Vore Park-Anlæg. (Efterskrift til Politivennen)

En æret Indsender har under Mærket G i Morgenbladets Nr. 48 skrevet et særdeles fornuftigt Indlæg om vore offenlige Park-Anlæg. Disse ere vistnok i faa Henseender hvad de burde være. Det er fortrinsvis Østre Anlæg, der ligger mig paa Sinde. Denne i sig selv saa smukke og store Park yder langtfra Hovedstaden den Forskjønnelse, eller Beboerne den Nytte og Forfriskning, som den burde og kunde; der er maaske knapt en Fjerdedel af Byens Befolkning, der ved, at dette Anlæg existerer, og hvorfor? - Fordi det ligger fuldstændig begravet til Ex. mod Østerbrogade af hæslige Skure, Brændestabler, Kuldynger etc. og i et Udføre, som mindst af alt egner sig til Indgang for en Park. Mod Østervoldgade skjules det af den gamle Vold, og mod Nord er det aldeles utilgjængeligt, idet den paabegyndte Stokholmsgade, som skulde føre langs Anlæget, ender i et Aflukke, hvorfra ingen Udgang eller Port langs Parken findes. - Med ét Ord, det hele danner et saa skummelt og trist Indelukke, at det udefra ikke synes at kunne friste andre, end en tilfældig Melankoliker, der søger et pas- sende Sted til at hænge sig. Børn og enlige Damer ere ligefrem bange for at gaa igjennem dette sørgelige Lystanlæg.

Om nu end Østerbro af den velvise Magistrat anses for at ligge uden for Lov og Ret, hvad alt jo nærmest tyder hen paa - jeg skal i Forbigaaende blot nævne de gamle raadne Broer ind til Byen, der endnu prunke i al deres Glands fra forlængst henfarne Dage, de store Kirkegaarde, hvor man rask væk og det nu snart i Byens Centrum fortsætter Begravelser efter en større Maalestok, Mangel af tilstrækkelige Kloaker, Politi etc. - og vi saaledes ikke for vor egen Skyld kunne vente noget af Magistratens Forsorg, saa turde der maaske være andre Dele af Byens Befolkning, som kunde have Lyst til at besøge Østre Anlæg, og i ethvert Fald vilde det dog for almindelig Anstændigheds Skyld snart være paa Tide at sætte dette i en mere tidssvarende og hensigtsmæssig Stand. - Det burde ikke alene være en Park, hvor man paa visse Tider af Dagen kan faa sig en Spadseretur; men man burde til enhver Tid af Døgnet kunne passere der igjennem. Det burde ligge frit og tilgjængeligt Nat og Dag med en Kjørevej og Ridesti, som f. Ex. Hyde Park i London, aabent til enhver Tid for Gaaende, Kjørende og Ridende. Det burde være et Sted, hvor unge Mennesker kunde more sig med Sport som Boldtspil, Krocket osv. - Nogle Veje eller Stier kunde jo udlægges alene til Spadserende, det øvrige vilde, langt fra at forstyrre, netop virke oplivende paa de Besøgende. Botanisk Have burde ligeledes være aaben i det mindste hele Dagen og Indgang dertil fra flere Sider af Haven.

En fra Østerbro.

(Morgenbladet (København) 4. april 1882)

Kobberstikker, fotograf Thomas Niels Møller (21.10.1839-18.2.1920): Østre Anlæg, Østervold 4, Dronningens Mølle. Januar 1888. Møllen lå Rosenkrands bastion i Østervold, tæt på nuværende Østerport. Møllen blev som den sidste af voldens møller nedbrudt 1895. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Højres Arbejder- og Vælgerforening. (Efterskrift til Politivennen)

Denne artikel er del af en serie om Emil Heinrich Ryssel: Højres Arbejder- og Vælgerforening (stiftelse). Ryssel og Folketingsvalget 1887. Emil Ryssel som Lotterikollektør. Emil Heinrich Ryssel (1846-1923).

Emil Heinrich Ryssel (1846-1923), politiker. Uddannet typograf. Åbnede 1877 en manufakturforretning på Nørrebro. Støttede C. Goos' valg i 5. kreds. Stiftede 6.10.1881 en vælgerforening i 5. kreds med navnet Højres arbejder- og vælgerforening og var organisationens formand i to år, herefter trak han sig til fordel for Carl Ploug. 

"Højres Arbejder- og Vælgerforenings Medlemsblad" er Navnet paa et nyt Organ, der fra 1ste April foreløbig vil udgaa en Gang hver Maaned. Bladets Ansvarhavende er Hr. Manufakturhandler E. H. Ryssel, og dets Navn antyder tilstrækkeligt, hvor det hører hjemme. Heller ikke om dets Opgave kan der næres nogen videre Tvivl, naar man ser, at største Delen af dets Spalter med en sjælden Generøsitet er helliget "Social-Demokraten" og det socialdemokratiske Arbejderparti. Idet vi til en anden Dag udsætter den Fornøjelse nærmere at gaa ind paa "Medlemsbladets" Absurditeter, skal vi foreløig indskrænke os til at anbefale dets "Velyndere" og "Velhavere" ikke at gøre sig store Illusioner med Hensyn til Frugterne af de Kapitaler, som stikkes i Foretegendet.

(Social-Demokraten 2. april 1882)

Højres Arbejder og vælgerforening passerer Kongens Nytorv på Grundlovsdag på vej fra Christiansborg Ridebane til Kongens Have ca. 1885. Tv. Det Kongelige Teater, th. Harsdorffs Palæ. Mange tilskuere og et par hesteomnibusser der forsøger at passere hinanden. O. 1880-1889. Kbhbilleder, public domain.

De dansk-vestindiske Øer. (Efterskrift til Politivennen)

Ifølge "St. Croix Avis" af 8de f. M. blev Budgettet for 1882-83 forelagt Colonialraadet for St. Croix den 6te f. M. Under Forelæggelsen fremhævede Formanden, at Indtægterne androge 167.200 vest. Dal. og Udgifterne 243,754 vest. Dal. Hvad Indtægterne angik, var Udførselstolden beregnet efter en Høst af 10,000 Fade Sukker, men der var al Udsigt til, at Høsten vilde blive 13-14,000 Fade, hvorfor man kunde gjøre Regning paa 3-4000 vest. Dal. mere i Udførselstold, end anslaaet. Da Indførselstoldens Størrelse i saa væsentlig Grad var afhængig af Høstudbyttet, vilde man ialt kunne paaregne 20,000 Dal. større Indtægt, end anslaaet. Udgifterne vare 9000 vest. Dal. større end ifjor. En Forøgelse af Udgifterne under Posten "Sundhedsforanstaltninger" var bl. A. Skyld heri. Formanden henledede Opmærksomheden paa det uheldige Forhold mellem Antallet af Dødsfald og Fødsler. Efter statistiske Data var det godtgjort, at Dødsfaldene i Tiaaret 1870-79 overskred Fødslerne med 1244 Individer. I det nævnte Tidsrum var der nemlig anmeldt 10,050 Dødsfald mod 8806 Fødsler. 4542 Børn under to Aar vare afgaaede ved Døden, og af disse Dødsfald faldt ikke mindre end 2463 paa Børn under eet Aar, hvorfor en foreslaaet Udvidelse af Jordemodertjenesten maatte ansees for at være i høi Grad tilraadelig. Paa Antigua havde en slig Forholdsregel viist sig overmaade gavnlig. Factoriets Campagne tegnede lovende iaar. Et Udvalg paa fem Medlemmer blev nedsat for at drøfte Finantsforslaget.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 1. april 1882. 2. udgave).

Affaldet fra de store Byer. (Efterskrift til Politivennen)

Det kgl. Landhusholdningsselskab holdt som meddelt i Forgaars Aftes et Møde paa Prinsens Palais, i hvilket Landbrugskandidat, Assistent Maar indledede en Diskussion om Anvendelsen af Affaldet fra de store Byer.

Taleren vilde behandle det foreliggende Æmne fra et landøkonomisk Standpunkt; det lægevidenskabelige, som spillede en nok saa væsenlig Rolle, vilde han i det væsenlige se bort fra. - Hvad Havet tidligere opslugte her - Affaldet fra hele Byen - bortførtes nu i Form af 2 Hovedgrupper pr. Are: Menneskeexkrementerne og Dagsrenovationen. De første udgjorde omtrent pr. Individ aarligt 1000 Pd.; men heraf udgjorde Urinen de 90 pCt. Værdien af den i dette Kvantum samlede Mængde af Kvælstof, Fosforsyre og Kali ansloges til en Værdi af henimod 10 Kr. Hertil maatte imidlertid bemærkes, at en stor Mængde (overvejende af Urinen) ikke opsamledes, men paa forskjellig Maade gik tabt, saaledes at det, der blev tilbage, selvfølgelig ikke nær var lig med den anførte Værdi Der beregnedes, at Renovationskompagniet saaledes kun bortførte omtrent 2/3 af Vægtmassen.

---

Fra et landøkonomisk Synspunkt maatte Hovedvægten lægges paa, at Ekskrementerne naaede Landbruget i saa frisk Tilstand som muligt. Dette kunde ske under 4 Former: som ublandet, i blandet Tilstand (flydende), som Kompost og endelig som Pudrette. Hvad den første Form angik, var den jo gammel og prøvet: --- Amager var det første Sted, hvortil Latrinen kjørtes ud. Oprindelig benyttedes Grubesysstemet; nu brugtes alene Tøndesystemet; Renovationskompagniet, der opstod i halvfjerserne, benytter alene dette sidste, hvis praktiske Fordele Taleren derefter udførligen oplyste.

Anvendelse af Latringødningen havde til sine Tider været meget vidstrakt i Kiøbenhavns Omegn. Landbrugerne indskrænkede i den Anledning endog Besætningerne, da deres Gødningsproduktion til Dels blev overflødig. Men Følgen af denne overdrevne Anvendelse blev færre Fold og Halm af slet Kvalitet, indtil landbrugerne lærte at anvende det i den rette Forbindelse med Staldgødning. Erfaringen gik bestemt i den Retning, at al Latringjødning var særdeles virkende ved Grøntsager, Rodfrugter og Grønafgrøder, mindre ved Bælgsæd, Rug, Byg og Havre og aldeles forkastelig til Hvede (som det paastodes, at den gav Rust), ligesom den maatte anvendes i smaa Portioner (kun 1 Læs pr Td Land af det samlede Areal).

- - -

At udføre Exkr. i Kompost synes lidet tiltalende. Transporten fordyres og den iværksatte Blanding stod Landmanden sig bedst ved at foretage selv. Derimod var Omdannelsen til Pudrette naturligvis meget anbefalelsesværdig, naar den skete efter rationelle Principer: Transportomkostningerne reduceredes, Gødningen fandt et større Marked, og Fordelingen over Arealet blev mere ensartet.

- - -

Taleren gik derpaa over til at skildre den saakaldte Dagrenovation og dens Fjernelse fra Gaderne, særligt for Kjøbenhavns Vedkommende. Værdien af det bortkjørte var ikke ringe ringe; paa Lossepladserne gjennemsøgtes Indholdet omhyggeligt, det brugelige opsamledes, Resten kastedes for de Svin, som holdtes paa saadanne Pladser, og det hele solgtes endelig, naar Svinene tilstrækkeligen havde gjennemrodet det, til Omegnens Landmænd for ½ Kr pr. Læs. Anvendelsen af det steg Aar for Aar. Gødningen viste sig, "da den jo var meget blandet med Sand, særlig hensigtsmæssig paa Lerjorder, og i Modsætningen til Latringødning kunde denne Gødning bruges hyppigt til samme Jorder og var langsom virkende og ikke slappende. Enkelte Jordbrug anvende indtil 20 Læs aarligt pr. samlet Areal og særligt til de langstraaede Afgrøder; af disses ensidige Dyrkning fremkom imidlertid en meget uren Jordbund, hvilket dog næppe direkte hidrører fra Fejskarnsgødningen. Man antog, At Kbhvn aarligt leverede omkring 50,000 Læs Skraldgødning og 30-40,000 Læs af Gadeopfejning c: Gødning til omtr. 1½ Kvadratmil, naar man regner 10-20 Læs pr. Td. Land. Det var en OPgave for Landmændene at bringe den hele Handel ind i et fast Sport, fremtvinge Analyser, hvor det lod sig gjøre, og undgaa al Vilkaarlighed og Tilfældighed.

I den derpaa følgende livlige Diskussion, sporedes det tydeligt at der særlig tillagdes Spørgsmaalet om Natrenovationens heldige Bortskaffelse betydelig Vægt ...

- - -

Viceinspektør Ambt fandt, at Byere vare fuldt berettigede til i Spørgsmaalet om Renovationens heldigste Bortskaffelse at sætte de landøkonomiske Hensyn til Side, særligt da den for Kbhn. trufne Ordning viste saa ufordelagtige økonomiske Resultater. Byen betalte 157,000 Kr. om Aaret for at faa Renovationen bort, og Renovationskompagniet solgte kun for 92,000 Kr. 

- - -

(Morgenbladet (København) 31. marts 1882. Stærkt forkortet).

Mishandling af sin Hustru. (Efterskrift til Politivennen)

Arrestanten B.,  der er Smedesvend, men i de sidste Aar har levet af tilfældigt Arbeide, og som tidligere er straffet 1 Gang for Tyveri med 2 Gange 5 Dages Fængsel paa Vand Brød og 1 Gang for Vold mod Politiet med 2 Gange 5 Dages do., overbevistes under en ved kriminalretten behandlet Sag om at have gjort sig skyldig i Mishandling af sin Hustru under følgende Omstændigheder: I Begyndelsen af 1859 blev Arrestanten gift med sin nuværende Hustru, med hvem han har havt 8 Børn, af hvilke 3 leve. Forholdet mellem Ægtefolkene har allerede i en Række af Aar været slet, og i Aaret 1877 blev der indledet criminel Undersøgelse mod Arrestanten for Mishandling af hans Hustru, uden at dog Tiltale fandt Sted, idet Hustruen gik i Forbøn for ham. For 1 Aar siden bleve de separerede, men da Arrestanten ikke vilde holde sig borte fra Hustruen, som gjentagne Gange maatte paakalde Politiels Hjælp for at faae ham fjernet, indvilligede hun efter omtrent et Aars Forløb i at fornye Samlivet med ham, og siden den Tid have de igjen boet sammen. I Løbet af denne sidste Periode af deres Samliv har Arrestanten, som imidlertid var bleven mere og mere drikfældig og næsten aldrig fortjente Noget, men overlod til sin Hustru at skaffe det Fornødne til Familiens, og derunder hans eget Underhold, jævnlig med kortere eller længere Mellemrum mishandlet hende med voldsomme Slag med Hænderne, uden at hun dertil har givet anden Anledning, end at hun har bebreidet ham hans uordentlige Liv. Særlig har Arrestanten, som fra Juleaften f. A. til Nytaar gik i en stadig Ruus, øvet saadan Vold mod hende 2den Juledags Nat og Nytaarsaften samt en Dag i  Slutningen af Januar d. A. De Slag, Arrestanten saaledes har tilføret sin Hustru, have ingensinde havt nogen egentlig Skadelig Følge, men have derimod jevnlig efterladt Buler, Hævelser og Ømhed deels i Hovedet og deels paa andre Dele af Legemet. For dette Forhold blev Arrestanten ved ovennævnte Rets Dom anseet efter Straffelovens § 202 med 4 Gange 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 22. marts 1882).