Østerbro Gasværk. (Efterskrift til Politivennen)

Det nye Gasværk paa Østerbro, der skal tages i Brug til November Maaned, er sin foreløbige Fuldendelse nær og er blevet anlagt for at imødekomme de Krav, den forøgede Gasproduction stillede til Gasværket paa Vesterbro. Det nye Anlæg, der ligger mellem Kalkbrænderiet og Øresunds-Hospitalet, har en omtrent 10 Tønder Land stor Yderhavn og en mindre Pramhavn. Da Havneanlæget udelukkende er bestemt til Pramme, er der kun blevet opmudret indtil 6 a 7 Fods Dybde. Den gamle Strandlinie ligger nu et godt Stykke inde paa Værkets Grund, og den Jord, der er bleven anvendt til Opfyldningen, er indvunden navnlig ved Havnens Uddybning og fra det dybe Bassin til Gasbeholderen. Det nye Gasværk kan i sin foreløbige Skikkelse producere 625.000 Cubikfod Gas i Døgnet, men Planen for det ad Aare paatænkte, udvidede Gasværk er anlagt til en Production af 2½ Mill. Cubikfod i Døgnet, hvorved Hovedstaden vil kunne forsynes med mindst dobbelt saa megen Gas, som der nu forbruges. De Bygninger, der nu ere opførte, ere placerede saaledes, at det Hele, naar det i Tiden bliver fuldført, vil danne et afsluttet Bygningscomplex, gjennemskaaret af en Linie gjennem Værkets Midte, lodret paa Kysten. Naar man gaaer iland fra Havnen, vil man paa den sydlige Side af Indrehavnen finde opført det ene af de fire Kulhuse; det kan rumme 70.000 Tdr. Kul. Bolværkshøiden er meget ringe, og fra Prammene kjøres Kullene lige ind i Kulhusene. For Enden af det opførte Kulhuus ligger den ene af de to rummelige Retortbygninger; det aabne Rum indvendig i denne er 243 Fod langt, men kun Halvdelen af den er sy dl med 20 Ovne, som ligge langs Bygningens længste Sider; hver Ovn har 7 Retorter, i hvilke Gassen udvikles. I Enderne af denne Bygning er der indrettet Localer til Arbejderne og paa Siderne bygget Halvtagsbygninger, bestemte til Materialrum, Badelocale osv. Fra Retorterne ledes Gassen over i de i Nærheden anbragte Condensatorer, hvor den afkjøles, og hvor Tjæren og Ammoniakvandet blive udstille for at samles i store Bassiner af Beton. Igjennem forskjellige sammensatte Organer, Rensere, Gassugere og Maalere, der hver for sig ligge t særskilte Bygninger. Bygninger, ledes Gassen til de store Gasbeholdlre. af hvilke der foreløbig kun bygges enkelt. Den rummer omtrent 450,000 Cubikfod Gas, er omtrent 122 Fod i Diameter og 36 Fod Høi. Efterat Gassen er passeret et Reguleringeapparat, ledes den ind til Byen gjennem en Ledning, der er 30 Tommer i Gjennemsnit, til Enden af Store Kongensgade ved Nyboder, hvor Ledningen staaer i Forbindelse med Byens Hovedledntng. Ved Indkjørselen til Værket, hvortil der fra Strandveien fører en Sidevei, er Bygninger til Contoirer, Personale osv. opførte. Hele Anlæget, der er blevet udført i den korte Tid af halvandet Aar, gjør et tiltalende Indtryk. Der er bleven bevilget 1.900.000 Kr. dertil. Østerbroes Gasværk skal ikke særlig forsyne en bestemt Deel af Hovedstaden, men virke i Forbindelse med Vesterbroes Gasværk. Det er glædeligt, at det nye Gasværk, i Modsætning til det ældre, saa at sige udelukkende er udført ved Landets egne Kræfter. Planen til Anlæget skyldes Gasværksbestyrer Howitz, der ogsaa har forestaaet Ledelsen af Arbeidet. At Østerbroes Gasværk er et anseeligt Foretagende, fremgaaer af, at Værkets Landareal er 17 Tdr. Land og det Areal, der er under Tag, 1 3/5 Tdr. Land.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 3. juli 1878).

Den eneste af Østre Gasværks stadig eksisterede bygninger er værkets anden gasbeholder fra 1883-1885, nu Østre Gasværk Teater. Den er tegnet af Martin Nyrop. Østre Gasværk blev taget ud af drift i 1969.

En Vagabond. (Efterskrift til Politivennen)

I denne Tid bliver der i Nordre Birks Jurisdiction og da navnlig i Dyrehaven og paa Strandveien, næsten daglig anholdt indtil 3 a 4 Løsgiængere og Betlere; det er Personer, der ere undvegne fra Ladegaarden, eller som intet Arbeide have og derfor søge et kortvarigt Erhverv ved Betleri i Dyrehaven. Som oftest er det Individer der er stærkt forfaldne til berusende Drikke, hvorfor ogsaa endeel af dem, naar de ere hensatte i Arresten, hvor de maa undvære slige Drikke, blive angrebne af Delerium tremens. Flere af denne Slags Forbrydere have for Løsgiængeri og Betleri været straffet nogle og tyve Gange. Jens Peter Bech er en saaledes oftere straffet Betler. Efter hans Paagribelse paa Dyrehavsbakken, hvor han gik omkring og betlede, vedgik han, at han, uagtet et ham givet Polititilhold da han en Søndag havde Udgangstilladelse fra Ladegaarden til om Aftenen Kl. 8 var blevet borte derfra, hvorimod han istedet for Ladegaarden foretrak det frie Fegterliv paa Landet. Arrestanten, der er 37 Aar gammel og mangfoldige Gange straffet for Løsgiængeri og Betleri, og derhos ved Criminal- og Politiretsdom af 19de Mai f. A. for Tyveri blev anseet med 1 Aars Forbedringshuusarbeide, blev nu ved Kjøbenhavns Amts nordre Birks Politiretsdom anseet med Fængsel paa Vand og Brød i 5 Dage, hvorefter han blev afleveret til Ladegaarden, hvor der venter ham en disciplinair Straf for undvigelse fra denne.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 27. juni 1878).

Den centrale Sukkerfabrik paa St. Croix. (Efterskrift til Politivennen).

På kolonirådsmøder i juni og begyndelsen af juli 1878 fremlagdes de mange problemer såsom nedbrud på den centrale sukkerfabrik, standsning i produktionen osv. Også i avisen den 29. juni 1878 udtryktes bekymringer om fabrikken. En læser skrev følgende:

To the Editor of the "St. Croix Avis.'

Dear Sir,

Allow me in behalf of myself and others to thank you for the private reports of the Proceedings of the Colonial Council, you kindly furnish us with; if even they are not quite as long, perhaps in a few instances not so correct, as the official Reports, still it is in many instances preferable to receive a speedy and short resume of those proceedings that the public generally feel an interest in instead of waiting until the matter is half forgotten. In fact I have reason to believe that many who have not patience to read the long official reports, read the short private ones.

I candidly acknowledge that I waited with anxiety for Wednesday's Paper, hoping to find there a resume of last Monday's meeting. You are, Mr. Editor, aware that, of late there have been circulating a great many dreadful reports about the Central Factories, and that these reports working in the dark, have even gone so far as to condemn them altogether and to prophesy a great failure and that the works would sooner or later be sold as old iron, and I do believe these reports have done much harm. They reached their height after the Order of the Day for last Monday's Meetings had been sent round, in which the Govornment asked for authorisation to use an amount of $ 15,000 to take shares in the Central Factories. Although I am from long experience pretty well acquainted with the different ways reports are got up, and carried about, the different, not exactly harmless motives for spreading them, I know how much I can believe of them. Still, as in this case the opinion seemed to be so very much against the Factories I thought, according to the old proverb "no smoke without fire," that a very serious misfortune for the whole country was to be expected, as I do believe that the future of our Island is to a great extent dependent on the succes of the Factories; but Mr. Editor after having read your report of the Proceedings in the Council. I have come to a different result. My old confidence in the Factories has been strengthened.

I see from the reports that the Factories have met with a great many difficulties in the shape of breakages and other accidents to the machinery. Was this not to be expected? (In what condition is the Machinery on many of our Estates?) But I do not see any one state that the difficulties are of such a nature that they cannot be got over; on the contrary I see such expressions from His Excellency Governor Garde as the following:

"There was no longer any question that the system of the Factory was a good and profitable one. Its managers had proved their competence to overcome difficulties. The sugar made was unequaled. The Factory is solvent not withstanding the many difficulties. He had no doubt that in future the Factory would be able to work without assistance " May I now ask if any serious thinking men could for one moment suppose that His Excellency, who has taken such a vital interest in the erection ot Factories, should not be thoroughly acquainted with the real state of affairs, and that his statement was not the only correct one ?

Next we see the Chairman of the Council giving explanations to the members, which seem to a great extent to have been called forth by the reports in circulation. We find him speaking very seriously to the members about their responsibility, stating that only such members could vote for the money asked for us had confidence in the future of the Factory. At the same time he states that he had heard nothing whatever to justify the belief that it was a failure. We find him furthermore alluding to the great confidence the Council has shown, even until lately, reminding them of the great loans we have had from home on the strength of the Factory, loans which I have no doubt have to a great extent saved this island from utter ruin in our days of trial. Such are the expressions of the Chairman of the Council, who has, we know, been from the very commenaeineut the Chairman of the Central Factory Committee.

After the Chairman's speech we see no other speech from any member in that meeting, but we see the whole Council went into Committee in which explanations were asked for and given by the managers of the Factory. Afterwards two meetings were held and the Bill was adopted with 9 votes against 1. What passed in the Committee we do not see, nor if the one member who voted against the bill gave any reason fordoing so Perhaps the official Report may give further explanation of such interesting details.

We see in the Governor's speech the following passage "His Excellency further regretted the absence of so many members today especially of those who perhaps entertained opinions against the Factory. If there were any such members, they ought to have felt themselves bound to attend to-day and give utterance to their feelings. The only right way was to speak out such things boldly and clearly, so that elucidations may be given, and every member thus be able to judge for himself" These were true words. Many of the absent members are opposed to the Factories and could have given any good and sound reasons why they should not be supported and held up I know not. If so I regret the absence for the same reasons as stated by His Excellency. I feel no doubt that those members have felt very sorry themselves at having been prevented from attending the meeting. One thing we all know is this, that many a member has often left the Council's meetings with quite different views about matters than he had before the meeting, before he heard the different elucidations given during the discussions. What we often find is this; that measures laid before the Council are condemned before hand by private individuals who are not thoroughly acquainted with the circumstances and who go so far as to try to influence members of the Council in favour of opinions more or less loose, thus forgetting that members of the Council are bound by oath to act and vote according to their best conviction, and not to be guided by the prevailing opinion among their constituents, which often changes from one day to another.

To come to a close Mr. Editor it seems quite clear to me that after this msetiug any serious thinking mail must put less confidence than ever in the last reports circulating about the Factory and class them more or less with the report we heard some time ago that one of the stations had sunk. Until the contrary of what has been stated in the Council on Monday has been proved by practical and intelligent men who can be supposed to have a clear idea of the whole management and working of the Factory, I for my part shall knowing that "all beginning is difficult" still entertain the best hope in regard to the Factory, that it will overcome its difficulties and have a bright future, and likewise that every inhabitant will soon learn to see the benefits that can be derived from its success, and thus as far as he can, will give his support to this no doubt ery important undertaking. When the Factory is well established I feel no doubt that the labour question nd all other pending questions will be solved in a smooth oud satisfactory manner.

Yours truly

OBSERVER.

26th June 1878.

(St. Croix Avis 29. juni 1878).

Den 21. august 1878 kunne "The Avis" konstatere at fabrikken på intet tidspunkt havde kunnet levere de 23 tons sukker om dagen som ledelsen havde forsikret guvernøren om. Der var ikke flere penge at tage af til at få fabrikken på fode. 

Et møde i Christiansted den 26. august 1878 for plantageejere og andre lignende endte med en resolution som udtrykte håb om at fabrikken kunne komme op at køre.

Fra den offentlige Politiret. (Efterskrift til Politivennen)

Efterat der fra forskellige Sider var indledet Klage over, at der paa Fælleden, navnlig paa den saakaldte Lammefælled, jævnlig forefaldt Slagsmaal mellem en Mængde Drenge, der under Kampen ikke alene brugte Kjæppe, men ogsaa Steen, som kastedes saa uforsigtigt, at en stor Deel fløi ud over de tilstødende Veie til Ulempe for de Forbipasserende, lykkedes det tilsidst Politiet at faae fat i nogle af Urostifterne, mod hvem der derpaa blev indledet Undersøgelse. Efterhaanden bleve flere og flere Drenge inddragne under Sagen, der tilsidse omfattede nogle og tredsindstyve Tiltalte i en Alder mellem 11 og 18 Aar. Af de tilveiebragte Oplysninger fremgik det, at disse Kampe havde fundet Sted i Løbet af Marts og April Maaneder, og at nogle af Drengene havde deeltaget i 8 saadanne større Slagsmaal, der oprindelig vare begyndte mellem Drenge fra Ryesgade og Fredensgade, men hvortil senere de nærliggende Arbeiderboliger paa Jagtvejen og ved Østerbrogade havde leveret et talrigt kontingent af Deeltagere. Det var desuden bleven meddeelt Politiet, at 3 voxne Mandspersoner, tilsyneladende Vognmandskarle, skulde have været tilstede ved disse Slagsmaal og først have hidset Drengene paa hinanden, men senere selv deeltaget i Kampene. Disse Personer havde det imidlertid ikke været muligt at udfinde. De fleste af Deeltagerne i disse Slagsmaal havde været bevæbnede med Kjæppe og Steen, hentede fra Træbeplantningerne i Omegnen og de langs Veiene værende Skjærvebunker, og medens det ikke blev oplyst, at nogen tilfældig Passerende var bleven saaret af de kastede Steen, fremgik det derimod, at adskillige af Deeltagerne havde faaet Læsioner; en enkelt Dreng var saaledes bleven ramt i venstre Tinding af en Steen, og Slaget havde været saa kraftigt, at han besvimede og maatte drenges til sit Kjem, hvor han laa syg i nogen Tid. Idet Sagen selvfølgelig blev hævet for de Tiltaltes Vedkommende, for hvis Deelagtighed i de nævnte Optøier der ikke var tilveiebragt tilstrækkeligt Beviis, afgjordes den iøvrigt saaledes, at der paalagdes 24 Drenge, der alle havde fyldt det 15de Sar, hver en Bøde af 30 Kr., medens 27 Tiltalte, der ikke havde naaet 15 Sars Alderen, bleve straffede med Riis.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 20. juni 1878).

Tegner Knud Gamborg (1828-1900): Nørregade, når drengene gå fra Skole på Nørregade. Illustreret Tidende nr. 1014, 2. marts 1879. Det kongelige Bibliotek. Det må være drenge fra Sankt Petri Skole. På muren et vejskilt for Sankt Pedersstræde.

Alfred Jørgensen, fritænkeren. (Efterskrift til Politivennen)

I juni 1878 døde Alfred Jørgensen. Han er på flere måder interessant: han optrådte som medlem af Fritænkerforeningen, han spillede en mærkværdig rolle i arbejderbevægelsens tidligste år og så var hans søster Augusta Jørgensen (1853-1924) gift med Louis Pio. 

Augusta havde i  efteråret 1871 meldt sig ind i den danske afdeling af den socialistiske Internationale, og blev formandinde for den kvindelige sektion. Hun påstod at Louis Pio opfordrede hende til at henvende sig til Karl Marx. 

Alfred Jørgensen skal efter politispioners rapporter have bestilt "en fane, blodrød og 3 en halv alen bred" et par dage før slaget på Fælleden 5. maj 1872 hos flaghandler Mørck ved Kongens Nytorv. 

Da Louis Pio blev arresteret 5. maj 1872, blev Augusta Jørgensen forkvinde for damekomitéen der sørgede for hans forplejning i varetægtsfængslet. Augusta Jørgensen nævnes i Brandes' dagbog december 1872, og fremkom i foråret 1874 med det ejendommelige ønske at han gjorde hende gravid. Som tilhørende de finere klasser, og hun kun arbejder, kunne han ikke imødegå det. Det kunne derimod Louis Pio, med hvem hun fik en datter, Sylvia i november 1876. Kirkebogen anfører at Augusta var ugift, "som barnefader blev udlagt Louis Pio, cand.phil., ungkarl". Sylvia selv fastholdt som voksen, at hun var født i november 1878 i Chicago. 

I 1875 var der begyndt i Social-Demokraten at være små mødeindkaldelser til dannelse af Fritænkerforeningen, den 10. september 1875 således vedtagelse af love. Mødested var Gothersgade 129 hos Jacobsen. Ofte underskrevet af snedker A. Winther som var en ledende skikkelse inden for foreningen. Af andre medlemmer nævnes R. Jensen, Fr. A. Hertz, O. Jensen, Jantzen, Stemelt, Lundqvist, Zimmermann, possementmager Jensen, Palm, Chr. Schjødt. 

I 1876 begyndte foreningen at holde offentlige møder, bl.a. om hvordan man blev fritænker, om gudtilbedelsen og kongegalskaben. Af aktiviteter kan nævnes at man i december 1876 opfordrede RIgsdagen til at Grundlovens §3 ophæves, den om at Folkekirkens religion er den evangelisk-lutherske mm., samt ophævelse af de paragraffer i straffeloven som angår forhånelse af Folkekirkens religion. Foreningen foreslog fuldstændig og uindskrænket religionsfrihed med bortryddelsen af straffelovens § 156, ophævelse af helligdagsanordningen. I september 1878 startede foreningen månedsbladet "Den frie Tanke: Ugeblad for Behandling af religiøse og videnskabelige Spørgsmaal." Det udkom 1878-1883

Opfordring til samtlige Medlemmer af Fritænkerforeningen.

Da foreningsmedlem nr. 111, journalist Alfred Jørgensen, er afgået ved døden fredag den 14. ds., og begravelsen finder sted i dag, tirsdag den 18. ds. kl. 1 fra kapellet på kommunehospitalet, opfordres ethvert medlem at møde ovennævnte tid og sted.

Det bemærkes, at foreningens ordfører, A. Winther, holder talen ved graven.

Bestyrelsen For Fritænkerforeningen.

( Social-Demokraten, 18. juni 1878.)

Socialisterne har mistet deres bekendteste digter, idet nemlig “journalist” Alfred Jørgensen er død i fredags på Kommunehospitalet, hvorfra han skal begraves i morgen, tirsdag. Han var oprindelig smedelærling, men efter at et gloende jernstykke havde berøvet ham synet på det ene øje, gik han i købmandslære, og var netop bleven svend, da det socialistiske røre begyndte herhjemme. Han skrev ret kvikke vers og helligede nu sin lyre til de store “principper”, Pio forfægtede. En kort tid var han nominel redaktør af “Socialisten”, men opgav snart journalistiken for at være pavillondigter, dvs. viseforfatter for sangerinder, hvoraf han ernærede sig i de sidste år. Partiet vil næppe savne ham, og dets organ omtalte ikke i går hans dødsfald med et eneste ord. Hans søster, Augusta Jørgensen, er om bekendt blevet gift med Louis Pio i Amerika.

(Aalborg Stiftstidende og Adresseavis ..., tirsdag 18. juni 1878.)

Opfordring til alle Fritænkere.

Da Fritænkerforenings-Medlem nr. 111, journalist Alfred Jørgensens begravelse er udsat til torsdag den 20. ds. Kl. 12:30 pr. fra kapellet på Assistents Kirkegård, opfordres alle til at møde ovennævnte tid og sted.

Ifølge en efterladt skriftlig begæring af den afdøde, holder ordføreren for Fritænkerforeningen, A. Winther, en tale ved graven.

Bestyrelsen for Fritænkerforeningen.

(Social-Demokraten, 19. juni 1878.)

At min kære søn, Alfred Jørgensen, er afgået ved døden den 14. ds., efter 3 års tiltagende brystsyge, bekendtgøres herved af hans moder og søskende.

Marie Jørgensen.

Begravelsen finder Sted torsdagen den 20. ds. kl. 12:30 præcis, fra kapellet paa Assistents Kirkegaard.

(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 19. juni 1878.)

Begravelse med forhindringer.

For nogle dage siden læstes i “Social-Demokr.” en bekendtgørelse om, at et medlem af “Fritænkerforeningen”, journalist Alfred Jørgensen, skulle jordes på Assistenskirkegården tirsdag middag og at nævnte forenings “ordfører”, snedker Winther i henhold til et af den afdøde udtalt ønske ville tale ved graven. Der indfandt sig et betydeligt følge, men jordfæstelsen kunne ikke istandbringes den dag, fordi - graven ikke var færdig. Der blev anstillet betragtninger over denne “hændelse”, men man kom ikke til noget Resultat, og næste morgen bekendtgjordes det, at begravelsen var udsat til i går Kl. 12:30. Denne gang gik følget (og de nysgerrige) ikke forgæves. Ledsaget af en rød fane bares liget fra kapellet til den fugtige grav, om hvilken der samlede sig et par hundrede mennesker. Pastor Sommerfeldt talte kort og smukt om livet efter døden, kastede de tre skovle jord på kisten og bad Herrens bøn under dyb stilhed. Lidt efter fremtrådte snedker Winther og erklærede, at han havde givet den afdøde det løfte at udtale ved graven, at den jordede havde levet og var død som fritænker. Jørgensen troede ikke på et liv efter døden og havde ikke levet herfor; men han havde levet for sine medmennesker og, efter talerens udsagn, ofte gavnet og glædet dem. Derfor bragte taleren ham en tak. Nu afsang en kvartet en firstemmig sørgesang, og følget spredte sig i stilhed.

g.

(Morgenbladet, 21. juni 1878.)

I går begravedes på Assistenskirkegård den såkaldte “journalist”, socialist og fritænker Alfred Jørgensen, ved hvilken lejlighed der forekom en ejendommelig skandale. Efter at jordfæstelsen var til ende og den fungerende præst havde forladt stedet, trådte en person hen foran graven og holdt en længere tale, hvori han med kynisk råhed fornægtede al mulig religion og lovpriste og velsignede den afdøde, fordi han ligeledes havde været en sådan fornægter. Forhåbentlig vil politiet finde den vedkommende og ved at statuere et advarende eksempel sørge for, at vore kirkegårde for fremtiden kunne fritages for sådanne forargelige optrin.

(Dagens Nyheder, 21. juni 1878.)

I Folketidenden, 26. juni 1878, kan man læse en artikel om Fritænkerforeningen. Skribenten er stærkt imod gudsfornægteri, og angiver to eksempler. Her er det ene:

Nylig døde et medlem af Foreningen journalist Alfred Jørgensen, fhv. redaktør af “Socialdemokraten”. Han har skrevet flere sange såsom den: “Til Kamp vort Løsen det er givet, Til Kamp mod Kapitalens Magt. Til Kamp mod Æren og for Livet, Vor Nød og Retfærd staar paa Vagt.” Men han kunne ikke holde styr paa sin ungdom og sit varme blod; det lagde ham tidligt i graven, hvilket just ikke er nogen praktisk anbefaling for gudsfornægtelse  i livet.

På sin dødsseng skal han have forlangt, at snedker Winther, der er formand for hin forening, skulle tale ved hans grav. At dette ville ske, kundgjordes forud i “Social-Demokraten”; men da Alfred Jørgensen skulle begraves på fattigkirkegården ved Valby, fik Foreningen begravelsen udsat og foranstaltede ham nu begravet for betaling på Assistenskirkegård. Det averteredes da påny, at snedker Winther ville tale ved graven. Et par hundred mennesker fulgte, og en socialistisk fane var med. Hospitalspastor Sommerfeldt holdt en lang tale i kapellet og en lignende ved graven om saligheden efter døden og livet i himlen som trøst for dette livs trængsler, specielt anvendt på den afdøde og hans efterladte. Der sluttedes med et fadervor og de tre spader jord. Pastorens tale og bevægelser var a la blomstergråd. Omtrent hele følget beholdt dog hatten på, hvor man ellers plejer at tage den af under bønnen. Så snart pastoren var gået ned, steg snedker Winther op og talte. Den afdøde var - sagde han - død uden at tro på noget liv efter dette, og det havde W. lovet ham at sige ved hans grav; for han ville begraves, som han havde levet. Talen var mat og kort; der blev sunget en sang, et farvel som dog kun de nærmeststående kunne høre. Da pastoren gik, fulgte jeg ham, uagtet jeg kun var mødt i arbejdsdragt og med mit værktøj i hånden. Jeg spurgte ham, hvorledes det kunne stemme med vor religion at holde sådan en tale over og kaste jord på en, som i bladene forud var erklæret som gudsfornægter. Han svarede, at han kun havde talt, som han plejede, og i øvrigt måtte jeg henvende mig til kirkestyrelsen. Jeg sagde ham, at når han påtog sig et sådant hverv og lagde en kristelig betydning deri, hvad jeg ikke gjorde, kunne han ikke fritages for personlig skyld. Det var en skandale, hvad der her var sket; for derved skadedes folkekirken i folks omdømme. Jeg talte ivrigt og heftigt for at gøre et indtryk, da jeg mærkede, han var aldeles flegmatisk, men jeg nåede ikke at få ham varm. Ved begravelsen var opdagelsespoliti til stede.

Foreningen fortsatte sit arbejde  nogle år endnu. Social-Demokraten kunne 19. marts 1880 berette at den oprettede en søndagsskole med undervisning i naturhistorie, historie, fysik og kemi. Bal afholdes for at skaffe penge. Fra dette år synes også en hr. Rasmussen at have overtaget Winthers formandspost i foreningen. Social-Demokraten, 2. maj 1880 meddelte at han var rejst til udlandet og at politiet ville anholde ham. I 1881 blev der indledt kriminelle undersøgelse mod Winther pga sine udtalelser. Foreningen synes at have holdt en række offentlige møder et års tids endnu hvorefter såvel forening som tidsskrift synes at være ophørt.

Augusta Jørgensen blev gift 1878 med Louis Pio med hvem hun fik en datter 1876. New York Passenger List oplyser at Louis Pio, 32, merchant, "Mrs. Pio", 24, wife, "Infant Pio, F[e]male", 1, ankom med skibet "State of Indiana" fra Glasgow til New York 12. april 1877, sammen med familien Geleff. Her blev de gift og barnet døbt. Datteren, Sylvia Pio oplyste senere (og det står på hendes gravsten) at være født i 1878, ikke 1876.

Jesuskirken blev indviet d. 15. november 1891. Kirken er meget utraditionel i sin indretning og har af nogle været kritiseret for at være blasfemisk, Carl Jacobsen var selv karakteriseret af sin egen præst som en fritænker. Pudsigt er det, at der sidder et pentagram på alteret, og bagsiden af kirken er prydet med to søjler og en bue med nogle af tegnene fra dyrekredsen mejslet ind, som er båret af hovederne af hhv. ”Den Grønne Mand” og ”Den Hornede Gud”. Toppen af buen bærer et ligebenet kors med et omvendt pentagram.

Læs også indslagene om Sylvia Pio.