Anna Hoffmann virkede fra 1889 som lærerinde ved Sølvgades Skole, hvor hendes farbror var inspektør, Hun blev i 1909 viceinspektrice ved Skolen i Vester Voldgade (fra 1938 den Classenske Legatskole). I 1912 opstillede hun til valget til borgerrepræsentationen i København:
Til de kvindelige Vælgere
Mød alle imorgen Tirsdag og stem paa Liste C.
Det er den Liste, hvorigennem Kvinderne kan sætte de fleste af deres egne ind i Byens Raad.
Det er den Liste, der vil have Kommunens Husholdning ført efter sunde og økonomiske Principer, vil have bragt Ligevægt mellem Indtægter og Udgifter.
Det er den Liste, der vil hindre en Skattestigning efter en Maalestok, som de private Indtægter ikke kan holde Trit med.
Vi Kvinder ved bedst, hvad Økonomi er værd. Vi maa øve den hver Dag. Vi ved, at det er del, Tiden og Udviklingen i Øjeblikket kræver af os alle sammen. Ogsaa Kommunens Styrelse skal være økonomisk.
Kun derigennem kan den vedblivende løse de humane Opgaver overfor Børnene, de Syge, de Gamie, som ogsaa vi vil være med til at løse!
Vi Kvinder sidder gennemgaaende med de smaa Indtægter! Vi føler derfor stærkest den svære Skattestigning. Dette gælder de selvforsørgende Kvinder, for hvem det er vanskeligt at faa Løn og Arbejdsindtægt sat op og vanskeligt at skatte sig nyt Arbejde. Og det gælder tillige Husmødre, fordi Husholdningspengene ikke vokser i Forhold til de forøgede Krav.
Det gælder endelig ikke mindst Enkerne og alle de mange Kvinder, der sidder med en lille fast Indtægt, en lille Pension, hvoraf de tillige skal sørge for Børns Opdragelse.
For alle os Kvinder betyder voksende Skatter nye Vanskeligheder ved at faa Indtægterne til at slaa til.
I vor egen Interesse og lige saa fuldt i Kommunens Interesse maa vi alle møde paa Tirsdag og stemme paa Liste C.
Kjøbenhavn, den 9de Marts 1912.
Wilhelmine Rerup, Grosserer, Frøken
Karen Hessel, Frue
Gerda Welding, Pastorinde, Frue.
Julie Thye, Klasselotteriinspektrice, Frue.
Vibeke Salicath, Frue.
Anna Hoffmann, Viceinspektrice, Frk.
Karen Blume, Døvstummelærerinde, fhv. Sygeplejerske.
Henriette Petersen, Skoleinspektør, Frøken.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 11. marts 1912),
Sophus Juncker-Jensen: Vester Voldgades Skole, skoleelever samlet i skolegården. Kbhbilleder. Public Domain
Borgerrepræsentantvalgene i København d. 12. Marts
Ved det ekstraordinære Valg til Borgerrepræsentationen i København d. 12. Marts var der opstillet 4 forskellige Lister. Liste A (Socialdemokraterne) vandt et Mandat frem og besætter nu de 21 af de 42 Pladser, Liste B (Radikale) tabte ét Mandat og har nu kun 4 Repræsentanter i Forsamlingen, Liste C (Konservative og Regeringspartiet) bevarede sine Mandater og har altsaa stadig 16 Pladser, Liste D (uafhængig Liste) bevarede sin ene Plads, medens Liste E ingen Kandidat fik valgt. Den eneste Forandring i Partistillingen er altsaa den, at Socialdemokraterne vandt én Plads fra de Radikale. Socialdemokraterne har besat Formandspladsen og har derfor ved Afstemningen kun 20 Stemmer mod de øvrige Partiers 21 Stemmer; der er da heller ikke i det kommende Aar noget absolut Flertal i Forsamlingen.
Hvad særlig Kvinderne angaar, da er Antallet af kvindelige Repræsentanter det samme som tidligere, nemlig otte. Liste A fik valgt 2 Kvinder, Liste B én, idet Fru Arenholt, der var Nr. 5 paa Listen, ikke genvalgtes, Liste C 4 Kvinder, Liste D én. Man maa haabe, at de forskellige Partier ved det ordinære Valg i 1913 vil føle sig forpligtet til at give Kvinderne en talrigere Repræsentation i Forsamlingen, og navnlig bør de to store Partier indse det urimelige i, at kun 2 af 21 (Socialdemokraterne) og 4 af 16 (Konservative og Regeringspartiet) er Kvinder.
Paa Liste C finder man to nye Kvinder, der ikke tidligere har haft Sæde i Forsamlingen, nemlig Fru Karen Hessel, Journalist og Viceinspektrice Frk. Anna Hoffmann. Man maa haabe, at de vil vise sig at være dygtige og værdige Repræsentanter for deres Køn, og at de vil varetage Kvindernes specielle Interesser med Forstand og Energi. Derimod savner man indenfor samme Parti fru Thora Knudsen, der paa Grund af indre Brydninger i Partiet ikke blev genopstillet. Forsamlingen mister ved Fru Knudsens Bortgang en sympatetisk og nobel Personlighed, og Kvinderne mister en trofast og altid vaagen Repræsentant for deres særlige Interesser.
(Kvindevalgret nr. 4, 15. april 1912).
I 1913 var hun kasserer i den komite som indsamlede penge til et mindesmærke for Nathalie Zahle.
I Byens Raad
Frk. Anna Hoffmann
Da de kommunale Vælgere i Marts 1912 satte Vice-Skoleinspektrice, Frk. Anna Hoffmann ind i Borgerrepræsentationen, var hun vel nok for Flertallet af Vælgerne et ubeskrevet Blad. Men indenfor den Kreds, der havde haft Lejlighed til at følge hendes Liv og Gerning - og den var ret omfattende - havde Frk. Hoffmann forlængst vundet Anseelse som en ualmindelig dygtig Kvinde, hvis Energi og administrative Evner havde sat Sport paa mange Omraader. Man var derfor klar over - hvad der ogsaa i fuldt Maal slog til -, at hendes Valg vilde tilføre den borgerlige Fællesgruppe en værdifuld Arbejdskraft.
Frk. Anna Hoffmann har virket som Lærerinde ved Frk. Zahles Skole, og har siden 1889 været knyttet til det københavnske Skolevæsen - i adskillige Aar som Lærerinde ved Sølvgades Skole, fra 1909 som Viceinspektrice ved Vestervoldgades Skole. Hun har imidlertid evnet at udføre et betydeligt Arbejde ud over det, Skolen krævede. Hun er saaledes Medlem af Bestyrelserne for Kommunallærerindeforeningen og dens Feriekolonier, Formand for Frk. Zahles Seminarforening og for Viceinspektricernes Forening. Hun indtager ledende Stillinger i Danske Kvinders konservative Forening og den konservative Vælgerforening og er Medlem af det konservative Folkepartis Repræsentantskav og den kommunale Vælgerforenings Tillidsraad.
Til alt dette kommer saa det kommunale Arbejde, dels med de daglige Sager, dels som Bestyrelsesmedlem for Hambros Badeanstalt, for Understøttelsesforeningens kommunale Afdeling, for Raadhusmuseet osv., dels endelig som Medlem af Skolekommissionen for Haderslevgades Skole.
Hos Frk. Anna Hoffmann er Evner og Villie til at tage fat forenet med en levende Pligtfølelse og en betydelig Arbejdskraft. Derfor har hun varetaget alle disse Hverv paa en saadan Maade, at det har vundet udelt Anerkendelse. Og endda har hun faaet Tid til at skrive et større Værk om sin Fødeby Slagelses Skolevæsen gennem 100 Aar og en kortfattet dansk Literaturhistorie.
Frk. Hoffmann "rundede" nylig 10 Aars-Mærkepælen. Det spores imidlertid ikke. Og endnu vil baade Københavns Skolevæsen og Hovedstadens kommunale og politiske Liv sikkert i en Aarrække kunne regne med hendes dygtige og samvittighedsfulde Medarbejderskab.
(Nationaltidende 5. august 1916).
I 1917 opstillet hun på den kommunale Vælgerforenings Liste. I november 1917 mente hun at hjælpeklasserne i skolen gjorde mere skade end gavn, og at de bøger og apparater som blev ødelagt af børnene, skulle erstattes af forældrene.
Det konservative Folkeparti og Folkeskolen
Ved Anna Hoffmann.
Konservative Kvinders Fælleskorrespondance.
Redaktrice: Julie Hoffmeyer.
(Eftertryk forbydes).
I.
Der bliver ved hver en Lejlighed, navnlig fra socialistisk Side, rettet den Anklage mod "det konservative folkeparti", at det ikke har Kærlighed til eller Forstaaelse af Folkeskolen. Partiet beskyldes for at betragte den som en Institution, der kun er til for "Underklasserne" og som det derfor kan lade støtte sig selv paa alle Maader, fordi det ikke er "de konservatives" Børn, der søger Folkeskolen. - Som saa at sige alle Radikal-Socialisternes Beskyldninger mod de konservative er Usandhed, er denne det ogsaa, og det bedste Bevis herpaa er, at største Delen af det kons. Folkepartis Medl. netop har deres Børn gaaende i Folkeskolen. I København f. Eks. gaar ca. 80 pCt. af alle skolepligtige Børn i Kommunens Skoler og et ganske lignende Forhold findes overalt i Landets Købstæder, medens paa Landet praktisk talt alle Børn søger den offentlige Skole.
Da det konservative Folkeparti er Landets næststørste Parti, er det en given Ting, at de allerfleste af Partiets Medlemmer har deres Børn gaaende i Folkeskolen, som derfor i lige saa høj Grad er vort Partis som de andres. Nej, det konservative Parti har den største og dybeste Forstaaelse af Folkeskolens eminence Betydning for hele Landets Kultur og derigennem for Landets Fremtid, og at den maa værnes og støttes paa alle Maader ad Lovens Vej, saa den kan vokse i Frihed og Fremskridt baade udad og indadtil.
Desværre har det konservative Folkeparti eller rettere i sin Tid Højre ikke været saa agtpaagivende, som det burde have været, da Socialisterne opdagede, at Skolevæsenet var et ganske ypperligt Emne, der kunde bruges dels, og ikke mindst, til Valgagitation - særlig da Kvinderne kom med - og dels til en Læreanstalt for praktisk Socialisme.
Man vil sikkert forundret spørge hvorledes ?
Ja, det er ganske lige til, Børnene skal i Skolen lære som deres Ret at kræve mange Ting uden Vederlag. Mad, Klæder, Fodtøj, Renlighed og m. a., og den Lære skal nok bære god og rigelig Frugt for Socialismen, hvad jo ogsaa er Meningen.
Vi konservative vil selvfølgelig, at alle de Børn, hvis Forældre trods ihærdigt Arbejde ikke formaar at skaffe deres Børn god og kraftig Næring, skal støttes, saa Børnene paa Grund af Underernæring ikke kan trives og derved ikke kan faa det fulde Udbytte af deres Skoleundervisning, men man har, særlig i København i sin Tid, gjort den Fejl ikke at lægge al Velgørenhed og Børneforsorg i Anstalter udenfor Skolen og saa lade Forældrene betale lidt derfor, saaledes som man f. Eks. i Paris har ordnet dette Forhold.
I Landsbyskolerne her i Landet har man hidtil holdt sig fri for offentlig social Forsorg overfor Børnene, men ingen ved, hvorlænqe man kan holde igen.
Faar Socialisterne Magten ved en ny Grundlov vil sikkert lovbefalet Børnebespisning i videst muligt Omfang blive indført til ubodelig Skade for den opvoksende Slægts Moralbegreber. Socialisternes næste Angreb paa Folkeskolen var at faa Betalingsskolerne nedlagt, først
rundt om i Provinserne, dernæst i København til April 1915. Det var et stort Skridt fremad mod deres kære Enhed - eller rettere Tvangsskole, som fra konservativ Side vil blive bekæmpet med alle lovlige Midler. Betalingsskolens Ophævelse var et rent og skært Grundlovsbrud, idet der i Grundloven af 5/6 49 i Par. 90 staar: "De Børn, hvis Forældre ikke have Evne til at sørge for deres Oplærelse, ville erholde fri Undervisning i Almueskolen". Denne Bestemmelse gik ordret over i Grundl. af 1866 Par. 85, og er i den nye Grundlovs Par. 83 ændret til: "De Børn, Hvis Forældre ikke har Evne til at sørge for deres Oplærelse, har Ret til fri Undervisning i Folkeskolen", selv om den sidste Linje er rettet, er Meningen dog akkurat den samme som før. Desuden bestemmer Anordningen af 29. Marts 1844, (som ikke er ophævet, og heller ikke kan det uden ved Lov, da den er underskrevet af Kongen)m at ethvert Sogn bør have et tilstrækkeligt Antal Betalingsskoler og de nødvendige Friskoler og erklærer Forældrene eller Borgerne sig saa trængende, at de ikke kunne erlægge Betaling, bliver Børnene at optage i særegne Friskoler, der for Fremtiden aldeles afsondres fra dem, i hvilke Betaling erlægges." Jeg anfører disse Bestemmelser for at vise, at "Radikal-Socialisterne" lader haant om Love og Vedtægter, naar det passer dem. Det konservative Parti fremdrog naturligvis det ulovlige i at ophæve Betalingsskolerne, men det nyttede jo ikke.
Der bør selvfølgelig rundt i Landet, særlig i Købstæderne og i København være "Borgerskoler", hvor Børn af de Forældre, der ikke har Raad til at betale Privatskolernes høje Skolepenge og dog meget nødig vil se deres Børn paa Skolebænk sammen med de daarligst stillede i Samfundet, kan for en mindre Betaling faa en god og fyldig Undervisning, der dels kan danne Grundlaget for senere videregaaende Uddannelse, dels i og for sig være en tilstrækkelig Folkeuddannelse.
(Sluttes)
(Holstebro Avis. Hjerm-Ginding Herreders Tidende 11. januar 1917)
Det konservative Folkeparti og Folkeskolen
Ved Anna Hoffmann.
Konservative Kvinders Fælleskorrespondance.
Redaktrice: Julie Hoffmeyer.
(Eftertryk forbydes).
lI.
Men de to Ting, som fremfor noget andet er Folkeskolens Grundpiller: "Religionsundervisningen og Tilsynet vil det kons. Folkeparti støtte paa følgende Maade (i Følge dets Program): Religionsundervisningen maa bevares, og de gejstlige Tilsyn hermed maa opretholdes som hidtil. - Der maa gives Folkeskolens Lærere Tryghed i deres Kald derved, at de sikres mod vilkaarlig Afskedigelse."
Med Hensyn til Religionsundervisningen er Partiets Stilling klar og bestemt, i Modsætning til Venstres Program, der antyder "et frisindet Arbejde paa den kirkelige Lovgivnings og paa Folkeoplysningens Omraade," - medens de Radikale dog bekender Kulør: "det gejstlige Tilsyn afskaffes . . . Religionsundervisningen gøres til et frit Fag baade for Børnenes og Lærernes Vedkommende", hvilket praktisk talt vil sige, at Skolerne skal gøres konfessionsløse, - Socialisterne nævner af gode Grunde ikke denne Sag i deres Program, det er for farligt for dem at omtale det!
Vi haaber og tror, at netop dette Spørgsmaal vil, paa Grund af vort Partis Standpunkt, drage flere og flere af Landets Borgere til os, - naar Kampen om Folkekirkens Bevarelse i Forbindelse med Staten og dermed ogsaa med Folkeskolen en Gang kommer, vil vort rene og klare Standpunkt sikkert vise Folk, hvilten Vej, de bør gaa, tilmed da ca. 9/10 af Landets Borgere hører til Folkekirken. Man ser tydeligt af Socialisternes Program, hvor bange de er for denne Sag, thi det er kun en Brøkdel af de menige Socialister, der i Virkeligheden er kristendomsfjendsk.
Det næste Spørgsmaal om "Tilsynet" er egentlig det. hvoraf hele Skolens Trivsel, Frihed og Fremskridt er afhængig.
J. C. Christensen fik som bekendt i Skoleloven af 1908 indførte "Par. 8", der traadte i Kraft 1. April 1909 og har i disse Aar kun virket til at skabe Utryghed, foraarsaget en Masse Overgreb mod Lærerne fra Forældrenes Side og bidrager til, at Hundreder af dygtige unge Mænd, som kunde have været en Pryd for Standen ikke vil uddanne sig til Lærere under de umulige Forhold, Par. 8 har skabt. Vi vil stræbe hen til at faa denne for Skolen saa nedbrydende Bestemmelse hævet, og dernæst arbejde for, at det Tilsyn, som nødvendigvis maa haves, kommer til at bestaa af Præsten som Formand og dernæst at Mænd eller Kvinder bliver valgte af By- eller Sogneraad, og ikke direkte af Forældrene.
Det sidste Slags Tilsyn vil kun støtte sig til Børnenes Angiverier eller Sladder og bliver ganske nedbrydende for den Autoritet. Skolen maa have overfor Forældre og Børn, som begge maa forstaa, at Skolen er en Institution, som har bestemte Regler at gaa efter, og som stiller uafviseligt Krav baade til Forældrene og Børnene. Lærerne maa værnes mod at blive en slave af dem, han bør og skal staa frit overfor.
Igen maa vi have Lov til at fremhæve, at "det konservative Program" er klart og bestemt i Modsætning til de andre Partiers: Venstre har "Hjemmenes Indflydelse bevares og udvikles", de radikale: "Befolkningen faar afgørende Indflydelse paa Ansættelse og Afskedigelse af Lærerne, dog saaledes, at disse værges mod "Vilkaarlighed", og Socialisterne: "Demokratisk Reform af Skolevæsnets Ledelse og Tilsyn".
Skolen bliver en Karikatur af det, den bør være, og Lærerstanden bliver en Pariakaste, hvis de tre Partiers Program bliver ført ud i Livet, hvad de vel nok bliver, men saa kommer man til at vende
om, for Tilstanden bliver ganske umulig. Saa bliver det "de konservative", som til den Tid, som saa ofte, maa redde hvad reddes kan, lad os kun holde ud og aldrig svigte Idealerne, saa kommer sikkert vor Tid igen. naar de andre er kørt fast med deres Idealer, der ret beset kun er Fraser og Stemmefiskeri for at holde Førerne ved Magten saa længe som muligt!
(Holstebro Avis. Hjerm-Ginding Herreders Tidende 17. januar 1917)
Artiklen blev også bragt under overskriften: "Mod Socialist-Styre - For Liste C! Skolen som Forsøgsmark for socialistisk Kultur. Den staaende Kampe for og imod Enheds- eller Tvangsskolen - Privatskolen som Socialisterne vil sulte ud for at fremtvinge en Enhedsskole uden Grundlovsbrud. Af Borgerrepræsentant Frk. Anna Hoffmann" i Nationaltidende 12. marts 1917, 2. udgave og Dagbladet (København) 13. marts 1917.
Tvangsstyre eller ikke.
Naar vi nu gaar til Valg i saa mørke og truende Tider, som Verden aldrig før har set, maa alle være klare over, at selv om vi bliver saa lykkelige, at Krigen holder sig uden for vore Grænser, saa vil Danmark, og deraf ikke mindst København, gaa saa vanskelige og truende Tider i Møde, som aldrig for har været kendte i vor Historie.
Det er umuligt at forstaa, at ikke de allerfleste af Borgerne kan indse dette og ikke har saa megen Fremsynethed og Selvopholdelsesdrift, at de i de kommende svære Aar vil sikre sig et fornuftigt, samfundsbevarende og fremsynet Bystyre, bestaaende af dygtige, oplyste og sagkyndige Mænd og Kvinder, i Stedet for den Række Fagforeningsfolk, som Socialisterne har den Frækhed at byde Byens Borgere at stemme paa!
Krigen har paa den mærkeligste i Maade i utallige Tilfælde ført socialistiske Idéer ud i Livet: Ekspropriationer, Staternes Overtagelse af store Virksomheder, af Tonnage, af Jernbaner, Kul- og Metalgruber, af Levnedsmidler og Beklædningsstoffer, - og endelig den civile tjenestepligt, der i højere Grad end Socialisterne har drømt om, det kunde ske, har tvunget hver eneste Borger til at arbejde for Staten uden at der spørges om den enkeltes Lyst, Evne eller øvrige Vilkaar, hvad er dette andet end Socialismens Program i Renkultur, og Socialdemokraterne skal nok vide at benytte sig af alt det, Krigen har lagt til Rette for dem, Folk i Almindelighed tror, at naar Freden kommer, vil alle de Forhold, som vi "paa Grund af Krigen" har lidt under, af sig selv forsvinde, men intet er vissere end at, faar Radikal-Socialisterne Magt som de har Agt, vil den Tro blive grundig beskæmmet. Det er deres ofte udtalte Villie, at mange af de Beføjelser, som Regeringen har tilladt sig at give Kommunalbestyrelserne under de
ekstraordinære Forhold, skal fortsættes ogsaa efter Krigen til ubodelig Skade særlig for Mellemstanden.
Det er altsaa for eller imod dette Tvangsstyre, at vi gaar til Valg den 13. Marts; thi faar Socialisterne eller de Radikale blot een Mand til, saa vil de som sagt opretholde en Mængde Bestemmelser, som kun er til Gavn for den Arbejderklasse, som de ene og alene vil interessere sig for, men som vil ødelægge alle de andre Borgerklasser.
Men stemmer vi mod Socialdemokraterne, maa vi lige saa kraftig stemme mod de Radikale, dette kortsynede Parti, der ikke kan gøre andet end enten at hægte sig fast paa Socialdemokraterne eller være Murbrækkere for dem, og som ikke har Fremsyn nok til at indse, hvad der vil blive af dem selv, naar Socialisterne ikke behøver dem mere; vi kan ikke stemme paa de Mennesker som Byens Styrere, der ikke har Forstaaelse af, hvad Fremtiden vil bringe dem selv.
Det er altsaa af den allerstørste Vigtighed, at den borgerlige Fællesgruppe i Byens Raad faar den Plads, den bør have og derfor maa hver eneste Borger, Mand og Kvinde, som virkelig holder af deres By, stemme paa Liste C.
(Nationaltidende 6. marts 1917)
Hun boede på Vestervoldgade 98.
Vice-Inspektrice Frk. Hoffmann.
Fhv. Borgerrepræsentant, Viceinspektrice Frk. Anna Hoffmann fylder idag 60 Aar.Frk. Hoffmann har i over 30 Aar været ansat ved Kjøbenhavns Kommunes Skolevæsen, og siden 1909 beklædt Stillingen som Viceinspektrice ved Vestervoldgades Skole. Indenfor sine Standsfællers Kreds nyder Frk. Hoffmann stor Tillid, hun har saaledes i 11 Aar været Medlem af Bestyrelsen for Kommunelærerindeforeningen og har i de sidste 1 Aar været Formand for Viceinspektriceforeningen.
For den konservative Sag har Frk. Hoffmann baade i Skrift og Tale i Aarenes Løb udrettet et stort Arbejde. Endvidere har hun i 9 Aar været Medlem af Borgerrepræsentationen, og i samme Periode havde hun Sæde i Bestyrelsen for Kjøbenhavns Understøttelsesforenings kommunale Afdeling. Da denne Institution ophørte, valgtes hun til Medlem af Bestyrelsen for den kommunale Hjælpekasse.
Frk. Hoffmann er overalt, hvor hun har deltaget i det offentlige Liv, skattet for sin Loyalitet og Forhandlingsvillighed.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 26. juni 1921).
60 Aar
Frk. Anna Hoffmann
Avisens originale meget uskarpe fotografi er udskiftet med: Viceskoleinspektrice Anna Hoffmann (1861-1923). Det kongelige Bibliotek. Muligvis beskyttet af ophavsret.
Se eventuelt artikel i Dagbladet (København) 26. juni 1921 der dog ikke bringer nye oplysninger.
Hun blev begravet 28. november 1923 fra Nordre Kapel. Se også artiklen om Methea Hoffmann.
Viceinspektrice ved Vestervoldgades Skole Anna Hoffmann. Vestre Kirkegård Afdeling M, rk. 18, nr. 44. Nedenunder lærerinde ved det Det kgl. Blindeinstitut Methea Hoffmann 1858-. Hun var med til at lave det første forkortelsessystem til brug ved produktion af punktskriftsbøger, og gjorde en betydelig indsats for udviklingen af brugen af punktskrift i forbindelse med musikundervisning. Methea Hoffmann overskrev ved siden af sit lærerarbejde gennem mange år en mængde bøger til punktskrift. Endvidere ses Emilie Hoffmann (1867-1956).
