Konflikt paa Fjeldsøes Trykkeri. (Efterskrift til Politivennen)

Blokeringen af Ferd. Fjeldsøes Trykkeri.

Vi har modtaget følgende:

Den ærede Redaktion af "Social-Demokraten" bedes optage følgende Svar angaaende den i mit Bogtrykkeri erklærede "Blokade" :

Den ærede Formand for "Den typografiske Forening" har undladt at meddele den virkelige Grund til den hos mig i Dag indtraadte Arbejdsstandsning, og jeg skal som en Følge deraf bemærke nedenstaaende, for at redegøre Sagen som den faktisk er. Jeg kan nemlig ikke antage, at Ziteningen i den paaberaabte § 19 er saaledes, at en Principal skal taale Uforskammetheder og Uartigheder i sit Lokale, og jeg mener at maatte være berettiget til at bortfjærne Arbejdere, som ikke opføre sig paa en Maade, der er forenelig med almindelig Dannelse.

Efter at have faaet tilladelse til at fjerne sig 2 Timer ud over den almindelige Arbejdstid (midt paa Dagen), indfandt de sig først paa Arbejdsstedet Kl. 6-7 og dette skete paa en Maade, som nydte Drikkevarer afføder. Der faldt da imellem dem adskillige haanende Ord, rettede imod mig, og det blev udtalt saa højt og ihærdigt, at jeg kunde høre det ind i min Privatlejlighed. Der faldt da følgende Ord, som kan bevidnes:

- - - "Den Frikadelle sk.... vi paa" - - - "i Morgen giver han en Bajer og beder os om Forladelse" - - - "han tør jo ikke engang komme herind" - - og tillode de dem yderligere at banke paa Døren ind til min Lejlighed paa en Maade, som var temmelig eftertrykkelig.

Da Faktoren i mit Bogtrykkeri. Hr. Rasmussen, indfandt sig i mit Værksted Kl. 4-5, meddelte jeg ham, at jeg ikke vilde taale, at mit Arbejde forsømtes ud over den engang bevilgede Tid - han kom nemlig som Udsending og fortalte, at de paa Grund af en "løftet Stemning" ikke kunde arbejde mere den Dag - og da Faktoren lod til at sympatisere med sine Kammerater, fik han en Opsigelse straks tilligemed de Andre.

Ganske vist blev der tilbudt, at Arbejderne vilde komme, hvis der blev sendt Bud efter dem, men dette fandt jeg mig ikke beføjet til, da jeg jo desuden maatte antage, efter Faktorens Udtalelse, at disse ikke vare i Stand til at gøre deres Pligt, og jeg til Overflod heller ikke kun antage, al Meningen med § 19 er den, at man skal sende Bud paa Værtshuset efter sine Arbejdere.

At Arbejderne altsaa har benyttet min Indrømmelse af en 2 Timer forkortet Arbejdsdag til at blive borte hele Resten af Dagen, kan jeg ikke indse, er nogen Grund til at "blokere" mit Bogtrykkeri, og jeg anser den derfor for at være fuldstændig uhjemlet og uberettiget.

Havde de Herrer kommet til mig paa en sømmelig og dannet Maade, var det Hele gaaet i Orden igen; men jeg tror ikke, at Tarifbestemmelsen § 19 kan forstaas saaledes, at jeg skal vente 8 Dage med at fjærne Folk fra min Forretning, naar de handle paa den ovenfor nævnte Maade.

Kobenhavn, den 7de Febr. I886.

Ferd. Fjeidsøes Bogtrykkeri.

(O. Fjeldsøe.)

* * *

Hr. O. Fjeldsøe vilde have gjort klogest i at beholde sit Svar paa min korrekte Fremstilling af den i hans Bogtrykkeri udbrudte Konflikt hos sig selv, thi det var med velberaad Hu, at jeg vilde forskaane Offenligheden for Ting som absolut hører indenfor "Værkstedet"s fire Vægge. For saa vidt Gangen i "Begivenhederne" havde været saaledes som Hr. Fjeldsøe skildrer den, kunde der endda have været nogen Mening i den Optræden, han har udvist overfor sit Personale - men Sagen forholder sig i Virkeligheden saaledes, at det ene og alene maa tilskrives hans egen Hidsighed, naar Fødseldagsgildet fik en saa tragisk Afslutning, som sket er. Den kordiale Tone, som Personalet efter Hr. Fjeldsøes Paastand skal have anslaaet overfor ham - for øvrigt efter at det havde faaet sin øjeblikkelige Afskedigelse - er det ikke min Sag at forsvare, men jeg antager, at den har sin Grund i den paa Trykkeriet herskende kordiale Skik, hvorefter Arbejderne inviteres snart paa en Bajer, snart paa et Glas Vin, og for saa vidt hans Lytten bag Dørene ikke har bedraget ham i at opfange enkelte Ord og Sætninger, kunde han vel have givet sig tilfreds med den Undskyldning, der Dagen efter gjordes ham fra Personalets Side for at bilægge Striden. Hvorfor tillod Hr. Fjeldsø overhovedet Personalet, at blive 2 Timer længere til Middag? Som erfaren Mand burde han dog vide, at en længere Tids Nydelse af Spirituosa svækker Arbejdslysten, og for saa vidt handlede hans Faktor ganske fornuftigt i, efter eget Initiativ, at ville udvirke Friheden for Personalet til ogsaa at gælde Resten af Dagen. Men i Stedet for paa denne Anmodning at svare: "Nej. det vil jeg ikke tillade!' overfuses Faktoren af Hr. Fjeldsøe med Udtalelser: "De er naturligvis fuld"! og vi [] De straks afskedige dem!", og ovenpaa en saadan Medfart skal Arbejderne saa komme til ham "paa en sømmelig og dannet Maade"!

Naar var Styrelse har blokeret hans trykkeri, saa har den været fuldberettiget dertil, thi selv om Personalet havde brugt "Uforskammetheder og Uartigheder" imod Principalen (hvortil jeg maa tillade mig at sætte et stort Spørgsmaalstegn), saa er der alligevel intet Steds, i Tarifen Tale om, at et Personale kan afskediges øjeblikkeligt, hvorimod Principalen i Følge Tarifens § 18 er berettiget til at mulktere Arbejderne med 49 Øre for hver forsømt Arbejdstime. Dette kunde Hr. Fjeldsøe have gjort, uden at en eneste af hans Arbejder havde vægret sig ved at betale denne Mulkt.

Rud. Bøhm.

f. T. Formand for "Den typografiske Forening".

(Social-Demokraten 10. februar 1886)

Konflikten fortsatte ifølge strejkemeddelelser i Social-Demokraten ind i august 1886. Den sidste strejkemelding i bladet var den 12. august 1886. Om udfaldet af strejken bragte aviserne ikke noget.

Rudolf Bøhm/Böhm (1853-1920) var redaktør på Typograf-Tidende udgivet af Dansk typografisk Forening. Han var født i nærheden af Leipzig - dengang centrum for forlags- og trykkerivirksomhed i Tyskland. Han blev udlært1872. Efter en række ansættelser i Tyskland måtte han i 1875 flygte til Danmark efter at politiet havde udstedt en arrestordre for en strejke i Kiel. I Danmark arbejdede han i Thieles bogtrykkeri. Han blev først sekretær, senere (1879) bestyrelsesmedlem i "Typografisk Forening" og 1883 formand. I 1884 forhandlede Böhm sig til en overenskomst med "Foreningen af danske bogtrykkere" med forbedrede arbejdsbetingelser og tariffer for typograferne. 

1887 mistede Bøhm sit arbejde og da han herefter var blacklistet hos arbejdsgiverne, startede han eget trykkeri i et pigekammer i Ole Suhrsgade, i 1890 flyttede det til Rømersgade 23 hvor det var i 47 år, bl. a. fik det opgaver fra Socialdemokratiet som han havde været medlem af siden 1872. Han døde den 10. marts 1920 og blev begravet på Assistenskirkegård i København. Den tyske præst Lampe hold ligprædikenen hvor han takkede Bøhm fra danske og tyske kammerater.

Ferd. Fjeldsøes Bogtrykkeri blev grundlagt 1857. Det blev drevet i forbindelse med en boghandel hvor bl.a Theodor Gandrup (1819-1875) var medejer. I 1880erne var adressen Kattesundet 12. 1900-tallet: Studiestræde 31? Trykkeriet trykte bl. a. Højesteretstidende som udkom på forlaget Gyldendal

En Arbejders Begravelse. (Efterskrift til Politivennen)

En smuk begravelse fandt sted i fredags på Vestre Kirkegård, idet den på Ny Carlsberg forulykkede blikkenslagersvend blev jordet. Der havde samlet sig et stort følge, ca. halvandet hundrede deltagere, som mest bestod af medlemmer af Blikkenslagernes Fagforening, samt så stort et antal fra Ny Carlsberg, som der kunne undværes, alle dér arbejdende private håndværkere og andre. Hr. Jacobsen, Ny Carlsberg, var selv til stede og lagde en krans på kisten. Processionen var smuk med Ny Carlsbergs smukke fane og blikkenslagernes fagforenings fane i spidsen. Stemningen var højtidelig, men ikke trykkende, for alle havde bidraget til at lindre enkens sorg. Den afdødes mester havde ledet og bekostet begravelsen. En komité havde sat sig i spidsen for en indsamling, hvortil alle på Ny Carlsberg, både faste og private, havde sluttet sig. Hr. Jacobsen har også tilsagt komiteen et større beløb, så at enken ikke kommer til at trænge for det første.

(Social-Demokraten, 2. februar 1886)

Hans Egede (1686-1886). (Efterskrift til Politivennen)

Men staar det smaat til med selve Missionsarbejdet, saa staar det endnu slettere til med den Omsorg, det danske Folk har vist for Grønlændernes almindelige menneskelige og folkelige Udvikling. Det var for Handelens Skyld, man fra Begyndelsen hjalp til at føre Missionen i Gang, og skjønt den ikke bragte det ivre Udbytte, som man ventede af det "skjønne" Land, naar det blot fik "fornuftige" Folk, saa har man dog udregnet, at vi indtil d. 31te Marts 1880 har haft en ren Indtægt af Grønland paa 4 Millioner Kr. Men samtidig har Europæernes Exempel og Handelen paa den sørgeligste Maade demoraliseret det grønlandske Folk.

Lige fra den Gang man i 1728 sendte Major Pors derop med Soldater og Haandværkere for at indrette Landet paa sin evropæisk og medgav ham 12 mandlige og 12 kvindelige Tugthusfanger, der efter Lodtrækning var parrede med hinanden, for at de skulde give Grønlænderne Begreb om evropæisk Samfundsliv, har man stadig søgt at indgive dem den Forestilling, at enhver Europæer, han være saa for Resten, som han være vil, er et højere Væsen end en Grønlænder. Trods de indfødtes fortrinlige Anlæg til Haandværk og trods deres prøvede Kjendskab til de grønlandske Farvande, er man kun nødtvungen gaaet ind paa at anvende dem til Haandværkere og Fartøjsførere. Man har mest kun brugt dem i underordnede Stillinger som Tyende, som simple Arbejdere eller som Besætning paa Transportfortøjer, og man har derved nedbrudt deres Agtelse for sig selv. Barnlige som de er, har de taget alting op efter Evropæerne For at faa Kaffe og Brød som de har de blottet sig for deres egne Livsfornødenheder. For at nærme sig dem i Klædedragt har de paadraget sig farlige Brystsygdomme. Og for at kunne bo paa Handelspladserne har de opgivet den omflakkende Levevis, der for dem er en Livsbetingelse. De er komne til at staa som rodløse Planter, der langsomt sygner ben. Evropæere kan de ikke blive. Grønlændere er de for en Del hørt op at være, og der er saaledes Fare for, at det grønlandske Folk helt skal gaa til Grunde, saa Grønland i Stedet for en indbringende Koloni bliver en stor Fattigaaard, der kræver større og større Tilskud af den danske Statskasse.

Den Mand, der frem for nogen er en Autoritet i grønlandske Spørgsmaal, Dr. H. Rink, har længe haft Øje for denne Fare; og han har først som Inspektør i Sydgrønland og siden som Direktør for den grønlandske Handel bestræbt sig for at værne det lille haardføre, nøjsomme og modige Folk mod den truende Undergang. Særlig har han gjennem de saakaldte Forstanderskaber søgt at frigjøre de indfødte fra Evropæernes Formynderskab og opdrage dem til selv at store deres egne Sager efter grønlandsk Skik og Vedtægt. Men hans Planer er til Dels strandede paa ministerielle Kontormænds Modstand, og han er selv tilsidst bleven nødt til at tage sin Afsked som Handelens Direktør.

Hans Tanker er imidlertid udsprungne af denne Kiærlighed til Grønlænderne, som drev Hans Egede, og man kunde ikke fejre dennes Minde paa en smukkere Maade end ved et føre dem ud i Livet. Grønland og Grønlænderne er et. Hvis det grønlandske Folk forgaar, er Grønland tabt som en Del af den beboede Verden. Thi kun et Jæger- og Fiskerfolk som de kan finde et varigt Livsophold i hine barske Egne. Men skal det grønlandske Folk bevares, maa det sættes i Stand til under Nutidens Forhold at fortsætte og udvikle sit ejendommelige Liv. Egede har gjort det til en Ærepligt for det danske Folk at hjælpe det dertil.

Harald Holm.

(Morgenbladet (København) 31. januar 1886. Første del af artiklen som handler om Hans Egede, er udeladt).

Fra Taastrup-Egnen skrives til os: (Efterskrift til Politivennen)

Hr. Redaktør!

Det kunde muligvis interesere baade Dem og Bladets Lærere at høre lidt om Stillingen her i Omegnen af Taastrup; det er jo ellers en Egn, hvor der sjælden høres noget fra, men i den sidste Tid er der kommet en Del mere Røre her. Vi har nemlig en demokratisk Forening i Lighed med dem, der findes i den øvrige Del af Kiøbenhavns Amts 4de Valgkreds. Denne Forening er ikke i Gunst hos alle, skjønt den har ca. 100 Medlemmer. Baron Lerche paa Benzonsdal er i alt Fald ingen Ynder af den. Han har nemlig paalagt sine Arbejdere under Valgkampen i Anledning af Sogneraadsvalget, at de skulde udmelde sig af Foreningen, da den modvirkede hans Valg til Sogneraadet. Den 24de November, 4 Dage før Valget, blev alle Arbejderne samlede, og Baronen sagde til dem, at det var nu dette Sogneraadsvalg. han vilde have sat igjennem, og han vilde gjøre sine Husmænd opmærksomme paa, at naar de ikke vilde stemme paa ham, fik de ikke Arbeide mere hos ham, for nu var han Nar for Kommunen, og saa vilde han vise, at han ikke vilde være Nar for sine egne Folk. Han var lige glad, om Rotter og Mus aad al hans Sæd i Aar, og om Sæden raadnede paa Marken til næste Aar; men han skulde vise, at han kunne bringe dem til at stemme paa ham. Baronen føiede lidt mere til, som imidlertid ikke egner sig til Offenliggjørelse, forvalteren paa Benzonsdal gjorde ellers god Nytte under Valgkampen ved at fortælle Arbejderne, at de skulde støtte Baronens Valg, da det vilde gavne Kommunen meget og: "I skal faa jer Dagløn, og vi kan kiøre derned, saa det bliver en morsom Dag" - Husmand Lars Jensen Thorslunde holdt ikke af denne Fornøjelse, han foretrak at faa sit Tilgodehavende og give Afkald paa sit Arbejde paa Benzonsdal. - De vil kunne skjønne, at 15 Stemmer er ikke saa ganske lidt værd her i Kommunen! men Baronen blev trods alle Anstrængelser ikke valgt denne Gang, og det er at baade for hans Skyld, at han gjør sine Sager bedre næste Gang.

(Morgenbladet (København) 29. januar 1886).

Benzonsdal (2016). Foto Erik Nicolaisen Høy.

Ældste Grave, Mosaisk Vestre Begravelsesplads. (Efterskrift til Politivennen)

Mosaisk Vestre Begravelsesplads blev indviet 28. december 1885, men der blev ved den anledning tilsyneladende ikke begravet nogen. I dag er det svært at finde hvilken der er den første. Her er nogle af de ældste, stadig eksisterende og synlige grave:

Kalmer Israel Kalmer

Particulier Kalmer Israel Kalmer 15. juni 1805-16. januar 1886 (Particulier kan betyde en privatmand, en borgerlig person, eller en rentier der lever af sin formue):

Min kære, trofaste mand, Kalmer Israel Kalmer, døde i dag, 80 år gammel.

Som hele hans liv havde været, stille og roligt, således var hans død.

Købnehabn, den 16 januar 1886.

Frederikke Kalmer

født Dessauer.

Begravelsen finder sted tirsdag den 19. kl. 11 fra kapellet på den mosaiske kirkegård i Møllegade til Vestre Kirkegård.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 18. januar 1886)

H. I. Behrens 7. februar 1886.

Blandede Bekjendtgjørelser.

En opvakt dreng med gode skolekundskaber kan få en fordelagtig emploi ved mit broderimagasin. Man henvender sig i mit lokale, Østergade 12, fra 10-10 form. og 5-6 efterm.

H. I. Behrens.

Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 8. april 1856

Annonce for H. I. Behrens i Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 23. april 1856, 2. udgave. En lignende annonce i samme blad, 22. juli 1856.

H. I. Behrens gravsten på Mosaisk Vestre Begravelsesplads. Død 7. februar 1886, det må være en af de allerførste begravelser. Gravstenen ser ud til at være skiftet ud. De omkringliggende gravsteder står uden sten, eller med stærkt smuldrende sten.

Man kan følge H. I Behrens i aviserne: Den 30. september 1856 meddelte han at på grund af flytning var magasinet lukket. Der er så stille indtil 2. januar 1863 hvor der er en bekendtgørelse om lager af træ (mahogni, palisander og nød) på adressen Ved Stranden 6. 

24. november 1879 berettedes om en brandulykke i Werkstrasse nr. 21 i Hamburg. Der savnedes 10 personer, heriblandt 3 døtre af H. I. Behrens. Der kan dog være tale om en anden Behrens.

Den 21. september 1881 anbefalede han en rutineret bogholder og korrespondent i engelsk, tysk og fransk. Adressen var nu Læderstræde 36, 5-7. Annoncen fortsætter hen i oktober 1881. 

Den 10. februar 1886 nævnes han så under rubrikken "Døde", som købmand H. I. Behrens, København. På gravstenen står der han døde 7. februar 1886.

Moritz Bendix

Moritz Bendix (14. feb 1828-9. april 1886). Der findes flere Moritz Bendix'er, så det er uvist om nedenstående er vedkommende som er begravet på Mosaisk Vestre Begravelsesplads:

Overensstemmende med lov 23. januar 1862 bekendtgøres at for magistraten er anmeldt,at detailhandler Moritz Bendix under firma "Bendix & Comp.s Filialforretning i Randers" agter at driver detajlhandel her i byen, og at nævnte han er eneste ansvarlige deltager i firmaet, fra hvis område alene brændevinshandel er undtaget. 

Holger Odense er bemyndiget til at forestå forretningens daglige drift og i det hele til at repræsentere firmaet, men er uberettiget til at forpligte firmaet ved nogen kaution eller anden indeståelse, ved udstedelse af gældsbreve eller deslige, eller ved at udstede, trassere, endossere, acceptere eller overhovedet påskrive veksler.

Randers magistrat, den 4. november 1885

Stemann, Jürgensen.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 12. november 1885)

Overensstemmende med firmaloven af 23. januar 1862 og ifølge derom modtaget anmeldelse bliver det hermed bekendtgjort, at hr.  Moritz Bendix under firma "Bendix & Cmp.s Filialforretning i Horsens" agter at driver detajlhandel her i byen, og at nævnte han er eneste ansvarlige deltager i firmaet, fra hvis område alene brændevinshandel er undtaget. 

Hr. Peter Carl Ludvig Petersen er bemyndiget til at forestå forretningens daglige drift og navnlig til at sælge og udleje symaskiner m.m., til at modtage og kvittere for de firmaet tilkommende købesummer og lejebeløb eller afdrag - såvel som til at foretage alle retslige skridt til hævdelse af firmaets rettigheder samt til at indgå forlig angående firmaets retsforhold - hvorimod han er uberettiget til at forpligte firmaet ved nogen kaution eller anden indeståelse, ved udstedelse af gældsbreve eller deslige, eller ved at udstede, trassere, endossere, acceptere eller overhovedet påskrive veksler.

Horsens borgmesterkontor, den 18. november 1885.

Lendrop.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 21. november 1885).

For undertegnede magistrat er det anmeldt at Moritz Bendix under firma "Bendix & Comp.s Filialforretning i Aalborg" driver detajlhandel her i byen, at nævnte M. Bendix er eneste ansvarlige firmadeltager samt at Carl Frederik Holten Worsøe er bemyndiget til at forestå forretningen daglige drift og navnlig til at sælge og udleje symaskiner m.m., til at modtage og kvittere for de firmaet tilkommende købesummer og lejebeløb eller afdrag såvel som til at foretage alle retslige skridt til hævdelse af firmaets rettigheder samt til at indgå forlig angående firmaets retsforhold - hvorimod han er uberettiget til at forpligte firmaet ved nogen kaution eller anden indeståelse, ved udstedelse af gældsbreve eller deslige, eller ved at udstede, trassere, endossere, acceptere eller overhovedet påskrive veksler.

Aalborg magistrat, den 4. december 1885.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 9. december 1885).

Vi tillader os herved at bekendtgøre at den af os som generalagenter for "the Singer Manufacturing Company" i en årrække førte symaskineforretning, efter firmaets hidtilværende ihændehaver, grosserer Moritz Bendix er afgået ved døden, fortsættes ufornadret under samme firma af hans enke, og håber vi at den firmaet hidtil viste tillid også fremtidigt må blive samme til del.

Bendix & Co.,

Generalagenter for "the Singer Manufacturing Company".

Holmens Kanal 5.

(Dags-Telegraphen (København), 16. april 1886)

Betty Bendix f. Löwenstein (29. sep 1839-19. maj 1914) er ligeledes med på gravstenen. Hun fortsatte maskinforretningen "Bendix & Co", Holmens Kanal 5 efter sin mands død. Den 6. april 1893 brændte en ejendom på Christianshavn hun ejede, "Slagers Kludefabrik" som blev fuldstændig ødelagt under branden. Fabrikken ejedes af firmaet "Levin & Sønners Efterfølger". En arbejder opdagede røglugt i Overgaden oven Vandet 34. Det lykkedes brandvæsnet at slukke ilden, men redningsarbejdet ødelagdde samtlige eytager.  Som ejer fejrede hun dens 50 års jubilæum i 1913. I oktober 1915 afholdtes auktion over hendes og to andres dødsbo, indboet skulle ifølge annoncerne være herskabeligt. 

Af andre stadig synlige gravsteder kan nævnes Kunst- og antikvitetshandler Sally R. Henriques (14. november 1815-29. april 1886), Joseph Meyer Melchior (28. aug 1818-5. maj 1886), Julius Eichel (29. april 1832-6. maj 1886) og bogtrykker Sally B. Salomon (18. okt. 1815-8. maj 1886). Salomon havde som typograf den 21. april 1847 fået bevilling til at nedsætte sig som bogtrykker. I april 1848 har han med i en deputation hos Frederik 7. for en udvidet valglov. Under krigen 1848-1851 udgav han skillingsbladet "Nyeste Postefterretninger", som fik stor udbredelse da man anså det for at publicere hurtige og pålidelige efterretninger fra krigsskuepladsen. I april 1851 startede han det lille dagblad, "Middagsposten", som dog hurtigt blev overtaget af Carl Steen Andersen Bille (1828-98).

Dødsfald. En af hovedstadens ældste industridrivende, bogtrykker Sally B. Salomon er mandag aften død i en alder af ca. 70 år, efter nogen tids sygdom. Salomon har i en række år været etableret her i byen og gjorde sig under den første slesvigske krig bekendt ved udgivelsen af "Skillingsbladene", der blev den første oprindelse til "Dagbladet", og senere har han lige til sin død været knyttet til "Dagbladet" som dets bogtrykker. Han var i en vid kreds kendt som en flink og hæderlig mand. 

(Dagens Nyheder, 5. maj 1886)

Ligbrænding af jøder blev diskuteret, også 1887 i England hvor jøder blev brændt i London. Overrabbineren var imod, og  henviste til profeten Amos hvor det blev fordømt at brænde lig. Omvendt henviste formanden for repræsentantskabet, Lord Rotschild til at kong Sauls lig blev brændt, ifølge profeten Samuel. Repræsentantskabet godkendte herefter at brændte ligs aske kunne nedsættes på kirkegården.