Fuldbyrdelse af Strafarbeide i Fællesskab. (Efterskrift til Politivennen).

Som imorges meddeelt, er der under 13de Februar udkommet en kongelig Anordning angaaende Fuldbyrdelse af Strafarbeide i Fællesskab, der skal træde i Kraft for de Straffefangers Vedkommende, som indsættes eller overføres til saadant Arbeide efter 1ste April, hvorhos Justitsministeriet er blevet bemyndiget, efter Fængselsbestyrelsens nærmere Indstilling, at bringe de paagjældende Forskrifter med de nødvendige Ændringer til Anvendelse ogsaa paa Tugthuusfanger, der ere indfatte i Straffeanstalten for den nævnte Dag.

Vi skulle her meddele nogle af de vigtigste Bestemmelser i den kongelige Anordning. Med Hensyn til Tugthuusstraffen bestemmes, at Strafarbejdet skal udstaaes ved Arbeide om Dagen i Fællesskab efter nærmere givne Bestemmelser. Natten tilbringes i Enkeltcelle; dog skal Bestyrelsen, naar den finder det nødvendigt, være bemyndiget til at give ældre og svagelige Fanger natligt Ophold paa fælles Soverum. Dagsordenen og Arbeidstiden for Fangerne skal være saaledes: Der opmønstres om Morgenen fra 1ste April til 30te Septbr. Kl. 4 3/4 og den øvrige Deel af Aaret Kl. 5 3/4. En halv Time derefter begynder Arbeidstiden, som vedvarer til Kl. 8 Aften med Afbrydelse foruden af den Tid som medgaaer til Gaardtour og Underviisning, ogsaa af de til Afholdelsen af de forskjellige Maaltider fastsatte Tider, som ere: fra Kl. 7½ til 8 Form. Frokost, fra 12-1 Middagsmad og fra 5-5½, Efterm. Aftensmad. Fra Kl. 8 Aften gives der Frihed til Kl. 8½, da der afmønstres. Frihed for Arbeide er der, hele Dagen: alle Søn- og Helligdage, samt fra Kl. 5 Eftermiddag: Kongens Fødselsdag, Dagene for saavel de tre store Høitider som Nytaarsdag og Almindelig Bededag. Endelig ophører Arbeidet hver Løverdag Kl. 5 Efterm., men Tiden til Kl. 8 benyttes til Reengjøring og til Eftersyn af Maskiner og Arbejdsredskaber samt til at aflevere det smudsige og til at modtage det rene Linned. Een Gang daglig skal der gives Fangerne - hver Arbeidssal for sig - ½ Times Ophold i den fri Luft, Fangerne i Enkeltcelle derimod to Gange daglig i ligesaa lang Tid. Gaardtouren for Fangerne i Enkeltcelle kan skee i Fællesskab, medmindre de hensidde under Straf, i hvilket Tilfælde de ogsaa da skulle afsondres.

Fangerne skulle i Arbeidstiden stedse være beskjæftigede. Udenfor Arbeidstiden skal det, naar der iøvrigt ikke er noget til Hinder derfor, være Fangerne tilladt at sysselsætte sig med deres daglige Beskjæfligelse, dog ikke om Søn- og Helligdagene, forinden Gudstjenesten er afholdt. Som Opmuntring til Flid skal der gives Fangerne, naar de svare det Pligtarbeide, der er foresat dem, en Arbejdsfortjeneste, hvoraf det Halve kan benyttes til Forøgelse eller Forbedring af Kosten, det andet Halve skal oplægges. Straffes en Fange med Fratagelse af Arbeidet, skal han altid hensættes i Enkeltcelle. Hver Søn- og Helligdag skal der gives Fangerne Leilighed til at deeltage i den fælles Gudstjeneste. Paa hver Arbeidssal skal der Morgen og Aften umiddelbart for og efter Arbeidet oplæses en Bøn for de derværende Fanger. Enhver Fange skal være forsynet med den almindelige Psalmebog og det Nye Testamente. I Underviisningen paa det Trin af Straffen, hvor den gives, skal enhver Fange ordentligviis deeltage, saalænge han ikke har fyldt 30 Aar. Over denne Alder bør der imidlertid ikke formenes Fangen Adgang til Skolen, saalænge han ikke viser Mangel paa Flid. Unge Mennesker under 18 Aar skal der strax ved Indsættelsen gives en Times daglig Underviisning, indtil de have naaet 20 Aars Alderen.

Strafarbejdet skal fuldbyrdes efter det fremadskridende System gjennem nedenstaaende 3 Stadier: I. Forberedelsesstadiet, II. Tvangsstadiet. III. Overgangsstadiet. Hertil slutter sig efter Omstændighederne som et 4de Stadium en begrændset og betinget Benaadnings-Tilstand. Forøvrigt bliver til nærmere fastsatte Tider Fangens hele Forhold at bedømme, idet der for hans Opførsel og for hans Flid saavel ved Arbeidet som ved Underviisningen gives ham for hver især en af følgende 4 Characterer: særdeles god, god middelmaadig og slet, som regnes henholdsviis lige, med 3, 2, 1 og -3 Points.

Opholdet paa Forberedelsesstadiet er bestemt og varer 3 Maaneder. Ved Afleveringen til Straffeanstalten hensættes Fangen i en Modtagelsescelle, hvor han forbliver i 3 Dage. Under dette Ophold iføres han Fangedragten osv. Det overlades til Fangen selv, efterat han er bleven gjort bekjendt med Straffen, han skal undergaae, at bestemme, om han vil tilbringe den første Deel af Straffen paa en fælles Arbeidsstue eller i en Enkeltcelle. Vælger Fangen Fællesskab, afgives han til den herfor bestemte Arbeidsstue, hvor der stedse saavel i Arbeidstiden som i Hviletiden skal være en Opsynsbetjent tilstede, og hvor der ikke maa findes Nogetsomhelst udenfor der Reglementerede. I Arbeidstiden forbliver Fangen paa den ham anviste Plads, som han ikke uden Betjentens Tilladelse tør forlade. To Gange om Dagen, Morgen og Aften for og efter Arbeidstiden, opstilles Stuens Fanger til Mønstring, hvorefter Bønnen læses. Arbeidet skal bestaae i Værkplukning eller et andet lignende, let og simpelt Haandarbeide, og der foresættes ikke noget Pligtarbeide, men der tilstaaes heller ikke nogen Arbeidsfortjeneste; Kirkegangen er tvungen, og der meddeles ingen Underviisning. Foruden Psalmebogen og det Nye Testamente gives der fra Bogsamlingen kun gudelige Skrifter efter Præstens Anviisning. Under Gaardtouren skulle Fangerne gaae en efter en i Række, en Bestemmelse, som ogsaa skal følges, naar de føres til og fra Gaarden, Kirken og Sovecellerne. Til andre end de nævnte Steder maa Fangen ikke udtages af Afdelingen uden Inspecteurens udtrykkelige Tilladelse, hvorfor enhver Uddeling af Maden, Klædningsstykker, Arbeidsmateriale m. v. skal foretages paa selve Afdelingen.

Brud paa Disciplinen vil i ethvert Tilfælde kunne medføre, at Fangen hensættes i Enkeltcelle, hvor han efter Forseelsens Beskaffenhed vil kunne forblive den resterende Deel af den for Opholdet paa dette Stadium bestemte Tid. Vælger Fangen at være afsondret, og der ikke ifølge hans legemlige eller sjælelige Tilstand er Noget tilhinder derfor, hensættes han i en Enkeltcelle, hvor han forbliver Dag og Nat, og er forøvrigt de ovenfor givne Bestemmelser underkastet med de af hans Ophold i Enkeltcelle flydende Lempelser. En Fange, som paa dette Trin af Straffen indlægges paa Sygehuset, holdes der afsondret i en Sygecelle. Ved Slutningen af hver Maaned efter Fangens Indsættelse gives der ham 2 Charakterer, en for hans Opførsel overhovedet og en for hans Flid ved Arbeidet. Som ovenfor anført, er Opholdet bestemt til 3 Maaneder uafhængig af hans Forhold, hvorimod Charakteren herfor bestemmer, til hvilken Klasse af det næste Stadium han skal overgaae. Har han nemlig opnaaet 12 Points (gjennemsnitlig Charakteren "god"), gaaer han strax over til Tvangsstadiets 2den Klasse; i modsat Tilfælde maa han begynde med Tvangsstadiets nederste Klasse. For den Tid, en Fange har været Indlagt paa Sygehuset, gives der ham derimod kun een Charakteer, nemlig for hans Opførsel, og regnes i dette Tilfælde Charakteren til det dobbelte Antal Points. Paa dette Stadium er det saavel Inspecteurens som Præstens Pligt hyppig at tilsee Fangen, navnlig for tilfulde at gjøre ham bekjendt med Systemet og vise ham, hvorledes hans Skjæbne i Straffeanstalten er lagt i hans egen Haand.

Paa Tvangsstadiet er der atter 5 Klasser: 1ste, 2den, 3die, 4de og 5te. Fangerne i de forskjellige Klasser, der indbyrdes holdes afsondrede, skulle arbeide paa Arbeidsstuer for aflaasede Døre. For at oprykke i en højere Klasse skal Fangen have erhvervet et vist Antal Points, forskjelligt for de forskjellige Klasser, hvorhos der er bestemt en mindste Tid for Opholdet i hver Klasse, som Fangen ikke kan forkorte. Opnaaer Fangen imidlertid forinden denne mindste Tid flere Points end nødvendigt til Oprykningen, skal det overflyvende Antal føres ham tilgode for den næste Klasse. Er der ved flere Domme idømt en Fange Straffe, som skulle udstaaes umiddelbart efter hinanden, blive disse Straffe, hvis de ere idømte den Paagjældende før hans Indsættelse i Straffeanstalten og tilsammen ikke overstige 16 Aar, at sammenlægge. Hvis derimod den Paagjældende allerede har begyndt at udstaae den ene Straf paa den Tid, da en ny Straf paalægges ham, eller hvis de sammenlagte Straffe beløbe sig til mere end 16 Aar, eller hvis den Paagjældeude skal udstaae Strafarbejde paa Livstid, fastsættes det for hvert enkelt Tilfælde af Justitsministeriet, hvorvidt og efter hvilke nærmere Regler Oprykning i de forskjellige Stadier og Klasser kan finde Sted.

I de første 3 Klasser gives 2 Charakterer - een for Opførsel og een for Flid ved Arbeidet - og i 4de og 5te Klasse 3, nemlig yderligere een for Flid i Skolen. I Sygdomstilfælde gives der Fangen kun een Charakteer (nemlig for Opførsel), der ligesom i Forberedelsesklassen regnes til det dobbelte eller tredobbelte Antal Points, alt efter den Klasse, hvori han befinder sig. Fangen, der er syg, kan, naar han er i 4de Klasse, indlægges paa de fælles Sygestuer, hvorimod han, inden han naaer 4de Klasse, holdes isoleret ligesom i Forberedelsesklassen. Kirkegangen er tvungen, ligeledes Undervisningen, naar den gives. Underviisning gives ei før i 4de Klasse, medmindre Fangen, som alt sagt, er under 18 Aar. Der tilstedes Adgang til Bogsamlingen efter de i det Følgende nærmere givne Regler. Til Brevskrivning skal Inspecteurens særlige Tilladelse indhentes. For udviist slet Forhold skal Inspecteuren være bemyndiget til at nedsætte Fangen i en lavere Klasse, lige indtil den nederste, og fortaber Fangen ved en saadan Nedsættelse det erhvervede Overskud af Points. Nedsættes Fangen til en Klasse, lavere end den nærmest foregaaende, har Inspecteuren derhos at bestemme, om den Paagjældende skal gjennemgaae enhver af de mellemliggende Klasser, eller han kan flyttes tilbage umiddelbart ttl den Klasse, hvorfra han blev nedsat. En Fange, som saaledes straffes med Nedsættelse, kan ikke rykke op i en høiere Klasse, medmindre hun i een Maaned har opnaaet Charakteren "særdeles god" eller i to paa hinanden følgende Maaneder tilsammen Charakteren "god". Iøvrigt er der sat nærmere Bestemmelser for de enkelte Klasser.

For Overgangsstadiet bestemmes der: I Stedet for den paa de foregaaende Stadier baarne særegne Dragt, tillades det her Fangerne at bære en Dragt, der mere nærmer sig til den frie Arbejders. Fangerne skulle ikke arbeide inden Laas og Lukke, og der skal saavidt muligt anvises dem en Beskjæftigelse som den, hvorved de tilsigte i Fremtiden at fortjene deres Brød. Der skal tilstaaes dem en vis nærmere bestemt Deel i Fortjenesten, afpasset efter hvad der gives den frie Arbeider, og for Halvdelen heraf skulle de kunne ikke alene forøge deres Kost, men ogsaa - dog med Inspecteurens særlige Tilladelse - anskaffe nyttige Gjenstande, men det skal derhos være deres Pligt at føre Bog over deres Indtægter og Udgifter. Arbejdstiden er kun til Kl. 7 Aften. Tvungen Kirkegang skal ikke finde Sted. To Gange ugentlig skal der gives Underviisning, og Adgangen til Bogsamlingen er fri. I Sygdomstilfælde skulle de henlægges paa en særskilt for dette Stadium bestemt Sygestue. Der skal ikke gives Fangen særlig Charakteer for hans Forhold, men Bestyrelsen skal ligefuldt have sin Opmærksomhed henvendt paa, hvorledes han benytter den større Frihed, der er skjænket ham. Det skal saaledes nedskrives, naar han paadrager sig en Irettesættelse, og da tillige af hvilken Aarsag.

Hver tredie Maaned skal han i de ugentlige Forsamlinger af Anstaltens Functionairer gjøres til Gjenstand for særlig Omtale, ved hvilken Leilihed det skal tilføres Protocollen, hvad der har været bemærket om hans Forhold. Skulde han begaae en strafværdig Forseelse eller i det Hele laget give Anledning til Mistillid, skal han i ethvert Tilfælde føres tilbage paa Tvangsstadiet, hvilket paa de maanedlige Indberetninger tilmelde Ministeriet, og han kan ikke igjen rykke op til Overgangsstadiet uden Ministeriets særlige Tilladelse. Paa følgende Betingelser skal Bestyrelsen kunne gjøre Indstilling til Justitsminitseriet om for en Fange at udvirke den betingede og nærmere begrændsede Benaadning: a) naar Fangen har opholdt sig paa Overgangsstadiet i Overeensstemmelse med Reglerne i § 14; b) naar Bestyrelsen i bet Hele taget nærer Haab om, at den Paagjældende, efter hans hele Forhold at dømme, fremtidig vil føre et ustraffeligt Levnet; c) naar der er sikkret ham et redeligt Livserhverv eller en Stilling i Samfundet.

Angaaende den betingede Benaadning findes der i Anordningen følgende Bestemmelser: Naar Fangen betingelsesviis benaades efter den i § 15 omtalte Indstilling, løslades han af Straffeanstalten og afgives til Politimesteren paa det Sted, hvor der forud er sikkret ham et Erhverv. Ved Løsladelsen skal Bestyrelsen være bemyndiget til at lade ham tilflyde indtil 2/3 af hans oplagte Overarbeidsfortjeneste, og skal den give vedkommende Politimyndighed en skriftlig Meddelelse om de Klædningsstykker og øvrige Effecter, han ved Løsladelsen er i Besiddelse af, samt om hans Personalia, hans Signalement og om, hvorledes hans Forhold og Sundhedstilstand i Straffeanstalten har været. Derhos skal den Deel af Overarbeidsfortjenesten, der gives ham, tilsendes Politimesteren, der selv udbetaler Fangen det Hele eller saa Meget, han efter Omstændighederne finder hensigtsmæssigt. Bestyrelsen skal foreholde ham de Betingelser, hvorunder han er benaadet, og medgive ham et Fripas, som indeholder disse Betingelser, der ere følgende: at han fører et arbejdsomt, redeligt og ædrueligt Levnet; at han nøjagtig følger de Paalæg, som Politiet maatte foreskrive ham, og at han i modsat Tilfælde uden nogen videre Dom atter vil blive indsat i Straffeanstalten for der at udstaae den resterende Deel af den domsbestemte Straffetid. Den fuldstændige Frihed indtræder altsaa ikke, forinden den domsbestemte Straffetid er udløben, eller for Livsfangers Vedkommende en endelig Benaadning er erhvervet. Indtil da er den betingelsesviis Løsladte ikke unddraget Straffeanstaltens, om end fjernere, Tilsyn og udgaaer derfor heller ikke af Stamlisterne, hvori de Meddelelser indføres, som vedkommende Politimyndighed ordentligviis hver tredie Maaned vil have at give Anstaltens Bestyrelse. Hvis han med Politiets Tilladelse fraflytter Jurisdictionen, skal dette strax tilmeldes Bestyrelsen. 

Den betingelsesviis Løsladte har ikke nogetsomhelst Krav paa Underhold fra Straffeanstalten, men maa selv i enhver Retning sørge derfor. Paa den anden Side er han heller ikke mere underkastet de for Straffeanstalten gjældende Bestemmelser, men kun de almindelige borgerlige Love og de for den betingede Benaadning stillede Betingelser. Overtræder han de særlige Paalæg, som maatte gives ham af den Politimester, under hvis Tilsyn han er stillet, eller er hans Forhold overhovedet saaledes, at han ikke opfylder den første af de i ovennævnte Fripas givne Bestemmelser, om at føre et arbejdsomt, redeligt og ædrueligt Levnet, vil Politiet derom have at sætte Bestyrelsen i Kundskab, og han vil da efter dennes Indstilling til Ministeriet og efter dettes Resolution kunne føres tilbage til Straffeanstalten for der at afsone Resten af den Straffetid, som betingelsesviis var eftergivet ham. Begaaer han strafbare Handlinger, skal han, naar Straffen herfor ikke naaer op til Strafarbejde, først afsone denne Straf og umiddelbart derefter afgives til Straffeanstalten, hvorimod han, hvis Straffen er Strafarbejde, først skal afsone Resten af den første Dom, forinden han overgaaer til den nye Straf. Naar den fuldstændige Frihed indtræder, skal den tilbageholdte Deel af Overarbeidsfortjenesten Indbetales, og hvis den Paagjældeude forinden afgaaer ved Døden, afgives den til vedkommende Skifteret til Indtægt for hans Bo.

Under Forsæde af Inspecteuren skal der ugentlig afholdes en Forsamling, bestaaende foruden af ham af Præsten, Lægen, Assistenten, Læreren (Inspectricen og Lærerinden for de kvindelige Straffefangers Vedkommende), Bogholderen, Forvalteren og Overbetjenten, (Overopsynskonen). Forhandlingerne, der føres til Protocol, skulle tjene til at fremme Kjendskabet til hver enkelt Fange lige fra hans Indtrædelse i Straffeanstalten til hans Løsladelse, hvorfor ethvert af Forsamlingens Medlemmer er pligtig til at yde, hvad der kan bidrage hertil. Skulde Nogen have Oplysninger at meddele af særlig Vigtighed, er det en Selvfølge, at han strax melder det til Inspecteuren. Characteren for Fliden ved Arbeidet og i Skolen bestemmes henholdsvis af Bogholderen efter Samraad med de vedkommende Mestre og af Præsten efter samraad med Læreren (Lærerinden). Charakteren for Fangens Opførsel i det Hele taget gives af Inspecteuren efter Samraad med alle Forsamlingens Medlemmer. I Tilfælde af Stemmelighed gjør Inspecteurens Stemme Udslaget. Ethvert Medlem kan fordre sin afvigende Mening tilført Protocollen, der bliver at forelægge den, der paa Ministeriets Vegne efterseer Straffeanstalten. Inspecteuren er pligtig til at føre en Protocol, hvori enhver Fange har sit Folium, og hvori han indfører Alt, hvad der vedkommer Fangen, saa at man deraf altid kan faae et fuldstændigt Billede af Fangens hele Liv i Straffeanstalten. 

De til Tugthuusarbeide dømte Mandsfanger afgives til Viborg Straffeanstalt, hvorfra de, naar de have afsonet 2den Klasse paa Tvangsstadiet, afgives til Horsens Straffeanstalt. Dog undtages herfra Fanger, som kun ere dømte til 2 og 3 Aars Arbeide, der afsone hele Straffetiden i Viborg.

Anordningens andet Hovedafsnit omhandler Forbedringshuusstraf i Fællesskab. For de Forbedringshuusfangers Vedkommende, som efter Justitsministeriets Bestemmelse skulle udstaae Straffen enten for det Hele eller for en Deel ved Arbeide paa Fællesstuer, gjælde de det Foregaaende omtalte Regler, dog med forskjellige Lempelser og yderligere Bestemmelser, hvorefter navnlig Tiden for det mindste Ophold i Klasserne bliver at forkorte. Fanger, som endnu ikke have fyldt det 40de Aar, og som ikke tidligere have udstaaet Strafarbeide, skal der strax ved Indsættelsen meddeles Underviisning i Lighed med de unge Straffefanger under 18 Aar. Dog skal det ikke formenes Fanger over det 40de Aar at deeltage i Underviisningen, naar de selv ønske det, og saalænge de ikke vise Ulyst dertil. Forbedringshuusarbeide i Fællesskab afsones for Mandsfangernes Vedkommende udelukkende enten i Vridsløselille eller i Viborg Straffeanstalter, alt efter Justitsministeriets nærmere Bestemmelse. De til Viborg Straffeanstalt afgivne Forbedringshuusfanger blive strax efter Modtagelsen at undergive en nøjagtig Undersøgelse af Anstaltens Inspecteur og Læge til Afgjørelse af, hvorvidt den Paagjældende uden Ulempe kan underkastes Cellestraf. Sagen forelægges derefter Justitsministeriet, og indtil dettes Resolution afgives, forbliver den Paagjældende i Celle, medmindre Fængslets Inspecteur efter Udfaldet af den anstillede Undersøgelse finder det uundgaactig fornødent strax at afgive den Paagjældende til Fællesarbeide.

Justitsministeren er bemyndiget til at indrømme saadanne Lempelser i Anordningens Bestemmelser, som efter særlige Forhold og Omstændigheder maatte ansees for ønskelige, og som ikke ere i Strid med dens Grundsætninger.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 21. februar 1873. Afsnit indsat for læsbarhedens skyld).

Vor Stilling til Arbeidersagen. (Efterskrift til Politivennen)

have vi, som ærede Læsere vide, jevnlig havt Anledning til at fremdrage og værge mod Misforstaaelser eller ligefrem vrangvillige og hadefulde Angreb. Da det imidlertid forekommer os, at Stormen fra de sidstnævnte Modstanderes Side er ved at lægge sig noget, have vi nu saa meget mere Udsigt til engang for alle at kunne saa hine Misforstaaelser helt fjernede. Det er nogle Ord i denne Retning vi her ville udtale eller rettere gjentage, ti Grundbetragtningen er selvfølgelig for vort Vedkommende nu den samme som tidligere. Formentlig ere nu de allerfleste fornuftige Mennesker komne helt bort fra den taabelige Forestilling, som ved Arbeiderrørets Begyndelse gjorde sig gjældende, eller som da søgtes gjort gjældende om, at bemeldte Røre i Grunden var en kunstig Frugt af enkelte Agitatorers kunstige Bestræbelser, og at det ialfald ikke vilde vinde Fodfæste, naar blot Offentligheden udenfor hin snevrere Kreds, hvor Bevægelsen syntes at have sit Arnested herhjemme, gjorde hvad der stod i dens Magt for at kvæle denne. Vi, som havde et helt andet Syn paa Sagen, og som overhovedet ikke betragte politiske og sociale Forhold som tilfældige og vilkaarlige Tilsyneladelser, bleve naturligvis af vore i saa Henseende altid redebonne Modstandere særligt udpegede som de, der modarbejdede bemeldte Kvælningsplan. Ja man var end ikke langt fra at antyde, at hele den saakaldte "Socialisme" vilde være gaaet i sin Mo'er igjen, om ikke "Aarhus Amtstidende" havde stillet sig, som den gjorde. Hvorledes var da i Virkeligheden denne vor Stilling? Mon ikke den, at vi, gaaende ud fra en Erkjendelse af, at Arbejdernes Opvækkelsestid var kommen - uanset om man glædede sig over eller frygtede en saadan Kjendsgjerning, - og tillige vidende, at Opvækkelsen baade har Farer og Velsignelse i sit Skjød, ærligt medvirkede til, at den Sands for det Lovlige, det Besindige og det Hjemlige, som er et fælles Særkjende for vore Landsmand, kunde vinde Overhaand og trykke sit Stempel paa den danske Arbeiderbevægelse. Det er vor Overbevisning, og vil mere og mere blive alle Andres med, at en saadan Bestræbelse var en fortjenstfuld Gjerning, ja en for en rolig Samfundsudvikling nødvendig Modgift mod al den Haan, Spot og Ondskab, der fra anden Side i altfor rigeligt Maal mødte Arbejderen paa et Tidspunkt, da hans Sind var allermest modtageligt for allehaande Indtryk; et Tidspunkt, da Spørgsmaalet forelaa, om vi skulde have en fransk eller en dansk Socialisme indpodet paa vort Samfund. Men hvor meget vi end vare overbeviste om, at vi i Henseende til Arbeiderbevægelsen stode og staa overfor en verdenshistorisk Kjendsgjerning, hvis Vei gjennem Landene ikke vil kunne spærres ved nogetsomhelst kunstigt Forebyggelsesmiddel, skulle vi dog paa den anden Side hellere end gjerne indrømme, at vort Forhold til Sagen ikke blot har beroet paa den kolde Erkjendelse af en overmægtig Kjendsgjerning, men paa en hjertelig Medfølelse med vedkommende Landsmand, og en alvorlig Følelse af hvad man skylder sig selv, naar man vil bære Demokratnavnet med Ære. Under alt dette mene vi, at have ført det politiske Parties Sag, til hvilket vi høre, paa en Maade, som vi kunne være bekjendte. Den Stilling, Venstrepartierne opnaaede paa Rigsdagen gjennem det sidste Valg, turde i saa Henseende være os et Vidnesbyrd, idet vistnok Faa ville nægte, at de danske Arbejderes Tillid og Tilslutning har bidraget Sit til det Resultat, som opnaaedes. Men vi fly heller ikke ved nærværende Leilighed atter at udtale som vor inderste Overbevisning, at saavel Folkepartiets som Fædrelandets Skæbne i en ikke uvæsentlig Grad vil være betinget af, at hin Tillid og Enighed mellem hele det menige danske Folk yderligere bevares og befæstes. Skulde den svigte, vil det danske Demokrati i den Form, hvori dette historisk har udviklet sig paa Junilovens Grundlag, være lammet for lange Tider; og den Tid vil neppe saasnart vende tilbage, da der beiles til den danske Bonde fraoven og kastes bønfaldende Blikke til ham franeden. Nu, just nu, skal han staa sin Prøve. Dette Forhold have vi før søgt at udtrykke ved et Billede, hvis Sandhed vi ret vilde ønske maatte prente sig dybt i alle vore Læseres Hjerte. Prøven, paa hvilken den danske Bonde er sat, bestaar deri, at han nu skal vise, om han er en værdig Arvetager efter Kong Frederik den Folkekjære, idet han godtgjør, at han ligesom denne sin Velgjører agter paa Tidernes Tegn, saa han viser sig stærk mod hin reaktionære Smiger, og medfølende med hine bønfaldende Blikke. For ikke en Menneskealder siden var den danske Bondes Stilling saa forkuet og fortrykt som Nogens, og det er heller ikke saa længe siden en dansk Statsstyrer erklærede, at Bondens Baand ikke kunde løses uden at hele Staten rokkede i sine Grundvolde. Nu have de politiske Partier, til hvilke Bonden nærmest har sluttet sig, den lovlige Adkomst til selv at indtage en styrende Plads, og nu ere Bondens Baand løste, ikke alene uden at Statens Grundvold derved er bleven rokket, men løste under almindelig Erkjendelse af, at dette var en Betingelse for Samfundets Bestaaen og Udvikling til Lykke og Velvære. Man maatte være aldeles blind for aandelige Love, om man kunde tro, at et Parti, der har sin Rod i en saadan Fortid, kunde optræde paa en afvisende og udeltagende Maade overfor en Bevægelse, som omfatter alle Samfundets lavere Lag. Straffen vilde snart følge, og den vilde blive fuldbyrdet langt hurtigere end den forholdsvis korte Tid. i hvilken en trofast og god Benyttelse af Frederik den Syvendes Gave har hævet Bonden til det, han nu er. Eller mener Nogen, at den hurtig erhvervede og vel neppe endnu tilstrækkelig befæstede Stilling ikke lige saa hurtig kan tabes. Lad os itide tage en advarende Lære af Embedspartiet. Det er kun faa Aar siden, at dette Parti omtrent spillede eneraadig i vort offentlige Liv, og da det nød Folkets Tillid og Agtelse i fuldeste Maal. Hvorledes har dette ikke forandret sig! Tro os, kjære Læsere og Venner, især I, som regne Eder til den jydske Bondestand, den Tale vi have ført og fremdeles ville føre i Henseende til Arbeidersagen, er visselig den, I og vi kunne være bekjendte, og som mere og mere, det haabe vi, skal blive erkjendt for at have været det rette Ord i den rette Tid.

(Aarhus Amtstidende 12. februar 1873).

Tiltale for Mishandling af sin Hustru eller i alt Fald Vold. (Efterskrift til Politivennen).

Tiltalte N. L. og Hustru, der vare blevne ægteviede i Aaret 1861, havde under deres Ægteskab ført et ufredeligt Samliv, hvortil de gjensidigen havde beskyldt hinanden for at have givet Anledning. Efterat bemeldte Ægtefolk flere Gange havde hævet deres Samliv, men atter vare flyttede sammen, og Tiltalte engang i 1865 havde pryglet sin Hustru med en Stok, hvorom der blev indledet en criminel Undersøgelse, som dog efter Konens Begjæring blev hævet, blev Manden, Tiltalte L., i sidstafvigte Eftersommer indlagt som Patient for Beenskade i Frederiks Hospital. Under dette Ophold paa bemeldte Hospital indfandt hans Hustru sig nogle Gange paa den Sygestue, hvor han laa, under hvilke Besøg hun ofte skal have udskjældt ham. Da hun en Dag i sidstafvigte September Maaned atter indfandt sig paa Hospitalet for at faae at vide, naar Manden kunde ventes udskreven, og hun ved denne Leilighed stod i Samtale paa Gangen med et Par andre Fruentimmer, kom Tiltalte, der ikke dengang forinden havde talt med hende, forbi hende med en Stok i Haanden, og da hun, idet han passerede forbi hende, brugte en fornærmelig Yttring og Uqvemsord imod ham, hvorunder hun sigtede ham for Hæleri, slog han hende efter sin egen Forklaring af Hidsighed og uden at have til Hensigt at ramme hende i Hovedet, med Stokken saaledes i dette, at der herved blev bibragt hende et Saar i Issen af 1 Tommes Længde, der var trængt igjennem Huden ind til Benet dog uden at beskadige dette. Efterat Tiltaltes Hustru var bleven forbunden paa Hospitalet, gik hun til sit Hjem, i hvilket Tiltalte den paafølgende Dag indfandt sig uden nogen egentlig Anledning og kom atter i Skjænderi med hende, ved hvilken Leilighed hun af Frygt for at faae Prygl af Manden, hvormed denne vil have truet hende, maatte krybe ind i et Rum under Taget, hvilket foranledigede, at Forbindingen af hendes Saar gik løs; og angav hun dette som aarsag til at hendes Tilstand forværredes, og at hun senere maatte indlægges paa Frederiks Hospital, hvorfra hun dog efter kort Tids Forløb blev udskreven som fuldstændig helbredet. For det anførte Forhold blev Tiltalte af Criminal- og Politiretten efter Straffelovens 203 idømt 2 Gange 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 12. februar 1873).

Fødsel og Barnemord. (Efterskrift til Politivennen)

Efter at det var kommet Politiet for Øre, at der paa en Fabrik her i Byen var opstaaet Mistanke om, at en der arbejdende Pige havde født i Dølgsmaal, blev denne Pige igaar Middags anholdt og afgav derefter følgende Tilstaaelse om den hende paasigtede Forbrydelse. Hun er svensk af Fødsel og ankom her til Landet for henved 5 Aar siden. Efter at have født 2 Børn (af hvilke dog det ene var dødfødt) uden for Ægteskab, traadte hun i et utugtigt Forhold til en Skrædersvend, ved hvem hun blev frugtsommelig. Forholdet imellem hende og hendes "Kjæreste" var imidlertid ikke altid det bedste. Han var jævnligt beruset og truede hun ham da ofte med, at hun, hvis han vedblev at behandle hende slet, vilde dræbe det Barn, hvormed hun var frugtsommelig, selv om hun derfor skulde  paadrage sig Straffearbeide. Han lod imidlertid ikke til at tage sig denne Trudsel nær og hun meente den da heller ikke alvorligt. Først da "Kjæresten" i August Maaned f. A. havde forladt Byen og var ophørt med at skrive til hende, besluttede hun sig til at ombringe sit Foster, idet hun, der ingen Hjælp fik til det Barn, hun allerede havde til Forsørgelse, og nu maatte forudsee, at hele Byrden af det Barn, hun ventede at nedkomme med, ogsaa vilde falde paa hende alene, forudsaae, at hun ikke vilde kunne bære den saaledes forøgede Byrde. Hun hemmeligholdt derfor sit Svangerskab baade overfor de andre Huusbeboere og hendes Medarbejdere paa Fabrikken og begav sig, da hun i Torsdags Morges følte sig ilde tilpas, hjem uden at omtale for Nogen, hvad hun ventede. Hun gik strax tilsengs og modtog kort efter Middag Besøg af en Bekjendt, men uagtet Veerne allerede da paakom hende, betvang hun sine Smerter, saaledes at den Fremmede Intet mærkede, og fødte hun sit Barn til Verden ½ Time efter at den Fremmede havde forladt hende. Barnet gav en klagende Lyd fra sig, men da hun lod det forblive liggende under Dynen, forstummede Lyden snart, og da hun kunde skjønne, at det var qvalt, viklede hun det, efter at være kommen til Kræfter, ind i et Stykke Linned og lod det blive liggende i Sengen hos sig. Den paafølgende Morgen stod hun op, lod Barnet blive liggende i Sengen og tilbragte hun den paafølgende Nat udenfor sit Hjem hos en Veninde. Dagen efter, om Løverdagen, bandt hun 2 Muursteen ved det indsvøbte Barneliig, viklede et Stykke graat Papir om hele Pakken og bar den derpaa gjennem Byen ud til Hasseriisaaen, hvor hun kastede Barnet fra sig. Efter hendes Paaviisning blev Liget af et fuldbaaret Drengebarn fundet i Aaen igaar Eftermiddags og vil nu blive underkastet en legal Obductionsforretning for at prøve Rigtigheden af den afgivne Tilstaaelse.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 30. januar 1873).

Hasseris Å løber lidt vest for Aalborg.

Kvaksalver i Uttersløv. (Efterskrift til Politivennen)

Kvaksalveri. En i Husum boende Exam. pharm., der som "Skibslæge" i sin Tid ledsagede Orlogscapitain Hammer paa en af dennes Hvalfangstexpeditioner til Grønland, og som i længere Tid har drevet uberettiget Lægepraxis i Hovedstadens Nærhed, for hvilket forhold han i Løbet af kort Tid fire Gange har været dømt ved Kjøbenhavns Amts nordre Birks Extraret, har paany gjort sig skyldig i Kvaksalveri. Under den i denne Anledning mod ham anlagte Sag har han - da det Utilbørlige i at fremture i et Forhold, som Loven anseer for strafbart, og for hvilket han saa ofte har været straffet, blev ham foreholdt - erklæret, at han standhaftig vil prøve, hvorvidt han kan gaae med Udøvelsen af den uberettigede Lægepraxis, idet han forestiller sig "derved at opretholde et Princip". Under Sagen blev det oplyst, at han den 8de August d. A., da han blev hentet til en Gaardeier i Uttersløv, hvis Pige led af Krampeanfald, havde givet hende 30 Hofmannsdraaber samt en Sennepsskage i Hjertekulen, hvorhos han udfærdigede en Reqvisition uden Navns Understrift paa Moskuspulver, hvilke udleveres uden Recept paa Apothekerne. Da han Dagen efter igjen saa til Pigen, ordinerede han endvidere 30 Blouchardspiller, som ligeledes udleveres uden Recept. Efter en under Sagen fremlagt Lægeerklæring har det viist sig, at de af Tiltalte anvendte Midler vel vare uskadelige, men aldeles overflødige. Engang først i August d A. blev han ligeledes hentet til Herløv, hvor en lille Dreng ved at falde ned af en Vogn havde brækket Kravebenet. Han anlagde nu forskjellige Bandager, men endte sin Lægebehandling med det meget fornuftige Raad at sende Drengen hjem til hans Forældre her i Byen, hvor han derpaa blev underkastet Lægebehandling af Familiens Huuslæge. For disse kure har han hver Gang ladet sig give Honorar. Endelig har han, da han blev consulteret i Anledning af, at Huusjomfruen i Brønshøj Kro led af Rosen, givet hende en Flaske med Pebermyntevand og opløst engelsk Salt, hvoraf hun skulde tage en Spiseskeefuld hver tredie Time. For denne Kur har han imidlertid ikke ladet sig betale. 

Tiltalte, der som anført fire Gange har været anseet for Kvaksalveri med henholdsviis 10, 20 og 15 Rd.s Mulet samt simpelt Fængsel i en Maaned, blev nu ved Kjøbenhavns Amts nordre Birks Extraretsdom i Henhold til Frdn. 5te Septbr. 1799, cfr. Lov 3die Marts 1854, anseet med simpelt Fængsel i 2 Maaneder.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 21. oktober 1872)

Kvaksalvere. Den tidligere her i Bladet omtalte, i Husum boende Examinatus pharmaciæ, der i kort Tid har fungeret som Skibslæge paa en af Capitain Hammers Hvalfangerexpeditioner, men nu agerer Læge for godtroende Folk paa Uttersløvmark, for hvilket Forhold han har været straffet fem Gange, har paany gjort sig skyldig i Kvaksalveri. Han har erklæret, at han ikke agter at ophøre med sin Lægepraxis, men vil finde sig i de heraf følgende Straffe, saalænge indtil den bebudede Lov om Lægevirksomheden bliver vedtaget i Rigsdagen, idet han venter sig store Resultater af denne Lov for sit Vedkommende. Under den nu mod ham anlagte Sag havde han taget Huusmand Ole Golfredsen i Utterslev i Cuur for en Sygdom, Patienten ikke led af, og uagtet denne, der havde stærke Smerter og ved en Operation, som imidlertid kun kan foretages af en Læge, lettelig havde kunnet befries for Smerterne, lod Tiltalte dog Patienten ligge fra Søndag til Torsdag i store, næsten undholdeligc Lidelser, uden at indrømme sin Ukyndighed i dette Tilfælde og tilraade Antagelse af en Læge samt ordinerede nogle Medicamenter, der ikke viste Spor af Nytte. Da Patienten, der ialt modtog 3 Sygebesøg af Tiltalte, som herfor forlangte et Honorar af 2Rd, om Torsdagen sendte Bud efter en practiscrende Læge, foretog denne strax den nu næsten forlænge opsatte Operation, thi der er grundet Tvivl tilstede om Patienten nogensinde kan forvinde Følgerne af Operationens Udsættelse. 

Tiltalte, der tidligere ved Kjøbenhavns Amts nordre Birks Extrarct har været anseet med Mulcter paa 10 Rd., 30 Rd. og 50 Rd. samt med simpelt Fængsel ialt i 3 Maaneder, blev nu ved samme Ret anseet efter Frd. 5te September 1794 § 5 og Lov 3die Marts 1854 med simpelt Fængsel i 3 Maaneder.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 29. januar 1873).