Fritz Himmel 1919-1944. (Efterskrift til Politivennen)

Fritz Himmel. Født 25. oktober 1919 i Tübingen, dræbt 19. september 1944 i København ved Amalienborg - se særskilt indslag om dette. SS-Oberscharführer med Bef. d. Sikkerhedspolitiet under Sonderkommando Dänemark. København. 

Himmel var medlem af Petergruppen (eller Brøndum-banden). På tysk "Sonderkommando Dänemark". En terrorgruppe som eksisterede fra slutningen af 1943 indtil befrielsen. Den blev oprettet på ordre af Hitler med det formål at lave kontra-sabotage, altså gengælde modstandsbevægelsens aktioner. Fritz Himmel var sammen med Untersturmführer Peter (Schäfer), alias Otto Schwerdt, Unterscharführer Hans Holzer, Unterscharführer Renner og Unterscharführer Adolf Römer. I begyndelsen bestod den af 7 tyskere og 6 danskere. Himmel var med i ledelsen af Odense-afdelingen af Petergruppen, som "Fritz-1" 1. marts 1944 til juni 1944.

Alt i alt løb gruppens aktiviteter op i 94 drab, 25 drabsforsøg, togattentater og over 100 sabotageaktioner med 160 døde til følge og flere sårede. Af gruppens mere spektakulære aktioner var drabet på Kaj Munk 4. januar 1944 og sabotagen mod Studenterforeningen 10. januar 1944. Himmel var bl.a. med til at planlægge et bombeattentat på politistationen på Flakhaven i Odense den 3. marts 1944 som kostede en dansk betjent livet. Han deltog i drabet på trælasthandler N. H. Hein i Østergade sammen med Walther Gläsner. Formentlig var det Fritz Himmel som skød kordegn Ejnar Asbo - som er begravet på Vestre Kirkegård.

En nærmere beskrivelse af hvordan Fritz Himmel sammen med Oberfähnrich Droos skød advokat Holger Christensen 3. februar 1944 findes på internettet og i bogen "Peter-Gruppen", 2004. Om morgenen den 30. august 1944 var Himmel med til at kidnappe cand. scient techn. I. E. Snog-Christensen ud for "Cafe Bjørnen" på Frederiksberg. Sammen med Henning Bothilsen Nielsen, Hauptsturmführer Henning Brøndum, Schwerdt, Ludvig Huf og Otto Wagner. Under dække af at han skulle identificere en person tog de ham med til et hus brugt af Sicherheitsdienst på Snekkersten Strand. Da mørket faldt på, blev han ført til stranden og skudt bagfra af Wagner. Droos skød Christensen i hovedet gennem Borsalinohatten. Han var dræbt på stedet. 

SS-Hauptsturmführer Otto Schwerdt havde deltaget i befrielsen af Mussolini. Han opholdt sig i Danmark et år indtil december 1944, hvorefter han deltog i Ardenneroffensiven. Han blev forflyttet til Østfronten som leder af en Panzerafdeling. Efter krigen nævnte han Fritz Himmel som en ud af tre som stod ham nær. Schwedt vendte i marts 1945 tilbage i en orlov til København (Palace Hotel), og ved kapitulationen i Alperne blev han taget som krigsfange under det dæknavn han havde brugt i Danmark (Peter Schäfer). Som sådan blev han løsladt 17. juli 1945 af helbredsårsager.  

Mindesten på Vestre Kirkegård A/185-186. Som det fremgår af stenen blev Fritz Himmel knap 25 år. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Evald Aabenhus 1909-1944. (Efterskrift til Politivennen)

Evald Aabenhus. Født 21. maj 1909. Han var ansat ved Gestapo i Aarhus og blev dræbt under det engelske bombardement den 31. oktober 1944. Begravet på den tyske del af Vestre Kirkegård i København, B/699-700.

Sidste Uge var en af de mest begivenhedsrige i lange Tider. Den ubetinget største Begivenhed var det engelske Præcisionsbombardement af Gestapos Hovedkvarter i Aarhus med Arkiver og Kartoteker. Den senere Udvikling har vist, at ikke alene 90 af Gestapos mest drevne Folk, med Chefen i Spidsen mistede Livet - men hele Arbejdet, specielt m.H.t. Indkredsningen af Jernbanesabotagerne, har lidt et saa alvorligt Afbræk, at det er et stort Spørgsmaal, om det kan genoptages i blot nogenlunde Omfang, før Tyskland har tabt Krigen. Det kan iøvrigt tilføjes, at adskillige af de saarede Gestapofolk ved Ugens Udgang var afgaaet ved Døden, men Tallet paa dræbte Tyskere naar dog alligevel næppe over 100. Til Gengæld er en hel Del af Gestapos danske Haandlangere dræbt eller saaret, og derfor er sikkert det første Tal paa 130 dræbte Gestapofolk, som i sin Tid blev meddelt, utvivlsomt rigtigt. Her kan det nævnes, at blandt de danske Haandlangere, der er afgaaet ved Døden, er ogsaa Journalist Kjeld Helweg Larsen. I “Fædrelandet” for Lørdag beklager man, at han var blandt de saarede. Han var - hedder det - sendt ud for Bladet paa en Turne til Provinsen - men er det ikke ejendommeligt, at han netop opholdt sig i Gestapos Hovedkvarter under sit Besøgt i Aarhus, naar han blot var ude for at beskrive danske Provinsforhold. Men maaske har ogsaa “Fædrelandet” forstaaet, at Gestapokvartererne rundt om i Landet netop er det karakteristiske for Forholdene i Danmark i Dag. Eller maaske har Helweg—Larsen været ude i en særlig Mission. Blandt de Stikkere og andre tysk—ansatte, der blev dræbt, er en Mand ved Navn Aabenhus og Kontorist Palle Sørensen, ligesom en haardt kvæstet ved Navn Skaade er en berygtet Stikker. Desværre viser det sig, at den sønderjyske Næstkommanderende i Gestapo, Johannsen, ikke er dræbt. Han er blot forflyttet paa Grund af Drukkenskab. Derimod dræbtes von Schwitzgibels to nærmeste Medarbejdere, Rothenberg og Werner. Ligeledes blev en højtstaaende Gestapomand, der netop var ankommet fra Paris, dræbt. I denne Forbindelse kan det nævnes, at Gestapomand Buncke er ankommet og har forhandlet med Byens Borgmester om at faa overladt nye Lokaler. Gestapo er herefter flytte ind i Politistationen i Mejlgade, men det er Meningen, at de senere vil flytte udenfor Byen. Den tidligere Presseofficer med det træffende Navn Töter er fjernet til Fordel for Sonderführer Brammer. - Der er Grund til at mindes de danske Patrioter, som led Døden ved Bombardementet, da de sad som Fanger i Gestapos Hovedkvarter. Det drejer sig ikke om 20, snarere mindre, men Tabet af dem beklages oprigtigt af den danske Modstandsbevægelse. Vi lover, dem, at deres Død ikke har været forgæves. Blandt de haardtsaarede danske Fanger er Pastor Sandbæk, der fornylig i en officiel tysk Redegørelse betegnedes som “Anstifter af politiske Mord og Sabotør i stor Stil”.

(Information nr. 326, 6. november 1944).

Ewald Aabenhus endte på Vestre Kirkegårds tyske afdeling. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Anne Maria Bjerredahl 1906-1944. (Efterskrift til Politivennen)

Bjerredahl, Anna Maria. F: 15. december 1906 i København under pigenavnet Ritzau-Christensen. Ansat hos det tyske sikkerhedspoliti i København med en månedsløn på 539 kr. For at få jobbet skrev hun blandt andet under på, at “jeg ikke er kendt med fakta eller forhold, som berettiger til den antagelse, at jeg nedstammer fra jødiske forældre eller bedsteforældre” samt følgende ed til Adolf Hitler: “Ich gelobe dem Führer des Grossdeutschen Reiches und Volkes, treu und gehorsam zu sein.” Hun blev senere afskediget fra det tyske sikkerhedspoliti pga. uregelmæssigheder og likvideret i Fiolstræde i København den 31. oktober 1944 af Holger Danske.

Tirsdag Eftermiddag Kl. 15.30 likvideredes i Fiolstræde 13 en meget farlig Stikker, Fru Tulle Bjerredahl. Tulle Bjerredahl var ca 40 Aar gammel. Hun var en Eventyrnatur, der altid var i Pengetrang. Tidligere har hun været indblandet i en Hæleriaffære, og hun anvendte alle Kneb for at komme til Penge. Som en af de første meldte hun sig til Tjeneste hos Gestapo, der betalte hendes Gæld. Det blev hende ganske øjensynlig en Sport at ramme sine Landsmænd. Hun anvendte sit store Personalkendskab og sine mange Kærester til at skaffe sig Oplysninger om det patriotiske Arbejde. Hun var aldeles skaanselsløs i sine Bestræbelser for at ramme sine Landsmænd og deltog personligt i mange Razziaer. Under Jødeforfølgelserne hjalp hun flere Gange Gestapo med at finde Jøder. For et Par Maaneder siden afskedigede Gestapo hende paa Grund af Forsømmelighed, og siden gik hun i stadig Angst for Gengældelse. Da tre Mænd Tirsdag Eftermiddag indfandt sig hos hende, var hun klar over, hvad det gjaldt. Hun forsøgte først et pludseligt Angreb og dernæst Flugt, men hun blev ramt af 6 Kugler.

(Information nr. 322, 1. november 1944).

"Tulle" dækkede over navnet Anna Maria Bjerredahl (1906-1944). Hun var ansat hos det tyske sikkerhedspoliti i København med en månedsløn på 539 kr. Hun blev som nævnt i artiklen senere afskediget pga. uregelmæssigheder. Hun blev skudt den 31. oktober 1944 i sin lejlighed af to ukendte mænd fra Holger Danske, 1. komp. afd. Kromann.

Pigenavnet havde han fra sin far, grosserer og fabrikant Hans Sigfred Peter Christensen og mor Marie Ritzau, som var datter af stifteren af Ritzaus Bureau Erik Nicolai Ritzau.

Clara Schultz 1862-1963. (Efterskrift til Politivennen)

Clara Schultz, født Petit (8. juli 1862- 3. april 1963). Født på Sankt Thomas (dengang Dansk Vestindien) af fransk-jødisk slægt. Familien ejede en stor villa på et højdedrag over byen. "En stor begivenhed for os var prins Valdemars (søn af Christian IX og Dronning Louise, red.) ophold, da han som nybagt officer kom ud til os med korvetten "Dagmar" i 1879-1880," skrev Clara senere i nogle upublicerede erindringer. Gift med officeren Johannes H. Schultz 1898. Bopæl på Østerbro. To døtre, 1899 Ellinor og 1901 Ingeborg, begge døbt kristne. I maj 1909 blev hun dekoreret som Officier d'academie af den tyrkiske chefakat ordens 2. klasse.

Johannes Schultz blev chef for krydseren "Heimdal", udnævnt til kommandør. Efter hans død i  1934 levede Clara alene med sine to døtre.

Efter den tyske besættelse fandt tyskerne frem til fandt 3. oktober 1943 frem til Clara og hendes to ugifte døtre i Østbanegade 11. Døtrene var undtaget fra jødeaktionen, idet tyskerne havde bestemt, at børn af ægteskab mellem jøder og kristne ikke skulle deporteres. Men de nægtede at forlade deres nu 81-årige mor. De blev sendt til koncentrationslejren Theresienstadt.. De danske jøder var uden at ane det undtaget fra at blive sendt til Auschwitz-Birkenau. Livet i Theresienstadt var et helvede af sult, utøj, snavs og sygdom. Mange døde af sygdomme og underernæring, heriblandt 51 danske jøder. Clara beskrives af den danske jøde Ralph Oppenhejm, der også var fange i lejren, i en erindringsroman. Hun nævnes som en fornem kvinde, der vandt alles hjerter og tillid ved sit fornemme væsen.

Fra opslagsværket Ghetto-theresienstadt findes ovenstående fra "Prominentenalbum der Jüdischen Selbstverwaltung" fra 1. Januar 1944:

"Clara Schultz, geb. Petite wurde am 8. Juli 1862 auf der Insel St. Thomas/Westindien geboren. Sie war dänische Staatsbürgerin, verwitwet nach dem 1934 verstorbenen Johannes Hermann Schultz, Arier. Aus der Ehe entstammten zwei Kinder, Mischlinge ersten Grades.

In Theresienstadt seit dem 5. Oktober 1943.

Ehemann Johann Hermann Schultz war Flotten-Kommandeur der dänischen Flotte. Inhaber von 12 Dekorationen, darunter den höchsten dänischen Orden, der Verdienstmedaille in Gold, des dänischen Kommandeursordens 1. Klasse, des italienischen Rettungsordens und des türkischen Scheferkat-Ordens."

Arveprins Knud, søn af Christian 10. og dronning Alexandrine, intervenerede sammen med en række højt dekorerede søofficerer for at få frigivet Clara Schultz og hendes døtre og andre fanger. Det lykkedes ikke med Clara, da begge hendes forældre var jøder, men Ellinor og Ingeborg blev den 4. januar 1944 i en gruppe bestående af 5 danskere løsladt og kom til Danmark under den betingelse, at de intet måtte sige om forholdene i Theresienstadt. Hvad de heller ikke gjorde. Sandsynligheden for, at mor og døtre ville se hinanden igen, var minimal. 16. januar 1944 ankom døtrene til København.

I den berygtede tyske propagandafilm fra september 1944 om Theresienstadt der skulle vise, at jøderne i Theresienstadt havde gode forhold, optræder flere danske jøder. Den oprindelige 90 minutter lange film eksisterer nu kun i de brudstykker som blev vist i nyhedsrevyerne. Clara optræder i en scene med den daværende danske overrabbiner, Max Friediger. Filmen beskrives på Filmportal.de således:

"Theresienstadt", also known as "Der Führer schenkt den Juden eine Stadt", is one of the most cynical and despicable Nazi propaganda films. The film presents a totally made-up version of life in the death camp: Inmates in civil clothing are shown in a normal environment, enjoying work and play.

The film was a project of the SS and the "Zentralamt zur Regelung der Judenfrage in Böhmen und Mähren". Its hideous purpose was to deceive the foreign public and the International Red Cross about the horrific reality of the camps and to cover up the ongoing organized genocide of the Holocaust. After being deported to Theresienstadt, Jewish director and actor Kurt Gerron was forced to oversee the production of the film. Most of the participants were actual inmates of the camp, and nearly all of them – including Gerron – were later murdered in Auschwitz.

Theresienstadt was never released in its original form, only a few scenes were used in Nazi newsreels in 1944.

Efter eget udsagn var det en medalje der reddede hendes liv. Hun havde nået at få mandens medalje med, og den bar hun i KZ-lejren. Tyskerne kaldte hende Frau Kommandantin. 

Clara Schultz kom hjem med de hvide busser i april 1945. Hendes grandniece, Anne Labrosse, beskrev hende som barn i tiden efter krigen: "Hun var i sandhed en meget lille og spinkel dame, næsten sart, men levende og smilende, altid iklædt gammeldags kjoler i tyndt, sort, blødt stof. Hun talte altid så venligt til os børn. Hun var blid og god ved alle, aldrig et ondt ord om andre." 

Clara Schultz omtalte aldrig senere Theresienstadt. Hun skrev intet om det i 1962 i sine erindringer til Nationalmuseet, de handlede kun om Dansk Vestindien. Da hun fyldte 100 8. juli 1962, nævnte hun heller ikke Theresienstadt.

Hun blev ikke begravet på jødiske Vestre Begravelsesplads, men på Vestre Kirkegård, tæt på sin mand. På gravstenen står: "Kommandør Johannes Herman Schultz 9.2. 1861- 25.4 1934. Clara Schultz f. Petit . Ingeborg Schultz 26.2 1901- 16.6 1975. Ellinor Schultz 2.7. 1899- 15.2 1988."

Kilde: Goldberg. I en anden version i Berlingske Tidende 

Kurt Petterson 1925-1944. (Efterskrift til Politivennen)

 Kurt Petterson. Født 5. februar 1925 i København. Dræbt 28. august 1944. Begravet den 31. august 1944 på Vestre Kirkegård A/100-99, Schalburgmand. Pol. Wachmann with Bef. d. Sipo .u. d. S. D. Kopenhagen. Sabotagevagt og mistænkt for at have tilknytning til det tyske sikkerhedspoliti. Likvideret den 28. august på Dæmningen i Vanløse af modstandsbevægelsen.

Kl. 8,25 melder Station 8, at en Person, der var paa Cykel, kort forinden er blevet nedskudt paa Hjørnet af Hyltebjerg Allé ved Damhussøen. Det viste sig at være Marinevægter Helge Kurt Petterson, f. den 5. Februar 1925 i København, boende Lucernevej 10. Han er bagfra blevet skudt af 2 Cyklister. 

(Politidirektørens beretninger 28. august 1944) 

De Provokationer, man maatte regne med, er begyndt. Skønt der er givet Modstandsbevægelsens aktive Grupper Ordre til at forholde sig i Ro, er der i Nat og i Morges sket Nedskydninger af Tyskere eller tyskvenlige sandsynligvis “upaalidelige Elementer”. --- Kl 8,20 fandt man en død Mand liggende ved Dæmningen nær Damhussøen. Han havde Jyllandspas paa eet Navn, tysk Ausweis paa et andet Navn, og identificeredes som Marinevægter Helge Kurt Petterson. ---

(Information nr. 262, 28. august 1944).

Wachmann Kurt Petterson blev begravet på Vestre Kirkegårds tyske afdeling, A/100-99. Foto Erik Nicolaisen Høy.