Dampmøllen i St. Kongensgade. (Efterskrift til Politivennen).

Ved Folkethingsmand, Professor Brix er der blevet overrakt Justitsministeren et Andragende fra 85 Grundeiere i St. Kongensgade, Dronn. Tvergade og Bredgade, hvori de andrage om, at der maa blive nægtet Tilladelse til paa St. Kongensgades Dampmølles Brandtomt at gjenopføre en Dampmølle eller Dampfabrik af nogensomhelst Art. "Skulde der - hedder det endvidere i Andragendet - i vor nuværende Lovgivning mulig ikke findes tilstrækkelig Hjemmel til et saadant reent Forbud, saa maae vi dog insistere paa, at der ved en eventuel Tilladelse til Gjenopførelsen, i Lighed med hvad der var Tilfældet i ældre Bevillinger, som i Medhold af Cancelliskrivelse af 29de Juli 1824 blev meddeelt til Dampmaskiners Anlæg og Drift i Hovedstaden, tages det Forbehold, at Dampmaskinens Anlæg og Drift ikke medfører Ulemper for de Omboende, og vedkommende Eier af Dampfabriken i Tilfælde af Klage er underkastet Politidirecteurens eller Magistratens Bestemmelser i saa Henseende." Andragendet motiveres navnlig ved Henviisning til, at den Ildebrand, som den 27de Februar opkom i Dampmøllen, var af saa voldsom Natur, at, hvis den var indtruffen i Blæst eller om Natten - i hvilken Henseende det bemærkes, at Møllen holdtes i Gang ligesaavel om Natten som om Dagen - vilde flere af de omliggende og tilgrændsende Bygninger paa Naboeiendommrne neppe have været til at redde, og de deri boende Mennesker have været udsatte for den største Fare for at omkomme. Det tilføjes, at det er anden Gang, at denne Dampfabrik i Løbet af omtrent 25 Aar er totalt nedbrændt, foruden at der flere Gange har været Ild i den, hvorved Naboejendommene have været truede af store Ildfunker, som udkastedes derfra, og til daglig Brug have de Omboende varet plagede af ulidelig Kulrøg, kulstøv eller Kulsod og megen Støi derfra.

Efterat Justitsministeren havde gjort sig bekjendt med Andragendets Indhold, svarede Hs. Excell Overbringerne, at Loven ikke indrømmede ham Myndighed til at forbyde Opførelsen af Dampfabriker, men at han vilde være meget villig til, indenfor Lovens Grændser, at værge Eierne af de omliggende Steder mod de paapegede Ulemper.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 14. maj 1880).

St. Kongensgade Dampmølle lå Skt. Annæ Vester 234 (?) fra 1850 til 1879. Møllen (der også havde dampbageri) dannede i 1874 sammen med Christianshavns Mølle (David Halberstadt & Co.s dampmølle, 1857) De forenede Dampmøller A/S. Kort efter branden fik det konkurrence fra det nystiftede Kjøbenhavns Dampmøller. Samtidig skiftede direktør A. Schmidt til sidstnævnte. I 1897 blev selskabet opslugt af De danske Dampmøller.

Et forbryderisk Broderpar. (Efterskrift til Politivennen)

Carl Vilhelm og Johan Peter Jensen ere trods deres unge Alder (19 og 16 Aar) allerede gjentagne Gange straffede og have nu paany faaet Dom ved Kjøbenhavns Kriminalret. Navnlig den yngste har lagt en i Forhold til hans Alder ualmindelig Snildhed og Dristighed for Dagen. Han tjente som Opvarter hos en Værtshusholder og var, eller at have pantsat en Del af sine Klædningsstykker, kommen i Pengeforlegenhed. Han skrev da en Regning til en Kjøbmand i Kjøge paa 57 Kr. 80 Øre, kvitterede med en herværende Guldsmeds Navn, fyldte dernæst en Papæske med værdiløse Sager og Papir og lagde den i et Omslag, hvorpaa han skrev Kjøbmandens Adresse. Den ældre Broder, som derefter indviedes i Planen, skulde levere  Pakken til en i en Gjæstgivergaard logerende fragtmand fra Kiøge og søge at formaa denne til at betale Regningens Beløb. Men Forsøget mislykkedes. Fragtmanden nægtede at betale. Dagen efter udfærdigede Johan Peter paany en Regning paa samme Beløb til en Kjøbmand i Frederiksborg, kvitterede den med en herværende Juvelers Navn, lavede en Pakke lig den forrige og lod Broderen præsentere den for en Fragtmand fra Hillerød; men ogsaa dette Forsøg mislykkedes. Et Forsøg med en falsk Regning paa 65 Kr. 70 Øre, kvitteret med Underskriften "C. Nielsen, Fjerhandler" og stilet til en herværende Urtekræmmer for hvem Johan Peter selv præsenterede den til Betaling, mislykkedes ligeledes, og ikke bedre Held havde han, da han to Dage efter ved et Bybud lod en aldeles lignende falsk Regning præsentere for Urtekræmmeren. Da kastede Johan Peter sine Øjne paa en ham bekjendt Folketingsmand, og her lykkedes det. Han vidste, at Folketingsmanden, der boede hos en Enke, var fraværende den 23. Febr. d. A.; samme Dag skrev han en Regning til ham paa 32 Kr., kvitterede den med det opdigtede Navn "B. Frandler, Ny Adelgade 8" og præsenterede den for Enken, der første Gang afviste ham, men da han kom igjen og fortalte, at Folketingsmanden havde forlangt Regningen tilsendt samme Dag og sagt til Overbringerens Principal, at den, saafremt han ikke var hjemme, vilde blive betalt af den, hos hvem han boede, gik Enken ind paa at betale. I de to sidste Ulovligheder havde den ældre Broder ikke Del; med til Gjengjæld havde Carl Vilhelm paa egen Regning øvet følgende: Da han den 4. Febr. d. A. paa Gaden traf et 10aarigt Pigebarn med en Pakke, fik han Barnet til at gaa op i en Ejendom for at udrette et Ærinde for ham, der imens skulde holde Pakken, som han naturligvis fjærnede sig med. Da han imidlertid saa, at den indeholdt en Herrekjole, fortrød han det, især af Hensyn til de Ubehageligheder, han frygtede for at volde Barnet, og sendte samme Aften Kjolen til det Skræderetablissement, hvis Mærke fandtes paa den, og Kjolen kom derved rette Vedkommende i Hænde. - Retten dømte Carl Vilhelm for Falsk og Bedrageri til Fængsel paa Vand og Brød i 6 Gange 5 Dage, medens Johan Peter i Henhold til Straffelovens § 37 om en ringere Straf for Personer under 18 Aar slap med 25 Rottingslag for sine Falsknerier.

(Morgenbladet (København) 8. maj 1880).

“Carl Vilhelm Jensen, født i Kbhn: 16/3 61, en meget fræk og snedig Bedrager ved at erholde Varer udleveret i Boutikker, med falske Regninger fra Fragtmænd og ved at narre Børn paa Gaden m.m. L. Pag 340. 259”. [1879/1880]. Genealogisk Forlag.

Vestre Kirkegaard: Indvielse og første Linjegravelse. (Efterskrift til Politivennen)

Vestre Kirkegård

Den første linjebegravelse på den nye kirkegård finder sted på fredag den 7. maj kl. 12. Samtidig hermed vil kirkegården af stiftsprovsten blive indviet til sin fremtidige anvendelse.

Bestyrelsen for Københavns Begravelsesvæsen,

den 5. maj 1889

(Folkets Avis - København, 6. maj 1880)

Vestre Kirkegård

indviedes i dag til sin nye brug, idet der på denne for første gang fandt en linjebegravelse sted, mens den hidtil kun har været benyttet til frijordsbegravelser. Vestre Kirkegård ligger ud for Carlsberg mellem den gamle jernbanevold og Kalvebod Strand. Vejen derud er en fortsættelse af Enghavevejen. Ved "Jægerhuset" drejer den af og fører op til indgangen. Til venstre for denne ligger ligkapellet, en træbygning med et rum til begravelsesakter; bagved dette er der et andet hvor der er plads til en snes kister. I fornødent fald vil desuden en anden på kirkegården liggende træbygning kunne tjene som ligkapel. Vestre Kirkegård omfatter nu et areal af omtr. 90 tdr. land. hvoraf dog kun et mindre hjørne på 5-6 tdr. land er indhegnet og taget i brug. De prunkløse frijordsgravsteder falder kun lidt i øjnene, men der er foretaget en del plantninger, opkastet småhøje mm. så at pladsen gør et venligt indtryk. Den omtalte første linjejordsbegravelse i dag kl. 12 overværedes af borgmester Hansen og andre medlemmer af kirkegårdsbestyrelsen. Af gejstlige var til stede stiftsprovst Rothe samt præsterne Prior og Paulli. Den førstnævnte holdt en længere tale over graven og indviede forinden jordpåkastelsen kirkegården til dens bestemmelse. Frue Kirkes korpspersonale afsang salmer før og efter talen. 

(Fædrelandet 7. maj 1880.)

Kjøbenhavns vestre Kirkegaard. I Middag indviedes denne Kirkegaard til sin fremtidige Benyttelse af Stiftsprovst Rothe, som samtidig forrettede Jordpaakastelsen ved den første Liniebegravelse som er foretagen her. Foruden Stiftssprovsten vare de øvrige i Medlemmer af Kirkegaardsbestyrelsen, med Undtagelse af Provst Fog, samt Præsterne ved Frue Kirke, Prior og Paulli, nærværende. Efter Afsyngelsen af en Psalme talte Stiftsprovsten; efter Talen i hvilken han dvælede ved Kirkegaardens og Gravens christelig-religieuse Betydning, indviede han den nye Kirkegaard i Faderens, Sønnens og den Helligaands Navn. Derefter forrettede han Jordpaakastelsen. Høitideligheden sluttcee med Afsyngelsen af en Psalme. 

Vestre Kirkegaard er, som bekjendt, beliggende udfor Carlsberg mellem den gamle Jernbanevold og Kallebodstrand. Terrainet hæver sig her temmelig meget, saa at der herfra er en smuk Udsigt mod Øst over Kallevodstrand til Amager, mod Vest til Søndermarken og mod Nord til Kjøbenhavn. Kirkegaarden er beliggende ca god halv Times Gang fra Byen; Veien derud til er en Fortsættelse af Enghaveveien. Tilvenstre for Indkjørslen ligger Ligcapellet, en simpel Træbygning, som i Anledning af den forestaaende forøgede Benyttelse af Kirkegaarden er bleven omdannet og udvidet. Kirkegaarden, der oprindelig havde et Areal af c. 60 Tdr. Land, er senere ved Tilkjøb af Jord bleven udvidet til at omfatte c. 90 Tdr L. Heraf ere imidlertid endnu kun 5-6 Tdr. Land blevne benyttede til c. 9000 Frijordsbegravelser.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 7. maj 1880).

Vestre Kirkegård (uddrag)

Der er i kirkegårdens frijord hidtil begravet omtrent 9.000 personer, men af den grund trængtes der ikke til nogen "indvielse", hvorimod indvielsen pludselig blev nødvendig nu da kirkegården blev taget i brug til begravelsesplads for afdøde der skal ligge i "betalingsjord". Det er i det hele taget et brillant system hvorover kristendommens fane vajer!

(Social-Demokraten 13. maj 1880.)

Kirkegårdsindvielsen i København. Stiftsprovst Rothe meddeler i "Berl. Tid." at det ældre stykke af Vestre Kirkegård blev indviet den 2. november 1870, mens indvielsen den 7. d.s. kun gjaldt det nye stykke. - "Mrgbl." tilføjer: Der står nu blot tilbage at få oplyst hvorfor dette først meddeles nu bagefter, mens der den 7. maj officielt kun var tale om "Indvielsen af Vestre Kirkegård".

(Folketidende, 19. maj 1880.)

Landbrug paa den jydske Hede. (Efterskrift til Politivennen).

Naar der af og til i Vinter har været skrevet i Bladene om, at Rigsdagen arbejder for at oprette en Kreditforening for Husmænd, saa er denne Foranstaltning vistnok af mange bleven hilset med Glæde, thi Trangen til Laan paa rimelige Vilkaar er vist stor nok. Jeg kan kun tale for mit eget og denne Egn Vedkommende, det vestlige Jylland, og vil ikke undlade at give en sandfærdig Forklaring over de Forhold, hvorunder jeg arbejder.

I Foraaret 1874 kjøbte jeg min nuværende Ejendom med et Tilliggende af ca. 9 Tdr. Land Agermark og 93 Tdr. Land Hede, Hartkorn 3 Skpr., alt af ret god lermuldet Beskaffenhed. Ejendommen var i en ussel Drift, her kunde holdes 1 Ko og nogle Faar, det hele kostede den Gang med Besætning 2200 Kr., foruden en Aftægt af Værdi 140 Kr. aarlig til en nu 68 Aar gl. Kone. 1000 Kr. forblev indestaaende 5 Aar uopsagte mod 4 pCt. Rente, 500 Kr. som løs Gjæld med Afdrag efter Kreditors eget Forgodtbefindende. Da Vinteren 1874 var ophørt, blev der strax taget fat paa Heden, og 12 Tdr. Land blev ompløjet den Sommer, det gjaldt om at saa en Del brækket pludselig, thi den raa Hede fordrer at henligge i 4 Aars Brak før den er tjenlig som Voxested for vore almindelige Kulturplanter; dog vare de sex Tdr. Land af en saa ejendommelig god Beskaffenhed, at de allerede Aaret efter bleve tjenlige til Korn- og Kartoffelavl, hvilket hjalp mig meget. Dog skal jeg ogsaa her tilføje, at af den lille Kapital, jeg havde, da jeg kjøbte Ejendommen, blev 120 Kr anvendt til Indkjøb af 20 Stkr. Bistader samt nogle Kasser til Boliger for Bierne. Disse 120 Kr. vare vel anvendte ; thi der er i samtlige Aar siden solgt Honning og Vox for 530 Kr., foruden hvad her er forbrugt i Huset, og dog har jeg maattet nøjes med billige og simple Stader og Redslaber til Bierne, ligesom Tiden heller ikke har tilladt mig at skjænke dem al den Opmærksomhed, som de egentlig fortjene. Det er glædeligt at se disse snehvide Boghvedemarker om Sommeren samt dette Blomsterhav paa Heden med saa rigt Træk for Bierne, men sørgeligt er det, at det ikke bliver benyttet, thi her findes næppe 1 Bistade, hvor her burde være 100. I disse Herreder findes næppe en eneste Biavler, der sforstaar at behandle et dierzonsk Bistade; hvor meget kunde og burde her dog ikke gjøres for Biavlen Dog nok herom.

Jeg maatte sande, at Heden tager, før den giver. Det første Par Aar vare haarde, jeg led usigelig meget, de slette Tider kom jo, og Penge bleve mere og mere vanskelige at laane, den løse Gjæld var forfærdelig; naar jeg længe havde stridt for at spare saa meget sammen, at jeg kunde faa et godt Trækdyr eller en Ko og havde haft denne en Tid, ja saa maatte den af og til væk for af dække paa denne usalige løse Gjæld. Mangen en nyttig Forbedring maa aldeles forbigaas under slige Forhold. Begrundet i den tiltagende Avl trænges her til mere Lade, mere Besætning samt Anvendelse af Kalk, Mærgel, Kløver- og Græsfrø; næsten alt dette maa aldeles staa hen i den uvisse Fremtid. Under disse Forhold er der nu hengledet 5 a 6 Aar; her kan nu holdes rigelig 4 store Fæhoveder, 10 Stkr. Faar og 2 a 3 Svin, og dog er kun endnu 22 Td. Land blevet til Agermark, foruden at 10 Td. Land Hede ligger under Brak. Resten, 40 Td. Land Hede, ligger endnu uberørt af Ploven. I de senere Aar er her efter Regnskab solgt for 500 a 700 Kr. aarlig af Produkter, og dog er næppe 1/3 af Arealet opdyrket, og denne lille Plet maa jo bære alle Driftsomkostninger, underholde Familie og udrede Aftægt og alle øvrige Udgifter; hvor meget maa man ikke antage, at det vilde forøge Indtægterne, om de 60 Td. Land snarest kom i Kulturtilstand.

Skjønt jeg har Erklæringer fra mine Kreditorer, at Aftægt, Renter, Afdrag osv punktlig er betalt, saa er det næsten en ligefrem Umulighed at erholde et fast Laan i min Ejendom. I vest- og sønderjydske Kreditforening bydes mig 2000 Kr., men saa skal Aftægten afkjøbes først, og herved tabes vist 350 Kr.; netop disse Penge, som skulde være en længe savnet Driftskapital, gaar jo aldeles tabte. Skal Summen laanes mod Kavtion, da ere Vilkaarene haarde her i Sognets Laanekasse, nemlig 5 pCt. Rente og 12 pCt. aarligt Afdrag af denne Laanekasse har jeg 300 Kr. De 1000 Kr, som nu ere opsagte, kan jeg kun vente at laane paa meget haarde Vilkaar, eller om dette ikke lader sig gjøre, da overlade Kreditorerne Frugterne af mit Arbejde, thi at sælge Ejendommen før Tiden har vist sig at være en Umulighed, da det er forsøgt. At min Bedrift nogenlunde har svaret til Tidens Krav. antager jeg, idet den herværende Landboforenings Bestyrelse har i de sidste l Aar tildelt mig 6 Præmier for Landboflid, og dog ser jeg saa godt de store Mangler, der endnu klæber sig ved det hele. Hvor meget anderledes og bedre burde ikke alt være, naar jeg havde lidt bedre Evne, eller blot min Gjæld var fast med smaa Afdrag aarlig. Dog saaledes ser det ikke ud til at skulle blive, men snarere den samme haarde Kamp, der desværre begynder at gjøre sin Ret gjældende. idet den er ved at kvæle Modet og betage mig Lysten til at arbejde som Kolonist paa den jydske Hede. 

En Hedeboer.

(Morgenbladet (København) 21. april 1880).

En moderne Husværtinde. (Efterskrift til Politivennen)

Der har i et af Hovedstadens Blade været talt om en moderne Husvært. At man ogsaa har moderne Husværtinder, turde være mindre bekjendt. Undertegnede lejede for omtr. 4½ Aar siden en Butik med saakaldet Beboelseslejlighed i Store Regnegade Nr 22 af Skomagermester Engert. Da jeg flyttede ind, viste det sig, at Lejligheden var meget forfalden. Jeg henvendte mig da til Værten om at faa den gjort i Stand. Men jeg fik til Svar, at dersom jeg vilde have det hyggeligt omkring mig, maatte jeg selv lade gjøre i istand. Det blev jeg da ogsaa nødt til for at kunne bo i Lejligheden. Den første Nat jeg sov i den, kunde jeg ikke sove for Tummel af Rotter og Mus; de dansede paa Bord og Stole, som om det havde været en Vildsvinejagt, og hvis jeg ikke havde haft en lille Rottehund, vilde jeg være bleven Gjenstand for et natligt Overfald. Næste Morgen maatte jeg naturligvis undersøge, hvor Dyrene havde deres Gennemgang; det viste sig, at de kom gjennem Væggen inde fra en Hestestald i Nr 20; der var Huller saa store, at man magelig kunde stikke en knyttet Haand ind i dem. Jeg maatte strax lade gjøre i Stand. Der blev knust Sten og Glas sammen til at stoppe Hullerne med, og jeg lod 3 Værelser male og tapetsere. Jeg boede der ca. 3/4 Aar med min Familie. Men det viste sig, at Lejligheden ikke var videre sund; da min Hustru strax efter blev syg, maatte jeg leje Beboelse et andet Sted. For ca 3 Aar siden døde Hr. Engert, og hans Kone overtog Ejendommen. Indtil Data har jeg drevet Skræderforretning i den nævnte Ejendom, og jeg har altid været nødsaget til at lade et Menneske sove i et Værelse ved Siden af Butiken. Den 6te d. M. flyttede jeg min Forretning over i Nr. 11 i samme Gade, men har endnu forskjellige Gjenstande staaende i Nr. 22. Til min Forbavselse modtag jeg den 9de et Brev med Kongens Fogeds Segl med Anmodning om at give Møde den 10de Kl. 1. Da jeg nu var nysgjerrig efter at vide, hvad Anledningen var, saa mødte jeg. Fogden spurgte mig, om jeg var fraflyttet en Lejlighed i Store Regnegade Nr. 22, hvortil jeg svarede, at jeg nok var flyttet, men jeg havde forskjellige Gjenstande der, og jeg var i den Formening, at naar jeg havde betalt til April Flyttedag 1880 og havde gjort lovlig Opsigelse, saa var jeg berettiget til at flytte. Men Fogden svarede, at jeg ikke havde Lov til at gjøre Fremleje; det indrømmede jeg; vel havde jeg en Mand i Lejligheden, men det var, fordi jeg maatte have nogen til at passe paa. Det er godt, sagde Fogden. Men jeg veed ellers ikke, at jeg har forulæmpet den ærede Værtinde noget, uden det skulde være, at jeg har forlangt et nyt Kakkelovnsrsør. Og det tilkommer selvfølgelig Brandtilsynet at efterse samme. Jeg vil derfor indbyde disse Herrer ti! at foretage sig en Morgenpromenade i det faldefærdige Pallads.

J. E. Rundqvist,
Skrædermester.
Store Regnegade 11.

(Morgenbladet (København) 18. april 1880).

Vinterfrakker til ukendt billige Priser, saavelsom Benklæder og Vestre, anbefales fra min Forretning. Elegante Selskabsdragter udlejes. 11, St. Regnegade 11. J. E. Rundqvist. Annonce i Social-Demokraten 14. januar 1883. Josua Ericson Rundqvist annoncerede jævnligt i Social-Demokraten 1880-1883

I Fædrelandet 8. oktober 1875 var Rundqvist hovedperson i en helsides, forsidehistorie, idet han uretmæssigt havde anklaget en svensk familie, for den 25. juni 1875 at have stjålet et stykke klæde på 1 3/4 alen. Den 28. juni 1875 fik man anholdt en af dem, Elna Pehrsson, gift med tømmermand Malmborg i Malmø. Den 3. juli 1875 afgav Rundqvist en skriftlig erklæring om at klædet ikke var stjålet, men var fundet nedfaldet bag disken. Samt at han var villig til at give fru Malmborg æresoprejsning. 

Skomagermester Jens Carl Engert meldte anmeldt for skifteretten i Folkets Avis 13. juni 1877. I Dags-Tepegrahen 20. juni 1879 ses at man kunne købe billeter til Svenska National- och Sjukkassa-Förening af 1867s 12 års stiftelsesfest lørdag den 21. juni 1879. I Thisted Amtsavis 7. juli 1879 noteredes Josua Ericson Rundqvist for konkurs.

Johannes Hauerslev: Store Regnegade 20, 22, 24. Ved nr. 20 ses skilt for skomager Johannes Rasnmussen. Kbhbilleder. Public domain.

Han flyttede senere til gaden Aabenraa i København hvor han blev myrdet i juni 1886, se andetsteds på denne blog.