Militæret ikke svømmer, nemlig fra Kl. 12-4 og var Aftenen efter Kl. 8 samt Søn- og Helligdage er Badeanstalten aaben for Private, og Prisen (4 Sk. for en Voxen, 2 Sk. for Børn) er sat saa lav, at Alle ville kunne nyde dette Gode. Da man har hørt fremsatte den Mening, at de Spadserende paa Langelinie vilde blive generede ved Synet af de Badende, er det vel ikke overflødigt at gjøre opmærksom paa, at Ingen af disse kommer udenfor Bassinet, og at "Privatlivets Mur" strækker sit beskyttende Skjul langs dette.

(Dags-Telegraphen (København) 23. juli 1868).

Georg Emil Libert (1820-1908): Det Kjøbenhavn, som forsvinder. Den forhenværende Indkjørsel til Langelinie fra Esplanaden. Illustreret Tidende nr. 549, 1870.

Rothe og Frederiksberg Have. (Efterskrift til Politivennen)

Frederiksberg Slotshaves Benyttelse til Koncerter. Som det vil være bemærket af den Meddelelse fra Komiteen for de jydske Sangforeningers Modtagelse, der fandtes i vort Fredagsnumer, har Hr. Forstraad Rothe meget bestemt modsat sig, at Frederiksberg Slotshave overdrages Komiteen til Afbenyttelse ved de to stort Koncerter, som det er Hensigten at give under de jydske Sangforeningers Besøg. Hr. Forstraadens Omhu for de ham underlagte offentlige Haver og navnlig Frederiksberg Have er bekjendt nok og i høi Grad paaskjønnelsesværdig; hvad Hr. Forstraaden udretter med de forholdsvis smaa Midler, der ere stillede tit hans Raadighed, er saa betydeligt, at man vel bør vogte sig for - det indrømme vi - at træde hindrende imod hans Bestræbelser i saa Henseende. Imidlertid tro vi dog, at der her foreligger et Tilfælde, hvor vi tør henvende en Opfordring til ham om at give Samtykke til Havens Benyttelse til Koncerterne; thi dette afhænger alene af ham, idet Indenrigsministeriet efter Forlydende gjentagne Gange har erklæret, at der fra dets Side Intet er til Hinder for, at Tilladelsen gives, men at det ikke imod Hr. Rothes bestemte Modstand vil give den. Som Grunde til denne Modstand kan man tænke sig to, nemlig den Skade, som Haven formentlig vil lide, og Vanskeligheden ved senere at negte Tilladelse til dens Benyttelse til lignende Fester. Hvad denne sidste Grund angaaer, forekommer den os rigtignok at være aldeles uden Betydning, idet man da altid vil have det i sin Magt at negte Tilladelsen, og for ikke at negte denne i det her givne Tilfælde forekommer det os at tale, at en Sammenkomst af Repræsentanter fra Landets forskjellige Dele er af saa stor Betydning for det Hele, at ogsaa Autoriteterne bør bidrage Deres til, at Sammenkomsten kan faa et saa smukt Præg som mulig. Dette kan ikke opnaaes ved at benytte Rosenborg Have, thi i den er der ikke nogen stor aaben Plads, hvor en talrig Menneskemængde bekvemt kan høre en Koncert. Hvad nu angaar den Skade, som Haven ville lide, vil denne naturligvis paa ingen Maade kunne sammenlignes med Skaden ved de aarlige Grundlovsfester, idet Adgangen til disse er fri for Alle og de desuden afholdes om Aftenen, efterat Mørket er faldet paa. Her vil der derimod blive taget Entrée, hvilket naturligvis vil holde et vist, maaske det mest ødelæggende Publikum ude, og Koncerten afholdes ved Dagens Lys. Denne sidste Omstændighed vil gjøre det muligt for Komiteen at paatage sig en Forpligtelse til at sørge for, at Ingen gaaer udenfor de afstukne Gange undtagen netop paa de to eller tre Plæner, paa hvilke Koncerten agtes afholdt, og Følgen heraf vil atter være, at der ikke kan blive Tale om Dette Græs er nu neppe iaar af stor Værdi, men ialtfald kunde det jo paalægges Komiteen at erstatte Værdiforringelsen, hvilket maa være saa ubetydeligt for Komiteen i Forhold til den Fordel, den har af at erholde Frederiksberg Have, at den neppe kan antages at ville vægre sig ved at gaa ind derpaa, ja selv om det skulde blive forlangt, at Komiteen Haven, tro vi, at den rolig kunde gaa ind paa en saadan Betingelse. I Henhold til det saaledes Udviklede kunne vi ikke indse Andet, end at Hr. Forstraad Rothe meget godt kunde forsvare at give Samtykke til Frederiksberg Haves Benyttelse til Koncerterne, og han vilde herved tillige give et mægtigt Bidrag til, at den hele Sammenkomst faaer sit rette Præg.

(Dags-Telegraphen (København) 19. juli 1868).

Ladegaardslemmer. (Efterskrift til Politivennen)

Kjabenhavns offentlige Politiret.

1ste Afdeling Assessor Sporon (istedenfor Assessor Gudenrath)

- Den samlede Ret vil om kort Tid træde sammen for at fælde Dom over den paa Ladegaarden bosatte, til de Mistænktes Protokol henhørende Madam Caroline Vilhelmine Christensen som trods et Polititilhold har unddraget sig Fattigvæsenets kjærlige Forsorg og gjort Udflugter paa Assistenskirkegaardens Enemærker.

- Helligbrøde skilte Tjenestekarl Hans Petersen af med 1 Rd.

- Politiet har for længere Tid siden underrettet Jacob Petersen om, at han, naar han blev dimitteret fra Ladegaarden, havde hver Mandag Eftermiddag at melde sig ved Protokollen over de mistænkelige Personer. Jacob Petersen er imidlertid bleven dimitteret fra Ladegaarden uden nogensinde at melde sig ved den omtalte Protokol, og han vil derfor vistnok i et senere Retsmøde blive dømt, naar alle fornødne Oplysninger ere indhentede.

- Naar Sommervarmen er saa stærkt som iaar, er der ikke rigtig rart paa Ladegaarden, og det er derfor heller ikke noget Under, at saa mange "Lemmer" forlade Anstalten i denne Tid og sælge Garderoben, som ikke er strengt nødvendig i denne tropiske Hede. Fabrikarbeider Hans Pedersen Hjelm findes ogsaa blandt Flygtningene fra Anstalten, hvor Politiet har befalet ham at blive, og ham vil ogsaa den samlede Ret dømme for hans Forseelse.

(Dags-Telegraphen (København) 19. juli 1868)

To Politiretssager. (Efterskrift til Politivennen)

Kjøbenhavns offentlige Politiret.

2den Afdeling, Assessor Sporon.

Lørdagen den 11te Juli.

- I Ejendommen Nr. 19 i Aabenraa, tilhørende Fjerhandler Amsel Meyer, er der efter Rapporten et saa storartet Svineri, at denne Eiendom under en mulig udbrydende Epidemi maatte antages for særlig at være et mageløst Sæde for Smitstoffet. Gaardspladsen afgiver saaledes Oplagsplads for alle mulige Urenligheder. Sæderne paa Latrinerne ere saa skrøbelige, at man maaske heri kan søge Grunden til, at Gulvet i en Kjælder i Sidehuset har været aldeles oversavet med Gjødning, og Bagtrappen er saa snavset, at det er umuligt at se, af hvilket Materiale denne Trappegang er udført. Hr. Amsel Meyer benegtede idag Rapportens Rigtighed og paastod, at han boldt Ejendommen i den propreste Tilstand af Verden, og Dommeren udsatte derfor Sagen til næste Lørdagsmøde.

- - -

- Vognmand Braunstein var tiltalt for at have været opsætsig mod Politiet, men han havde indgivet Klage over Betjent Nr. 133, som formentlig skulde hare gjort sig skyldig i Misbrug af sin Myndighed. Hr. Braunstein havde efter Betjentens Udsagn om Aftenen den 6te ds. paa Kongens Nytorv blandet sig i en Strid mellem en Kudsk og nogle Medlemmer af "Cigarmagerforeningen", og ved denne Leilighed skulde han have forbudt Kudsken at kjøre bort, skjøndt Politiet befalede det, samt have ytret om Betjentene, "at man dog ikke altid behøvede at lade sig bide af de Hunde". Denne Forklaring stemmede naturligvis ikke med Hr. Braunsteins Klage, idet han erklærede, at Betjentene havde slæbt ham bort, da han som Entreprenør for Kjørselen for hele den ovenomtalte Forening vilde udjævne en Strid mellem en af hans Kudake og nogle af Foreningens Medlemmer. De idag afgivne Vidneforklaringer talte imidlertid mest til Betjentens Favør, men Sagen udsattes , for at Hr. Braunstein kunde føre sine Vidner i næste Retsmøde.

(Dags-Telegraphen (København) 16. juli 1868)

Kjøbenhavns offentlige Politiret.

2den Afdeling, Assessor Sporon.

Tirsdagen den 14de Juli.

- Da Sagen mod Vognmand Braunstein, som var tiltalt for at have samlet, Gadeopløb ved sin Opsætsighed mod Politiet, idag atter blev foretagen, havde Tilhørerne den Glæde at more sig over en Cigarmager, som holdt et længere Foredrag over alle mulige Gjenstande, indtil Dommeren endelig kaldte ham til Orden. Resultatet af Vidneforklaringerne blev imidlertid, at Sagen mod Hr. Braunstein blev hævet, hvorimod det blev betydet Betjent Nr. 133, Stramboe, at han maatte ansees for at have misbrugt sin Myndighed ved den omtalte Leilighed.

(Dags-Telegraphen (København) 18. juli 1868)

Den tidligere behandlede Sag, hvorunder Vognmand Braunstein tiltaltes for en Nat at have været opsætsig paa Kongens Nytorv mod en Politibetjent, der anmodede ham om at forsvinde fra Torvet, blev atter foretagen i dag. Efterat bl. A. et Vidne havde forlystet Tilhørerne med et længere Foredrag om Drikkepenge og om en Landtour, han havde gjort med en Forening, og flere andre Vidner vare blevne afhørte, der gave lidt bedre Oplysning i den foreliggende Sag, blev det betydet Betjent Nr. 133, Stramboe, at denne maatte ansees for at have misbrugt sin Myndighed; for Braunsteins Vedkommende blev Sagen hævet.

(Flyveposten 15 juli 1868).

Der kan muligvis være tale om vognmand Carl Braunstein.

Nepotisme i Kjøbenhavns Politi. (Efterskrift til Politivennen)

Nepotisme. Vi have modtaget følgende Skrivelse:

Skjøndt det hidtil har været som en Røst i Ørkenen, hvad der i Dagspressen er fremkommet om den Nepotisme, som saa stærkt har gjort sig gjældende i Kjøbenhavns Politi lige siden dets Omordning, havde vi dog troet, at den almindelige Misbilligelse, som saa stærkt gav sig tilkjende, da Etatsraad Crone indstillede sin Gudsøn til Politiassistent, havde været tilstrækkelig til at fjerne al fremtidig Nepotisme fra Politiets Omraade, mm at dette ikke er Tilfældet, fremgaar noksom af Følgende: Det har allerede længe været almindeligt at give protegerede unge Mennesker, som skulle gaa den juridiske Vei, Tilladelse til daglig at opholde sig paa Politikamret blandt Opdagelsesbetjentene for at blive bekjendte med disses Forretninger. Vi skulle ikke udtale os videre om det Mislige, der synes at ligge i, at der gives Saadanne, hvoraf Flere neppe ere naaede ud over Drengealderen, Leilighed til at faa Indblik i de mange sørgelige Forhold af det private Familieliv, som Opdagelsesbetjentene ifølge deres Stilling maa blive bekjendte med, men kun indskrænke os til at meddele, at et saadant ungt Menneske, efterat have gaaet nogle Maaneder paa Politikamret og seet til, den 30te f. M. er bleven ansat som Politibetjent, ikke efter den almindelige Regel som Overtallig med en aarlig Gage af 200 Rd., ikke heller med 300 Rd., som er Begyndelsesgagen for Betjente i fast Numer, men derimod med 400 Rd. aarlig Gage, Hvorhos han Dagen efter Ansættelsen fik, som det hed, 30 Rd. i Godtgjørelse for indeværende Halvaar. Det unge Menneske har saaledes begyndt sin Karriere i Politifaget med et godt Spring forbi flere ældre flinke Betjente uden anden Adkomst dertil, end at han har formaaende Slægtninge. Det kan gjerne være, at Etatsraaden er berettiget til at foretage Ansættelser og Forfremmelser i Politiet efter eget Godtbefindende, men det er vor fulde Overbevisning, at denne stadige Foretrækken af protegerede Personer ingenlunde er skikket til at grundfæste Institutionen eller til at vedligeholde nogen god Aand iblandt Personalet. -?

(Dags-Telegraphen (København) 14. juli 1868)

Den åbent nationalliberale Vilhelm Christoffer Crone (1813-1887) kom fra en stilling som byfoged og politimester i Helsingør. Han kom til at stå for omorganiseringen af Københavns Politi fra 1863. (Se indslaget her på bloggen). I 1868 gav Crone ordre til at mandtalsskemaer skulle kasseres. Derfor findes de kun fra 1866 og frem. I 1872 forbød han fælledmøderne og arrestere lederne (Pio, Brix og Geleff). Han var politidirektør indtil 1887.