Kjøbenhavn 25. april.
Blandt de Jubilæer, der kunde fejres i Udstillingsaaret 1888, var der et, som ikke vakte megen Opmærksomhed, men som dog for Hovedstadens Publikum var af den største Betydning, for saa vidt som det betegnede den fuldstændige Revolution i Befordringsmidlerne, der er foregaaet ved Sporvejenes Anlæg. Kjøbenhavnere, der ere gamle nok dertil, ville mindes, hvilket enormt Fremskridt det allerede var, da de første Omnibusser i Trediverne eller Fyrrerne sattes i Gang. Man havde aabenbart taget den gamle "Kuglepost" (Byposten) til Mønster ved Vognenes Konstruktion, thi de første Omnibusser, "Solen" og "Jordkloden" kaldede, vare kuglerunde. Denne ubekvemme og pladsspildende Form afløstes dog snart af de almindelige langagtige Omnibusser, og i henven en Snes Aar fyldestgjorde de Publikums Behov. Man klagede ikke, man fandt dem vist endog fortræffelige, og kun naar man en enkelt Gang paa afsides Ruter ombytter Sporvogne med Omnibusser, erkjender man, at disse Kjøretøjer dog lod Adskilligt tilbage at ønske. De kunde dog imidlertid ikke godt være anderledes, saa længe man ikke kunde og ikke turde give Hestene større Læs at trække, og det kunde ikke ske, førend man gjorde det store Skridt at lægge Spor i Gaderne. Det var Englænderne, der introducerede Sporvognene hos os, ligesom vi skylde Englænderne de første Jærnbaner, de første Gas- og Vandanlæg. "Copenhagen Street Stailway Co." hed det første Sporvejsselskab, der satte sig til Opgave at afløse Omnibuskjørslen mellem Kjøbenhavn og Frederiksberg, og 1863 anlagdes det første Spor fra Vibenshus ved Strandvejens Begyndelse gjennem hele Byen til Frederiksberg. Dette Selskab, der i 1866 gik over til at blive et dansk Selskab og nu hedder Kjøbenhavns Sporvejsselskab, er altsaa det ældste danske Sporvejsselskab. Det er tillige det største, idet dets Linier have den største Udstrækning, om det end med Hensyn til Udbyttet til Aktionærerne er overfløjet af en yngre Kollega. Det har efterhaanden suppleret sin første Linie med Sidelinien fra "Jærnporten" om ad Vesterbrogade og Pilealleen til Frederiksberg, med Ruten fra Kongens Nytorv forbi Tivoli ad Farimagsgade og Ladegaardsvejen til Griffenfeldtsgade (Nørrebro), med Ruten fra Frederiksberg over Højbroplads til Christianshavn og Sundbyerne paa Amager og endelig for et Par Aar siden med Ruten fra Kongens Nytorv ad St. Kongensgade til Østerbro. For en halv Snes Aar siden udgjorde Længden af Selskabets Spor allerede 2½ Mil og den er vel for Tiden omtrent det samme, thi vel er St. Kongensgade-Ruten kommen til, og ligeledes er Christianshavns-Ruten bleven forlænget, men til Gjengjæld har Selskabet abandonneret det i sin Tid nedlagte Spor fra Trianglen til Slukefter paa Strandvejen, efter at Dampsporvejsselskabet har overtaget denne Rutes Drift.
Frederiksberg Runddel med en af de første sporvogne (dobbeltdækker-hestesporvogn) med passagerer på taget. Billedet stemplet Chr. Neuhaus Eftf. Olaf W. Jørgensen, Kjøbmagergade 14. Kildetekst: Disse colossale Menageri-Vogne paa Ruller, som Illust. Tidende kaldte Sporvognene ved disses Fremkomst 1863, var indrettet til Befordring af 39 Personer 18 indvendig, 18 ovenpaa Vognens tag, og 3 hos Konduktøren paa Bagperronen. Forperronen, hvor Kusken havde Plads, var forbeholdt Politiet og Sporveisfunktionærer. Den første Sporveis-Koncession blev givet d. 11te Marts 1862 og den 22de October 1863 afgik den første Sporvogn, eller Sporveis-Omnibus, som den kaldtes, fra Frederiksberg Runddel til Trommesalen (nuværende Gammel Kongeveis Udmunding i Vesterbrogade). Den 22de December samme Aar var Linien forlænget til Sankt Annæ Plads, 2de Sept. 1865 til Lille Vibenshus paa Strandveien (ved Jagtveiens Udmunding), og den 29de Juni 1868 til Slukefter (ved Hellerup). Linien Sorte Hest (Jernporten, Slotskroen, Pile Allé til Frederiksberg Runddel) aabnedes d. 18de November 1866. I det første Aar benyttedes Sporveiene af ca. 1 Million Passagerer, og i Aaret 1912 af ca. 100 Millioner. Københavns Museum. (Mariboe)
Det næstældste Sporvejsselskab og det, der betaler sig bedst, er Nørrebroes, hvis Bane gaar fra Kongens Nytorv ad Gotersgade, Nørrevold, Frederiksborggade og Nørrebrogade til dennes yderste Del: Kvarteret omkring Lygtekroen. Da dette Selskab stiftedes, havde man overmaade ringe Tro til, at det vilde blive et rentabelt Foretagende, og det faldt vanskeligt at faa Aktierne afsatte; for en Del skete det til Pengemænd paa Ruten, som vare villige til at bringe et Offer for at ophjælpe de paagjældende Bydele og derved tillige deres egne Forretninger. Man ræsonnerede som saa, at Nørrebroes Befolkning gjennemgaaende var fattig, og at der derfor ikke fra den kunde ventes synderlig Benyttelse af Sporvognen; men heri ræsonnerede man fuldstændig forkert, thi netop fra den store Arbejderbefolkning har Nørrebroes Sporvejsselskab, som aabnede sin Rute i Slutningen af 1867, faaet en meget stor og stadig stigende Kundekreds. Allerede efter tre Aars Forløb (i 1870) solgtes der paa et Aar ikke mindre end omtrent 3 Millioner Billetter, og saa stadig var Fremgangen, at Kjøbenhavns Sporvejsselskab for ogsaa at faa sin Part af Nørrebroes Herligheder anlagde den ovenfor nævnte Konkurrencebane til Griffenfeldtsgade. Under en udmærket dygtig Ledelse er Nørrebroes Sporvejsselskab vedblevet at gaa fremad, dets Sporvogne befare nu Ruten med, saa vidt vides, 4 Minutters Mellemrum, og der er altid Passager nok i dets Vogne. Intet Sporvejsselskab giver saa store Divivender, og dets Aktiers Kurs staar i Forhold til det.
Ligesom Nørrebroselskabet fik en Konkurrent i det ældre Selskab for en Del af Nørrebros Vedkommende, saaledes fik Kjøbenhavns Sporvej i Frederiksberg Sporvejsselskab, hvis oprindelige Stifter er Ingeniør Keifler, og løns Specialitet var den, at Selskabets Vogne i Kraft af en særlig Konstruktion skulde kunne kjøre baade paa Sporet og udenfor dette. Dets Rute gaar fra Kongens Nytorv gjennem Byens Hovedgader til Halmtorvet uden Spor og derefter paa Skinner videre ad Gamle Kongevej til Smallegade i Frederiksberg By. Det er gaaet noget op og ned med dette Selskab (det var ved det, at for nogle Aar siden ret betydelige Besvigelser opdagedes), men ogsaa det er i god Fremgang og giver sine Aktionærer et passende Udbytte.
Medens ved disse tre Selskaber Hovedruterne ad Vesterbro med Gamle Kongevej, Nørrebro og Østerbro blev dragne ind under Sporvognstrafiken, ar endnu hele den store mellemliggende Strækning imellem Kjøbenhavns Forstæder ubefærdet af Sporvogne, da stiftede den senere afdøde Vognmand Bruun Forstædernes Sporvognsselskab med den Opgave at sætte Sporvogne i Gang tværs igjennem Forstæderne tra Vesterbro til Østerbro, altsaa en Slags Tværbane, der skulle skære de tre eller fire Længdebaner. Bruun var en særdeles dygtig Administrator, en ihærdig Mand, der færdedes tidlig og sildig paa Banerne, og en Mand med rige Evner, han var den Første, der efter udenlandsk, saavidt erindres belgisk Mønster indførte de smaa Enspænder-Sporvogne, som nu ere adopterede af de fleste andre Selskaber, og han indførte forskjellige andre Forbedringer, bl. A. en større Rabat ved Salget af Kort med 12 Billetter. I Begyndelsen gik det smaat med Selskabets Fortjeneste, men Bruun opgav ikke Haabet, og inden han døde, var det lykkedes ham fuldstændig at konsolidere dets Existens. Hertil bidrog væsentlig den nye Rute fra Halmtorvet ad Farimagsgade til Trianglen (Østerbro), paa hvilken det lykkedes ham at taa Koncession. Da Forstædernes Selskab først havde oparbejdet Trafiken i Forstæderne, kom Kjøbenhavns Sporvejsselskab og vilde - ligesom i sin Tid for Nørrebro - være med til at høste Fordel deraf ved at anlægge en Konkurrencebane ad Farimagsgade, og det lykkedes det virkelig at opnaa Kommunalbestyrelsens Anbefaling; men Indenrigsminister Skeels Retfærdighedsfølelse forhindrede, at Planen lykkedes, Koncessionen gaves til Forstædernes Sporvejsselskab, der havde været Medansøger, og i Farimagsgade-Ruten fik dette Selskab en Bane, der har givet og i stigende Maal vil give det dets Hovedindtægt. Det har ligeledes anlagt en Bane fra Sølvgade ad Farimagsgade, Vesterbrogade og Nørregade til Frue Plads, men den giver kun Tab og vil aldrig blive fordelagtig, forend den forlænges enten til Gammel Torv eller Frederiksholms Kanal. Det har gjentagne Gange søgt om Tilladelse til at opgive den, men har, som rimeligt er, faaet Afslag.
Som allerede ovenfor berørt, er Kjørselen ad Strandvejen gaaet over til Dampsporvejsselskabet, hvis Vogne befordres ved Dampkraft, og hvis Linie gaar fra Trianglen til Klampen borg. Det har ikke været heldigt ! Det arbejder med en, om end synkende, Underbalance, og den stærke Trafik om Sommeren kan ikke opveje den forholdsvis svage Trafik i Vintermaanederne. Derfor ere dets Aktier ogsaa sunkne til omtrent det Halve, men at de ikke ere gaaede endnu længere ned, viser, at der endnu haves Tillid til, at Foretagendet med Tiden kan blive rentabelt. Den stigende Bcbyggelse af Strandvejen gjør det ogsaa rimeligt, at dette vil blive Tilfældet, og Underskudet er, som alt bemærket i de sidste tre Aar stadig blevet mindre om det end fremdeles er betydeligt nok.
God Fremgang har et nyere Sporvejsselskab,Falkoneralleens Sporvejsselskab der kun har bestaaet i faa Aar, men allerede har arbejdet sig godt op, og som vistnok har en meget god Fremtid lor sig. Det har en dobbelt Rute, nemlig baade en Længdebane og en Tværbane. Længdebanen gaaer fra Halmtorvet ad Ladegaardsvejen og Rolighedsvej til Falkoneralleen, hvor den mødes med Tværbanen fra Nørrebros Runddel til Runddelen ved Frederiksberg. Selskabets Betjente have lyseblaa Uniformering, selve Vognene ere de smaa Enspændere. Oprindelig er Selskabet vistnok blevet stiftet af nogle Ejendomsbesiddere ved Falkoneralleen med det Formaal at ophjælpe Værdien af deres Ejendomme ved at fremme deres Bebyggelse, men det har vist sig, at der virkelig var tilstrækkeligt Opland for det, og dets Vogne ere nu i Reglen godt besatte med Passagerer.
Det Samme kan ikke siges om det nyeste, kun halvandet Aar gamle Sølvgadens Sporvejsselskab, og med Udsigten til dets Aktiers Rentabilitet synes det at være daarligt bevendt, skjønt det i Dyrlæge Cramer har faaet en meget dygtig, administrerende Direktør. Selskabets Rute er: St. Annaplads, Dronningens Tværgade, Kronprinsessegade, Sølvgade, Fredensgade Fællederne til Tagens Vej. Det er en Rute, som har den store Fejl, at Bebyggelsen fra Enden af den ældre Sølvgade til Enden af Fredensgade, eller fra Østervoldgade til Blegdamsvej, er svag, og at der slet ingen Bebyggelse er fra Blegdamsvej til Tagens Vej, hvor Rummet er optaget af Fællederne. Dertil kommer, at intet af Sporvejsselskaberne har haft forholdsvis saa store Anlægsomkostninger, idet Magistraten fordrede, at Selskabet paa sin egen Bekostning skulde anlægge den faste Dæmring over Sortedamssøen og give den saa stor Bredde, at der foruden til Sporvognen ogsaa skulde være Plads til almindelige Vogne og til Fodgængere. Det er ikke saa underligt, at det første Driftsaar viste et Underskud af 15,000 Kr, og nogen rigtig betydelig Fremgang vil Selskabet først kunne vente, naar Blegdamsfælleden maatte blive bebygget, men dermed har det forhaabentlig lange Udsigter.
Hele syv Sporvejsselskaber har Kjøbenhavn, altsaa for Øjeblikket, og alle Ruter ere nu saa ledes inddragne under Trafiken, at der næppe er Udsigt til, at der for det Første vil komme flere Selskaber. Hvad der staaer nærmest for Tur, er en Rute, der ad Istedgade gjenneniskærer de nye stort Kvarterer, som paa Vesterbro have rejst sig ned imod Kalvebodstrand; men den vil ventelig Kjøbenhavns Sporvejsselskab overtage, selv om det nu ikke er synderlig opsat paa dens Anlæg, thi den vil i den Grad være en Konkurrencerute med dets Frederiksbergrute, at det, naar Kravet om dens Anlæg bliver stærkere, ikke vil over give den i andre Hænder. Formodentlig bliver det ogsaa dette Selskab, der en Gang giver Amager en egen Sporvej ved at fortsætte sin Bane fra Sundbyerne til Dragør, hvorom der ofte har foreligget Projekter.
(Jyllandsposten 27. april 1890).
