16 april 2024

Tonefilmen. (Efterskrift til Politivennen)

Musikerne erklærer Krig mod Tonefilmen

Danske Musikeres Landsforbund forbyder sine Medlemmer at medvirke ved Tonefilms-Optagelser.

Skønt Talefilmen endnu ikke har vist sig i sin sande Skikkelse i København. begynder den allerede at afstedkomme Spektakel - adskilligt værre end det, vi antageligt i Løbet af et Par Uger vil høre oppe fra det hvide Lærred

De første Skud i Fjendtlighederne er allerede affyrede: "Danske Musikeres Landsforbund" har forbudt sine Medlemmer under enhver Form al medvirke i Biografteatre og lignende, hvor der indføres mekanisk Musik og medvirke ved Optagelserne af Tonefilm.

Musikerne kastes paa gaden. 

I Amerika har Tonefilmen gjort 12.000 Musikere arbejdsløse, og her hjemme vil Musikerne i Hundredvis blive kastet paa Gaden, naar de mekaniske Orkestre spiller oppe paa lærredet. Men selvfølgelig er man her inde paa ganske det samme som Skotøjs-Arbejderen og de fleste andre Haandens Arbejdere har været ude for: Maskinkraften har faaet en lille Finger i Arbejdet og har til Slut taget hele Haanden.

Spørgsmaalet er dog, om det er den rette Fremgangsmaade, og endnu mere problematisk er vel Resultatet. Der er ikke alene Kraft i Stemmerne - Filmsstemmerne - men der er ogsaa Guld. Masser af Guld.

Biografkongressen i Aalborg.

Problemet vil forøvrigt komme frem paa den store Biografkongres der i Dag aabnes i Aalborg; men Løsningen vil vist være mere vanskelig at naa til Alt, hvad der tæller af Filmsnavne - stumme og talende - er mødt op i Aalborg, og Tiden vil komme til at gaa livligt med Forhandlinger og Talefilm Demonstrationer. Man forstaar del godt. hvis der bliver mange Tilfælde af ondartet Ørelune i Aalborg i disse Dage.

Halvdelen af Biografteatrene giver Underskud.

En Ting. som Kongressen særligt beskæftiger sig med, er Nedsættelsen af Forlystelses-Skatten. Man vil rette en Henvendelse til Regeringen om en Nedsættelse paa mindst 10 pCt. Og saa er man utilfreds med, at der uddeles for mange Biografbevillinger. Halvdelen af Provinsens Billedteatre giver Underskud. De er blevet for talrige.

Som man ser, gaar det livligt til. Lydfilmen burde allerede nu døbes Larm-Filmen.

(Aftenbladet (København) 9. juli 1929).

Danske Musikeres Landsforbund blev stiftet 1911 af 26 mindre lokale foreninger. Udover militærmusikere og medlemmer af Det Kgl. Kapel var markedet ikke organiseret. Der startede med at være cirka 2.000 medlemmer. 

Også på en kongres i Århus i april 1930 så forbundet med stor bekymring over konkurrencen fra tonefilmen, der lagde sig ovenpå den fra grammofonen og radioen. Som efter forbundets mening havde skabt storarbejdsløshed blandt musikere. Endnu i 1934 forhandlede forbundet med Statsradiofonien, tonefilmsselskaber og restaurationer og forlystelsesetablissementer.


Det danske Talefilm-Apparat.

Fra "Nordisk Tonefilm"s store Fabrik i Haraldsgade.

Ingeniør Chr. Thomsen og hans Medhjælper ved Arbejdet med at gennemprøve et af de nye danske Talefilm-Apparater. Det hvide Punkt bagpaa Fremføringsmaskinen er den blanke Messingskal, der dækker omkring den lysfølsomme Selén-Celle, og tilhøjre derfor ses det lille Svinghjul, der er et af de vigtigste Punkter i de danske Patenter. Det Hjul sikrer, at Filmen gaar absolut jævnt og med bestemt Hastighed gennem Maskinen.

Der er Travlhed ude i "Nordisk Tonefilm"s store Maskinfabrik i Haraldsgade. Der ude bygges de danske Talefilm Apparater, som skal bringe de store Lys-Films ud til de Hundreder af mindre Billedteatret, som slet ikke kan betale de kostbare amerikanske Fremførngsmaskiner - det danske System koster næppe en Fjerdedel.

Alle Etagerne igennem snurrer Maskinerne for fuld Kraft, og de ca. 65 Mand, slider i det af alle Kræfter. 

- Vi har saa mange Bestillinger, fortæller Ingeniør Knud Jepsen os, at vi slet ikke har Tid til at beskæftige os med det danske Marked. Foreløbigt bliver alle Kræfter sat ind paa at forsyne de svenske Biografer. Vi har 50 Talefilm-Maskiner klar til Afsendelse - de staar i Kasser nede i Lagerbygningerne - og vi har 50 andre staaende parat her oppe i Fabriken - de skal dog først gennemprøves - og saa har vi endelig endnu et par Hundrede Apparater under Arbejde.

Talefilmen i fuldt Dagslys og Sangen paa Trappegangen.

Helt oppe i den øverste Etage al Fabriksbygningen ligger Prøveværkstederne, hvor vi finder Ingeniør Chr. Thomsen, der har travlt med at "køre" de nye Maskiner til.

Han viser os Filmsstrimler, der paa en Spole er sat ind i Apparatet, og udpeger, hvorledes "Lyd-Banen" her i det danske System kun er to Millimeter bred - altsaa kun som en bred Blyantsstreg.

Filmen i sig selv interesserer man sig ikke for her oppe, det er kun Lyden, det gælder.

Ingeniøren lader Filmsstrimlen "køre" igennem Apparatet, og ude paa Trappegangen, hvor Højttalerne er opstillet, lyder der en klar og ren Stemme, som paa Klingende Svensk beskriver alle Fordelene ved det danske Talefilm System. Der er ikke Spor af Bilyde at høre. Stemmen lyder aldeles storartet.

"Nordisk Tonefilm Selskab" arbejder for fuld Kraft; mange af de svenske Byer er allerede forsynede med de danske Lyd-Maskiner og stadig flere bliver det. Og om en Maaned haaber man at begynde med selve Optagelserne ude i Valby.

Maatte det føre til, at dansk Film kunde vinde sin tabte Herskerstilling tilbage.

(Aftenbladet (København) 5. november 1929).


Kan "Nordisk Tonefilm"s Apparater ikke fungere?

En kraftig svensk Kritik og Svaret paa den.
Morgensamtale med Direktør Selmer Trane.

Det svenske Filmsblad "Svensk Filmtidning" har i sit sidste Nummer en skarp Kritik rettet mod Lederne af det danske Tonefilmapparat-Firma "Nordisk Tonefilm" og paataler det ganske unødvendige Hastværk, man har haft med at opstille de danske Apparater i Sverige.

Blandt andet paastaas det i Artiklen, at "den Dag i Dag har intet Apparat kunnet træde i Funktion i Stockholm, uagtet Installationerne er foretaget paa to forskellige Biografer".

Videre skriver Bladet: "Ved Prøverne har de forskellige Apparater i lang Tid præsteret udmærket Lyd - men ligesaa tit ogsaa længe givet fuldkomment hæslige Toner fra sig. Apparatet kan altsaa fungere upaaklageligt, men at det ikke altid gør det, maa enten bero paa Fabrikationsfejl eller utilstrækkelig omsorgsfuld Montering."

Artiklen slutter med en Klage over, at der er altfor faa danske Lydfilm-Eksperter, der rejser fra Sted til Sted uden at overtyde sig om, at de lader et godt Arbejde bag sig.

"Det er Usandhed", siger Direktør Selmer Thranø.

Vi har nu til Morgen haft en Samtale med "Nordisk Tonefilm"s Direktør Vald. Selmer Trane.

- Jeg har ikke set den Artikel, udtaler Direktøren, da vi har læst den op for ham. Men jeg kan kun sige, at det er Usandhed, maaske et nyt Forsøg paa at spænde Ben for os i Konkurrence-Kampen med Amerikanerne og Tyskerne.

- Har De haft mange Vanskeligheder med Apparaterne?

- Paa en Maade. Vi har været længe om Installationerne paa Grund af de forskellige Typer paa Fremførings-Maskiner, som vi har stødt paa oppe i Sverige. Mange Gange har vi helt maattet bygge Apparaterne om, for at de kunde anvendes til Lydfilm.

Megen Modstand.

I Løbet af en Uge har vi 12 Apparater opstillet i Sverige, fortsætter Direktøren. Den Dag i Dag spilles der paa 7 Teatre i Sverige, og i "Kinografen" her i København har vi dog nu "kørt" et Par Maaneders Tid uden noget som helst Uheld.

- Og Lydfilm-Eksperterne?

- Ja, det kniber selvfølgelig med at skaffe færdigt-uddannede Teknikere; vi maa uddanne dem fra Grunden her i Byen, og saa følger de med Apparaterne til Opstillingsstedet, men vi har megen Modstand. De store Selskaber sender os saakaldte "Lyd-Eksperter" paa Halsen, og det kan være nogle meget vanskelige Herrer, og i andre Tilfælde kan det knibe med at skaffe Films som Følge af Konkurrence-Krigen.

Jeg har netop været oppe i Jønkøping og Landskrona og overværet Lydfilm-Premiérerne med vore Apparater i et Par Teatre paa 5-600 Pladser, og de blev en meget stor Sukces. Og ligesaa godt er det gaaet i Helsingborg og Gøteborg.

Men jeg er glad for at være blevet gjort opmærksom paa den Artikel, slutter Direktør Trane. Og jeg skal ikke blive Kritiken Svar skyldig.

(Aftenbladet (København) 9. november 1929).


Filmsbyen i Valby vaager af Dvalen.

Nordisk Tonefilm rykker ind i Atelierne. - Træet som Psilander plantede.

Billede fra Filmsbyen i Valby. - Til venstre: Inspektør Ransy udenfor den beskedne Bygning, der for Aar tilbage tjente til Garderobe for den Gang Verdens største Filmstjerne Valdemar Psilander. Den store Charmør har selv plantet Træet, som nu næsten er groet ind under Huset. - Øverst i Midten: Et blik over Optagelsesteatrene, Nr. 3 og Nr. 5. - Nederst i Midten: Regissør Bjarne ved den lydtætte Boks, hvori det snurrende Filmskamera maa anbringes under Talefilm-Optagelserne, for at ikke Støjen fra det skal blive opfanget af Mikrofonerne. - Til højre: Det indiske Gudebillede, som her holdes i Hænderne af Belysningsmesteren og Tømmermesteren, men ellers udmærket kan "gaa" selv - takket være nogle smaa Hjul i Soklen.

(Aftenbladet (København) 21. november 1929)

14 april 2024

Prinsensgade 1929. (Efterskrift til Politivennen).

 Prinsensgade rejser sig til Oprør.

Solsiden af Prinsensgade set fra Adelgade med Borgergade i Baggrunden ... Idyl i Porten til en af de mest omtalte Ejendomme, nr. 12.... Det vrimler med Børn i Prinsensgade.

En ret opsigtvækkende Aktion er i denne Tid under Forberedelse i Prinsensgade, idet stærke Kræfter er i Bevægelse for at faa rømmet op. De Beboere og Grundejere, som ikke sympatiserer med det lidt for lystige Leben, der trives i Gaden, agter at rejse sig til en alvorlig Protest. Hjælper ikke en Henvendelse til Chefen for Sædelighedspolitiet, vil man sende en Deputation op til selve Justitsministeren for at anmode ham om personlig at undersøge, hvad der kan gøres for en Gang for alle at komme Uvæsnet til Livs.

Tilstandene er uudholdelige.

Vi har talt med en af de Grundejere I Gaden, som har været mest virksom i Bekæmpelsen af de løsagtige Kvinder. Hans Skildring af Forholdene i Prinsensgade er holdt i stærke Farver, men virker samtidig yderst nøgtern.

- Tilstandene er efterhaanden bleven uudholdelige, siger vor Hjemmelsmand. Nu maa der ske en Forandring. Vor lille Gade maa renses ud. Jeg har saamænd ikke noget Ønske om at bringe de beklagelsesværdige Kvinder i Ulykke, men de maa væk! Lad dem fordele sig rundt om i de større Gader, hvor de ikke gør den Skade som her. I en længere Gade end vor drukner de i hvert Fald i nogen Grad i Mængden. Her i Prinsensgade, der kun bestaar af en lille Snes Ejendomme, virker deres talrige Nærværelse lidt for grelt.

I Forgaars Aftes, da jeg kom hjem, Iaa der 2 Kvinder og sloges paa Fortovet. Haaret røg i store Totter og efter de uppercuts, der faldt, man man uvilkaarligt spørge: Hvordan er det gaaet med Tænderne ... Klods op ad de rasende Furier stod et Par Alfonser og betragtede interesseret det hede Opgør. Ingen Betjent var i Nærheden. - i det hele taget synes jeg, vi med Hensyn til Polititilsyn er stillet noget i Skygge.  

For Børnenes Skyld!

Naar jeg har taget mig af Sagen, der er alt andet end morsom at have med at gøre, saa er det fordi jeg er født i Gaden, hvor mine gamle Forældre i mange, mange Aar havde deres hyggelige Hjem. Jeg har selv Børn, og mine 28 Lejere, alle pæne og respektable Mennesker har Børn. I det hele taget, Gaden vrimler af Børn Navnlig under Krigen kom en Masse børnerige Familier til at bo hernede. Jeg overdriver ikke, naar jeg anslaar Antallet af Børn i Prinsensgade til op imod 300.

Hvad maa disse uskyldige Smaabørn ikke være Vidne til? Hvilke uhyggelige Indtryk de maa faa! Der skal næppe meget til, for en saadan lille Barnesjal faar sit Grundskud for Livet. Og Forholdene hernede har forværret sig i de seneste Aar. Det maa da ogsaa Politiet selv ikke kunne undgaa at lægge Mærke til. Der er særlig Ejendomme hernede, som er slemme. De er bogstavelig talt fra Kælder til Kvist i Forhus, Sidehus og Baghus fyldt med løsagtige Kvinder og deres uappetitlige Slæng. Forstaar De, hvad det vil sige, naar det stadig maa erindres, at hele Gaden kun bestaar af 17-18 Ejendomme?

- Hvad after De at foretage

- Jeg ringede for nogen Tid  siden til Overbetjent Rask i Sædelighspolitiet og bad ham tage Affære. Han sendte ogsaa en Mand herned, som tog et Par Rapporter, men mere kom der ikke ud af det. Nu vil jeg prøve personlig at tale med Politiinspektør Schepelern Larsen, og kan der ikke paa anden Maade findes en Udvej, vil jeg paa Beboernes Vegne anmode Justitsministeren om at tage Sagen op til Undersøgelse.

En fuldkommen Skandale!

En anden af Grundejerne i Prinsensgade, som ejer 2 Ejendomme, men ikke selv boer i Gaden, slutter sig fuldstændig til vor Hjemmelsmand:

- Forholdene i Gaden, siger han, er i Virkeligheden en fuldkommen Skandale, og Deres Blad vil gøre en fortjenstfuld Gerning ved at tage Sagen op. Der maa gøres en Ende paa disse Tilstande. Jeg har snart i mange Aar haft Føling med Livet i Gaden og kan forsikre Dem for, at nu taaler det ikke at blive værre. Men visse Husejere hernede har naturligvis et tungt Ansvar i denne Forbindelse.

(Aftenbladet (København) 15. juni 1929)



Det glade Liv i Prinsensgade.

Hvem tog Pengene fra den døvstumme Snedker?

Der er gentagne Gange i den senere Tid klaget fra forskellige Beboere i Prinsensgade-Kvarteret over at forskellige Lejligheder i Prinsensgade var beboet af løse Piger og deres Alfonser, som holdt Drikkegilder til langt ud paa Morgenstunden. Politiet har derfor holdt særlig stærk Kontrol med disse Ejendomme, og Natten til i Gaar blev der Anledning til at skride ind. En døvstum Snedkersvend henvendte sig til Politiet og fortalte; at han var blevet bestjaalet af en Pige. Politiet fulgte med ham op i Ejendommen, og man maatte sprænge Døren for at komme ind til det særdeles støjende Selskab, som den Døvstumme netop havde besøgt. Her fandt man fem mere eller mindre berusede Mennesker. De blev alle taget med, og i Gaar blev de i Dommervagten fremstillet for Dommer Pihl.

Den første var den 23-aarige Mischella Rust, som var den, der var fulgtes med Snedkersvenden op i Ejendommen. Hun paastod, at han havde opført sig brutalt overfor hende, hun havde maattet bede om Hjælp til at faa ham sat paa Porten, men hun havde ikke taget noget fra ham. Dommeren fandt det dog rigtigst at fængsle hende.

Hendes Veninde Ella Krogh, der kun er 22 Aar, havde set, at den Døvstumme og to Mænd havde skrevet lange Breve til hinanden i Mischellas Lejlighed, men andet havde hun ikke set. Hende løslod Dommeren.

Derefter fremstilledes Antonio Jørgensen og Helge Valentin, det var de to hjælpsomme unge Mennesker, som havde sat Snedkersvenden paa Porten. De lod meget uforstaaende. De havde ikke stjaalet noget, sagde de, Snedkersvenden havde skrevet en Mængde Vrøvl til dem, men det havde de ikke taget sig af. Dommeren fængslede dem begge, derimod løslod han den sidste af Selskabet Lora Larsen, da det var mere tilfældigt, at hun havde været til Stede, da Politiet kom.

Sagen vil nu blive nærmere undersøgt ved et af Kamrene.

(Morgenbladet (København) 19. juni 1929)


De uhyggelige Forhold i Prinsensgade

Dagligt Liv i en misrøgtet Del af Storbyen

Husejernes tunge Ansvar.

At "Aftenbladet"s Artikel om Oprøret i Prinsensgade vilde vække Opsigt, var, hvad vi ventede, og de Beviser paa Tilslutning, som Beboerne i den misrøgtede Gade i de sidste Dage har ydet os, viser, at vor Skildring af Forholdene i Prinsensgade har rørt ved et overmaade ømt Punkt.

Som det vil erindres, udtalte en af de Husejere, vi talte med, følgende;

"Jeg har snart i mange Aar haft Føling med Livet i Gaden og kan forsikre Dem for, at nu taaler de ikke at blive værre. Men visse Husejere hernede har naturligvis et tungt Ansvar i denne Forbindelse."

Det er ikke nogen Hemmelighed, hvilket iøvrigt ogsaa fremgik af vor Artikel i Lørdags, at de 5 Ejendomme, der sigtes til, er Numrene 8 - 12 - 9 -13 - 15. Enhver, der passerer Gaden, vil med stor Lethed kunne konstatere, at vor Skildring ikke har været overdreven - i Følge Sagens lidt pinlige Karakter maa man vist endda sige: tværtimod!

I Følge Vejviseren ejes de paagældende 5 Ejendomme af følgende:

Numrene 8 og 12, Ejer: L Frederiksens Dødsbo, hvis nærmeste Paarørende, en Søn, er Politibetjent Frederiksen, Stationen paa Nytorv, Ejendommenes Administrator er Landsretssagfører Erik Henrichsen Vester Boulevard 13.

Nr. 9. Ejer: Ingeniør, Gas- og Vandmester N. P. Nielsen, Magstræde 9.

Nr. 13. Ejer; Murer Sophus Petersen

Nr. 15. Ejer: Fru Emma Sørensen.

35 Alfonser i den lille Gade

En af Gudens Beboere, der boer til Leje i en af de Ejendomme, som er kemisk fri for de løsagtige Kvinder, fortæller os, at Prinsensgade med sin lille Snes Ejendomme for uden den store Hob af løsagtige Kvinder, ialt tæller ca. 35 Alfonser. med andre Ord 2 af Slagsen pr. Ejendom - gennemsnitlig vel at mærke, for de er naturligvis bunket sammen i de ovennævnte Ejendomme!

En af de mest ondartede af denne særlige Art Mandkøn skal, efter hvad der meddeles os, bo i Prinsensgade 13. Han udøver et sandt Rædselsherredømme i Gaden. Sidst udfoldede han sine Meritor forleden Aften, da hun i stærkt bedugget Tilstand stillede sig op midt i Gaden og med vilde Brøl truede enhver, der kom indenfor lians Synskreds, med at flække Hovedet paa dem!

Det er forstaaeligt, at de talrige pæne og ordentlige Mennesker, som nu en Gang har fundet sig et Hjem i Prinsensgade, nærer et beskedent Ønske om, at der man blive givet vedkommende et Tilhold om at forlægge Residensen til andre - og større - Græsgange, hvor hans noget livlige Temperament kan rase ud uden at stikke altfor meget i Øjnene.

Lørdag Formiddag overfaldt han sin saakaldte Kone, hvis fortvivlede Raab om Hjælp skingrede gennem hele den lille Gade. Han mishandlede hende, saa Genlyden af Skallerne og Nævestødene hørtes viden om i Kvarteret. Vi gentager, at Prinsensgade i sin korte Udstrækning rummer langt over 300 Børn! Hvad maa de smaa ikke opleve ... Hvilke forfærdende Indtryk af Livet faar disse uskyldige og sarte Sjæle ikke med paa Vejen under den farlige Opvækst!

Dagligt Liv . . .

Et andet lille typisk Trak fra det daglige Liv i denne misrøgtede Del af Storbyen:

Natten til i Gaar brød Politiet ind i Ejendommen Nr. 12 paa 2den Sal. Da Beboerne nægtede at lukke op, slog Politiet Glasruden i Døren ind og skaffede sig Adgang til Lejligheden. Panserbilen fjernede derpaa den 23-aarige Schella Ketty Husst, hendes to Veninder, Ella Kragh og Lora Larsen samt to Mandspersoner, Antonio Bjørn Jørgensen og Helge Malling Vallentin. Hele Selskabet var fremstillet i Dommervagten i Gaar Eftermiddags, hvor de overfor Dommer Pihl maatte staa til Regnskab for deres Optræden overfor en døvstum Snedkersvend, som de sigtes for Dagen i Forvejen at have bestjaalet Ketty Rust og de to Mandfolk fængsledes, men Veninderne sattes paa fri Fod.

Hvor ligger Ansvaret?

Som det allerede er sagt, Visse Husejere i Prinsensgade er ikke uden et tungt Ansvar l denne sørgelige Forbindelse. Men det er sandsynligt, af blot det, at der bliver talt om Tingene vil hidføre en Forandring til det bedre, for naturligvis ligger det langt fra os at sigte nogen Husejer for at være vidende om de Tilstande, der trives i Prinsensgade, saa meget mindre som flere af dem slet ikke boer i Gaden, men lever deres Liv under mere borgerlige Former!

Et bestemt Tilfælde, som forekommer noget besynderligt for en nøgtern Betragtning, kan vi dog ikke undlade at omtale, og vi vil derfor i Morgen vende tilbage til Sagen.

gf

(Aftenbladet (København) 19. juni 1929)


Protester fra Prinsensgade.

Hr. Kuntz gaar i Breschen for Nr. 15

Landsretssagfører Henrichsen berigtiger.

Typisk Baggaardsinteriør fra Prinsensgade.

Atter i Gaar tilflød der os en række nye Oplysninger om de uhyggelige Forhold i Prinsensgade. Inden vi i Morgen tager fat paa forskellige Detailler til Belysning af Spørgsmaalet: Visse Husejeres Ansvar - Detailler, vi forud kan love ikke vil blive kedelige - er der et Par mindre Korrigeringer, vi maa have bragt til Side. Saavel den ene som den anden Part skal naturligvis høres i en saa alvorlig Sag hvori der sidst af alt skulde gøres Uret mod nogen. for os, der har rejst Sagen, er der kun et Maal: Sandheden frem, og Ansvaret lagt der, hvor det hører hjemme!

"Ingen løsagtige Kvinder i Nr. 15"

Fra Havnearbejder F. Kuntz, Torvegade 63, har vi modtaget følgende: 

"Som Vicevært i ejendommen Prinsensgade 15, der tilhører Damefrisør, Fru Emma Sørensen, Vesterbrogade 16, gør jeg opmærksom paa, at De er paa Vildspor med den nævnte ejendom. Der bor absolut ingen løsagtige Kvinder her, men kun ordentlige Folk. Jeg beder Dem omgaaende trykke dette Dementi i "Aftenbladet", og samtidig give Fru Sørensen en Undskyldning.
Ærbødigst
F. Kuntz.

Dementiet maa selvsagt staa for Hr. Kuntz egen Regning, saalænge Grundlaget ikke er tilstrækkeligt belyst. Samtidig med Overbringelsen af ovenstaaende Dokument havde vi i Gaar en Samtale med den paagældende Vicevært og bad ham give lidt yderligere Oplysninger om sit Forhold til Ejendommen Nr. 15.

- Hvor mange Lejere har De, spurgte vi.

- Et Par og tredive i Forhus og Baghus, og jeg tør garantere Dem for, at de er gode nok. Det er alle sammen gifte Folk, Mændene er overvejende Havnearbejdere. Det blot slet ingen enlige Kvinder.

- Jasaa. Og det kan ikke tænkes, at der uden Deres Vidende sker uheldige Ting i Ejendommen?

- Jeg ved godt, at Nr. 15 fra ældre Tid har et daarligt Ry. Men i de 2 Aar, jeg har haft med den at gøre, har jeg - sammen med Fru Andersen - gjort, hvad jeg kunde for at faa renset ud

- Hvem er Fru Andersen?

- Det er Viceværtinden Hun bor selv i Ejendommen, men er en ældre Dame, og jeg hjælper hende med at føre Bøger.

Hr. Kuntz paa Nattevagt.

- Hvorfra ved De nu saa bestemt, at alt er, som det skal være. De bor jo ikke selv i Prinsensgade

- Jeg tilbringer min meste Tid dernede, naar jeg du ikke er paa Arbejde. Hele Natten staar jeg ved Vinduet og ser, hvad der foregaar.

- Hele Natten! Er det udelukkende for at føre Tilsyn?

- Ja. Saa snart jeg hører nogen nede i Porten, farer jeg ned og sender dem ud. Vi vil ikke have nogen Uorden i vores Ejendom!

- Hvad ser De ellers paa Deres ensomme Nattevagt?

- Ja. det er selvfølgelig ikke lutter Engleidyl i Gaden. Nr. 8 og 12, de er slemme. Fru Jensen derovre har mindst en Snes Pigebørn boende hos sig.

- Raader De over en Lejlighed i Nr. 15?

- Fru Andersen og mig har en Treværelse-Lejlighed til vores Kontor og Bogføring Det er her, jeg staar ved Vinduet. Og herfra lejer vi Værelser ud.

Et lille privat Foretagende.

- For egen Regning?

- Vi har 17 Værelser, som vi betaler Fru Sørensen 17 Kr om Maaneden for. Dem lejer vi ud til Havnearbejdere - møblerede 

- Hvor mange Lejligheder drejer det sig om

- 6-Stk.

- Hvad faar De for Værelserne?

- Aa, det er kun en 5 Kr. pr Uge Og De kan tro, det er ikke let at faa Huslejen ind. Vi maa tage dem baade i 1 og 2 Kroner ad Gangen.

Saavidt Viceværten i Nr. 15, hvis Meddelelser jo ikke er uden Interesse. Højst ejendommeligt forekommer os hans og Fru Andersens Entreprise af lejligheder som ikke synes at være helt i Overensstemmelse med den gældende Huslejligheds-Lovgivning. Men denne Side af Sagen bliver der maaske senere Anledning til at vende tilbage til.

Ejendommene Nr. 8 og 12.
Den "testamentariske Administrator".

Landsretssagfører Erik Henrichsen, Vester Boulevard 13, ringer os op i Telefonen:

- Den Forbindelse, De tilvejebringer mellem mig og Ejendommene Nr. 8 og 12 i Prinsensgade, er jeg lidt ked af, og den er ikke helt rigtig.

- Altsaa heller ikke helt forkert?

- Jeg modtager nok Pengene, der indgaar i Husleje fra de 2 Ejendomme, men jeg er ganske uden Bestemmelsesret med Hensyn til hvem der bor i Ejendommene.

- Hvem bestemmer det?

- Viceværtinden, Fru Jensen, som er "testamentarisk Administrator".

- Bor hun i Ejendommene?

- Nej, paa Frederiksberg.

- Hvorledes er Huslejen i Nr. 5 og 12?

- Meget rimelig. 20-30 Kr. pr Maaned. Undtaget er nogle enkelte Værelser i Nr. 8, som Fru Jensen har Raadighed over og udlejer møblerede.

- Hvad mener De ellers om Forholdene i Prinsensgade?

- Tja, de er jo ikke hyggelige. Men er der Grund til at udpege bestemte Ejendomme? Mon ikke de stort set allesammen er lige gode om det! Og hvad er der at gøre ved Miseren? Politinspektør Schepelern Larsen ringede mig op i Forgaars og spurgte mig om min Mening. Jeg tror ikke, det bliver bedre, før Kommunen køber de gamle Rønner og helt udsletter dem af Tilværelsen.

(Aftenbladet (København) 20. juni 1929)


Søgelyset mod Nr. 8 og 12.

Da Hr. Kuntz talte fra Leveren om Prinsensgade-Skandalen.

Fru Jensen giver ham "tørt paa"

Nr. 12 i Prinsensgade, der ligesom Nr. 8 ejes af Frederiksens Dødsbos Arving. Politibetjent Frederiksen?

Søgelyset spiller mod Prinsensgade ... Dets skærende hvide Kegle flakker over Lastens rundne og sørgelige Huler, dybt ind i de skumleste Kroge. Junglens lyssky Væsener skærer Tænder uf Forbitrelse. Det bobler og knurrer i Mørket fra de skælvende, nervøse Ansigter. Nu og da hvæser det med onde, svovlede Trusler, der bliver hængende i den tykke, plumrede Luft, inden de afmægtigt klasker i Rendestenen som døde Skruptudser.

Søgelyset spiller mod Prinsensgade, og jo mere Indblik vi faar i den sælsomme Lilleverden, som hidtil har haft sit Paradis her, hvor den frit kunde boltre sig som Øgleyngel i lunkent Dynd, des mere vokser Lysten til at yde en kraftig Haandsrækning for at faa bragt disse skandaløse Forhold til Ophør.

Haabløs?

- Deres Bestræbelse er al Ære værd og bør støttes af al Magt, sagde en erfaren Mand i Gaar. men den er haabløs! De kan ruske op, naturligvis, men om en Maaned florerer Livet som før i Prinsensgade!

Vi kan ikke nægte, at den samme lidt triste Tanke nu og da har besat os, efterhaanden som vi trængte dybere og dybere ind i Junglens filtrede Vildnis - men kun i Sekunder! Tiden vil vise, hvem der rigtigst har bedømt disse uhyggelige Forhold og Forventningen om deres total Udslettelse i den lille Gade.

Hos "den testamentariske Administrator".

en Samtale med Fru Jensen.

Den gode Hr. Kuntz fra Nr. 15 forsnakkede sig lidt i Gaar, men den Side af Sagen lader vi foreløbig ligge. Derimod gik det, som vi ventede, at hans frejdige Udtalelser om Fru Karen Jensen, den "testamentariske Administrator" i Frederiksens Dødsbo, der ejer Nr. 8 og 12, ikke kunde gaa upaaagtet hen.

Fru Jensen anmodede os i Gaar indtrængende om en Samtale, og denne fandt da Sted i selve Brændpunktet, Prinsensgade Nr. 8, 1. Sal, hvorfra den energiske Dame driver sin interessante Udlejningsvirksomhed af møblerede Værelser.

Som Bisiddere fungerede to Herrer, godt trænede i Tilværelsens haarde Skole og i samme Anledning hentet op fra Baggaarden, hvor de havde tilbragt den skønne, straalende Sommereftermiddag. Det var øjensynligt, at man stod overfor Personligheder, som det var gaaet lidt frem og tilbage for. Skønt mærket af Livets tunge Haand var deres Hjerner dog ikke uden en vis Klarhed, og deres Forargelse paa Fru Jensens Vegne var baade stor og ægte.

Mødet begynder.

- Pyt, siger den ene ef d'Herrer. Kuntz skulde nødig tale om nogen. Hans Papirer er ikke for fine.

- Nej, suppleres der fra anden Side, og Gud, hvor vi grinte, da vi læste om hans Bogføring for Fru Andersen. "Maren Hankat", som hendes Kælenavn er. Kan han mon i det hele taget skrive sit Navn? Han - Vicevært! Den er lidt for komisk Og at der ingen Kvinder skulde bo derovre, næh, den maa han længere ud ad Østerbro med!

- Ja, det De skrev i Gaar, har gjort mig meget ked af det, siger Fru Jensen, en lille venlig Dame i Fyrrerne med et overmaade indsmigrende Væsen. Og hun tilføjer med et vredt Nik over Gaden til Nr. 15: Han derovre skal i hvert ikke gøre sig til af noget!

Fru Jensen er ærlig

- Er det rigtigt, at De lejer møblerede Værelser ud til løsagtige Kvinder-'

- Ja. det kan jeg ikke nægte. Men hvad skal man stille op? Pigebørnene har boet her, længe før jeg begyndte som Administrator. Og Prinsensgade er jo nu en Gang Prinsensgade. Det siger sig selv, at det er ikke Folk fra Bredgade og Palægade, der kommer her for at leje Værelser! Og naar man bare ikke udbytter Pigerne Det gør jeg i hvert Fald ikke.

- Hvad tager De i Husleje?

- 11 Kr. pr. Uge for et møbleret Værelse med Lys og Gas, og De kan tro, at der gaar meget Lys til. Nogle enkelte Værelser tager jeg 14 Kr om Ugen for, men der følger desuden Vask og Renlighed med. Og jeg siger aldrig nej til et Par rene Lagner eller et Haandklæde, saa snart man beder mig om det.

- Men tager De ikke ekstra for saadanne Ydelser?

- Nej, det gør jeg rigtignok ikke. Og Værelserne er pænt møblerede. De skulde blot se dem, som Kuntz lejer ud derovre!

- Ja, indskyder den ene af Bisidderne. Han har kønt hele "Møblementet" af Klunsepillerne. Det er samlet op rundt om paa Lossepladserne. Det hele er ikke 5 Kr. værd. 

"Bare vi maatte være fri for Alfonserne"

- Næh, hvad der er en Skamplet for Prinsensgade, fortsætter Fru Jensen, det er de mange Alfonser og Forbrydere, som holder til hernede. Her i Ejendommene bor dog ingen. Jeg lejer ikke ud til den Slags. Der blev ganske vist taget et Par Stykker af Politiet forleden Nat, men de var her ikke med min gode Vilje. Det er Mandfolkene, der laver al Sprællet hernede. Bare Pigerne maatte være fri for det Slæng. Pigerne er søde og medgørlige og laver ingen Ballade.

- Er Raadigheden over de møblerede Værelser en Del af Deres Løn som Administrator? spørger vi.

- Det er skam al den Løn, jeg faar. Jeg er for Resten Administrator flere Steder og har det bedste Ry.

- De bor ikke selv i Prinsensgade?

- Nej, paa Thorvaldsensvej. Der er jeg ogsaa Vicevært.

- Men Deres Adnmistrationavirksomhed i Prinsensgade synes at give Dem mest at bestille?

- Ja, her er meget at gøre.

Vi hæver Mødet, og Fru Jensen byder os Farvel med sit mest elskværdige Smil ...

Columbus' Æg!

En af vore Læsere har sendt os følgende Epistel, som i al sin Enkelhed løser hele ilet indviklede Problem:

Kære Aftenblad.

Tak for dine Oplysninger om Prinsensgade. Jeg vil blot spørge her igennem, om der er for lidt Politi paa St. Kongensgades Station. Det var jo den letteste Sag at sulte Pigerne og deres Slæng ud af deres Huler ved at postere et Par Betjente i Gaden, saa de afskæres fra at lave Forretninger.

Beboer i en af de anstændige Ejendomme.

Ideen stiller vi velvilligst lil Disposition for Hr. Politiassistent Hansen, St. Kongensgades Station! I Morgen retter vi Søgelyset mod et andet, let taageslåret Punkt i Prinsensgade.

gf.

(Aftenbladet (København) 21. juni 1929)


Mærkelig Form for Huslejekvittering!

"a conto paa Mellemværende" i Prinsensgade Nr. 9.

Ingeniør N. P. Nielsen har Ordet.

Fotografisk Gengivelse af et interessant Dokument fra Prinsensgade.

Røret om de uhyggelige Forhold i Prinsensgade vokser fra Dag til Dag, og forhaabentlig vil det resultere i, at der snart bliver til at aande frit for respektable Mennesker i den lille, hidtil saa vanrøgtede Gade.

En Læser bar bragt os ovenstaaede ejendommelige Dokument, en Slag Huslejekvittering, udstedt af Ejeren i Prinsensgade Nr 9, Ingeniør, Gas- og Vandmester N. P. Nielsen, boende Magstræde 9.

Som man ser af Gengivelsen foreligger der en højst besynderlig Form for Huslejekvittering Der findes ikke paa denne Antydning af. hvilken Gade eller Ejendom, det drejer sig om. Beløbet, 100 Kr, er ikke angivet som Husleje for den eller den Maaned. men kun betegnet som a conto paa Mellemværende. Ejeren har ikke skrevet sit Navn under Kvitteringen, men kun sine Forbogstaver N. P. N.

I Anledning af Fremkomsten af denne mærkelige Kvittering havde vi i Gaar en Samtale med Ingeniør N. P. Nielsen

Almindelig Orientering om Nr. 9

Vi spurgte Ingeniøren:

- Hvorledes ligger Huslejenivauet i Deres Ejendom?

- Priserne er 840 Kr. for en 3-værelses Lejlighed, 660 Kr. og 480 Kr. og for henholdsvis 2- og 1-Værelsers Lejligheder.

- Er det Nævnets Afgørelse?

- Ja, Lejen kan synes høj, men de maa ogsaa tages i Betragtning, at jeg har foretaget omfattende Forbedringer og en større Ombygmr.g af Ejendommen i de 6 Aar jeg har haft den - ialt for 80,000 Kr.

- Hvad gav De for Ejendommen?

- 40,000 Kr

- Er det ikke et usædvanlig stort Beløb at ofre paa en gammeI Ejendom i et Kvarter, som dog før eller senere skal forsvinde"

- Hvem siger, at det skal forsvinde? Og hvis Kommunen griber ind, ja saa maa den naturligvis give en Pris der svarer til, hvad Ejendommen staar mig i.

- Med Hensyn til Huslejen i Nr 9 forekommer det os, at vi har hørt betydelig højere Summer nævnt end 840 Kr ?

- Det kan tænkes, at det f. Eks. har været en Lejlighed med Fremleje af Værelset, svarer Ingeniør Nielsen. I saadanne Tilfælde har jeg som bekendt Ret til 10 pCt. af Lejeindtægten heraf.

De frivillige Overenskomster

- De har ikke i noget Tilfælde tager 1200 Kr for 2 Værelser?

- Nej, det har jeg absolut ikke. Herimod har jeg i visse Tilfælde efter frivillig Overenskomst taget 1000 Kr for en 3 Værelsers Lejlighed.

- Skønt De kun maa tage 840 Kr?

- Jo, men som jeg sagde: efter frivillig Overenskomst. Og de Lejere, der er gaaet ind paa en saadan, har til Gengæld Ret til at taa foretaget de aarlige Reparationer, de ønsker sig.

- Aldeles ubegrænset?

- Jeg regner i Almindelighed en Femtedel af Lejen. En Beboer, der betaler 1000 Kr , kan derfor kræve Istandsættelser for de 200 Kr.

... Ingeniør Nielsen, der forøvrigt hævder, at hans Ejendom er den smukkeste og bedst vedligeholdte i Gaden, tager altsaa kun 160 Kr for en Rettighed til 200 Kr 's Værdi. Unægtelig en ikke helt almindelig Form for Boligfilantropi! Men det er jo for Resten en kendt Sag, at de "frivillige Overenskomster"s Vej i Sandhed er uransalige.

Til Sagen

Hr. Nielsen og Frk. Citronaski.

- Hvor meget betalte den russiske Dame. som De havde boende i nogle Aar?

- Hun raadede over en af mine bedste Lejligheder, først paa Mezzaninen, senere paa 1. Sal, og hun betalte 1000 Kr. aarllg. Men jeg havde og saa indrettet Lejligheden efter hendes eget Ønske, købt Tapet til 4 Kr. Rullen og monteret den fuldstændig med elektriske Kroner.

- Hvorfor skrev De hendes Huslejekvitteringer under Formen "a conto"?

- Simpelthen, fordi hun var tilbage med Huslejen og for at indhente Restancen betalte 100 Kr om Maaneden.

- Hvor stor var Restancen?

- En 6-700 Kr, da jeg tilsidst maatte smide hende ud.

- Er det sædvanligt, at der gives saa stor Kredit paa Husleje i Prinsensgade?

- Naa, det véd jeg saamænd ikke. Hun var en Del syg og laa paa Hospitalet, og jeg havde i Grunden ondt af hende. Da hun kom til at bo hos mig - det var vist i 1924 - var hun en rigtig fin Dame, der arbejdede paa Fabrik og var meget stabil. Senere holdt hun op med at arbejde, blev meget drikfældig og fik Tilhold af Politiet.

- Og De gav hende alligevel stor Kredit paa Huslejen?

- Ja, jeg havde som sagt ondt af hende og troede vel, at det blev bedre med Tiden

- De husker ikke forkert med Hensyn til Frk C.'s Husleje? Den var ikke de 100 Kr., hun til det sidste betalte Dem om Maaneden?

- Absolut ikke, svarer Ingeniøt Nielsen, let forfærdet over. at en saa dristig Tanke overhovedet kan formes i Ord.

Ingeniør Nielsen har renset ud

- Har De siden den russiske Dames Fjernelse haft Kvinder boende i denne Ejendom?

- Nej, |eg vil ikke mere. Mine Lejere er nu alle gifte Folk. og med mit Vidende bor der ingen af den anden kaliber

- Hvorfor skriver De ikke Deres Navn helt ud paa Huslejekvitteringerne?

- Tja. hvorfor ikke. Er der noget mærkeligt i det? Det er saadan for nemheds Skyld. Jeg skriver jo saa mange Kvitteringer ud hver Maaned. Og de er da lige gode for det!

- Ingenior NieIsen har talt. Af hans Ord synes at kunne udledes, al Bestræbelserne for helt at rense Prinsensgade, ikke har nogen ivrigere Tilhænger, og dette er jo i allerhøjeste Grad glædeligt.

Vi vil paa Mandag vende tilbage til Sagen og paapege nogle af de Punkter, hvor det efter vor Mening er Anledning til at sætte ind i Beboernes Kamp mod Uvæsenet i Prinsensgade.

gf.

(Aftenbladet (København) 22. juni 1929)


Den rokker lidt, Hr. Nielsen!

Voldsomme Protester mod Ingeniørens Udtalelser om Prinsensgade Nr. 9.

"Hvorfor tolererer Myndighederne denne hæslige Spekulation i Prostitution?"

Naar "Sædeligheden" kommer ...

Den mærkelige Huslejekvittering fra Prinsensgade Nr. 9, som vi i Lørdags bragte i fotografisk Gengivelse tilligemed Ejeren, Ingeniør, Gas- og Vandmester N. P. Nielsens udførlige Forklaring paa Fænomenet, synes mere end nogen anden af de uhyggelige Oplysninger fra Prinsensgade at have sat Sindene i Bevægelse.

Navnlig har Ingeniør Nielsens Udtalelser om, at han helt har renset sin Ejendom for løsagtige Kvinder, kaldt en Række af vore Læsere frem til Protest, og vi er i Besiddelse af adskillige Breve, der unægtelig giver det modsatte Indtryk af Nr. 9 end det, Ingeniøren søger at fremkalde, ligesom man i talrige personlige Henvendelser ligefrem har udpeget for os 56 Kvinder, som har Bopæl eller Tilhold i Ejendommen.

Ægteskabet - kun en Formalitet

"At vedkommende Lejere er gifte byder naturligvis ikke den fjerneste Garanti, naar Talen er om Prinsensgade", skriver en Læser. "Det er en Formalitet, der iagttages af rent praktiske Grunde for bedre at kunne dække sig overfor "Sædeligheden". Og naar Hr. Ingeniøren udtaler, at med hans Vidende boer der ingen løsagtige Kvinder i Ejendommen, saa vidner det om en næsten utrolig Naivitet."

Livlige optrin paa Trappegangen.

En anden Læser meddeler os, at han nu og da har haft Ærinde i Nr. 9 hos nogle Folk der indtil for kort Tid siden boede øverst oppe i ejendommen. Paa Vejen op ad Trapperne blev han som Regel mindst 3-4 Gange saa direkte som tænkes kan opfordret til at indlade sig med mere eller mindre let paaklædte Kvinder, der aabnede Entredørene paa Klem ...

100 Kr. for et Værelse med Divan.

En Læser, der undertegner sig "tidligere Beboer af Prinsensgade", skriver:

"Jeg ser af Deres ærede Blad, at visse Husejere i Prinsensgade vil give det Udseende af, at de ikke ved, hvorledes Forholdene i deres Ejendomme er. Jo, De kan tro, at de ærede Værter ved det, for Lejen er nemlig sat derefter. I Nr. 9 f. Eks er der et Værelse, som er lavet for ca. 2 Aar siden, og i hvilket der ikke kan slaa andet end en Divan, og trods det har en Kvinde betalt 100 Kr om Maaneden for det. Værelset var udlejet tomt! I Nr. 13 er der betalt 70 Kr. om Maaneden for enkelte Værelser paa 1., 2. og 3. Sal. kun fordi det var Piger, der boede der.

Hvis Politiet vilde lage sig lidt mere af Forholdene dernede, blev det jo nemt anderledes. Jeg er tidt, navnlig Fredag og Lørdag bleven inviteret paa Spiritus om Natten, og det er jo ogsaa almindelig bekendt, al man kan faa alt, hvad man vil have, hos adskillige af Beboerne i Politibetjent Frederiksens Ejendom Nr. 8 og 12, f. eks. i Baghusets begge Steder."

Den hæslige Spekulation

Og en anden Læser, der meddeler om sine bemærkelsesværdige Erfaringer som Lejlighedssøgende i Prinsensgade Nr 9, tilføjer i samme Aandedræt:

- At de Herrer Grundejere hellere leje ud til en eller flere unge Piger, blot de faar deres urimelig høje Leje er en komplet Skandale. Hvordan i al Verden kan det gaa tiI, naar Myndighederne - og for saa vidt ogsaa de københavnske Huslejenævn - tolererer denne hæslige Spekulation i Prostitution

Naar "Sædeligheden" kommer!

En Beboer af Kvarteret omkring Prinsensgade giver os en barok Skildring af, hvorledes det gaar til, naar "Sædeligheden" inspirerer.

Han stod forleden Aften i Adelgade og talte flygtig med en Kvinde, han har kendt fra Barnsben i Provinsen. Pludselig lød der et svagt Pift fra Hjørnet af Prinsensgade Kvinden gik derover og kom et halvt Minut efter tilbage. Paa Spørgsmaal om, hvad det betød, svarede hun, at det var Signalementet paa de Medlemmer af "Sædeligheden , eller "Skriverne, som de ogsaa kaldes, der var i Funktion den Aften i Kvarteret.

Beskrivelsen lød paa 1) en høj, svær Mand med graa, aabenstaænde Heptonette og blød Hat, 2) en lidt mindre Mand med stiv Hat og uden OVertøj.

Et Pift i Sommernatten ...

Vor Hjemmelsmand skiltes nu fra Pigen og gik videre op mod Klerkegade Nogle faa Minutter senere hørte han atter et svagt Pift, denne Gang fra Hjørnet af Borgergade Det gentoges udfor den gamle Frimurerbygning, et Par Gange ned ad Adelgade og sluttelig paa Hjørnet af Prinsengade. Et Øjeblik efter kom 2 Herrer, der svarede til Signalementet, gaaende fra Klerkegade og drejede om ad Adelgade. Hvor de kom frem, var Gaden som blæst ren.

Men en Huslængde bag "Sædeligheden" begyndte Livet som før ...

I Morgen -

Som det var at vente, vilde Ingeniør N. P. Nielsens Udtalelser om sin tidligere Logerende, den russiske Frk. Citronaski, ikke faa Lov til længe at staa uimodsagt. 

Vedkommende Dame henvendte sig i Gaar til os, og den Forklaring, hun i Vidners OVerværelse afgav, var af ret opsigtsvækkende Art. Vi skal i Morgen vende tilbage til Sagen.

(Aftenbladet (København) 25. juni 1929)


Privat Sikkerhedsværn i Prinsensgade?

Den mærkelige Huslejekvittering fra Nr. 9

Frøken Citronaski har Ordet.

Ejendommen Prinsensgade Nr. 9

Som vi i Gaar meddelte, har den russiske Dame, Frk Citronaski, hvis Navn er knyttet til den mærkelige Huslejekvittering frs Prinsensgade Nr. 9, som vi gengav i Lørdags, henvendte sig til os for at give sin Forklaring paa Forholdet.

Frk. C. er meget vred:

- Det er dog for galt, siger hun paa et ret fejlfrit Dansk, at Nielsen vover at komme med saadan noget Løgn. Det er selvfølgelig det rene Nonsens, at jeg skylder ham saa meget som en rød Øre i Husleje. En Dristighed uden Lige er det naar han tør paastaa, at jeg skylder ham 6-700 Kr. Næh, han skulde saamænd nok sørge for at faa sin Husleje ind. Der er vist ingen, som har faaet Lov til at skylde ham noget i den Retning.

- Har De overhovedet aldrig haft Henstand?

- En eneste Gang, hvor jeg havde været syg og ligget paa Hospitalet i 5 Maaneder. Da udlejede Nielsen med mit Samtykke Lejligheden til en anden Kvinde, hun boede der i 3 Maaneder, og de 300 Kr, hun betalte, gik selvfølgelig af paa Restancen, saaledes at denne, da jeg flyttede ind, kun var 200 Kr., men disse Penge - de eneste, jeg nogensinde har været bagud i Husleje - blev betalt kort Tid efter min Hjemkomst.

Lejen var 100 Kr. maanedlig!

- De fastholder altsaa, trods Nielsens Benægtelse at have givet de meget omtalte 100 Kr. maanedlig?

- Bestemt! Det er der for Resten saa mange Mennesker, der ved, at det er meget letsindigt af Manden at sige noget andet.

- Under hvilken Form modtog De Kvittering?

- Sandan som den. Bladet trykte af i Lørdags. Denne, som er dateret 1. Juli 1928, er forresten den sidste, Nielsen vilde ud med. I det sidste halve Aar, indtil jeg flyttede fra Prinsensgade Nr. 9, kunde jeg ingen Kvittering faa.

- Med hvilken Motivering nægtede Nielsen Dem Kvittering for Huslejen?

- Han havde ikke Tid til at skrive den, sagde han.

Nielsens elektriske Lysekroner.

Nielsen hævder, at De blev sat ud af Fogden.

- Passer ikke! Jeg flyttede selv, fordi jeg ikke brød mig om at bo der mere. Og jeg kan fortælle Dem, at de elektriske Lysekroner, som Nielsen paastaar at have monteret min Lejlighed med, dem tog jeg med mig - og mod fuld Ret. Jeg havde nemlig selv betalt dem med 25 Kroner.

- Nielsen siger, at han foretager Reparationer af Lejlighederne, naar det ønskes.

- Det er endda meget stærkt overdrevet. Jeg har en Gang faaet udleveret en Malerpotte med Indhold og to Gange nogle Ruller Tapet. Saa maatte jeg selv om Resten.

Istandsættelse paa Vilkaar.

- Om nogen større Istandsættelse har der ikke været Tale?

- Jo, men det blev ogsaa ved Talen. Nielsens Svar var nemlig "Det kan Du godt faa, men saa maa Du betale 150 Kr. om Maaneden!"

- Har De nogensinde laant Penge af Nielsen?

- En enkelt Gang 200 Kr. Senere betalte han en Bøde paa 60 Kr. for mig, men de Penge fik han hurtigst mulig tilbage.

. . Saa vidt Frk. Citronaski, der for øvrigt ikke paa noget Punkt gjorde en Røverkule af sit Hjerte, men talte rent ud af Posen paa en ret forbløffende Maade, som dog ikke egner sig til offentlig Gengivelse. Men hendes Forklaring med Hensyn til den forleden gengivne Huslejekvittering er unægtelig af en yderst opsigtvækkende Karakter, og det forekommer os, at Grundlaget for en offentlig Indskriden imod Ingeniør og Husejer N. P. Nielsen, Prinsensgade Nr. 9, nu er tilvejebragt.

Beboernes Aktion. Vil der blive oprettet et Sikkerhedsvstn?

Hvorledes har Forholdene i Prinsensgade varet i den seneste Tid? Spørger vi en Beboer i en at de rensede Ejendomme.

Nogle af Gadens piger og Alfonser har følt Jorden brænde lovlig hedt under sig, svarer han. I hvert Fald har adskillige under den sidste Tids Uro forlagt Residensen til andre Jagtegne. Det galder navnlig de, der har holdt til i Nr 9 samt 8 og 12. Specielt t de sidstnævnte 2 Ejendomme er der rykket adskillige ud. Og efter Sigende er Resten bleven sagt op af Ejeren, Politibetjent Frederiksen der skal have faaet sine Foresattes Ordre hertil.

- Saa har De maaske Indtryk af, at det er ved at Iysne noget i Situationen?

- jeg ved det snart ikke Der er jo desværre nok tilbage endda. Vi haaber imidlertid, at det virkelig i denne Omgang ved forenede Anstrengelser skal lykkes os at faa Bugt med Uvæsenet paa en saadan Maade, at det ikke oftere tør driste sig til at rejse Hovedet.

Et Protestmøde

- Hvad vil De løvrigt foretage Dem?

- Saafremt der ikke fra Politiets Side bliver ydet os virkningsfuld Støtte i Kampagnen, vil vi i nær Fremtid indkalde til et Protestmøde med det Formaal at faa de 5 Ejendomme ryddet. Vi agter nemlig ikke mere at finde os i disse utaalelige Forhold. Nu vil vi have Nattero, og vi vil fri vore Børn for at være tvunget til et Liv klods op ad disse Samfundets Skadedyr. Det skulde nødig komme dertil, at vi nødsages til at oprette et privat Sikkerhedsværn i Gaden, selv om jeg for min Part ikke tvivler om, at 20 raske Folk med Knipler vilde gøre Underværker!

(Aftenbladet (København) 26. juni 1929)

Ingeniør Nielsen blev  i september 1929 dømt for at have overtrådt et forbud af 28. april 1927 mod at udleje nogle til beboelse uegnede kvistlejligheder. Byretten dømte ham til 150 kr. i bøde, Landsretten 200 kr.

Da håndværkerfamilierne i slutningen af 1800-tallet foretrak at flytte til brokvartererne, udviklede befolkningen i Prinsensgade sig til at bestå af en god del plattenslagere og forbrydere, koncentrationen af værtshuse og smugkroer var i perioder større end noget andet sted i København. Efter saneringen af Lille og Store Brøndstræde udviklede dette sig yderligere. 

Under besættelsen var det forbudt værnemagten at komme i gaden efter mørkets frembrud. I forbindelse med Adelgade og Borgergades sanering i 1950'erne blev også Prinsensgade helt nedlagt. I dag er der ikke nogen spor tilbage af gaden.