Som imorges meddeelt, er der under 13de Februar udkommet en kongelig Anordning angaaende Fuldbyrdelse af Strafarbeide i Fællesskab, der skal træde i Kraft for de Straffefangers Vedkommende, som indsættes eller overføres til saadant Arbeide efter 1ste April, hvorhos Justitsministeriet er blevet bemyndiget, efter Fængselsbestyrelsens nærmere Indstilling, at bringe de paagjældende Forskrifter med de nødvendige Ændringer til Anvendelse ogsaa paa Tugthuusfanger, der ere indfatte i Straffeanstalten for den nævnte Dag.
Vi skulle her meddele nogle af de vigtigste Bestemmelser i den kongelige Anordning. Med Hensyn til Tugthuusstraffen bestemmes, at Strafarbejdet skal udstaaes ved Arbeide om Dagen i Fællesskab efter nærmere givne Bestemmelser. Natten tilbringes i Enkeltcelle; dog skal Bestyrelsen, naar den finder det nødvendigt, være bemyndiget til at give ældre og svagelige Fanger natligt Ophold paa fælles Soverum. Dagsordenen og Arbeidstiden for Fangerne skal være saaledes: Der opmønstres om Morgenen fra 1ste April til 30te Septbr. Kl. 4 3/4 og den øvrige Deel af Aaret Kl. 5 3/4. En halv Time derefter begynder Arbeidstiden, som vedvarer til Kl. 8 Aften med Afbrydelse foruden af den Tid som medgaaer til Gaardtour og Underviisning, ogsaa af de til Afholdelsen af de forskjellige Maaltider fastsatte Tider, som ere: fra Kl. 7½ til 8 Form. Frokost, fra 12-1 Middagsmad og fra 5-5½, Efterm. Aftensmad. Fra Kl. 8 Aften gives der Frihed til Kl. 8½, da der afmønstres. Frihed for Arbeide er der, hele Dagen: alle Søn- og Helligdage, samt fra Kl. 5 Eftermiddag: Kongens Fødselsdag, Dagene for saavel de tre store Høitider som Nytaarsdag og Almindelig Bededag. Endelig ophører Arbeidet hver Løverdag Kl. 5 Efterm., men Tiden til Kl. 8 benyttes til Reengjøring og til Eftersyn af Maskiner og Arbejdsredskaber samt til at aflevere det smudsige og til at modtage det rene Linned. Een Gang daglig skal der gives Fangerne - hver Arbeidssal for sig - ½ Times Ophold i den fri Luft, Fangerne i Enkeltcelle derimod to Gange daglig i ligesaa lang Tid. Gaardtouren for Fangerne i Enkeltcelle kan skee i Fællesskab, medmindre de hensidde under Straf, i hvilket Tilfælde de ogsaa da skulle afsondres.
Fangerne skulle i Arbeidstiden stedse være beskjæftigede. Udenfor Arbeidstiden skal det, naar der iøvrigt ikke er noget til Hinder derfor, være Fangerne tilladt at sysselsætte sig med deres daglige Beskjæfligelse, dog ikke om Søn- og Helligdagene, forinden Gudstjenesten er afholdt. Som Opmuntring til Flid skal der gives Fangerne, naar de svare det Pligtarbeide, der er foresat dem, en Arbejdsfortjeneste, hvoraf det Halve kan benyttes til Forøgelse eller Forbedring af Kosten, det andet Halve skal oplægges. Straffes en Fange med Fratagelse af Arbeidet, skal han altid hensættes i Enkeltcelle. Hver Søn- og Helligdag skal der gives Fangerne Leilighed til at deeltage i den fælles Gudstjeneste. Paa hver Arbeidssal skal der Morgen og Aften umiddelbart for og efter Arbeidet oplæses en Bøn for de derværende Fanger. Enhver Fange skal være forsynet med den almindelige Psalmebog og det Nye Testamente. I Underviisningen paa det Trin af Straffen, hvor den gives, skal enhver Fange ordentligviis deeltage, saalænge han ikke har fyldt 30 Aar. Over denne Alder bør der imidlertid ikke formenes Fangen Adgang til Skolen, saalænge han ikke viser Mangel paa Flid. Unge Mennesker under 18 Aar skal der strax ved Indsættelsen gives en Times daglig Underviisning, indtil de have naaet 20 Aars Alderen.
Strafarbejdet skal fuldbyrdes efter det fremadskridende System gjennem nedenstaaende 3 Stadier: I. Forberedelsesstadiet, II. Tvangsstadiet. III. Overgangsstadiet. Hertil slutter sig efter Omstændighederne som et 4de Stadium en begrændset og betinget Benaadnings-Tilstand. Forøvrigt bliver til nærmere fastsatte Tider Fangens hele Forhold at bedømme, idet der for hans Opførsel og for hans Flid saavel ved Arbeidet som ved Underviisningen gives ham for hver især en af følgende 4 Characterer: særdeles god, god middelmaadig og slet, som regnes henholdsviis lige, med 3, 2, 1 og -3 Points.
Opholdet paa Forberedelsesstadiet er bestemt og varer 3 Maaneder. Ved Afleveringen til Straffeanstalten hensættes Fangen i en Modtagelsescelle, hvor han forbliver i 3 Dage. Under dette Ophold iføres han Fangedragten osv. Det overlades til Fangen selv, efterat han er bleven gjort bekjendt med Straffen, han skal undergaae, at bestemme, om han vil tilbringe den første Deel af Straffen paa en fælles Arbeidsstue eller i en Enkeltcelle. Vælger Fangen Fællesskab, afgives han til den herfor bestemte Arbeidsstue, hvor der stedse saavel i Arbeidstiden som i Hviletiden skal være en Opsynsbetjent tilstede, og hvor der ikke maa findes Nogetsomhelst udenfor der Reglementerede. I Arbeidstiden forbliver Fangen paa den ham anviste Plads, som han ikke uden Betjentens Tilladelse tør forlade. To Gange om Dagen, Morgen og Aften for og efter Arbeidstiden, opstilles Stuens Fanger til Mønstring, hvorefter Bønnen læses. Arbeidet skal bestaae i Værkplukning eller et andet lignende, let og simpelt Haandarbeide, og der foresættes ikke noget Pligtarbeide, men der tilstaaes heller ikke nogen Arbeidsfortjeneste; Kirkegangen er tvungen, og der meddeles ingen Underviisning. Foruden Psalmebogen og det Nye Testamente gives der fra Bogsamlingen kun gudelige Skrifter efter Præstens Anviisning. Under Gaardtouren skulle Fangerne gaae en efter en i Række, en Bestemmelse, som ogsaa skal følges, naar de føres til og fra Gaarden, Kirken og Sovecellerne. Til andre end de nævnte Steder maa Fangen ikke udtages af Afdelingen uden Inspecteurens udtrykkelige Tilladelse, hvorfor enhver Uddeling af Maden, Klædningsstykker, Arbeidsmateriale m. v. skal foretages paa selve Afdelingen.
Brud paa Disciplinen vil i ethvert Tilfælde kunne medføre, at Fangen hensættes i Enkeltcelle, hvor han efter Forseelsens Beskaffenhed vil kunne forblive den resterende Deel af den for Opholdet paa dette Stadium bestemte Tid. Vælger Fangen at være afsondret, og der ikke ifølge hans legemlige eller sjælelige Tilstand er Noget tilhinder derfor, hensættes han i en Enkeltcelle, hvor han forbliver Dag og Nat, og er forøvrigt de ovenfor givne Bestemmelser underkastet med de af hans Ophold i Enkeltcelle flydende Lempelser. En Fange, som paa dette Trin af Straffen indlægges paa Sygehuset, holdes der afsondret i en Sygecelle. Ved Slutningen af hver Maaned efter Fangens Indsættelse gives der ham 2 Charakterer, en for hans Opførsel overhovedet og en for hans Flid ved Arbeidet. Som ovenfor anført, er Opholdet bestemt til 3 Maaneder uafhængig af hans Forhold, hvorimod Charakteren herfor bestemmer, til hvilken Klasse af det næste Stadium han skal overgaae. Har han nemlig opnaaet 12 Points (gjennemsnitlig Charakteren "god"), gaaer han strax over til Tvangsstadiets 2den Klasse; i modsat Tilfælde maa han begynde med Tvangsstadiets nederste Klasse. For den Tid, en Fange har været Indlagt paa Sygehuset, gives der ham derimod kun een Charakteer, nemlig for hans Opførsel, og regnes i dette Tilfælde Charakteren til det dobbelte Antal Points. Paa dette Stadium er det saavel Inspecteurens som Præstens Pligt hyppig at tilsee Fangen, navnlig for tilfulde at gjøre ham bekjendt med Systemet og vise ham, hvorledes hans Skjæbne i Straffeanstalten er lagt i hans egen Haand.
Paa Tvangsstadiet er der atter 5 Klasser: 1ste, 2den, 3die, 4de og 5te. Fangerne i de forskjellige Klasser, der indbyrdes holdes afsondrede, skulle arbeide paa Arbeidsstuer for aflaasede Døre. For at oprykke i en højere Klasse skal Fangen have erhvervet et vist Antal Points, forskjelligt for de forskjellige Klasser, hvorhos der er bestemt en mindste Tid for Opholdet i hver Klasse, som Fangen ikke kan forkorte. Opnaaer Fangen imidlertid forinden denne mindste Tid flere Points end nødvendigt til Oprykningen, skal det overflyvende Antal føres ham tilgode for den næste Klasse. Er der ved flere Domme idømt en Fange Straffe, som skulle udstaaes umiddelbart efter hinanden, blive disse Straffe, hvis de ere idømte den Paagjældende før hans Indsættelse i Straffeanstalten og tilsammen ikke overstige 16 Aar, at sammenlægge. Hvis derimod den Paagjældende allerede har begyndt at udstaae den ene Straf paa den Tid, da en ny Straf paalægges ham, eller hvis de sammenlagte Straffe beløbe sig til mere end 16 Aar, eller hvis den Paagjældeude skal udstaae Strafarbejde paa Livstid, fastsættes det for hvert enkelt Tilfælde af Justitsministeriet, hvorvidt og efter hvilke nærmere Regler Oprykning i de forskjellige Stadier og Klasser kan finde Sted.
I de første 3 Klasser gives 2 Charakterer - een for Opførsel og een for Flid ved Arbeidet - og i 4de og 5te Klasse 3, nemlig yderligere een for Flid i Skolen. I Sygdomstilfælde gives der Fangen kun een Charakteer (nemlig for Opførsel), der ligesom i Forberedelsesklassen regnes til det dobbelte eller tredobbelte Antal Points, alt efter den Klasse, hvori han befinder sig. Fangen, der er syg, kan, naar han er i 4de Klasse, indlægges paa de fælles Sygestuer, hvorimod han, inden han naaer 4de Klasse, holdes isoleret ligesom i Forberedelsesklassen. Kirkegangen er tvungen, ligeledes Undervisningen, naar den gives. Underviisning gives ei før i 4de Klasse, medmindre Fangen, som alt sagt, er under 18 Aar. Der tilstedes Adgang til Bogsamlingen efter de i det Følgende nærmere givne Regler. Til Brevskrivning skal Inspecteurens særlige Tilladelse indhentes. For udviist slet Forhold skal Inspecteuren være bemyndiget til at nedsætte Fangen i en lavere Klasse, lige indtil den nederste, og fortaber Fangen ved en saadan Nedsættelse det erhvervede Overskud af Points. Nedsættes Fangen til en Klasse, lavere end den nærmest foregaaende, har Inspecteuren derhos at bestemme, om den Paagjældende skal gjennemgaae enhver af de mellemliggende Klasser, eller han kan flyttes tilbage umiddelbart ttl den Klasse, hvorfra han blev nedsat. En Fange, som saaledes straffes med Nedsættelse, kan ikke rykke op i en høiere Klasse, medmindre hun i een Maaned har opnaaet Charakteren "særdeles god" eller i to paa hinanden følgende Maaneder tilsammen Charakteren "god". Iøvrigt er der sat nærmere Bestemmelser for de enkelte Klasser.
For Overgangsstadiet bestemmes der: I Stedet for den paa de foregaaende Stadier baarne særegne Dragt, tillades det her Fangerne at bære en Dragt, der mere nærmer sig til den frie Arbejders. Fangerne skulle ikke arbeide inden Laas og Lukke, og der skal saavidt muligt anvises dem en Beskjæftigelse som den, hvorved de tilsigte i Fremtiden at fortjene deres Brød. Der skal tilstaaes dem en vis nærmere bestemt Deel i Fortjenesten, afpasset efter hvad der gives den frie Arbeider, og for Halvdelen heraf skulle de kunne ikke alene forøge deres Kost, men ogsaa - dog med Inspecteurens særlige Tilladelse - anskaffe nyttige Gjenstande, men det skal derhos være deres Pligt at føre Bog over deres Indtægter og Udgifter. Arbejdstiden er kun til Kl. 7 Aften. Tvungen Kirkegang skal ikke finde Sted. To Gange ugentlig skal der gives Underviisning, og Adgangen til Bogsamlingen er fri. I Sygdomstilfælde skulle de henlægges paa en særskilt for dette Stadium bestemt Sygestue. Der skal ikke gives Fangen særlig Charakteer for hans Forhold, men Bestyrelsen skal ligefuldt have sin Opmærksomhed henvendt paa, hvorledes han benytter den større Frihed, der er skjænket ham. Det skal saaledes nedskrives, naar han paadrager sig en Irettesættelse, og da tillige af hvilken Aarsag.
Hver tredie Maaned skal han i de ugentlige Forsamlinger af Anstaltens Functionairer gjøres til Gjenstand for særlig Omtale, ved hvilken Leilihed det skal tilføres Protocollen, hvad der har været bemærket om hans Forhold. Skulde han begaae en strafværdig Forseelse eller i det Hele laget give Anledning til Mistillid, skal han i ethvert Tilfælde føres tilbage paa Tvangsstadiet, hvilket paa de maanedlige Indberetninger tilmelde Ministeriet, og han kan ikke igjen rykke op til Overgangsstadiet uden Ministeriets særlige Tilladelse. Paa følgende Betingelser skal Bestyrelsen kunne gjøre Indstilling til Justitsminitseriet om for en Fange at udvirke den betingede og nærmere begrændsede Benaadning: a) naar Fangen har opholdt sig paa Overgangsstadiet i Overeensstemmelse med Reglerne i § 14; b) naar Bestyrelsen i bet Hele taget nærer Haab om, at den Paagjældende, efter hans hele Forhold at dømme, fremtidig vil føre et ustraffeligt Levnet; c) naar der er sikkret ham et redeligt Livserhverv eller en Stilling i Samfundet.
Angaaende den betingede Benaadning findes der i Anordningen følgende Bestemmelser: Naar Fangen betingelsesviis benaades efter den i § 15 omtalte Indstilling, løslades han af Straffeanstalten og afgives til Politimesteren paa det Sted, hvor der forud er sikkret ham et Erhverv. Ved Løsladelsen skal Bestyrelsen være bemyndiget til at lade ham tilflyde indtil 2/3 af hans oplagte Overarbeidsfortjeneste, og skal den give vedkommende Politimyndighed en skriftlig Meddelelse om de Klædningsstykker og øvrige Effecter, han ved Løsladelsen er i Besiddelse af, samt om hans Personalia, hans Signalement og om, hvorledes hans Forhold og Sundhedstilstand i Straffeanstalten har været. Derhos skal den Deel af Overarbeidsfortjenesten, der gives ham, tilsendes Politimesteren, der selv udbetaler Fangen det Hele eller saa Meget, han efter Omstændighederne finder hensigtsmæssigt. Bestyrelsen skal foreholde ham de Betingelser, hvorunder han er benaadet, og medgive ham et Fripas, som indeholder disse Betingelser, der ere følgende: at han fører et arbejdsomt, redeligt og ædrueligt Levnet; at han nøjagtig følger de Paalæg, som Politiet maatte foreskrive ham, og at han i modsat Tilfælde uden nogen videre Dom atter vil blive indsat i Straffeanstalten for der at udstaae den resterende Deel af den domsbestemte Straffetid. Den fuldstændige Frihed indtræder altsaa ikke, forinden den domsbestemte Straffetid er udløben, eller for Livsfangers Vedkommende en endelig Benaadning er erhvervet. Indtil da er den betingelsesviis Løsladte ikke unddraget Straffeanstaltens, om end fjernere, Tilsyn og udgaaer derfor heller ikke af Stamlisterne, hvori de Meddelelser indføres, som vedkommende Politimyndighed ordentligviis hver tredie Maaned vil have at give Anstaltens Bestyrelse. Hvis han med Politiets Tilladelse fraflytter Jurisdictionen, skal dette strax tilmeldes Bestyrelsen.
Den betingelsesviis Løsladte har ikke nogetsomhelst Krav paa Underhold fra Straffeanstalten, men maa selv i enhver Retning sørge derfor. Paa den anden Side er han heller ikke mere underkastet de for Straffeanstalten gjældende Bestemmelser, men kun de almindelige borgerlige Love og de for den betingede Benaadning stillede Betingelser. Overtræder han de særlige Paalæg, som maatte gives ham af den Politimester, under hvis Tilsyn han er stillet, eller er hans Forhold overhovedet saaledes, at han ikke opfylder den første af de i ovennævnte Fripas givne Bestemmelser, om at føre et arbejdsomt, redeligt og ædrueligt Levnet, vil Politiet derom have at sætte Bestyrelsen i Kundskab, og han vil da efter dennes Indstilling til Ministeriet og efter dettes Resolution kunne føres tilbage til Straffeanstalten for der at afsone Resten af den Straffetid, som betingelsesviis var eftergivet ham. Begaaer han strafbare Handlinger, skal han, naar Straffen herfor ikke naaer op til Strafarbejde, først afsone denne Straf og umiddelbart derefter afgives til Straffeanstalten, hvorimod han, hvis Straffen er Strafarbejde, først skal afsone Resten af den første Dom, forinden han overgaaer til den nye Straf. Naar den fuldstændige Frihed indtræder, skal den tilbageholdte Deel af Overarbeidsfortjenesten Indbetales, og hvis den Paagjældeude forinden afgaaer ved Døden, afgives den til vedkommende Skifteret til Indtægt for hans Bo.
Under Forsæde af Inspecteuren skal der ugentlig afholdes en Forsamling, bestaaende foruden af ham af Præsten, Lægen, Assistenten, Læreren (Inspectricen og Lærerinden for de kvindelige Straffefangers Vedkommende), Bogholderen, Forvalteren og Overbetjenten, (Overopsynskonen). Forhandlingerne, der føres til Protocol, skulle tjene til at fremme Kjendskabet til hver enkelt Fange lige fra hans Indtrædelse i Straffeanstalten til hans Løsladelse, hvorfor ethvert af Forsamlingens Medlemmer er pligtig til at yde, hvad der kan bidrage hertil. Skulde Nogen have Oplysninger at meddele af særlig Vigtighed, er det en Selvfølge, at han strax melder det til Inspecteuren. Characteren for Fliden ved Arbeidet og i Skolen bestemmes henholdsvis af Bogholderen efter Samraad med de vedkommende Mestre og af Præsten efter samraad med Læreren (Lærerinden). Charakteren for Fangens Opførsel i det Hele taget gives af Inspecteuren efter Samraad med alle Forsamlingens Medlemmer. I Tilfælde af Stemmelighed gjør Inspecteurens Stemme Udslaget. Ethvert Medlem kan fordre sin afvigende Mening tilført Protocollen, der bliver at forelægge den, der paa Ministeriets Vegne efterseer Straffeanstalten. Inspecteuren er pligtig til at føre en Protocol, hvori enhver Fange har sit Folium, og hvori han indfører Alt, hvad der vedkommer Fangen, saa at man deraf altid kan faae et fuldstændigt Billede af Fangens hele Liv i Straffeanstalten.
De til Tugthuusarbeide dømte Mandsfanger afgives til Viborg Straffeanstalt, hvorfra de, naar de have afsonet 2den Klasse paa Tvangsstadiet, afgives til Horsens Straffeanstalt. Dog undtages herfra Fanger, som kun ere dømte til 2 og 3 Aars Arbeide, der afsone hele Straffetiden i Viborg.
Anordningens andet Hovedafsnit omhandler Forbedringshuusstraf i Fællesskab. For de Forbedringshuusfangers Vedkommende, som efter Justitsministeriets Bestemmelse skulle udstaae Straffen enten for det Hele eller for en Deel ved Arbeide paa Fællesstuer, gjælde de det Foregaaende omtalte Regler, dog med forskjellige Lempelser og yderligere Bestemmelser, hvorefter navnlig Tiden for det mindste Ophold i Klasserne bliver at forkorte. Fanger, som endnu ikke have fyldt det 40de Aar, og som ikke tidligere have udstaaet Strafarbeide, skal der strax ved Indsættelsen meddeles Underviisning i Lighed med de unge Straffefanger under 18 Aar. Dog skal det ikke formenes Fanger over det 40de Aar at deeltage i Underviisningen, naar de selv ønske det, og saalænge de ikke vise Ulyst dertil. Forbedringshuusarbeide i Fællesskab afsones for Mandsfangernes Vedkommende udelukkende enten i Vridsløselille eller i Viborg Straffeanstalter, alt efter Justitsministeriets nærmere Bestemmelse. De til Viborg Straffeanstalt afgivne Forbedringshuusfanger blive strax efter Modtagelsen at undergive en nøjagtig Undersøgelse af Anstaltens Inspecteur og Læge til Afgjørelse af, hvorvidt den Paagjældende uden Ulempe kan underkastes Cellestraf. Sagen forelægges derefter Justitsministeriet, og indtil dettes Resolution afgives, forbliver den Paagjældende i Celle, medmindre Fængslets Inspecteur efter Udfaldet af den anstillede Undersøgelse finder det uundgaactig fornødent strax at afgive den Paagjældende til Fællesarbeide.
Justitsministeren er bemyndiget til at indrømme saadanne Lempelser i Anordningens Bestemmelser, som efter særlige Forhold og Omstændigheder maatte ansees for ønskelige, og som ikke ere i Strid med dens Grundsætninger.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 21. februar 1873. Afsnit indsat for læsbarhedens skyld).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar