The Fireburn: Kritik af Guvernør Garde. (Efterskrift til Politivennen)

Guvernøren over de dansk-vestindiske Øer.

Blandt de mislige Forhold paa St. Croix, over hvilke Oktoberbegivenhederne kaste et grelt Lys, er Guvernøren, Kammerherre Gardes Adfærd et af de mest fremtrædende.

Det lader sig begribe, at man fra nationalliberal og ministeriel Side synes at have lukket sine Øjne derfor. Og dog viser det sig, at Guvernørens hele Adfærd for og under "Oprøret" har bidraget særdeles meget til, at det kunde opstaa, og at det tog saa stor en Udstrækning, som det desværre har gjort. Det er en haard Bebrejdelse, vi udtale; det paaligger os da at bevise dens Rigtighed. Vi skulle gjøre det, idet vi som Hovedargument benytte Guvernørens egen Rapport til Finansministeriet.

Vi omtale først Guvernørens Forhold forinden "Oprøret" og dernæst hans Fremgangsmaade under selve Oprøret. 

Med Hensyn til det første Punkt rette vi tre Bebrejdelser mod Guvernør Garde, nemlig :

1) at han ikke vidste, at der mellem Landarbejderne paa St. Croix herskede Utilfredshed over en Del af Bestemmelserne i det i 1849 udstedte "provisoriske", men endnu gjældende Arbejdsregulativ;

2) at han ikke vidste, at den over Arbejdsregulativet hos Negrene herskende Uvillie bestyrkedes og forøgedes ved Agitationer fra de fra fremmede Kolonier til St. Croix indvandrede Negre;

3) at han ikke tog eller lod tage tilstrækkelige Forsigtighedsregler i Anledning af den store Sammenstimlen af ledige Negre paa Skiftedagen i Frederikssted.

Det er muligt, at Guvernør Garde nu vil paastaa, at han meget godt var vidende baade om Negrenes Utilfredshed med de bestaaende Arbejdsbestemmelser og om de fra de indvandrede Negres Side drevne Agitationer. Men gjør han det, saa indrømmer han kun, at han meget daarligt har røgtet sit Kald som øverste Øvrighed paa Øerne, idet han ingen Skridt har gjort mod Udbredelsen af Utilfredsheden og ikke fjærnede de fremmede Urostiftere, hvilket laa fuldkomment i hans Magt.

Angaaende det tredie Punkt er intet mere graverende for Guvernøren end en Ytring af Folketingsmand Bille under Forhandlingerne om Laanet til St. Croix, idet denne saa skarpseende Mand sagde, at dersom der havde været 20 Mand Soldater i Frederiksted, saa var "Oprøret" ikke udbrudt. Det var Visdoms Ord; men hvor vare de 20 Mand henne, hvorfor vare de ikke til Stede? Se det er Guvernørens Fejl! Hvorfor har han 1 Kaptejn og 2 Løjtnanter og 51 Mand som Livvagt paa St. Thomas, hvor ingen utilfredse Negere bo; hvorfor var Hovedstyrken af St. Croix' Troppemagt samlet i Kristiansted, hvor der den 1ste Oktober ingen stor Sammenstimlen af Negere finder Sted; og hvorfor var der kun tre Mand Soldater i Frederiksted, hvor der hvert Aar paa Skiftedagen begaas Excesser af drukne Negere? Er det da Meningen, at Soldaterne paa de vestindiske Øer kun skulle være der, hvor der ikke kan være Brug for dem, og at de ikke skulle være der, hvor de muligvis kunne bruges?

Hvorfor var Guvernøren i det hele taget ikke selv til Stede paa St. Croix den 1ste Oktober, da han dog maa have hast nogen Formodning om, at paa denne Ø ikke alt var, saaledes som det skulde være?

Vi komme nu til den anden Side af Sagen, Guvernørens Opførsel under "Oprøret". Vi skulle her i Korthed rekapitulere hans egen Rapport.

Han ankommer den 2den Oktober Kl. 6 til Kristiansted og erklærer strax Øen i Belejringstilstand. Et lille Detachement under en Løjtnant sendes ud (Klokkeslettet angives ikke og heller ikke Bestemmelsen) og kommer hjem næste Morgen Kl. 4 med aldeles uforrettet Sag, da det paa Grund af visse Omstændigheder "ikke kunde se, hvilke Bevægelser der foregik omkring dem". Den 3die Oktober Kl. 9 sætter Guvernøren sig endelig i Bevægelse for at dæmpe "Oprøret"; han efterlader 1 Kaptejn med 95 Mand Soldater og Frivillige i Kristiansted og drager selv afsted med andre 95 Mand, som han sætter paa Vogne. Strax udenfor Byen støder man paa nogle Negere, som ere i Færd med at afbrænde en Plantage, men som forjages ved Soldaternes Ild. Derpaa fortsættes Kjøreturen til Frederiksted. - Mange Ildebrande saas nu i Landet nord for Centerlinien *), altsom Styrken nærmede sig Frederiksted." Da man lykkelig naaer denne By, modtages man der af Befolkningen "med Jubel" og slaar sig der til Ro, skjønt det er først Kl. 2 om Eftermiddagen. Om Aftenen bestiger Guvernøren Dampskibet "Arno" med største Delen af sin Styrke og tilbringer Natten der, opgivende Tanken om endnu samme Aften at vende tilbage til Kristiansted "for yderligere at sikre denne By" (som slet ikke blev foruroliget). Ved denne Lejlighed nød Guvernøren Skuespillet af tre brændende Plantager. Den 4de Oktober om Morgenen ankom Guvernøren for anden Gang til Kristiansted, hvor de af Kjøreturen og Dampskibsfarten udmattede Soldater denne hele Dag "forblev, for at holde Hvil." Denne Beskæftigelse lader til at være bleven fortsat den næste Dag, da Guvernøren ikke omtaler, at noget andet er foretaget. De tre paafølgende Dage gjordes der af Tropperne og de Frivillige Jagt paa nogle Negre, der havde søgt Skjulesteder i Øens mest ubeboede og utilgjængelige Egne - hvor der altsaa intet var at ødelægge. Selve "Oprøret" var endt om Natten mellem den 3die og 4de Oktober; thi Guvernørens Rapport indeholder intet om senere af Negrene begaaede Voldsomheder.

Det er Indholdet af Guvernørens Rapport til Regeringen angaaende de af ham til Undertrykkelsen af "Oprøret" trufne Forholdsregler. Og denne Rapport lader Regeringen sig nok med og lader Guvernøren staa med Palmer i Hænderne.

Men vi tillade os i Anledning af denne Rapport at fremsætte følgende Spørgsmaal:

1) Hvorfor lod Guvernøren ikke strax Kl. 6 om Aftenen den 2den Oktober hele den fra St. Thomas medbragte Styrke rykke mod Brandstifterne, der paa denne Tid netop lagde deres Vej i Retning mod Frederiksted, saaledes at en Fremrykning i den modsatte Retning upaatvivlelig vilde have ført Styrken lige paa Brandstifterne? Det lille fra Kristiansted udsendte Detachement kom dem saa nær, at det tydelig hørte Negrenes paa Muslingskaller givne Signaler, ikke at tale om, at det saa den ene Plantage gaa op i Luer efter den anden. Udtrykket i Rapporten, at Detachementet ikke kunde se Bevægelserne, der foretoges omkring dem, er mildest talt højst besynderligt.

2) Hvorfor ventede Guvernøren den 3die Oktober til Kl. 9, inden han rykkede ud til Frederiksted, og hvorfor lod han ikke Detachementer udgaa tidlig om Morgenen for at undersøge Sagernes Stilling? Undladelsen af denne højst simple Forholdsregel førte til, at Soldaterne kjørte lige op til en Bande af Negre, der vare i Færd med at afbrænde en Planlage, saaledes at Soldaterne maatte i en Fart springe af Vognene. Havde der været Tale om en organiseret Modstand fra Negrenes Side, saa vilde en saadan Fremgangsmaade være kommen Soldaterne dyrt til at staa.

3) Hvorfor fortsatte Guvernøren Kjøreturen mod Frederiksted, skjønt han saa de Ødelæggelser, som Negrene anrettede nord for den af ham fulgte Vej? Hvorfor gik Guvernøren ikke med hele sin Styrke frem i denne Retning for at standse disse Ødelæggelser? Hvad vilde han i det hele taget i Frederiksted, hvor Ordenen alt var gjenoprettet for 1½ Døgn siden, og hvor der ikke var mindste Fare for, at Negrene skulde vende tilbage til?

4) Hvorfor blev Guvernøren i Frederiksted den 3die Oktober uden at foretage det allermindste til at dæmpe Opstanden?

5) Hvorfor sejlede Guvernøren tilbage til Kristianssted den 4de Oktober i Stedet for at drage igjennem Øen for at kvæle Resten af Oprøret?

6) Hvorfor lod han hele sin Styrke forblive rolig i Kristianssted i to samfulde Dage uden at foretage det allermindste mod Negrene? Han maa jo dog altsaa vel have troet, at dette ikke behøvedes, men hvorfor meldte han saa ikke strax til Regeringen, at Opstanden var fuldstændig undertrykt? Her længtes vi dog i Sandhed meget efter at faa en saadan Efterretning.

7) Hvorfor tillod Guvernøren, at der paa egen Haand udgik udisciplinerede Bander af Frivillige, for at gjøre Jagt paa Negrene? Havde han ikke en tilstrækkelig stor Troppemagt for at opspore den lille Rest af bortflygtede Negre, saa burde han have taget imod den Hjælp, der tilbødes ham af de fremmede Krigsskibe. Her var ikke Tale om en Menneskejagt, men om at indfange Forbrydere, og man har ikke Lov til mod dem at udsende Folk, mod hvilke de paagjældende Forbrydelser ere begaaede (i det foreliggende Tilfælde Planterne og deres Forvaltere); thi man giver derved de Skyldige til Pris for den private Hævnlyst. -

Hr. Kammerherre Garde er Regeringssystemets og den nationalliberale Dygtigheds fornemste Repræsentant paa de dansk-vestindiske Øer. A. B.

*) Den Chaussee, paa hvilken Guvernøren kjørte med sine Soldater

(Morgenbladet (København) 21. november 1878).

Markedspladsen i Frederiksted. Årstal ikke angivet. Det kongelige Bibliotek.

Kryolith-Brudene i Grønland. (Efterskrift til Politivennen)

Naar man kommer til Kryolith-Brudene ved Ivigtout, træffer man der en Virksomhed, som man ellers intet Sted finder i Grønland. To Lokomobiler ere Dag og Nat i stadig Virksomhed, dels med at pumpe Vandet ud af Brudene, dels med at trække de med Kryolith læssede Vogne op af Dybet. Man hører hele Dagen igennem den haarde Lyd af Hammerslagene imod Staalboret, Skud og Drøn fra de forskellige Sprængninger, Klokkeslag. Damppibens gennemtrængende Lyd, blandet med Slag paa en Jernplade, for naar der tændes an i Fængtraaden, at varsko Folk om, at de i Tide skulle bortfjerne sig. Kryolithen er ved Sprængning ikke saa slem til at springe højt i Vejret som den Ublandede Kvarts. Imidlertid fik dog i Sommer en Arbejder Hovedet kløvet af en Kryolithstump, endskøndt han stod i et Sidebrud, dækket af en 50 Fod høj Mur. Ved Brudene arbejde om Sommeren 150 Mand; ved selve Kryolithens Sprængning arbejde vel kun 80 Mand, men saa er der jo Maskinfolk, Pladsformænd, Pakhuskarle, Kryolithstablere, Folk, der køre Vogne henad Skinnerne, Smede, Bagere, Bryggere og Baadpassere. Af Skibe, som havde indtaget Kryolith-Ladninger, har der i Aar kun været 21, medens der i Fjor var 29; de fleste Ladninger ere gaaede til Amerika. - Sidste Vinter var ved Godthaab højst urolig med Storm og stort Snefal ; men den var dog i sin Helhed ikke kold. For Evropæerne er det, naar de først vænne sig lidt til Livet deroppe, i Grunden en let Sag at leve der i deres lune Bopæle med deres gode Forraadshuse; men for de stakkels Indfødte, der maa færdes paa Havet for at opholde Livet, er det om Vinteren ofte meget drøjt, selv om de har været nok saa forsynlige.

(Social-Demokraten 21. november 1878).

Bedrageri. (Efterskrift til Politivennen)

En Arbeidsmand, der i nogen Tid havde været indlagt paa Ladegaarden, blev kied af Opholdet der og vilde gjerne derfra, men vidste ikke ret, hvorledes han skulde forskaffe sig den dertil fornødne Arbeidsseddel, da han ikke selv kunde skrive. Han besluttede da at formaae en Anden til at Skrive en saadan Seddel, og da han Søndagen den 8de Septdr. d. A. havde Udgangstilladelse fra Ladegaarden, begav han sig ud paa et Beværtningssted paa Toldbodveien, hvor han traf sammen med en Arbeidsmand, han tidligere havde arbeidet sammen med, men som dog Ikke senere kunde skaffes tilstede, da Tiltalte ikke iøvrigt kiendte ham; for denne beklagede han sig over, at han ikke kunde komme bort fra Ladegaarden, førend han havde tilveiebragt en Seddel fra en navngiven Arbeidsgiver om, at han havde Arbeide hos samme. Den omtalte Arbejdsmand tilbød da at skrive en saadan Seddel, og efter hos Værten at have faaet Papir, Pen og Blæk skrev han en Seddel saalydende: "Jeg modtager Manden i Arbeide for Fremtiden bevines" og underskrev den med en herværende Muurmesters Navn og Bopæl. Tiltalte modtog de, paa denne Seddel af Arbeidsmanden, hvem han til Giengjæld tracterede med Brændevin og Øl, og afleverede den Dagen efter til Inspecteuren paa Ladegaarden, som i Tro paa Ægtheden af Attesten, der dog led af saa øiensynlige Mangler, at den efter Criminalrettens Skiøn maatte betragtes som et mindet farligt Document, dimitterede tiltalte fra Ladegaarden til Arbeide hos den i Sedlen anførte Muurmester, der imidlertid var aldeles ubekiendt om den Brug, der var bleven gjort at hans Navn, Søndagen den 22de September blev Tiltalte anholdt af Politiet, fordi han havde antastet to Herrer i Adelgade og anmodet dem om at give ham et Par Skilling til Nattelogis. Ved Rettens Dom blev Tiltalte, der tidligere er straffet som Soldat ved Krigsretsdom, anseet med Fængsel paa Land og Brød i 3 Gange 5 Dage.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 21. november 1878).

Krondiamantbryllup. (Efterskrift til Politivennen)

(Fyens Stiftstid.) Den 13de Novbr. havde Huusmand Rasmus Hansen og Hustru Johanne Nielsdatter i Lille-Viby, Origstrup Sogn, levet 65 Aar i Ægteskab; han er nu snart 85 Aar og er født i Nordskov, og hun bliver 91 Aar og er født i Munkebo. I de sidste 5 Aar har dan uden egentlig at være syg maattet holde Sengen, da Benene ere blevne saa svækkede, at han hverken kan staae eller gaae; hun er derimod istand til at besørge hele sin Huusgierning, spinde paa sin Rok og giøre en Tour omkring i Sognet. Syn og Hørelse ere meget svækkede paa ham, men han er ellers aandsfrisk; hendes Hørelse er ogsaa svækket, men hun kan derimod læse uden Briller. De have 5 levende Børn, 15 Børnebørn og 5 Børnebørnsbørn. I Dagens festlige Anledning var en Deel af Familien samlet, ligesom ogsaa Beboerne fra Byen vare mødte. Høitideligheden indlededes med Psalmen: "Det er saa yndigt at følges ad", hyorpaa pastor Jespersen talte over disse Ord, holdt en Skriftetale og tog de Gamle til Alters. Til Slutning blev afsunget "Kjærlighed fra Gud".

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 19. november 1878).

Efter the Fireburn: Indsamlinger til St. Croix. (Efterskrift til Politivennen)

Negeropstanden paa St. Croix. Vi have modtaget Post fra St. Thomas, som naaer til den 26de October. Vi uddrage deraf Efterstaaende.

Ifølge et Tillægsblad til "St. Thomæ Tidende" af 16de Oktober var Guverneur Garde den 14de f. M. ombord paa Damperen "Arno" indtruffen til St. Thomas tilligemed Lieutenant Baron Eggers og 25 af de 50 Mand, som den 2den Oktober bleve befordrede til St. Croix, men den 16de atter vendt tilbage til St. Croix med Damperen "Ebro". Den engelske Damper "Tourmaline", som en Tidlang opholdt sig ved St. Croix, var ifølge "St. Thomæ Tid." af 19de ds. vendt tilbage til Antigua.

Paa Øen St. Croix hersker der fuldskændig Ro. Gouverneur Garde har den 21de October udstedt en Proklamation, hvori Negre og Andre, der maatte være i Besiddeise af eller have skjult Indbo og Værdigjenstande fra Beboelseshusene og Plantagerne, som bleve plyndrede under Oprøret, opfordres til ufortøvet at aflevere disse Gienstande til Driftsbestyrerne eller Eierne. De Arbejdere, der aflevere de stjaaine Gjenstande, skulle være straffrie; naar efter 24 Timer ingen Afledering er skeet, skal Sagen overgives til Politiet.

Paa St. Thomas og de engelske Øer Trinidad, Barbados m. fl. har der viist sig meget Medfølelse med de Nødlidende paa St. Croix. Dhrr. Gydich og Cameron, som staae i Spidsen for Indsamlingen paa St. Thomas, havde den 19de Oktober indsendt 4067 vest. Dalere til Hjælpecomiteen paa St. Croix. Paa St. Trinidad var der indsamlet 600 Dollars, for hvilken Gave Comiteen paa St. Thomas aflægger sin Tak. Gjennem den danske Consul paa Barbados, Mr. Man, var der indsendt 234 Dollars som et Bidrag fra Kjøbmænd i Bridgetown. Paa den franske Ø Martinique har den danske Consul M. Berne med Gouverneurens Samtykke faaet en Indsamling iværksat af Penge, Beklædningsgjenstande og Levnetsmidler. Den franske Contre-Admiral, som er Gouverneur paa Martinique, har strax tilkjendegivet som sin Overbeviisning, at hele Martinigue's Befolkning vilde komme de Skadelidte paa St. Croix til Hjælp, og foranlediget, at en Indsamling kom igang i alle Øens Communer. Det fremhæves i det Hele, at de danske Consuler paa de vestindiske Øer have viist sig utrættelige i at organisere Indsamlinger til de Nødlidende. Af større Bidrag, der ere indkomne paa St. Thomas, fremhæves 250 Doll. fra Colonialbanken, 250 Doll. fra Harnby American Packet Co., 200 fra Royal Mail Stram Packet Co., 200 fra Compagnie Génerale transatl., 200 fra Feddersen, Willinch & Co. osv. Flere af Gaverne fra de fremmede Øer ere ledsagede af Skrivelser, som udtale den varmeste Medfølelse for Opstandens Offre. Gjennem Hjælpecomiteens Secretair paa St. Croix, Hr. L.Faber, er der tilsendt de Bidragydende paa St. Thomas en Takskrivelse. Iblandt Politiets Medlemmer paa St. Thomas er der blevet indsamlet 80 Doll. til Fordeling blandt den lille Politistyrke, som Natten mellem 1ste og 2den October forsvarede Fortet i Frederiksted mod den rasende Pøbel, men samtidig mistede Alt, hvad de eiede.

For i allerkorteste Tid at tilvejebringe en Sum af 50.000 Doll. til hurtig Istandsættelse af Værkerne paa de forskjellige Plantager, indbydes der til Subscription paa Actier a 100 Doll. pr. Stk. mod Sikkerhed i Plantagerne.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 18. november 1878).

Ubekendt fotograf: King's Street Christiansted. Sankt Croix. V.I.U.S.A.. Årstal angivet 1860-1940. Det kongelige Bibliotek. Muligvis beskyttet af ophavsret.