Hans Egede (1686-1886). (Efterskrift til Politivennen)

Men staar det smaat til med selve Missionsarbejdet, saa staar det endnu slettere til med den Omsorg, det danske Folk har vist for Grønlændernes almindelige menneskelige og folkelige Udvikling. Det var for Handelens Skyld, man fra Begyndelsen hjalp til at føre Missionen i Gang, og skjønt den ikke bragte det ivre Udbytte, som man ventede af det "skjønne" Land, naar det blot fik "fornuftige" Folk, saa har man dog udregnet, at vi indtil d. 31te Marts 1880 har haft en ren Indtægt af Grønland paa 4 Millioner Kr. Men samtidig har Europæernes Exempel og Handelen paa den sørgeligste Maade demoraliseret det grønlandske Folk.

Lige fra den Gang man i 1728 sendte Major Pors derop med Soldater og Haandværkere for at indrette Landet paa sin evropæisk og medgav ham 12 mandlige og 12 kvindelige Tugthusfanger, der efter Lodtrækning var parrede med hinanden, for at de skulde give Grønlænderne Begreb om evropæisk Samfundsliv, har man stadig søgt at indgive dem den Forestilling, at enhver Europæer, han være saa for Resten, som han være vil, er et højere Væsen end en Grønlænder. Trods de indfødtes fortrinlige Anlæg til Haandværk og trods deres prøvede Kjendskab til de grønlandske Farvande, er man kun nødtvungen gaaet ind paa at anvende dem til Haandværkere og Fartøjsførere. Man har mest kun brugt dem i underordnede Stillinger som Tyende, som simple Arbejdere eller som Besætning paa Transportfortøjer, og man har derved nedbrudt deres Agtelse for sig selv. Barnlige som de er, har de taget alting op efter Evropæerne For at faa Kaffe og Brød som de har de blottet sig for deres egne Livsfornødenheder. For at nærme sig dem i Klædedragt har de paadraget sig farlige Brystsygdomme. Og for at kunne bo paa Handelspladserne har de opgivet den omflakkende Levevis, der for dem er en Livsbetingelse. De er komne til at staa som rodløse Planter, der langsomt sygner ben. Evropæere kan de ikke blive. Grønlændere er de for en Del hørt op at være, og der er saaledes Fare for, at det grønlandske Folk helt skal gaa til Grunde, saa Grønland i Stedet for en indbringende Koloni bliver en stor Fattigaaard, der kræver større og større Tilskud af den danske Statskasse.

Den Mand, der frem for nogen er en Autoritet i grønlandske Spørgsmaal, Dr. H. Rink, har længe haft Øje for denne Fare; og han har først som Inspektør i Sydgrønland og siden som Direktør for den grønlandske Handel bestræbt sig for at værne det lille haardføre, nøjsomme og modige Folk mod den truende Undergang. Særlig har han gjennem de saakaldte Forstanderskaber søgt at frigjøre de indfødte fra Evropæernes Formynderskab og opdrage dem til selv at store deres egne Sager efter grønlandsk Skik og Vedtægt. Men hans Planer er til Dels strandede paa ministerielle Kontormænds Modstand, og han er selv tilsidst bleven nødt til at tage sin Afsked som Handelens Direktør.

Hans Tanker er imidlertid udsprungne af denne Kiærlighed til Grønlænderne, som drev Hans Egede, og man kunde ikke fejre dennes Minde paa en smukkere Maade end ved et føre dem ud i Livet. Grønland og Grønlænderne er et. Hvis det grønlandske Folk forgaar, er Grønland tabt som en Del af den beboede Verden. Thi kun et Jæger- og Fiskerfolk som de kan finde et varigt Livsophold i hine barske Egne. Men skal det grønlandske Folk bevares, maa det sættes i Stand til under Nutidens Forhold at fortsætte og udvikle sit ejendommelige Liv. Egede har gjort det til en Ærepligt for det danske Folk at hjælpe det dertil.

Harald Holm.

(Morgenbladet (København) 31. januar 1886. Første del af artiklen som handler om Hans Egede, er udeladt).

Æresporten for Prins Valdemar. Illustreret Tidende nr. 3, 17. oktober 1886.

Fra Taastrup-Egnen skrives til os: (Efterskrift til Politivennen)

Hr. Redaktør!

Det kunde muligvis interesere baade Dem og Bladets Lærere at høre lidt om Stillingen her i Omegnen af Taastrup; det er jo ellers en Egn, hvor der sjælden høres noget fra, men i den sidste Tid er der kommet en Del mere Røre her. Vi har nemlig en demokratisk Forening i Lighed med dem, der findes i den øvrige Del af Kiøbenhavns Amts 4de Valgkreds. Denne Forening er ikke i Gunst hos alle, skjønt den har ca. 100 Medlemmer. Baron Lerche paa Benzonsdal er i alt Fald ingen Ynder af den. Han har nemlig paalagt sine Arbejdere under Valgkampen i Anledning af Sogneraadsvalget, at de skulde udmelde sig af Foreningen, da den modvirkede hans Valg til Sogneraadet. Den 24de November, 4 Dage før Valget, blev alle Arbejderne samlede, og Baronen sagde til dem, at det var nu dette Sogneraadsvalg. han vilde have sat igjennem, og han vilde gjøre sine Husmænd opmærksomme paa, at naar de ikke vilde stemme paa ham, fik de ikke Arbeide mere hos ham, for nu var han Nar for Kommunen, og saa vilde han vise, at han ikke vilde være Nar for sine egne Folk. Han var lige glad, om Rotter og Mus aad al hans Sæd i Aar, og om Sæden raadnede paa Marken til næste Aar; men han skulde vise, at han kunne bringe dem til at stemme paa ham. Baronen føiede lidt mere til, som imidlertid ikke egner sig til Offenliggjørelse, forvalteren paa Benzonsdal gjorde ellers god Nytte under Valgkampen ved at fortælle Arbejderne, at de skulde støtte Baronens Valg, da det vilde gavne Kommunen meget og: "I skal faa jer Dagløn, og vi kan kiøre derned, saa det bliver en morsom Dag" - Husmand Lars Jensen Thorslunde holdt ikke af denne Fornøjelse, han foretrak at faa sit Tilgodehavende og give Afkald paa sit Arbejde paa Benzonsdal. - De vil kunne skjønne, at 15 Stemmer er ikke saa ganske lidt værd her i Kommunen! men Baronen blev trods alle Anstrængelser ikke valgt denne Gang, og det er at baade for hans Skyld, at han gjør sine Sager bedre næste Gang.

(Morgenbladet (København) 29. januar 1886).

Benzonsdal (2016). Foto Erik Nicolaisen Høy.

Ældste Grave, Mosaisk Vestre Begravelsesplads. (Efterskrift til Politivennen)

Mosaisk Vestre Begravelsesplads blev indviet 28. december 1885, men der blev ved den anledning tilsyneladende ikke begravet nogen. I dag er det svært at finde hvilken der er den første. Her er nogle af de ældste, stadig eksisterende og synlige grave:

Kalmer Israel Kalmer

Particulier Kalmer Israel Kalmer 15. juni 1805-16. januar 1886 (Particulier kan betyde en privatmand, en borgerlig person, eller en rentier der lever af sin formue).

Min kære, trofaste mand, Kalmer Israel Kalmer, døde i dag, 80 år gammel.

Som hele hans liv havde været, stille og roligt, således var hans død.

Købnehabn, den 16 januar 1886.

Frederikke Kalmer

født Dessauer.

Begravelsen finder sted tirsdag den 19. kl. 11 fra kapellet på den mosaiske kirkegård i Møllegade til Vestre Kirkegård.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 18. januar 1886)

H. I. Behrens 7. februar 1886.

Blandede Bekjendtgjørelser.

En opvakt dreng med gode skolekundskaber kan få en fordelagtig emploi ved mit broderimagasin. Man henvender sig i mit lokale, Østergade 12, fra 10-10 form. og 5-6 efterm.

H. I. Behrens.

Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 8. april 1856

Annonce for H. I. Behrens i Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 23. april 1856, 2. udgave. En lignende annonce i samme blad, 22. juli 1856.

H. I. Behrens gravsten på Mosaisk Vestre Begravelsesplads. Død 7. februar 1886, det må være en af de allerførste begravelser. Gravstenen ser ud til at være skiftet ud. De omkringliggende gravsteder står uden sten, eller med stærkt smuldrende sten.

Man kan følge H. I Behrens i aviserne: Den 30. september 1856 meddelte han at på grund af flytning var magasinet lukket. Der er så stille indtil 2. januar 1863 hvor der er en bekendtgørelse om lager af træ (mahogni, palisander og nød) på adressen Ved Stranden 6. 

24. november 1879 berettedes om en brandulykke i Werkstrasse nr. 21 i Hamburg. Der savnedes 10 personer, heriblandt 3 døtre af H. I. Behrens. Der kan dog være tale om en anden Behrens.

Den 21. september 1881 anbefalede han en rutineret bogholder og korrespondent i engelsk, tysk og fransk. Adressen var nu Læderstræde 36, 5-7. Annoncen fortsætter hen i oktober 1881. 

Den 10. februar 1886 nævnes han så under rubrikken "Døde", som købmand H. I. Behrens, København. På gravstenen står der han døde 7. februar 1886.

Moritz Bendix

Moritz Bendix (14. feb 1828-9. april 1886). Der findes flere Moritz Bendix'er, så det er uvist om nedenstående er vedkommende som er begravet på Mosaisk Vestre Begravelsesplads:

Overensstemmende med lov 23. januar 1862 bekendtgøres at for magistraten er anmeldt,at detailhandler Moritz Bendix under firma "Bendix & Comp.s Filialforretning i Randers" agter at driver detajlhandel her i byen, og at nævnte han er eneste ansvarlige deltager i firmaet, fra hvis område alene brændevinshandel er undtaget. 

Holger Odense er bemyndiget til at forestå forretningens daglige drift og i det hele til at repræsentere firmaet, men er uberettiget til at forpligte firmaet ved nogen kaution eller anden indeståelse, ved udstedelse af gældsbreve eller deslige, eller ved at udstede, trassere, endossere, acceptere eller overhovedet påskrive veksler.

Randers magistrat, den 4. november 1885

Stemann, Jürgensen.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 12. november 1885)

Overensstemmende med firmaloven af 23. januar 1862 og ifølge derom modtaget anmeldelse bliver det hermed bekendtgjort, at hr.  Moritz Bendix under firma "Bendix & Cmp.s Filialforretning i Horsens" agter at driver detajlhandel her i byen, og at nævnte han er eneste ansvarlige deltager i firmaet, fra hvis område alene brændevinshandel er undtaget. 

Hr. Peter Carl Ludvig Petersen er bemyndiget til at forestå forretningens daglige drift og navnlig til at sælge og udleje symaskiner m.m., til at modtage og kvittere for de firmaet tilkommende købesummer og lejebeløb eller afdrag - såvel som til at foretage alle retslige skridt til hævdelse af firmaets rettigheder samt til at indgå forlig angående firmaets retsforhold - hvorimod han er uberettiget til at forpligte firmaet ved nogen kaution eller anden indeståelse, ved udstedelse af gældsbreve eller deslige, eller ved at udstede, trassere, endossere, acceptere eller overhovedet påskrive veksler.

Horsens borgmesterkontor, den 18. november 1885.

Lendrop.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 21. november 1885).

For undertegnede magistrat er det anmeldt at Moritz Bendix under firma "Bendix & Comp.s Filialforretning i Aalborg" driver detajlhandel her i byen, at nævnte M. Bendix er eneste ansvarlige firmadeltager samt at Carl Frederik Holten Worsøe er bemyndiget til at forestå forretningen daglige drift og navnlig til at sælge og udleje symaskiner m.m., til at modtage og kvittere for de firmaet tilkommende købesummer og lejebeløb eller afdrag såvel som til at foretage alle retslige skridt til hævdelse af firmaets rettigheder samt til at indgå forlig angående firmaets retsforhold - hvorimod han er uberettiget til at forpligte firmaet ved nogen kaution eller anden indeståelse, ved udstedelse af gældsbreve eller deslige, eller ved at udstede, trassere, endossere, acceptere eller overhovedet påskrive veksler.

Aalborg magistrat, den 4. december 1885.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 9. december 1885).

Vi tillader os herved at bekendtgøre at den af os som generalagenter for "the Singer Manufacturing Company" i en årrække førte symaskineforretning, efter firmaets hidtilværende ihændehaver, grosserer Moritz Bendix er afgået ved døden, fortsættes ufornadret under samme firma af hans enke, og håber vi at den firmaet hidtil viste tillid også fremtidigt må blive samme til del.

Bendix & Co.,

Generalagenter for "the Singer Manufacturing Company".

Holmens Kanal 5.

(Dags-Telegraphen (København), 16. april 1886)

Betty Bendix f. Löwenstein (29. sep 1839-19. maj 1914) er ligeledes med på gravstenen. Hun fortsatte maskinforretningen "Bendix & Co", Holmens Kanal 5 efter sin mands død. Den 6. april 1893 brændte en ejendom på Christianshavn hun ejede, "Slagers Kludefabrik" som blev fuldstændig ødelagt under branden. Fabrikken ejedes af firmaet "Levin & Sønners Efterfølger". En arbejder opdagede røglugt i Overgaden oven Vandet 34. Det lykkedes brandvæsnet at slukke ilden, men redningsarbejdet ødelagdde samtlige eytager.  Som ejer fejrede hun dens 50 års jubilæum i 1913. I oktober 1915 afholdtes auktion over hendes og to andres dødsbo, indboet skulle ifølge annoncerne være herskabeligt. 

Af andre stadig synlige gravsteder kan nævnes Kunst- og antikvitetshandler Sally R. Henriques (14. november 1815-29. april 1886), Joseph Meyer Melchior (28. aug 1818-5. maj 1886), Julius Eichel (29. april 1832-6. maj 1886) og bogtrykker Sally B. Salomon (18. okt. 1815-8. maj 1886). Salomon havde som typograf den 21. april 1847 fået bevilling til at nedsætte sig som bogtrykker. I april 1848 har han med i en deputation hos Frederik 7. for en udvidet valglov. Under krigen 1848-1851 udgav han skillingsbladet "Nyeste Postefterretninger", som fik stor udbredelse da man anså det for at publicere hurtige og pålidelige efterretninger fra krigsskuepladsen. I april 1851 startede han det lille dagblad, "Middagsposten", som dog hurtigt blev overtaget af Carl Steen Andersen Bille (1828-98).

Dødsfald. En af hovedstadens ældste industridrivende, bogtrykker Sally B. Salomon er mandag aften død i en alder af ca. 70 år, efter nogen tids sygdom. Salomon har i en række år været etableret her i byen og gjorde sig under den første slesvigske krig bekendt ved udgivelsen af "Skillingsbladene", der blev den første oprindelse til "Dagbladet", og senere har han lige til sin død været knyttet til "Dagbladet" som dets bogtrykker. Han var i en vid kreds kendt som en flink og hæderlig mand. 

(Dagens Nyheder, 5. maj 1886)

Ligbrænding af jøder blev diskuteret, også 1887 i England hvor jøder blev brændt i London. Overrabbineren var imod, og  henviste til profeten Amos hvor det blev fordømt at brænde lig. Omvendt henviste formanden for repræsentantskabet, Lord Rotschild til at kong Sauls lig blev brændt, ifølge profeten Samuel. Repræsentantskabet godkendte herefter at brændte ligs aske kunne nedsættes på kirkegården. 

Kommunens Arbejde benyttet som Agitationsmiddel for Højre. (Efterskrift til Politivennen)

Atter i Gaar henvendte en Mængde arbejdsløst Arbejdere sig ved det nu paabegyndte Voldsløjfningsarbejde i Haab om derved at faa nogen Beskæftigelse, men de blev naadig afviste med den Besked, at kun Medlemmer af "Arbejdernes Værn" kunde vente at komme i Betragtning - Endog de ved Arbejdspladsen posterede politibetjente havde Ordre til at afvise Enhver, der ikke havde Passerseddel fra Skruebrækkerforeningen, hvoraf det temmelig tydeligt fremgaar, at Kommunalbestyrelsen maa vide, at man benytter Arbejdsløsheden til at tvinge saa mange Arbejdere som muligt over i Estruppernes Lejr.

Som Følge af denne, farlig for en Kommunalbestyrelse noble Fremgangsmaade, har en Del Arbejdere søgt Optagelse i "Værnet". De har gennemgaaende gjort det med Afsky og Væmmelse for det Pres, der ven lagt paa dem, men tvunget dem,- i Haab om at faa Arbejde har de bøjet sig for den hensynsløse Brug, der bliver gjort af deres Nød. Snart vil det naturligvis vise sig, at de intet Arbejde faar alligevel.

Og det er ikke nok med, at de presses til at indmelde sig i "Værnet", de maa tillige underskrive paa Højreadressen imod Folkethingets Bevilling til de Arbejdsløse. Saa snart de Arbejdssøgende kommer op paa "Værnet"s Kontor, og er blevne noterede som "Indmeldte", bliver der sagt til dem: Og saa er der her en Adresse, vil De underskrive paa den. Nogen Forklaring af Adressens Indhold følger ikke med. Enkelte faar vel at vide, at det er en Adresse "om Arbejde", men Forelæggelsen og Opfordringen til at underskrive, sker paa en saadan Maade, at de Arbejdssøgende faar det Indtryk, at en Underskrift paa Adressen er en Betingelse for at kunne faa Arbejde. Betegnende i saa Henseende er det, at man jævnlig hører den Bemærkning blandt de paa Kontoret tilstedeværende Arbejdere: "Vi maa underskrive Adressen" 

Dette hensynsløse Misbrug af det kommunale Arbejde er imidlertid ikke forbi dermed, at Arbejderne presses ind en Højreforening og at man faar deres Underskrift paa en Højreadresse. Man benytter tillige Lejligheden til at sjofle Arbejderpartiet. Foruden Skruebrækkerforeningens Love leveres der tillige de Arbejdssøgende en Pjece, paa hvilken en eller anden Højreskribler har malet Navnet: Jens Nielsen, Arbejder, og som indeholder en Række grove Usandheder og gemene Angreb paa det socialdemokratiske Arbejderparti og dets Tillidsmænd. Et saadant Brug skammer Kommunalbestyrelsen sig ikke ved at gøre af det Arbejde, den lader udføre for de af Borgernes Penge, der er den betroet til Forvaltning.

Der er endnu en Side af Sagen, der fortjener at fremhæves. Lige som den saakaldte "Arbejder"forening af 1860 har ogsaa "Arbejdernes Værn" en Udsmiderkomite paa 10 Medlemmer, og denne Komite har det saaledes i sin Magt at bestemme, hvem der nærmest skal have Arbejde, og hvem der for sine politiske Anskuelsers Skyld skal sulte.

Det hedder saaledes i "Værnet"s Love, § 4:

"Indsigelse mod et medlems Optagelse kan ske inden 8 Dage efter Indmeldelsen og maa fremsættes af mindst 10 Medlemmer i en med Navne undertegnet Skrivelse til Formanden, indeholdende Indsigelsesgrunden. Medlemmer af socialdemokratiske Fagforeninger kunne ikke blive Medlemmer af Foreningen."

Hensigten hermed i Forbindelse med den Benyttelse, der nu bliver gjort af Foreningen, er tydelig nok. Det mislykkedes i Sommer at sprænge Arbejderpartiets Organisation ved Hjælp af Lock-out'en, og saalænge "Arbejdernes Værn" kun bestod af Skruebrækkere og fanatiske Højrefabrikanter kunde den heller ikke hjælpe videre til i saa Henseende. Nu derimod tror man at kunne benytte Lejligheden til at fuldføre det Værk, der glippede i Sommer. Man har nu faaet Nøden og Arbejdsløsheden til Allieret, og nu skal de frie og selvstændige Arbejdere have at vide, at hvis de ikke opgiver deres Organisation da er de udelukkede fra at kunne fortjene det nødvendige til Livets Ophold.

Og til et saadant Foretagende langer Københavns Kommunalbestyrelse sin Haand.

(Social-Demokraten 16. januar 1886).

Bestyrelsen for Socialdemokratisk Forbund indsendt en klage over dette til Magistraten. Den stod i Social-Demokraten 28. januar 1886.

Sløifningsarbeiderne ved Vestervold. I Borgerrepræsentationens Møde iaftes forelaa et Andragende fra Bestyrelsen for Socialdemokratisk Forbund med Besværing over den Maade, hvorpaa Arbeidere bleve antagne til Sløfningarbejderne ved Vestervold. Andragendet gik ud paa at føre Klage over, at kun de Arbeidere, der kunde bevise, at de vare Medlemmer af "Arbeidernes Værn", fik Adgang til Arbejdspladsen for at søge Beskjæftigelse der. Der øvedes derved paa den arbejdende Klasse et Tryk af politisk Natur, der var saa meget mere forkasteligt under den for Tiden herskende Arbejdsløshed. Endvidere anførtes i Andragendet, at "Arbeidernes Værn" stod i Høirepolitikens Tjeneste og benyttedes til at øve et Tryk paa Arbejderne, men dertil burde Kommunens offenlige Arbeide ikke yde sin Medvirkning. Magistraten havde i den Anledning i en Skrivelse af 3die ds. udtalt, at Magistraten ikke ansaa sig for berettiget til at skride ind paa dette Omraade, idet Arbeidet en Gang var bortliciteret og ikke af de i Andragendet nævnte Grunde kunde fratages Entrepreneuren, naar denne iøvrigt opfyldte sine Forpligtelser. - Ette ønskede at udtale, at Sagen var blevet bragt frem paa en i høi Grad tendentieus Maade. Taleren var nøie inde i Forholdene og kunde oplyse, at det kun havde været Entrepreneuren om at gjere, at Arbejdet kunde foregaa paa den fredeligste og roligst mulige Maade. Af denne Aarsag havde han ikke ønsket at antage Arbeidere af Socialdemokratisk Forbund, men han havde ikke i mindste Maade havt politiske Bevæggrunde dertil, ligesaalidt som Foreningen "Arbeidernes Værn" havde noget politisk Formaal eller virkede i politiske Øiemed. Hvad Entrepreneuren altsaa havde villet, var blot at faa Arbeidere, der ikke tilhørte Fagforeningerne. Iøvrigt maatte det staa ham frit for at vælge de Arbeidere, som han fandt bedst skikkede, forudsat de opfyldte den i Kontrakten fastsatte Betingelse at være hjemmehørende her i Landet. Taleren foreslog derfor Sagen afvist i Henhold til Magistratens allerede afgivne Erklæring. - Efter nogle Bemærkninger af Borgermester Øllgaard vedtoges dette.

(Dagens Nyheder 9. februar 1886)

Vestervold under nedrivning: Jarmers Tårn er kommet til syne. (1885). Kbhbilleder. Ingen kendte rettigheder.

Krigsret mod O. H. Petersen paa Orlogsværftet, (Efterskrift til Politivennen)

Krigsretlig Forfølgelse mod en Arbejder paa Orlogsværftet.

Formanden for den socialdemokratiske Arbejderforening sor Amager. Smed O. H. Petersen, var som meddelt til sagt til at møde i Gaar for Orlogsværftets kombinerede Krigsret.

Denne nye Ret, for øvrigt en gammeldags Institution, som Socialdemokratiet herved har faaet Lejlighed til at stifte Bekendtskab med, har Sæde paa Værftets Hovedvagt. De Tilsagte, som her giver Møde, kommer først ind i et Forværelse, hvor der holdes Vagt af to af Holmens Politibetjente. Indenfor Forværelset ligger selve Retslokalet, et middelstort Værelse, som ved en Skranke er afdelt i Dele. Foran Skranken har Tiltalte at opholde sig, og bag ved et aflangt Bord, der er betrukket med Grønt, har Rettens Medlemmer deres Pladser. Retten er sammensat af en Kommandør,2  Kaptejner og 2 Premierløjtnanter, samt en Avditør, Rettens juridiske Medlem.

Avditøren har sin Plads ved den ene Ende af Bordet og Kommandøren, som Rettens Præces, ved den anden, Kommandøren møder med trekantet Hat, Vaabenfrakke med Guldepauletter og i øvrigt reglementeret paaklædt, de andre Medlemmer af Retten ligeledes i Uniform. Alt skal være saa æresrygtindgydende som muligt.

Til den fastsatte Tid, Kl. 10 Formiddag, mødte Hr. O. H. Petersen og det viste sig ved Oplæsningen af den over ham indsendte Klage, at Tiltalen imod ham skyldtes en Angivelse af Smedemester ved Orlogsværftet, Mortensen, under hvem Petersen arbejdede. Anledningen til Tiltalen var hentet fra det socialdemokratiske Møde i Svendborg den 18. December f. A., i hvilket Møde han havde deltaget som Taler.

Forud for Mødet havde han tilsendt ovennævnte Smedemester Mortensen en Meddelelse om, at han ønskede at rejse. Herved mente han at have opfyldt sin Pligt, idet han, i Henhold til det Kendskab, han ved sin fleraarige Virksomhed i Værftets Tjeneste havde erhvervet sig til Forholdene, ansaa sig for berettiget til de to Fridage, der var medgaaet til Rejsen, naar han blot indgav Anmeldelse derom. Hans Kendskab i saa Henseende havde han erhvervet sig dels mundtlig og dels ved Erfaring, idet der aldrig var bleven ham udleveret noget Tjenestereglement, endskønt han ved en tidligere Lejlighed udtrykkelig havde fremsat Anmodning derom til sine Foresatte.

Ved sin Tilbagekomst fra Svendborg fik han imidlertid at vide, at han havde taget fejl, idet han maatte bøde med Tabet af 3 Dages Dagløn for 2 Dages Udeblivelse, og hermed mente han, at den Sag var sluttet.

Det var den imidlertid ikke. Den skulde tillige ind for Krigsretten, og her blev der rejst Tiltale dels for Absentation og for at have talt "ophidsende" ved nævnte Møde.

Hvad det først: Punkt angik anførte han, dels at han af ovennævnte Grunde ikke kendte Tjenestereglementet og dels at han troede den Sag sluttet med det foretagne Fradrag i hans Fortjeneste. Det havde endog været i den Grad umuligt at faa fat i et Reglement, at et saadant ikke kendtes af de mange Arbejdere, med hvem han daglig arbejdede sammen. Ja endog de Formænd, til hvem han Tid ester anden havde hen vendt sig desangaaende, var ikke i Besiddelse af noget saadant.

Den sidstnævnte Sigtelse mod ham støttedes dels til et Referat i "Dags-Telegrafen" og dels til en Indberetning fra Politimesteren i Svendborg, hvem man havde affordret en saadan. Som alle Højrebladenes Referater af vore Partimøder var nævnte Referat i "Dags-Telegrafen" naturligvis farvet, af hvilken Grund Petersen selvfølgelig ikke vedkendte sig det. Større Overensstemmelse med Sandheden havde Politimesterens Indberetning, men denne paaviste netop paa Grund heraf ikke noget "ophidsende" i Petersens Udtalelser.

Retten kom i Gaar ikke til noget Resultat. Smed Petersen blev demitteret med den Besked, at han kunde vente Tilsigelse til et senere Møde

(Social-Demokraten 15. januar 1886).

Krigsretlig Tiltale mod en Arbejder ved Orlogsværftet

Smed O. H. Petersen, Formand for den sociaidemokratiske Forening for Amager, mødte efter Tilsigelse atter i Gaar Formiddags Kl. 10 for Orlogsværftets kombinerede Ret, hvor han som tidligere meddelt var tiltalt, dels for Udtalelser, som han sigtedes for at have brugt paa et offenligt Møde i Svendborg i December Maaned f. A., og dels for ved denne Lejlighed i Strid med Reglementet at have forladt sit Arbejde paa Værftet uden Værftchefens Tilladelse.

Forhandlingerne i Gaar begyndte med Oplæsning af en marineministeriet Skrivelse, som gik ud paa, at Ministeriet ikke "ønskede" Hr. Petersen tiltalt for det første Punkts Vedkommende. Hvad der har bevæget Hr. Ravn til forrige Gang at "ønske" ham tiltalt for denne Sag, men nu at "ønske" Tiltalen hævet, fremgik ikke af Skrivelsen. Det nødvendige Tilbehør af Motiver, nemlig at der slet ingen Grund foreligger til at rejse nogen som helst Tiltale, manglede aldeles. Paa Spørgsmaalet om, hvorvidt Hr. Petersen forstod den ministerielle Skrivelse, svarede han derfor naturligvis benægtende. Retten forstod den saamænd heller ikke, hvilket fremgik af den Bemærkning, hvormed dette Punkt afsluttedes, og som gik ud paa, at Ministeren, da han "har den højeste Myndighed", ikke behøver at motivere sine "Ønsker", særlig naar de angaar en Arbejder. Ske din Vilje!

Hvorvidt Tiltalen ogsaa vil blive hævet for det andet Punkts Vedkommende forlyder der endnu intet om. I ethvert Tilfælde eksisterede den endnu i Gaar. Hr. Petersen anførte, at saafremt han havde syndet imod Reglementet, som han ikke kendte og som han trods alle sine Anstrængelser ikke havde kunnet lære at kende, ansaa han sig allerede for at være straffet én Gang for denne Forseelse derved, at der for to Dages Bortebliven var bleven ham fradraget tre Dages Dagløn. En yderligere Straf vilde altsaa være at straffe ham to Gange for den samme Forseelse. 

Til Trods for, at nævnte Reglement ikke har været til at opdrive hverken paa Værftet eller udenfor, mente Retten dog, at Petersen skulde kende dets Indhold (!). Den viste ham en Kontrakt, som han ved sin Ansættelse som fast Arbejder havde understrevet, og hvori der henvistes til Reglementet. Han oplyste imidlertid Retten om, at der hverken den Gang eller senere var bleven vist ham noget Reglement. Paa hans Forlangende herom havde hans daværende Mester svaret, at han intet havde, men at Forskellen mellem Værftets faste og tilfældige Arbejdere kun var den, at de faste Folk var bundne til en Tjenestetid paa et Aar og til at opsige deres Plads med 3 Maaneders Varsel. At det skulde være strafbart at forlade Værftet og Byen uden Chefens Tilladelse var han ikke bleven oplyst om. Tværtimod var han bleven bestyrket i, at der ikke skulde søges nogen særlig Tilladelse hertil, eftersom han havde bragt i Erfaring, at Mestrene paa egen Haand og uden at omtale, at Værftschefens Tilladelse skulde indhentes, gav Værftets faste Arbejdere Lov til at forlade Byen. Sine Bestræbelser for at lære Reglementet at kende, havde Petersen endog udvidet til at henvende sig til en herværende Boghandler, der hovedsagelig handler med den Slags Literatur, men heller ikke her var det muligt at faa et Eksemplar.

Saa vidt det kunde skønnes lød det til, at nævnte Søkrigsret vedblivende anser Hr. Petersen for at være forpligtet til at kende Indholdet af et Reglement, hvoraf der rimeligvis i mange Aar ikke har eksisteret et eneste Eksemplar. Med en Bemærkning, som gik i den Retning, sluttedes Sagens Behandling i Gaar, og det vil ved næste Sammenkomst mellem Parterne vise sig, om Retfærdigheden paa Orlogsværftet under Hr Ravns Ledelse er naaet op til et saadant Højdepunkt, at en Arbejder kan straffes to Gange for at have forsyndet sig mod et Reglement, som Ingen har set, og hvis Bestemmelser ikke en Gang kendes af Arbejdernes Forsatte, Mestrene.

(Social-Demokraten 31. januar 1886).

Smed O. H. Petersen afskediget fra Orlogsværftet af politiske Grunde. Formanden for den socialdemokratiske Forening for Amager, Smed O. H. Petersen, som Ministeriet for nogen Tid siden gjorde et forgæves Forsøg paa at faa dømt ved Krigsretten for sine politiske Udtalelser, er i Gaar bleven opsagt til at forlade sin Tjeneste ved Orlogsværftet ved Udløbet af hans Kapitulationstid den 30. Juni. Han har uafbrudt arbejdet ved Orlogsværftet siden September Maaned 1877, og var af sine Overordnede anerkendt for at være en særdeles dygtig Arbejder. Der foreligger saaledes ingen som helst anden Grund til hans Afskedigelse end den, at han var Socialdemokrat og som saadan en Modstander af den estrupske Provisoriepolitik.

(Social-Demokraten 3. marts 1886).

Han blev idømt 3 måneders fængsel og løsladt den 20 juli 1886. Og samtidig afskediget af marinens tjeneste. 

Anstalter. I Mandags Eftermiddags rygtedes det paa Orlogsværftet, at en Masse Arbejdere vilde afhente Smed O. H. Petersen af Fængslet. Chefen for Orlogsværftet lod i den Anledning en større Deling af Logisskibet "Dronning Marie"s Mandskab. bevæbnet med Karabiner og skarpe Patroner, give Møde i Nærheden af Værftsbroporten i Prinsessegades Forlængelse. Men der blev ingen Brug for de krigeriske Forberedelser. Henved 300 af Petersens Meningsfæller, for Størstedelen Værftets egne Arbejdere, opstillede sig i Prinsessegade og modtog her deres løsladte Kammerat. Han blev fulgt til sit Hjem paa Amager, hvor Forsamlingen skiltes i Ro under Leve for Petersen og Arbejderpartiets Førere.

(Social-Demokraten 23. juli 1886).

O. H. Petersen blev idømt 3 gange 5 dages mørk arrest på indskrænket kost, ifølge "Det danske socialdemokratis historie fra 1871 til 1921, del 1" fordi han havde samlet værftsarbejderne til møde i Rømersgade og for at have søgt audiens hos folketingsmanden for Nyboder, marineminister Ravn og været ordfører for en deputation.

Restavratør O. H. Petersen. Foto fra Social-Demokraten 26. juli 1919. Ordlyden af den tilhørende artikel var den samme som nedenstående artikel.

"O. H." fylder 60 Aar.

En Mand, der i sin Tid med Iver deltog i Arbejderbevægelsen i Odense.

Odense.

I Dag holder en trofast og meget kendt Partifælle, Restavratør O. H. Petersen, København, sin 60-aarige Fødselsdag.

Petersen var oprindelig Smed og deltog allerede som Lærling i Partiarbejde. Som 23-aarig valgtes han til Formand for Socialdemokratisk Arbejderforening for Sundbyerne, og han var i 1885 under den store Lockout, Næstformand for Smedene. I 1886 var han med til at stifte Organisationen paa Orlogsværftet, og til Straf herfor satte Myndighederne ham i 3 Maaneder i Nyholms Hovedvagt.

Petersen, der senere har været Medlem af Partiet Hovedbestyrelse og har deltaget i forskellige Kongresser, er Broder til Stolemager Petersen. Han opholdt sig i Halvfemserne en Aarrækkke her i Odense, og var knyttet til Meieriet "Pasteur" som Maskinmester. Indenfor Partiet kendtes han bedst under Betegnelsen "O. H." Han tog livlig Del i den faglige og politiske Bevægelse. Saaledes var han i flere Aar Formand for Vælgerforeningen i 2. Kreds og beklædte tillige Næstformandsposten indenfor De samvirkende Fagforeninger. Med Iver deltog han i Arbejdet for Starten af "Fyns Social-Demokrat", ligesom han har været Taler paa en Mængde Møder rundt om paa Fyn og var medvirkende ved Oprettelsen af Arbejdernes Forsamlingsbygninger i Odense og Dalum.

Nu er O. H. Petersen Bestyrelsesmedlem i Københavns 7. Kreds og indvirker stadigt ivrigt i Organisationsarbejdet. Ved sidste Landstingsvalg var han en af Partiets Valgmænd.

Dagen i Dag vil da sikkert blive en Festdag, paa hvilken vor gammelkendte Partifælle vil faa mange Beviser paa, hvor afholdt han er i sin store Venne- og Bekendtskabskreds. Ogsaa her fra Odense vil Hilsner finde Vej til ham.

Fyns Socialdemokrat (Odense) 27. juli 1919).