Den mystiske sag fra Nykøbing. (Efterskrift til Politivennen)

Begravelsen i går. Kredslæge Jensen afgiver en højst besynderlig forklaring.

Fra søndre Kapel på Vestre Kirkegård begravedes i går middags tjenestekarlen Paul Møller, hvis uforklarlige død i Tolsager ved Nykøbing S. i stedse voksende grad beskæftiger offentligheden.

Før begravelsen henvendte pastor Jørgensen sig til afdødes moder, fru Marie Møller, som er enke efter en togfører. Præsten ønskede at vide, om han skulle holde nogen tale. Da imidlertid hr, Jørgensen under tidligere samtaler med moderen havde antydet, at han ville benytte lejligheden til at drage hårdt frem mod selvmord, som han anser for syndigt og ugudeligt, bad fru Møller ham indskrænke sig til en kort bøn. Den stakkels moder ønskede ikke sit afskedsøjeblik med sønnen forvandlet til en skændescene. 

Følget bestod af over hundrede deltagere, og en mængde kranse dækkede den smukke kiste. Da kisten sænkedes ned i graven, var de tilstedeværende grebet af dyb bevægelse. Umiddelbart efter modtog "Socialdemokraten" følgende tak for afdødes moder:

En Tak,

Jeg bringer herved på egne og familiens vegne en dybfølt tak til "Social-Demokraten" for dens omtale af omstændighederne ved min ulykkelige søns død. Fra mange sider har jeg, efter at "Social-Demokraten" har bragt sagen frem, modtaget beviser på sympati, og jeg har den følelse, at alle deler mit håb om at få kastet lys over de mange gådefulde enkeltheder, der knytter sig til den triste tildragelse. 

Ved "Social-Demokraten"s hjælp stoler jeg på, at dette håb vil blive opfyldt. Først da får jeg fred i mit sind.

Maria Møller.

Fru Møller skal ikke forgæves have anmodet om “Social-Demokratens” hjælp. Efter at have sat os i forbindelse med statspolitiet har vi senere rettet henvendelse til kredslæge Jensen i Nykøbing. Hans udtalelser er højst overraskende. Han fortalte at han ved det legale ligsyn klippede alt det snavsede arbejdstøj af liget, således at det lå fuldstændig nøgent. Hvad det da også skal være ved sådanne lejligheder. Da kredslægen og politifuldmægtigen forlod stedet, var liget kun dækket af et klæde. Ikke desto mindre lå det fuldt påklædt, iført arbejdstøj og strømper, i den tæt tilskruede kiste, da denne åbnedes af fru Møller. Fire personer kan beedige dette, nemlig foruden fru Møller og hendes datter de to mænd der åbnede kisten og afførte liget de snavsede og blodige klæder. 

Hvad er der da foregået? Har gårdejer Carl Christensen givet ordre til at liget skulle klædes på? og hvorfor har man valgt at lægge ligklæderne oven på det  fuldt påklædte Lig? Hvad er det dog for en besynderlig og hensynsløs adfærd, der er udvist i denne sag?

Herom modtager vi hver dag forespørgsler. En lærer, der dog kun underskriver sig med forbogstaver, og hvis brev vi derfor ikke kan optrykke, skriver at han troede sig hensat til det 14. århundrede da han læste om gårdejer Christensens og Pastor Baggers optræden. Han forfærdes over, at en præst, der skal være talsmand for næstekærlighed, kan udvise en sådan hjerteløshed, og han slutter med at kræve sagen undersøgt til bunds, for at de skyldige kan blive draget til ansvar.

Endvidere har vi fra bogholder Joh. Hansen, Valdemarsgade 61. modtaget et brev, af hvilket vi gengiver et brudstykke:

En køn præst.

Ingen af os, som læste "Social-Demokraten" den 6., har kunnet undgå at undres over den optræden, en vis pastor Bagger, Asnæs, udviste overfor enkefru M. Møller og hendes ledsagere. -  Er der noget, som mere end den slags episoder tjener til at forbitre arbejderne og gøre dem fjendtligt sindede overfor kirken?

Jeg tror det Ikke! Lad os håbe, at det inden alt for længe lykkes at få sagen lagt klar for offentligheden. - Det kunne da være passende i denne forbindelse at sige: Hvis kirkens mænd venter, at arbejderne skal stille sig på deres side, må vi kræve, at den slags præster som hr. Bagger øjeblikkelig fratages kjole og embede.

Joh. Hansen.

Disse henvendelser synes at være udtryk for en dyb og almindelig misstemning. Det er på høje tid, at der fra autoriteterne fremkommer en officiel redegørelse for sagen og at gårdejer Christensen giver en forklaring på sin optræden overfor den unge mand før og efter hans død.

( Socialdemokraten, 8. september 1920)

B & W Støberi i Sydhavnen. (Efterskrift til Politivennen)

Et Kæmpearbejde i Sydhavnen.

Hvor B & W's nye store Støberi skal ligge.

Ude ved Sydhavnen, hvor Udvidelsesmulighederne er ubegrænsede. rejser sig den ene store Fabriksbygning ved Siden af den anden, og med denne Havn og dens Arealer tumler Industriherrerne, naar de planlægger Udvidelser og nye Bedrifter.

Det er da ogsaa hertil, Burmeister Main vil flytte sit store Støberi, der i mange Aar har haft til Huse paa Kristianshavn, men som nu er blevet for lille.

Ude paa Teglholmen opføres den vældige Støberibygning - selvfølgelig af Jernbeton, Den vil krones af en mægtig Kuppel, hvis Top vil naa op i næsten Rundetaarns Højde.

Endnu ser man ikke meget til dette Støberi, der bliver cirkelrundt med en Diameter af 85 M. Det eneste, der kendetegner den vordende store Virksomheds vældige Rambukke er i Gang med den nødvendige Pilotering.

Fart er der over Arbejdet Intet spares for saa hurtigt som muligt at faa de store Damphamre og do. Pressere i Gang ude paa Teglholmen.

(Aftenbladet (København) 28. august 1920)

En ny Cirkus?

Den runde Bygning ved Sydhavnen.

Ved Sydhavnen er der skudt en mægtig stor, cirkelrund Bygning i Vejret Den ligner mest af alt en Kæmpecirkus og hvem der ikke véd, hvad den er hygget til, er most tilbøjelige til at tro, at den er rejst ti! ovennævnte Brug.

Men det er den nu alligevel ikke. Dens Bestemmelse er langt mere nyttig. Det er nemlig Burmeister & Wain, der har bygget den til Støberi.

Om et Par Maaneder er Bygningen færdig, og saa skulde jo gerne Ilden flamme fra Støberiskorstenene og fortælle om, at dan danske Industri ikke mere ligger i Dvale, men at der er frisk Liv og godt Arbejde over hele Linien.

(Folkets Avis - København, 22. oktober 1921).

Den halvanden tønde land store monteringshal på Christianshavn. En ad de dengang nye dobbeltvirkende dieselmotorer er under ombygning. Foto fra Aftenbladet (København) 21. november 1924.

En Rejse gennem dansk Industris Vidunderland

Burmeister & Wains store Udvidelser og Omlægninger.

Til Tusinder af Københavnere sender Burmeister & Wains Værft og Værksteder Bud, Døgn ind - Døgn ud, ved Hamrenes Banken og Maskinernes Duren. Korte Meddelelser om fuldførte Nybygninger for dansk eller fremmed Regning; ude fra Verden en mere eller mindre tilfældig Beretning om en vunden Sejr, en erobret Fodsbred Land paa Verdensmarkedet er den store Virksomheds sædvanlige Forbindelse med den danske Offentlighed. En Gang om Aaret bryder Aarsberetningen og Glimt fra Generalforsamlingen den Sky, der omhyller B. 4 W. Ellers er Firmaet og dets Virken nærmest som et lukket Land, et ehristianshavnsk Thibet.

Men i disse Dage har A/S. Burmeister & Wain aabnet sine Porte - fra Teglholmen i Syd, over Overgaden, til Refshaleøen i Nord - for den danske Presse. Fra Værkstedernes Gallerier og Hallernes vide Gulvflader har Firmaet peget ud over sine Udvidelser, sine mangeartede Bedrifters Valplads, sine Smelteovnes Kratere og Jernets og Staalets Lava-Strømme derfra. Visselig et vældigt Rige, i mangt og meget et Vidunderland. Lad os gaa paa en hastig Rejse gennem dets Regioner.

Vi er

paa Teglholmen,

en opfyldt Grund i Sydhavnen, der er et Omraade, de fleste af Hovedstadens Beboere kender omtrent lige saa neje som Centralafrika. Hertil flyttede Burmeister & Wain i 1920 - da de mange Bestillinger paa Dieselmotorer gjorde det for trangt i Overgaden - deres Jernstøberi. Det er en cirkelrund Bygning, en Cirkus, 70 Meter i Gennemsnit (Cirkusbygningen i Jernbanegade er 40 Meter), hvis Kuppeltag bæres af en staalstøbt Søjle midt i en Kerne af en 2-Etages Bygning, som rummer Kontorer, Magasiner, Spiserum o. s. v. Omkring Søjlen er anbragt Kraner: Øverst nogle svære 30 Tons, der løber paa en Ringbane langs Rummets Omkreds, under dem, løbende paa en Ringbane paa Kernebygningens Tag, nogle mindre 10 Tons. Indvendig i det vældige Rum løber et Rund-Gallerl, paa hvilket bl. a. findes TilberedelsesanJæg for Støbesand og Chargerrum for Ovnene, hvortil Materialerne bringes ved Hjælp af "Portalkraner", løbende paa Spor udenom Bygningen, med Forbindeise til Kaj.

Støberiet er i sin runde Form et Unicum, sprunget af B. & W.'s Hjerne. Dets Idé er simpelthen Koncentrationen - Forklaringen ligger i selve dette Ord. Hele den tekniske Indretning blev herved saa special, at det blev nødvendigt at konstruere alle Dele op fra Grunden og selv fremstille dem. Men det har vist sig, at Støberiet af denne Form har opfyldt alle de Forventninger, man stillede til det i Retning af Kranernes Bevægelsesfrihed, Overskueligheden og Lettelserne af de store Transporter af Støbesand og andet Materiale. - Under Galleriet formes og støbes alt mellemstort Gods og fremstilles alle Kerner; i det store Midterrum formes alle store Stykker. Her drikker Formene den glødende Strøm af smeltet Jern (1400 Graders Varme); som Stjernekastere flyver Funkerne under Drikkens Udskænkning, men alt foregaar præcist og uden Famlen. Vil man sammenligne Milieuet med et Inferno, bliver det ialtfald en metodisk og disciplineret Undenverden. I et Udsnit af Midterrummet renses det færdige Støbegods, og herindtil fører en Kanal fra Havnen, saa at Støberiets Kraner direkte kan lægge Gods og Affald i Pramme. I Støberiet er ogsaa hydrauliske og Rysteformemaskiner, af hvilke den største kan ryste en Form paa 18 Tons. Hvad der for tog to Mand tre Dage.

Paa Teglholmen findes ogsaa

det nye Staalværk

og Smedien, begge ligeledes Udflyttere fra Overgaden, hvor Arbejdet med B. & W.'s nye  dobbeltvirkende Dieselmotor gjorde en sy Montagehal paakrævet. Siden Maj iaar arbejder Smedie og Staalværk her paa Teglholmen ved Siden af Støberiet.

Driften af Smedepresserne og Hamrene sker ved Trykluft fra to elektrisk drevne Kompressorer, som drives ved højspændt Strøm fra Kommunen. Ogsaa dette Anlæg er det første sin Art. Og det gaar udmærket. Smedie og Staalværk omfatter et Kompleks af Bygninger. I en 2-Etages Hal i en af disse er to oliehedede Ovne til Fremstilling af Staairt efter Siemens-Martins Proces; den ene af Ovnene behandler paa een Gang 30 Tons Staal, den anden 15 Tons. Skrap. Raajern, Malm o. s. v. er Bestanddelene. hvoraf fremgaar en Cocktail paa 1600 Graders Varme. Fra Staalovnene løber det smeltede Staal ud i Støbeskeerne, hvorfra det udtømmes gennem Bundventiler. Staalet støbes dels til Facongods, dels i Blokke til Udsmedning under to store hydrauliske Presser med et Maksimaltryk af henholdsvis 1200 og 2000 Tons. Blokkene, der skal udsroedea, opvarmes i 7 oliehedede Smedeovne, hvis Spildevarme bruges til Opvarmning af Luften, der driver Presserne. Efter Udsmednidgen gaar Smedegodset ind i en Glødeovn for at genrtemgaa en Varmebehandling og herfra Ind en tredie Hal, hvor Afskrabningen paa stor Drejebænke, Fræse- og Stikkemaskiner foregaar.

Under Maskinernes diamanthaarde Kæber, der sænker sig i tilsyneladende sindige, men ubønhørlige Bid, ligger de tonstunge, glødende Stykker Smedegods som Sole, der udsender Varme til Omgivelserne. Godset er na gennem denne Skærsild naaet frem til Halvfabrikatets Stadium og læsses af Kranerne ud i Pramme, som fører det til Christianshavn til Færdigbearbejdelse eller til Bane og Damper til Eksport.

Mange andre Lokaliteter end de her beskrevne findes paa Teglholmen, bl. a. det store vigtige Laboratorium, hvor alle Metalier, Legeringer og Olier undersøges mekanisk og mikroskopisk. Fristende kunde det ogsaa være bl. a. at fortælle om de hygiejniske Finesser, saaledes Indblæsning af varm Luft i Arbejdernes Baderum. Men det vil føre for vidt ... 

[Artiklen fortsætter herefter til Christianshavn og Refshaleøen.]

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 22. november 1924)

Beholder med flydende stål hældes ned i støbeformen. Foto fra Aftenbladet (København) 21. november 1924.

Kjøbenhavns Storhavn. (Efterskrift til Politivennen)

Havnen flytter sine Grænsepæle.

Nye Anlæg til et Beløb af ca. 40. Mill. Kr.

Kjøbenhavns Havn har fra sin Grænse mod Nord udfor Scherfigsvej til sin Grænse mod Syd en Udstrækning af 13 Kilometer eller nær op mod 2 Mil medens den Del af Havnen, som begrænses af Bølgebryderne mod Nord og Slusedæmningen i Kallebodstrand mod Syd, er 8 Kilometer eller godt 1 Mil.

Havnen har, som Byen er vokset, flyttet sine Grænsepæle dels mod Nord dels mod Syd, og Udvidelserne har til Tider været store, men ingensinde saa store paa een Gang og i Løbet af saa faa Aar som de Udvidelser, der er planlagt og gennemført under og efter Verdenskrigen.

En moderne Havn kræver ikke blot betydelige Vandarealer med dybt Vand, men ogsaa udstrakte Landarealer til Spor og Gadeanlæg, Lagerbygninger, Oplagspladser og Fabriker. Begge disse Opgaver har Havneadministrationen løst eller er i Færd med at løse, hvorved der skabes rige Muligheder for Handelens Trivsel og Industriens Udvikling.

Vi skal i det følgende i store Træk give vore Læsere en Oversigt over de storstilede Arbejder, der er udfort og de meget betydelige Anlæg, som endnu er under Udførelse.

Havnens Udvidelse foregaar som bekendt dels mod Nord, dels mod Syd.

Udvidelserne mod Nord.

Frihavnen. - Redmolen. - Kalkbrænderihavnen. - Det nye Trafikbassin og Skudehavnen.

Frihavnens Landomraade er under Verdenskrigen blevet udvidet med 28 Tdr. Land eller med ca. en Trediedel af den ædre Frihavns Areal, og der er blevet anlagt et nyt stort Bassin, Kronelobsbassinet, med 30 danske Fods Vanddybde.

Dernæst er der tilvejebragt et ca. 5 Td. Land stort Landareal, den saakaldte Redmole med tilhørende Kajanlæg og foretaget en Uddybning og Udvidelse af Kalkbrænderihavnen, ligeledes i Forbindelse med Landvindinger. Store Kuldampere losser nu deres kostbare Last ved Kalkbrænderihavnens Kajer, hvor de tilstødende Arealer er udlagt til Kulimport Firmaer, medens Brændselsolien fra Tankdamperne oplagres paa Redmolens Terræn, hvor forskellige Oliefirmaer har eller er i Færd med at opføre Tanke, hele Redmolen er beslaglagt i dette Øjemed, med Undtagelse af Spidsen, hvor Store Nordiske Telegrafselskab har opført en Kabel-Depotbygning.

Under Udførelse.

Umiddelbart nord for Frihavnen er et endnu større og dybere Havnebassin end Kroneløbsbassinet under Udførelse. Det nye Bassin, med tilhørende Havnearealer, anlægges paa den Plads, hvor den saakaldte "Sundkrog" laa. I Forbindelse med dette Anlæg, paa hvis Fuldførelse der arbejdes Dag og Nat, er der allerede gennemført en Uddybning ude fra Sundets dybe Farvand ind til Bassinet og opført en Bølgebryder til Dækning af Indsejlingen. Det nye Trafikbassin, som endnu ikke har faaet Navn, faar 32 Fods Vanddybde, og det kan saaledes optage de største Dampere, som befarer Verdenshavene.

Et andet nyt Arbejde i Nordhavnen, der ligeledes paabegyndtes for et Aarstid siden, og som nu snart er færdigt, er Anlæget af den saakaldte "Skudehavn", "Sundkrogens" Afløser. "Skudehavnen" indrammes af et Dækværk med tilstødende Landarealer, som omslutter et Vandareal af ca. 32 Tdr. Lands Størrelse og med 14 Fods Vanddybde. Dette nye Havnebassin er særlig bestemt til Opankring af mindre Fartøjer og de tilstødende Landarealer er tænkt anvendt til Baadebyggerier, Fiskepladser, Sejl- og Rosportsforeninger, ogsaa Badeanstalter vil kunne faa Plads her.

Vi vender os derefter til

Havneudvidelserne mod Syd.

Det nye Industricentrum.

Udvidelserne i den sydlige Del af Havnen er ikke mindre imponerende end Udvidelserne nordpaa - tvertimod. 

Mens Havneadministrationen ved Udvidelse i "Nordhavnen" fortrinsvis har den oversøiske Trafiks Udvikling for Øje, tager Udvidelserne i "Sydhavnen" Sigte paa at skabe en Havn særlig til Anvendelse for Industrien, som her vil kunne erhverve Grunde paa rimelige Betingelser med Adgang til Bolværk ved saa betydelige Vanddybder, indtil 24 Fod, at selv Skibe, der gaar i oversøisk Fart, kan lægge til direkte ved Bolværkerne.

Udvidelserne i Sydhavnen deler sig om tre større Arbejder: Landvindingen ved Islands Brygge, Kajanlæget ved Enghave Brygge og Anlæget af Teglværkshavnen og Teglholmen.

Islands Brygge, der hidtil stoppede op ved Soyakagefabriken, er blevet forlænget ca. 2200 Fod mod Syd og Farvandet udfor den nye Kajmur, som er bygget, er uddybet til 24 Fod og de flade Vandarealer bagved ind mod Hærens Skydebaner er indvundne til Landdannelse. Det nye Landareal, paa hvilket man er i Færd med at anlægge Gader, udgør ca. 30 Tdr. Land, hvoraf Størstedelen er solgt til "Ø. K."

Det andet store Arbejde - Kajanlæget ved Enghave Brygge - omfatter Bygningen af en Kaj af ca. 1000 Fods Længde med 20 Fod dybt Sejlløb og Opfyldning af et bagved liggende Areal paa ca. 10 Tdr. Land. En Del af den nye Kaj er bestemt for Kullosning til Kommunens nye Elektricitetsværk - "H. C. Ørsted-Værket" - som ligger paa det til Kajen stødende Terræn.

Det tredie store Arbejde, som er udført i Sydhavnen, er Anlæget af Teglværkshavnen og Teglholmen.

Vi befinder os her paa Frederiksholms Teglværkers tidligere Arealer i Nærheden af Slusedæmningen.

Den nye Teglværkshavn, hvis Størrelse er ca. 20 Tdr. Land, er skabt paa Frederiksholms Teglværks gamle Lergrav, som i Løbet af et Par Aar er blevet omdannet til et Havnebassin mod 22 Fods Vand dybde, og de bagved liggende store Arealer er opfyldt til Brug for Industrien. Endvidere er der ved Opfyldning lige ud for Teglværkshavnen fremstillet en Ø - "Teglholmen" - der har en Størrelse som 6 Gange Kongens Nytorv og en samlet Vandfront af 6000 Fod, hvoraf foreløbig ca. Halvdelen er forsynet med Bolværk.

Den nye Ø, som i Løbet af et Par Aar er dukket op i Kallebodstrand, er ved en fast Bro sat i Forbindelse med Vejnettet paa Frederiksholms Jorder, hvorfra man enten ad Enghavevej eller Vasbygade naar ind til Byen.

Som man vil se, er der i Havnens sydlige Del tilvejebragt mægtige Arealer til Brug for Industrien. Store Anlæg er allerede, trods de vanskelige Tider, paa amerikansk Maner skudt op derude, saaledes Kjøbenhavns Flydedok og Skibsværft med 4 Tørdokker. Det nye Skibsværft "Baltica" har ligeledes sine Beddinger og Værksteder henide, og flere andre industrielle Virksomheder har sikret sig Arealer.

Paa selve "Teglholmen" har "Burmeister & Wain" købt Grund til Opførelse af en ny stor Værkstedsbygning, der vil komme til at dække over et Areal af 1½ Td. Land. Komplekset bliver cirkelrundt og faar en Højde, der naar Rundetaarn, en anden Ejendommelighed ved dette Bygningsværk bliver, at der anlægges et Sejlløb fra Havnen midt ind i Bygningen.

--- Ogsaa Dele af den gamle Havn har i Krigsaarene været under Forvandlingens Lov. "Gammel Dok" er bleven nedlagt og opfyldt for at give Plads til nye Bygningskomplekser, og de gamle krogede Bolværker paa lav Vanddybde er bleven afløst af nye Bolværker af Jernbeton paa 24 Fods Vanddybde.

Der er ogsaa foretaget en Uddybning ved Christiansholms tidligere Areal - "Christiansholms Ø" - der er købt af "A/S Baltic Cotton Co.", som for Tiden er i Færd med at rejse nye Bygninger, der skal huse de Lagre af Bomuld, som vi tidligere har maattet hente fra Hamborg og Bremen.

Som det vil fremgaa af denne vor Oversigt over Udvidelsesarbejderne i Havnen har der været arbejdet og arbejdes fremdeles mod fuld Kraft af Havnens Administration paa at gøre Kjøbenhavns Havn saa konkurrencedygtig som muligt. Naar Havnedirektør Th. Borg og Havnebygmester Loren i Løbet af næste Fornar og Sommer staar ved Afslutningen af de Arbejder, som for Tiden er under Udførelse, vil Havnens samlede Bolværksstrækninger være forøgede med ca. 6000 Meter eller nær op mod 1 dansk Mil, og det til Havnen hørende Landareal med 142 Tdr. Land, men der vil da ogsaa være anvendt et Beløb af 40 Mill. Kr.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 31. august 1920.)

Kort fra 1920 som viser Nordhavnens udstrækning på daværende tidspunkt. I Svanemøllebugten ses badeanstalten Helgoland markant ud i vandet. Kortet viser også Stadsingeniørens forslag af 18. juni 1921 til opfyldning ved Nordhavn. Kbhbilleder.

Bornholmsk Cementindustri. August 1920. (7). (Efterskrift til Politivennen).

Cementfabriken i Aaker er snart færdig til at sættes i Gang. Den er beliggende Syd for Duegaardene l Aaker, lige Nord for søndre Landevej.

Den Cement, der skal tilvirkes her, er den saakaldte Roman-Cement. Ved Brænding af lerholdige Kalksten fremstilles to Slags Cement: den meget anvendte Portland-Cement og Roman-Cementen, der hidtil ikke er meget anvendt her i Landet, men desmere i Udlandet.

Forskellen i Fabrikationsmaaden for disse to Cementarter bestaar bl. a. deri, at Roman-Cementen brændes ved en lavere Temperatur, end Portlandcementen. De væsentlige Bestanddele i begge Slags Cement er Kalk og Ler, som efter Brændingen males fint og blandes omhyggeligt. Fabriken i Aaker, der opføres under Ledelsen af den svenske Ingeniør Hultgren, synes at være et snildt Anlæg, hvori det meste Arbejde foregaar ved Maskinkraft.

Materialet, hvoraf Cementen skal tilvirkes, er den saakaldte Cementsten, som findes paa Duegaardens og Soldatergaards Grund samt i i Limensgaard og flere Steder omkring i Lag paa indtil 14 Fods Mægtighed.

Geologisk tilhører Cementstenen den siluriske Formation og kaldes efter de i Stenen hyppigt forekommende Dyreforsteninger, Ortoceratitex (paa Dansk: Rethorn), Ortoceratitkalk. Ved Brænding giver denne Kalksten, der indeholder 10 - 15 pCt. Ler og er blaalig graa af Farve, hydraulisk Kalk.

I ældre Tid er Stenen anvendt umiddelbart som Bygningssten. Den findes anvendt i Portmurene paa Gamleborg i Almindingen, paa Hammershus og især ved Opførelsen af gamle bornholmske Landsbykirker, hvor Stenen navnlig er anvendt til Dør- og Vinduesindfatninger. Der skal i hin gamle Tid have været 7 forskellige Kalkstensbrud i Gang ved Limensgaard og deromkring Muligvis har man den Gang ogsaa brændt Kalk til Mørtel af denne Kalksten.

Navnens Limensgade og Limensgaard hentyder til denne Kalksten, idet det gamle danske Ord for Kalksten var Limsten.

I nyere Tid er der gjort et Par Forsøg paa at iværksætte en bornholmsk Cementindustri, men uden videre Held. I Rønne byggedes Fabriken "Phønix", og i Pedersker tilvirkedes for 40-50 Aar siden den saakaldte Billegrav-Cement, der eksporteredes over Neje. Men begge Virksomheder døde hen, rimeligvis fordi man ikke rigtig forstod Fabrikationsmaaden. Det har nemlig saa tidt været Bornholmernes Svaghed, at de har arbejdet uden tilstrækkelig teknisk Uddannelse og Indsigt. Derfor og maaske ogsaa paa Grund at manglende Foretagsomhed har ikke Øens Befolkning selv, men Folk andet Steds fra hævet de Rigdomme, der gemmes i vor Jord. Saaledes gik det med Kaolinen ved Rønne, og saaledes vil det ogsaa gaa med Cementen i Aaker.

Et vigtigt Spørgsmaal ved Tilvirkningen og Udførselen af tunge Varer, som Cement, Ler, Sten og deslige, er Transporten. For Cemenfabriken i Aaker frembyder der sig tre Udveje: Transport ad Landevejen til Rønne (ca. 14 km.), Skinnevej til en Station paa Sydbanen eller Udskibning ved Risegaard, hvor der er et primitivt Ladested. Skønt dette Sted kun ligger ca. 1 km fra Fabriken, synes det dog at være opgivet Transporten ad Landevejen med Lastbil har allerede vist fine Ulæmper. Hidtil er kun transporteret Byggematerialer og Kul til Fabriken, men denne Transport her allerede taget haardt paa den letbyggede Landevej. Skal den fortsættes, og endda i meget større Stil, maa Vejen ombygges og gøres stærkere, f. Eks. ved at brolægges. Men derved opstaar det vanskelige Spørgsmaal: Skal Bekostningen ved denne Ombygning lægges paa Amtskommunen eller paa Fabriken? Amtskommunen, som ikke kan vente at faa nogen Indtægt af Cemenstilvirkningen - navnlig ikke, fordi Cementstenslejerne er privat Ejendom - trykker sig naturligvis ved en saa overordentlig Udgift. Og Fabriken? Ja, den vil helst have en Skinnevej op til Sydbanen.

Den Fabriken nærmestliggende Station er Ugle-Enge (ca 3 km i lige Linie). Til Aakirkeby St. er der ca. 5 km. til Lobbæk ca. 4½, og til Nylars ca. 5½ km. Spørgsmaalet om Anlæg af en saadan Skinnevej og om Stedet for dens Tilslutning til Sydbanen rører imidlertid ved saa mangeartede Interesser, at vi ikke paa nærværende Tidspunkt skal komme nærmere ind paa det. Men Spørgsmaalet om en Transportvej fra Fabriken til et Udskibningssted vil - hvis Fabriken kommer til at gaa efter den stort anlagte Plan - snart kræve sin løsning.

K. A. P.

(Bornholms Social-Demokrat 9. august 1920.)

Cementfabrikken i Aaker blev ledet af en svenskfødt ingeniør Hultgreen som havde opført lignende fabrikker i Tyskland gennem 17 år. Kørslen med cement blev behandlet på et amtrådsmåde 13. marts 1920. Bornholms Cementfabrik havde ansøgt om at anlægge et tipvognsspor skrås over Søndre Landevej. Et referat af dette møde findes i Bornholms Tidende, 13. marts 1920. Her blev en grænse på 5000 kg. sat for hvad man ville acceptere på vejen. Cementproduktionens opblomstring på Bornholm skyldtes stigende cementpriser under 1. verdenskrig, og det blev kun en stakket frist på nogle år før det meste lukkede igen. Fabrikken likviderede da også året efter, se senere indslag.

Sylvia Pio og Poul Geleff. (Efterskrift til Politivennen)

3. del af serien om Sylvia Pio. Læs samtlige indslag om Sylvia Pio ved at klikke her.

Louis Pios med-landsforviste, Poul Geleff (1842-1928) vendte i juli 1920 tilbage til Danmark, hvor han blev modtaget af Sylvia Pio og indlogerede sig der. Efter en hårdhændet behandling i tugthusene, fik Pio og Geleff et "tilbud" om en pose penge mod at de forsvandt ud af landet. Det blev ilde taget op af mange af datidens socialdemokrater. Det var Geleff som i en pjece afslørede at han og Pio var blevet bestukket af politiet til at emigrere. 

På denne "satiriske" tegning fra 1877 ses Poul Geleff, Louis Pio og dennes kone Augusta Jørgensen med Sylvia Pio på armen som spæd, efter at de er ankommet til Amerika. Carl Allers Tryk, 1877. Tegningen beviser indirekte at Sylvia blev født i 1876, og ikke i 1878 som hun til sin død hævdede, og som det også står på hendes gravsted på Vestre Kirkegård. 

Poul Geleffs ankomst i går. 

Poul Geleff, A. C. Meyer og E. Wiinblad på landgangen.

Klokken godt 8, en times tid senere end planmæssigt, hvilket vil sige med "planmæssig forsinkelse", ankom den store Damper »Frederik den ottende« med sine fra Amerika hjemvendende emigranter.

Poul Geleff var med ombord, og tilstrømningen til Amerikabådenes bolværksplads var større end sædvanlig. Adskillige både ældre og yngre socialdemokrater var mødt for at hilse den sidste af hine førere, som rejste arbejderklassen til kamp under feltråbet "Ingen pligter uden rettigheder, ingen rettigheder uden pligter".

En snævrere kreds af partifæller havde påtaget sig det hverv at tage imod Geleff. Der var de to veteraner fra bevægelsens tidligste tid, snedkerne P. Hansen og A. P. Berg, redaktør Wiinblad og folketingsmand A. C. Meyer med damer, folketingsmand, rådmand Fr. Andersen, redaktør Oskar Jørgensen, partikasserer Oskar Johansen, murer Lundberg og bogbinder Petersen.

Kun et snævrere udvalg af denne kreds fik lov at gå ombord på damperen. Det blev Wiinblad og A. C. Meyer forbeholdt at finde Geleff. De kendte ham jo fra midten af halvfjerdserne. Men havde manden mon ikke forandret sig stærkt siden den tid?

Det holdt dog ikke svært at finde Poul Geleff, den lille Mand derhenne - - selvfølgelig var det ham! Lidt dårlig til bens måske. Men ansigtet, som i ikke ringe grad minder om den salig hensovede minister Estrup, er ikke til at tage fejl af. Øjnene har stadigvæk det lune blink og munden, som kun delvis dækkes af det lyse, amerikansk klippede overskæg, har det gamle drag, der kan udløses både i alvor og satire.

Pressen erobrer for en stund den populære passager og underkaster ham et hastigt interview. Så overrækkes der ham en buket med hvide og røde blomster, og en flok driftige fotografer, der følger nuets begivenheder som måger følger skibet, giver os Geleff som han står på ovenstående billede med fødderne på skibstrappen og sin blomsterkost i hånd.

Da Geleff gik ned ad damperens bro, hilstes han med hurra fra mængden, og ved landstigningen modtoges han af partiveteranerne og de yngre fæller. I Staunings fraværelse bød partiets viceforretningsfører, Fr. Andersen, den hjemvendte gamle kampfælle velkommen i få, hjertelige ord.

Nu stod Poul Geleff atter på dansk grund - efter 43 års forløb, under hvilke mangt og meget har ændret sig i hans fødeland Den nyere tid meldte sig straks i form af automobiler, som kørte deltagerne til fru Johannes Poulsens hjem på Kastelsvej. Her mødtes gammel og ny tid i et lille, stemningsrigt samvær, som indlededes med, at fru Poulsen, Pios datter, hilste sin faders kampfælle fra 1871-77 Velkommen og bød ham til huse som gæst.

Fru Johannes Poulsen (Sylvia Pio) var kun ganske spæd, da Poul Geleff sidste gang gæstede hendes faders hjem i Amerika. De to sås egentlig for første gang i går, og i kraft af den uendelige kærlighed, hvormed Pios datter omfatter sin faders minde, mødtes Geleff straks med sympati i det gæstfri hjem.

I den lille velkomsttale, A. C. Meyer holdt indenfor hjemmets vægge, kunne han pege på den eventyrets skønhed, som lå deri, at Geleff modloges af Pios datter i en stund, hvor skuffelsernes mørke skygge var gledet bort, og mindets glans faldt over den socialistiske bevægelses banebrydere.

En af vort partis veteraner, A. P. Berg, citerede et lille digt, Pio i sin tid skrev under et sygeophold her i landet. Det rørte tilhørerne og mest arbejderførerens varmhjertede datter.

Poul Geleff holdt ikke tale, hvad der ikke heller skal bebrejdes ham. Men med lune fortalte han træk af livet i det store Vesten, hvor han har levet og virket den største del af sit liv.

Der blev taget et billede af samværet, og da man skiltes, forberedte Geleff sig på at besøge nogle slægtninge på Østerbro.

Han skal nu til at studere det moderne København som jo unægtelig ser anderledes ud end i politidirektør Crones dage.

(Lettere sammenskrivning af Social-Demokraten, 21. juli 1920 og Vestsjællands Social-Demokrat (Slagelse), 21. juli 1920).

Det var Socialdemokratiet som foranlediget af at Poul Geleff led nød, fik ham tilbage til Danmark. Han bosatte sig i Nyborg hvor partiet finansierede ham via en pension. I 1927 rejste han af helbredsårsager til Italien hvor han døde i 1927. 

I 1920 meldte Sylvia Pio sig ind i Socialdemokratiet. Pios navn var nu igen blevet tone, efter at mange anså ham for at have forrådt arbejderbevægelsen. Hun brugte dog navnet navnet Fru Johannes Poulsen. Tiden havde arbejdet for Pios minde, og Sylvia gjorde en stor indsats: Hun arbejdede for få sin faders aske til Danmark og for at få hans navn rehabiliteret i socialdemokratiske kredse. 

I forbindelse med Socialdemokratiets 50-års jubilæum i 1921, udvirkede hun med bl.a. hjælp fra Stauning at der blev opsat en obelisk på Vestre Kirkegård. I 1922 slog hun sig ned i Genève for at give sine børn den bedste uddannelse. Her førte hun et fashionabelt liv i selskab med fremtrædende internationale politikere, der kom til Folkenes Forbund. I 1923 fik hun indrejsetilladelse til Sovjetunionen, og hun opholdt sig et par år i Moskva, hvor hun forsøgte at skabe eksportfremstød for russiske kniplinger og kunsthåndværk. Samt til Wien der dengang var socialistisk og som hun var meget begejstret for og hvor hun blev inspireret til at danne et socialdemokratisk kvindeudvalg. I 1925 fik Sylvia en længerevarende alvorlig blodforgiftning under et besøg i barndomsbyen Chicago. 

Sylvia fik på sin europarejse inspiration og mulighed for at være med til at starte en socialdemokratisk kvindebevægelse. Dengang var der i partiet ikke udpræget stemning for en sådan. I 1928-29 var Sylvia med til at overtale Stauning til at nedsætte kvindeudvalg, for at samle, oplyse og aktivere kvinderne om partiet. Partiledelsen spændte ben for at lave et koordinerende forum, så de måtte holde møder i Sylvias lejlighed. Hendes fortid som lensgrevinde gjorde det ikke nemmere. Først i 1930 blev det officielt med nedsættelsen af Kvindeudvalgenes Klub (KUK), hvor Sylvia var forkvinde.

I 1930 fik hun en hjerneblødning der lammede halvdelen af hendes højre side. Den døde hun af i 1932, 54 år gammel.

Mindestenen på Vestre Kirkegård blev nedlagt 29. november 1932. Til stede var prominente socialdemokrater som Stauning (som havde en flirt med hende), Borgbjerg, Pios søn, og lensgreve Knuth. 

Hun nåede ikke at opleve at sønnen Frederik Knuth opstillede for de konservative i 1933 som konservativ nazi-agitator, og agiterede bl.a. for at knuse Socialdemokratiet. Han blev valgt som formand for lollandske storbønders Landboforening. Dog for outreret nazistisk agitation til at blive konservativ leder. I december 1941 blev anmeldt sag om blodskam mod ham. Han prøvede at undslippe ved at melde sig til Waffen SS, og rejste til Graz. Men han blev syg og fik hverken uniform eller våben. I 1942 blev han idømt 5 års fængsel for blodskam. Han blev løsladt 1944 - rygtet gik foranlediget af tyskerne. Efter krigen blev han fængslet og i 1947 idømt 2 års fængsel, som dog på daværende tidspunkt var udstået.