Farlige Skydeøvelser. (Efterskrift til Politivennen)

En "Vandringsmand" offenliggjør i "Vib. Stifts Mgbl." følgende: "Almind Sogn i Lysgaard Herred har i lang Tid følt Trykket af at være saa nær beliggende ved Lejren ved Hald, men det er dog altsammen for intet at regne mod, hvad der skete Lørdagen den 22de Juli d. A.; thi da vare Beboerne i ligefrem Livsfare. Den Dag havde noget Artilleri fundet det formaalstjenlig fra Hald Hovedgaard at flyde over imod Almind Sogn og hvad værre var, lægge Spidskugler i Kanonerne, saa flere Beboere der og vejfarende paa Viborg-Kolding Vejen hørte disse militære Fyre fløjte i Luften uden ret at vide, hvad det var, de hørte; thi, at Lejrtropperne vare saa ondskabsfulde at flyde med skarpt imod fredelig arbejdende Bønder og vejfarende Borgere, havde man ikke tænkt, og dog er det faktisk at det skete. Bevislig Sandhed er det, at Gaardmand Lorents Nielsen i Almind har to Spidskugler, der ere udskudte af Kanonerne ved Hald, og hvoraf den ene er optagen paa hans Mark lidt vest for hans Gaard, hvor den faldt ikke 10 Alen fra en Karl, der stod og tøjrede en Hest; en anden er taget omtrent 6 Alen fra hans Gaard i den vestre Vejkant af Viborg-Kolding Vejen; den er gaaet igjennem Havediget, og, efter Hullet at dømme, har dens Retning kun været 3 Alen fra Gaarden. At Lorents Nielsen ved sin Hjemkomst ikke sandt Karlen liggende død paa Marken eller Konen hovedløs i Stuen, eller t. Ex. Undertegnede med bortskudte Lemmer paa Vejen ved Gaarden, var ikke Artilleriets Skyld. Det paa Højen udstillede Flag betød vel ikke, at Beboerne skulde forlade Hus og Hjem og vejfarende undlade al befærde Vejen; det var da for megen Magt at tildele en Overgeneral i Fredens Dage." 

(Morgenbladet (København) 4. august 1876).

Gaderne paa Gammelholm. (Efterskrift til Politivennen)

At det blæste i Gaar, fik de ulykkelige Beboere i Gammelholmskvarteret til Gavns at føle. De hvirvlende Vinde lod ikke det tommetykke Støv i Gaderne et Øjebliks Ro. Det skarpe Flyvesand kastedes frem og tilbage, højt op j Luften og ud over de tilstødende Gader; langs Husene og op over Tagene stod det som en ugjennemsigtig Taage, og Folk, der risikerede at passere Gaderne med halvt lukkede Øjne, krøbe, naar Sirokkoen nærmede sig, om Hjørnerne og ind i Portaabninger med en Angst, der mindede om en Vinterdags forrygende Storm. Inde i Husene jamrede Husmødrene for deres Møbler, Tæpper og Gardiner, thi et Vindue kunde ikke holdes aabent i to Minutter uden at alt i Værelset blev bedækket mcd et tykt Lag Støv af den ubehageligste Slags, og Husejerne i dette af Magistratens Unaade hjemsøgte Kvarter vrede Hænderne over deres nymalede Facader alt fordi man ikke kan afse nogle Tønder Vand til Gadernes Vanding.

(Morgenbladet (København) 4. august 1876).

Arrestationer. (Efterskrift til Politivennen)

En Typus for en københavnsk arrestation. En Arbejder, der i en længere Aarrække har været beskæftiget i en herværende større Fabrik, blev, da han for kort Tid siden en Aften vilde begive sig til sit Hjem, standset af en af de saakaldte "Opdagelsesbetjente", der i en kort Tone bebudede ham, at han skulde "følge med". Til Arbejderens store Forbavselse forklarede Betjenten ham, at han var anholdt for at have begaaet Voldtægt og Ran mod en ukonfirmeret Pige, og, tilføjede Opdageren, "der er 4 Vidner paa det", en Udtalelse, som kort efter viste sig at være Opspind af vedkommende kløgtige Politihovede selv, og et af de sædvanlige Politikneb, som selvfølgelig ikke forsmaaes benyttet os de "menige" opdagende Individer.

Fulgt af sin værdige Følgesvend ankom Arbejderen nu til Politistationen paa Gasvejen, og efter at han havde opholdt sig her til ud paa Aftenen, blev der afgivet den højtidelige Erklæring: "Han skal ind paa Raadstuen i Aften". Han blev da transporteret dertil idet det nægtedes ham at maatte indtage et efter et anstrengende Dagværk temmelig nødvendigt Maaltid hos sin i Nærheden boende Familie. Ankommen paa Raadstuen anvistes der ham en Trækasse til Natteleje, hvorpaa han da maatte tilbringe Natten, som man let kan tænke sig ikke paa nogen synderlig heldig Maade. Tidlig om Morgenen blev han atter halet afsted til Vesterbro Station, og stod straks efter ligeoverfor Hr. Assistent Hjorth, som viste sig at være sin Plads som Retfærdighedens Haandhæver voksen, ved gentagne Gange at tilbrøle den uforhørte, udømte Mand: "De er et Svin!" Efter at være bleven vist denne og lignende Politiartigheder, blev han atter transporteret til Raadhuset og placeret paa den saakaldte "Tyvebænk". Aftenen derpaa kom han under Forhørsdommerens Behandling, hvor der imidlertid ikke var fremkommet et eneste Bevis for, at den Anholdte var skyldig i Noget. Da vedkommende ukonfirmerede Pige og en anden ukonfirmeret Pige paastod, at "det var ham", uden dog at kunne paavise nogetsomhelst Faktum, blev han imidlertid efter Forhørsdommerens vise Kendelse, arresteret paa "stærk Mistanke".

Efter at have været adskillige Gange i Forhør og efter at have modtaget en venskabelig Paamindelse af Hertz om "at bekende straks, da Dommen i saa Fald vilde blive mildere", Altsammen uden Resultat, da Manden var aldeles uskyldig i hvad han blev anklager for, løslodes han endelig efter ni Dages Arrest ifølge Dommerens Udsagn "af Mangel paa Bevis", uden at modtage nogensomhelst Erstatning eller Æresoprejsning.

(Social-Demokraten 2. august 1876).

Mere Myndighedsmisbrug. Undertegnede blev i Tirsdags-Aftes, da jeg opholdt mig i et offentligt Lokale paa Vesterbro, pludselig tiltalt af to Personer, der præsenterede sig som Betjente i Opdagelsespolitiet; de betydede mig, at jeg skulde "følge med", hvilket jeg ogsaa gjorde, endskøndt jeg selvfølgelig ingen Anelse havde om, hvad man vilde mig. Undervejs blev jeg bevogtet paa det Strengeste, og det var mig ikke engang tilladt at tage mit Lommetørklædc op af Lommen; "jeg skulde ikke benytte Lejligheden til at smide Noget fra mig", sagde den ene af mine Bevogtere.

Ankommen til Politistationen i Pilestræde, blev jeg underkastet en meget nærgaaende og generende Visitation paa min Person; mine Ejendele, som Portemonnæ, Handsker etc. ordentlig lysket igennem, men - vistnok til stor Fortvivlelse for "Opdagerne" - naturligvis uden Resultat, efter endt Visitation blev jeg underkastet Forhør, under hvilket Betjenten paa alle Maade søgte at bevæge mig til at "tilstaa", det "vilde da være ham muligt at udvirke, at jeg blev straffet saa mildt som muligt". For hvilken Forbrydelse? Ja, nu fik jeg da at vide, at jeg var "mistænkt" for at have været inde i en Guldsmedebutik, for at spørge om Prisen paa forskellige Sager, og jeg skulde da have benyttet Lejligheden til at tilvende mig flere af Guldsmedens Varer. Da jeg naturligvis ikke kunde indlade mig paa at sige "Ja" til Noget, som jeg vidste mig fuldstændig fri for. saa blev jeg kastet ind i et smudsigt Rum, hvor noget Vaadt flød hen over Gulvet og over Bænken, der blev mig anvist som Hvilested. Man leverede mig en Klud til at aftørre Bænken med, men denne var saa tilsølet, at mit Tøj ikke kunde undgaa at blive tilsmudset deraf.

Jeg maatte nu tilbringe Resten af Natten her, indtil jeg om Morgenen Kl. 7, blev kaldt ind i Stationslokalet, hver der blev mig anvist Plads paa en Bænk, der nok var forbeholdt saadanne "Mistænkelige" som mig. Her sad jeg en Timestid, og blev da opvartet med Kaffe og Bolle. Flere Fremmede passerede frem og tilbage, og endelig blev jeg kaldt ind i et Kontor, hvor den ene af mine Plageaander fra om Natten udleverede mig mine Sager med den Bemærkning: "Nu kan De gaa, det er ikke Dem!" Da jeg tillod mig at udtale den Mening, at det forekom mig at være en temmelig uforsvarlig Behandling at udvise mod Folk, om hvem man ikke havde nogetsomhelst Bevis for, at de havde begaaet en Handling som den, jeg var sigtet for, saa svarede Betjenten, at "det kunde de ikke gøre for, ti Signalementet passede!"

Dette Tilfælde turde være et nyt Eksempel paa Politiets egenmægtige Handlemaade, og jeg fremdrager det her, for om mulig at bidrage til, at saa uhyggelige Tilstande kan blive saa stærkt belyste, at de efterhaanden bliver umulige.

F. Poulsen, Handsketilskærer. 

(Social-Demokraten 24. august 1876).

Forbrugsforeningen i Mehrn. (Efterskrift til Politivennen)

Høiesteretsdomme. Høiesteret har i disse Dage afsagt Dom i en Sag imellem Mehrn Forbrugsforening og Birkedommeren i Vordingborg Nordre Birk Malling Holm angaaende spørgsmaalet om bemeldte Forenings Berettigelse til at erholde et saadant Næringsbevis som ommeltes i § 4 af Lov 2den Juli 1870 indeholdende nogle nærmere Bestemmelser om Brændeviinshandel.

Medens Adgang til Brændeviinshandel paa Landet ikkun kunde erhverves ved kgl. Bevilling, bestemmer § 1 i førnævnte Lov af 2den Juli 1870, at Enhver, som paa Landet har erhvervet Næringsbeviis som Kjøbmand eller Detaillist, kan løse et særeeget Næringsbeviis paa Brændeviinshandel, og § 4, at Forbrugsforeninger i Kjøbstæderne og paa Landet, der forsyne deres Medlemmer med Brændeviin, ere Pligtige at løse Næringsbeviis og Afgifter efter de Regler, der ere gjældende for Brændviinshandel paa det sted, hvor Foreningen har sit Hjemsted. Efter Birkedommerens Formening er baade Næringsbevisets Løsning og Afgiftens Sparelse bunden til førnævnte Regler, og da nu Mehrn Forbrugsforening ikke havde erhvervet Næringsbeviis som Kjøbmand eller Detaillist og heller ikke kan erhverve et saadant - eftersom Mehrn By hvor Foreningen har sit Hjemsted ligger Præstø Kjøbstad nærmere end 1½ Miil, cfr. Næingsloven § 54 - kan Foreningen efter Birkedommerens Formening ikke løse Næringsbeviis paa Brændeviinshandel. Høiesteret var imidlertid med Landsover- samt Hof- og Stadsretten enig i, at der ikke heri kan gives Birkedommeren Medhold. Den Virksomhed af en Forbrugsforening at forsyne dens Medlemmer med Brændeviin kan nemlig hverken efter Sagens Natur eller efter Lovgivningen betragtes som egentlig Næringsdrift eller Brændeviinshandel, og der maatte derfor, naar Loven af 2den Juli 1870 § 4 desuagtet har bestemt, at der til Udøvelsen af denne Virksomhed skal løses Næringsbeviis, haves en aldeles bestemt og klar Udtalelse i Loven for, at der til Meddelelsen af dette Næringsbeviis skulde kræves de samme Betingelser som til Meddelelsen af Næringsbeviis paa egentlig Brændeviinshandel, men en saadan findes ikke i Lovens § 4. Det er ogsaa indlysende - saaledes hedder det fremdeles i Præmisserne til den indankede Dom - at der vil blive paalagt Forbrugsforeningerne paa Landet en uforholdmæssig Byrde imod Forbrugsforeningerne i Kjøbstæderne - og Loven af 2den Juli 1870 § 4 angaaer saaledes disse sidste som de første, - dersom Forbrugsforeningerne paa Landet for at opnaae det i Lovens § 4 omhandlede Næringsbeviis tillige kunne erhverve Nærngsbeviis som Kjøbmand eller Detaillist efter Lovens § l, medens Forbrugsforeningerne i Kjøbstæderne efter Bestemmelsen i Næringslovens § 48 maatte anses for fritagne for at løse saadant Borgerskab. Birkedammeren blev derfor, i Overeensmelse med Mehrn Forbrugsforening derom nedlagte Paastand, paalagt under en daglig Mulct at meddele samme Næringsbeviset. 

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 2. august 1876).

Mehrn forbrugsforening var blevet oprettet i april 1872. Bestyrelsen bestod af godsforvalter Boserup, lærer Jæger, væver Espen Olsen, smed Anders Mortensen og husmand Tønnes Pedersen (formand). Den kgl. Landsover- samt Hof- og Stadsret havde den 8. februar 1875 afgivet dom i sagen. Dommen fik naturligvis betydning for andre brugsforeninger.

Arbejderforeningen af 1860 i Aarhus. (Efterskrift til Politivennen)

Søndag den 23. juli 1876 var en delegation af Arbejderforeningen af 1860 på den jyske industriudstilling i Århus. Den afsejlede den 24. til Kalundborg.

Den første almindelige jydske Industriudstilling i Aarhus var d. 21de Juli besøgt at 1128 Voksne og 104 Børn, den 22de Juli as 1466 Voksne og 72 Børn. den 23de Juli af 1215 Voksne og 74 Børn, d. 24de Juli af 902 Voksne og 72 Børn. Til i Gaar var der løst 682 Sæsonkort og 1005 Korporations- og Foreningskort. Udstillingen besøgtes i Søndags af 143 Medlemmer af Kjøbenhavns Arbejderforening af 1860, som i Søndags Nat dels benyttede de Massekvarterer, som Udstillingskomiteen raader over, dels bleve indkvarterede ved Bureauets Hjælp. Efter at Arbejderforeningen havde beset Udstillingen, afholdtes et Fællesmaaltid i Haandværkerforeningen om Eftermiddagen, hvorpaa flere af Foreningen deltoge i en Tur til Ris Skov. Her maa det desværre beklages, at en vært har tilladt sig overfor de fremmede at sætte Priserne paa sit Øl mere end højt, hvad ogsaa har vakt almindelig Misbilligelse. Efter at en Del af Toget, som lededes af Foreningens Formand, Hr. Rimestad, i Gaar Formiddags havde deltaget i en Frokost, som var arrangeret sor dem i Haandværkerforeningen af dennes Bestyrelse, afsejlede de fleste i Gaar Middags fra Aarhus til Kalundborg.

(Jyllandsposten 25. juli 1876).

Rimestads avis, Dags-Telegraphen havde en række artikler der anmeldte Industriudstillingen i Aarhus.

Arbejderforeningen af 1860 paa Udflugt til Aarhus. Ved Ankomsten til Aarhus var der ikke en Eneste til at modtage Foreningen, der repræsenteredes af omtrent 50 Mennesker. Fra Havnen gik det ned til Håndværkerforeningens Sal, hvor der indtoges Forfriskninger, samt derfra til Ris Skov, hvor Formanden (Rimestad) holdt Taler om sig selv, og omtalte sig som den, der havde været længst Formand i nogen Forening, nemlig 15 Aar. Der kunde, som han sagde, ikke af Historien opvises noget Lignende; han udtalte, at han ikke var Socialist, men dog havde han altid delt med Arbejderne af sin Forstands Overflod. Da han udbragte et Leve for de Aarhusianere, der var mødt i Skoven, vendte Alle de fra Aarhus Tilstedeværende "Fatter" Ryggen, Forøvrigt var det Eneste, Rimestad sagde, Gentagelser af et og det samme Ord. nemlig: "Kan vi ikke faa et andet Glas", og det hele Tog gjorde kun Skandale; selv Medlemmerne havde deres Formand til Bedste. Der blev afsungen en Sang, i hvori der stod, at Venstre snart skulle have Mundkurv paa.

(Social-Demokraten 2. august 1876).