Den nye Terrassekirkegaard ved Vestre Kirkegaard. (Efterskrift til Politivennen)

Siden begyndelsen af januar har der været et stort og omfattende arbejde i gang langs hele den vestlige side at Vestre Kirkegård.

Den stejle skrænt her, der løber parallelt med Trekronergade ud til Vigerslev Allé skal tages ind under kirkegården og er derfor i færd med at blive gravet ud. Af hensyn til terrænet vil den nye del af kirkegården blive anlagt i terrasser, der skal gennemskæres af vejrampen, men føres ned til den nye store boulevard, der er planlagt langs kirkegården ud til Kalvebod Strand.

Under ledsagelse af direktøren for Københavns Begravelsesvæsen, hr. A. Berg, aflagde vi i går et besøg ude på den nye kirkegård, hvor hakker og spader var i den travleste virksomhed. I de milde forårssolskin lyste de nøgne skrænter gult og festligt, medens de geologiske formationer - terrænet ligger på en nogle tusind år gammel havbund - tegnede tydelige streger på tværs i jordlagene. Ofte fandt man rav i jorden, fortalte arbejdere og undertiden trøskede træstykker, der lå som om det kunne være en båd med en eller anden fjern stenalderfisker der var sunket til bunds og efterhånden blevet indlejret i sandet og gruset.

Men der var også ting som var at mere generende beskaffenhed: sten på mange tusinde stykker, der måtte sprænges med krudt eller aerolit for at kunne fjernes. Vort billede er taget i de øjeblik en sådan kammerat på et halvt hundrede tusinde pund ryger i luften. Arbejderne har trukket sig tilbage i respektfuld afstand mens sprængningen foregår. De store stenstykker kan ofte - navnlig ved aerolitsprængninger - fare langt ud og er undertiden gået gennem taget på de små kolonihave-lysthuse, der ligger nedenfor. Men forøvrigt vækker sprængningen ingen større sensation. Der sprænges daglig 5-6 sådanne kæmpesten, fortæller ingeniør Termansen, som leder udgravningsarbejdet, og en sprængningekspert har nok at gøre dagen igennem med at bore huller i stenene og besørge dem splittede ad.

I den tid, arbejdet har stået på, har der daglig på dette areal, der er 4 tønder land stort, været beskæftiget 100 mand derude. Når arbejdet er sat i gang så tidligt, er det for at afhjælpe lidt arbejdsløshed, og de hundrede mand, som ellers ville have været arbejdsløse, har nu klaret dem i den tid. Forøvrigt skrider arbejdet godt frem derude. Ikke mindst på grund af det milde vejr. Den ny boulevard, som skal anlægges nedenfor, vil blive forlænget med en bro over jernbanen helt ind til Valby. Det store øde areal herude vil, når disse arbejder en gang bliver færdige, være forvandlet til at af Storkøbenhavns smukkeste prospekter.

(Social-Demokraten, 17. marts 1921.) 

(Også foto som viser sprængning af en sten)

Terrassen langs Sjælør Boulevard. Fotoet er taget fra hjørnet op mod Vigerslev Alle. Længst væk er en af de muslimske gravpladser, og bag de fjerne træer starter de tyske krigsgrave. Vejen til venstre i billedet fører op til den næste terrasse, se foto nedenfor. Foto Erik Nicolaisen Høy, 2020.

Terrasse set fra udsigtpunktet. Det er umuligt at vise hele længden som ellers er på omkring 1 kilometer. Gemt væk bag det store træ til venstre for midten den mur som var planlagt til gravnicher. Kun en blev taget i brugt(med en kvindeskulptur af J. J. Bregnøe). Den øvre kirkegård ligger til venstre udenfor fotoet, og den nedre terrasse til højre. Foto Erik Nicolaisen Høy, 2020.

Udvidelsen af Vestre Kirkegaard. (Efterskrift til Politivennen),

Større udgravningsarbejder - anlægges af en ny vej og et villakvarter.

Vestre Kirkegård, om ikke i øjeblikket, så dog ad åre, byens smukkeste kirkegård, har længe trængt til en udvidelse, og omkring nytår bestemte man sig så til at påbegynde det store foretagende - til dels for at modvirke arbejdsløsheden.

Det er langs hele vestsiden, man vinder nyt terræn. Umiddelbart udenfor kirkegårdens læbælte findes der her en bred Udgravning, stammende fra anlæget af godsbaneterrænet, hvor man fyldte en del af Kalvebod Strand ud. Endnu findes i fordybningen en del kolonihaver, men de vil snart forsvinde til fordel for kirkegårdens nye terrasseanlæg.

Det er som et anlæg af en sådan art, udvidelsen foregår. I alt vil der blive tre terrasser, som forbindes med ramper, og for at skabe forbindelse med den øvrige kirkegård, anlægges terrassen ud for midterkapellet højere. Henad terrasserne vil de mange gravsteder blive anlagt, og det påtænkes at indrette gravkamre.

Direktør Berg fra begravelsesvæsenet fremviste i går sammen med inspektøren det hele terræn for pressen. I øjeblikket er 4 tønder land under arbejde, og man beskæftiger 100 mand, men i alt skal der indvindes det dobbelte areal. Indtil nu er der udført jordarbejde for 80.000 Kr., alt i alt kommer man op på nogle hundredtusind, et bestemt beløb kan man ikke fastsætte, de fleste penge medgår til arbejdsløn.

Direktør Berg fortæller os om de vanskeligheder, som skal overvindes, det er særlig de mange store kampesten, som volder besvær. Det er gammel havbund, man arbejder på, og rundt omkring i aflejringerne må stenene sprænges bort, men med det samme har vi materialet til de mange stensætninger og trappepartier, føjer direktøren til. Og for at man rigtig skal kunne glæde sig ved det store, smukke anlæg, bliver der oppe ved Vigerslev Allé et udsigtspunkt.

Og bagved kapellet er man gået i gang med at anlægge et parti i fransk havestil, med store, klippede hække. Også det skal blive meget smukt, man forsikrer os noget enestående, i hvert fald noget ualmindeligt, for en kirkegård.

(Dagbladet (København), 17. marts 1921)

Foto fra Nationaltidende, 17. marts 1921 som også havde været på besøg med Berg. Udgravningen stammede fra anlægget af godsbaneterrænet hvor man fyldte en del af Kalvebod Strand ud. En del kolonihaver lå her. Samtidig blev Nordre Kapels hvildkalkede vægge farvet "en ganske lys, rød og mere fortrøstningsfuld farve". Og et nyt orgel anskaffet. 

Georg Rygaard (1894-1921). (Efterskrift til Politivennen).

Georg Rygaard var tidligere kapelmester i "Scala", komponist og døde 3. marts 1921, 26 år gammel og blev begravet på Vestre Kirkegård. Han døde af tuberkulose. Han blev trods sin unge alder en landskendt person i Danmark, og lidt i udlandet. Hvilket bl.a. gav sig udslag til hans begravelse. 

Han skrev mange melodier til Scala-revyerne som var datidens ørehængere. Ved premieren juni 1920 på en af de revyer han havde lavet musik til, udbrød der brand i Scala Teater, og forestillingen måtte aflyses resten af sæsonen. Han blev herefter gift, rejste til Frankrig og døde af tuberkulose.

Tegning i BT, 19 januar 1918. Georg Rygaard yderst til højre.

Foto fra før premieren fra Scalas gård, Aftenbladet København, 30. maj 1918. Et stillads med en fuldt udstyret sovevogn som blev brugt i revyen. Skrevet af Arctander og Alfred Kjerulff. Medvirkende var bl.a. Alstrup, Laur. Olsen, Amelie Kirkegaard og Liva Olsen, Stribolt, Olga Svendsen, Ebon Sstrandin, Jean Børlin. Georg Rygaard var ny orkesterdirigent og havde komponeret halvdelen af melodierne. 

Foto fra BT, 21.februar 1919 om de første prøver på Scala. Kapelmester Georg Rygaard ved klaveret. De øvrige er Amalie Kierkegaard (kvindelige hovedrolle) og axel Kjerulff, librettoens forfatter.

Sikke han kan's komponist Georg Rygaard

Et Interview i Det ny Teater.

Ved premieren på "Den grønne elevator" på Det ny Teater, traf vi Scala-Teatrets berømte og dygtige komponist-dirigent Georg Rygaard, nylig hjemvendt fra sin lange udenlandsrejse.

- Vær hilst, kære Georg Rygaard. Sikke De kan!

- Tak, tak. Ja, det går udmærket.

- Skal De nu til at tage fat på Scala Revyen?

- Ja, det er derfor Jeg kom hjem fra Schweitz og så lader det til, at vi Ingen Scala-Revy får frem.

- Hvorfor?

- I anledning af den kedelige musikerstrejke.

- Det er jo sandt. Vi har musikløse dage herhjemme. Hvor længe var De i Davos og hvorledes går det med helbredet?

- Jeg var et halvt år i Davos og mit helbred er godt nu. Men det forbandede klima herhjemme er ikke behageligt

- Er revyen færdig?

- Fiks og færdig både fra forfatterens og min side.

-  Og den bliver god?

- Det tør jeg nok sige.

- Har De solgt nogle kompositioner til udlandet?

- Ja. Jeg opholdt mig 14 dage i Paris og der spilles en del af mine melodier på de fleste revyteatre. I London traf jeg direktør Skaarup og vi var i teatret mindst to gange om dagen for at se på nyheder. Forresten kommer Londons største musikforlægger til København i næste uge for at høre mine melodier for orkester til Scalarevyan. 

- Går "Sikke han kan" i udlandet?

- Mægtigt, navnlig i Amerika. Samme succes havde jeg bl. a. med "En farvesymfoni".

- Hvem har skrevet teksten til revyen?

- Det har Poul Sarauw, Johannes Dam og Aage Steffensen.

- Er Johannes Dam hjemme? 

- Ja, ligeledes i anledning af Revyen. Men til sommer rejser Dam og jeg til Paris for at bosætte os i Sct. Cloud.

- Vil De så komponere der?

- Ja i høj grad. Der er bud efter mine kompositioner og en skønne dag kommer jeg vel med en operette.

Mellemakten er forbi og Georg Rygaard går op sin loge, hvor han fuldstændig må overgive sig på

nåde og unåde over Rasmus Christiansens vanvittige farcepræstation som den perialiserede ægteman.

(Klokken 5 (København), 28. april 1920.)

4. juni 1920 var der premiere på revykomedien "Hallo, Amerika!" i Scala Teater.  På premiereaftenen udbrød der brand:

Stor Scenebrand i "Scala"

Brand-panikken afbryder premieren

Branden der udbrød ved 3. akts begyndelse raserer hele scenen

Publikum styrter skrækslagne mod udgangene, men ingen kommer til skade.

Scala-premieren i aftes blev afbrudt af en brand, der let kunne have fået katastrofal karakter -

og som også i nogle minutter havde præg af en rigtig teaterbrand - men som heldigvis forløb

uden større ulykker end den, at Scala vistnok et par uger må indstille sine forestillinger.

Branden opstod ved 10-tiden, i samme øjeblik tæppet gik op for revyens 3. Akt. Dirigenten, Georg Rygaard, havde lige slået an, publikum sidder allerede på pladserne, og det yderste fortæppe går i vejret.

I dette øjeblik sker det. Man hører en højst uhyggelig susende lyd - omtrent som når der pludselig går ild i noget papir - blot mange gange stærkere. Et lysskær blusser op oppe på scenen, hvor det bagerste fortæppe stadig er nede, og på en gang regner ildgnister og store ildflager ned over orkestret og farer ind over tilskuerpladserne der allerede er i vild oprør.

Ildgnisterne og ildflagerne kommer fra oven oppe under suffitterne. Det brænder! En uhyggelig

panik er under udbrud. Publikum på de midterste pladser springer op på stolesæderne og forsøger så hurtigt som muligt at nå ud, andre baner sig endnu hensynsløsere vej og river mere

besindige med, nogle damer falder, hjælpes op - hele tilskuerpladsen er i oprør. Heldigvis virker alle forsigtighedsforholdsregler, som de skal. Medens jerntæppet - lidt langsomt - går ned, er alle reservedøre, som ved et trylleord, sprunget op, og da publikum gennem de åbne udgange kan se helt ud i gården - opløser panikstemningen sig lidt efter lidt.

Man trænges endnu foran garderoberne - men i løbet af nogle få minutter er tøjet udleveret, og Publikum samles i gården.

På Scenen.

I det øjeblik, branden udbrød, var nogle enkelte skuespillere og direktør Skaarup på scenen. Et

glimt - en Ildregn - og et øjeblik efter er scenen et fuldstændigt ildhav. Skuespillerne styrter ud -  direktør Skaarup trodser modigt ilden et øjeblik, men må naturligvis også fortrække.

Nu virker overrislingsapparatet - automatisk, som det skal, ved den ved ilden fremkaldte temperatur. Vandet styrter ned over scenen i kaskader, og hvad ilden ikke i løbet af få sekunder

har ødelagt af dekorationer, kostbare silke- og fløjlstæpper o. s. v., det fuldender vandet.

Det driver ned i orkesteret, hvor noderne ligger hulter til bulter, således som musikerne i panikøjeblikket har kastet dem. Også noderne bliver et offer for ild og vand.

I løbet af få minutter er ilden slukket - takket være det sikkert virkende overrislingsapparat. Men en tyk, kvælende røg slår fra alle teatrets luger op over teatret og breder sig over de tilgrænsende gader gennem hvilke allerede sprøjternes klemten lyder.

En del af det beroligede publikum vender tilbage til tilskuerpladserne. Alstrup går rundt i salen. Han er i kostume, springer op på en stol og råber: Bliv bare roligt - Forestillingen fortsætter. Men der blev ingen fortsættelse. Kort efter går lyset ud i teateret og folk famler rundt i mørke. Der går nogen tid - så tændes lyset igen, men om at fortsætte er der naturligvis ikke tale.

Alt på scenen er brændt.

På scenen er nemlig alt raseret - først og fremmest af ilden, men vandet har fuldendt ødelæggelsen. 

- Vi står på scenen og beskuer katastrofens virkninger. Her hvor for et øjeblik siden var farver, strålende og kostbare stoffer og pragtfulde dekorationer, er nu kun et stort, uhyggeligt hul, hvor noglo enkelte laser dasker i gennemtrækken og sorte, forrevne ledninger dingler. Vandet driver

ned overalt og har omdannet scenegulvet til en sø, hvorfra vandet som en fos styrter ned i Orkestret

Direktør Skaarup om branden.

Vi træffer på scenen direktør Skaarup, selvfølgelig i skjorteærmer, tilsmudset og med et ansigt, sort af røg og vand - men fuldstændig rolig. Ingen kan se på denne mand, at et pludseligt slag, en uforståelig ulykke lige har ramt ham, netop som sejren var ved at vindes.

Ja - alt er ødelagt, siger direktør Skaarup, dekorationer, tæpper, noder - og hvad der er det allerværste lysanlægget. Det er ikke alene kostbart, men næsten i øjeblikket uerstatteligt. Årsagen til branden er en kortslutning. --

Altså ikke en gnist fra et revolverskud i 2- akt, således som det siges?

- Nej - der er sket en kortslutning - et af disse hændelige tilfælde. Men Gud ske Lov, at der ingen ulykker er sket. Alle de foranstaltninger, der er truffet for iIdebrandstilfælde, har virket fuldstændig, som de skulle.

- Og skadens omfang?

- Det er umuligt at sige i dette øjeblik. Det sikre er, at der må blive en længere Standsning. Alt - lige fra dekorationerne til noderne må anskaffes fra nyt --

Men det var synd - slutter hr. Skaarup - for sidste akt, den kunne jeg have undt publikum at se ---

Scalas Overrisling frelste teater og publikum.

En Brandmand forbrændt.

Brandvæsenet berømmede efter branden Scala's indretning, idet det indrettede overrislingsapparat havde skyllet vand ned over scenen i et sådant omfang, at det hele "druknede" i kaskader af vand, ligesom det viste sig, at alle reserveudgange virkede præcist

efter hensigten.

Da ilden udbrød stod der oppe på scenens galleri en brandmand ved navn Bildal. Han ville ikke

forlade sin post på galleriet, men søgte at hindre ildens forplantning til denne afdeling. Følgen heraf blev, at han blev meget stærkt forbrændt. Hans brandsår var så svære, at han måtte føres til hospitalet.

Desværre blev nogle af teatrets musikere også en del forbrændte. Ingen af dem blev dog så alvorligt medtagne, at, de ikke kunne gå hjem efter at  være forbundne.

(Social-Demokraten 5. juni 1920.)

BT 6. august 1920: Foto af teaterbryllup:,, Brudeparret Grethe Schmidt og Georg Rygaard. Gift i Garnisons Kirke. Herefter var der middag på Skydebanen og bryllupsrejse til Sydfrankrig. Senere på efteråret rejste de til Davos.

Københavnske Kvinders utilladelig Nysgerrighed.

I "Natt." for i går læses følgende:

"Det var ikke behageligt for det store følge, som i går mødte ude på Vestre Kirkegård for at vise Georg Rygaard den sidste ære, at finde alle kapellets pladser besatte af nysgerrige damer.

Det var mennesker, der havde siddet der allerede under den forrige begravelse for at være sikre på at få en siddeplads. Resultatet var, at kun et fåtal af det rigtige følge kom til at overvære sørgehøjtideligheden ved Rygaards båre. Det store flertal måtte blive stående ude i kapellets forgård.

De mange nysgerrige damers optræden gjorde et alt andet end tiltalende indtryk."

(Kallundborg Avis, 11. marts 1921.)

Georg Rygaards gravsten på Vestre Kirkegård. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Landmandsbanken bedraget. (Efterskrift til Politivennen)

Landmandsbanken besveget for 150,000 Kr.

Dækning for en Del af Beløbet. - Bedrageren undgaar muligt Politianmeldse.

København. Lørdag.

I Landmandsbankens Afdeling paa Vesterbros Torv fik man sig forleden en lidt ubehagelig Overraskelse, idet man fik Formodning om. at en af Bankens højerestaaende Funktionærer gennem længere Tid havde besveget Banken for store Summer.

Der blev straks iværksat en omfattende Undersøgelse, hvorunder det fastsloges, at den paagældende Funktionær havde besveget Banken for et samlet Beløb af ca. 150 000 Kr.

Efter at han havde aflagt en uforbeholden Tilstaaelse, blev han omgaaende suspenderet fra sin Stilling men han vil muligvis kunne undgaa, at der sket Anmeldelse til Politiet. Han har nemlig faaet dækket en Del af sine Bedragerier, og desuden har Banken gennem Assurance sikret sig , at den ikke kommer til at lide tab i et tilfælde som det foreliggende.

- - -

Den Bankfunktionær, der har forøvet det andetsteds i Bladet omtalte store Bedrageri mod Landmandsbankens Vesterbro-Afdeling, er ifl. R. B. en kasserer Thøfner. Pengene har han brugt til Børsspil.

(Fyns Stiftstidende 27. februar 1921).

Det store Bedrageri mod Landmandsbanken.

En Kasserer har stjaalet 130,000 Kr.

Kbhvn. 26. Febr.

I Landmandsbankens Vesterbro Afdeling er der for nogle Dage siden opdaget et Underslæb paa 130,000 Kroner.

Det er en yngre Kasserer Thøfner, som har bedraget Banken. Naar han havde modtaget Indbetalinger ved Kassen, har han undladt at Indføre Indbetalingerne og revet Bilagene i Stykker. En Gang har han taget 50,000 Kr. paa een Gang, en anden Gang 40,000 Kr., og Resten har han taget i Smaabeløb.

Den unge Mand har brugt Pengene til mislykkede Spekulationer. Han er af rig Familie, og endnu er han ikke meldt til Politiet, idet Banken vistnok forventer at faa Familien til at dække Beløbet.

Det har vakt en Del Opsigt, at Banken har holdt dette store Underslæb hemmeligt. Man husker jo. hvilken Opsigt det vakte, da den lille Landmandsbank i Lemvig blev bestjaalet for 100,000 Kr., og hvorledes Bladene den Gang slog den Affære op.

(Vejle Amts Folkeblad 28. februar 1921).

I den danske Landmandsbank sad bl.a. E. Glückstadt, Harhoff, O. Ringborg, E. Rasmussen og Fr. Rothe. Flere af disse var involveret i skandalen året efter, og Glückstadt blev fængslet for bedrageri. Han døde i fængslet.

Vesterbro-afdelingen lå på Vesterbro Torv, Vesterbrogade 46.

Vesterbrogade 46. Nu Irma. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Naar Spiritisterne begraver deres Døde. (Efterskrift til Politivennen) - 1921

Forargelse i kirkelige Kredse

(privat)

På Vestre Kirkegård i København fandt i går en enestående jordefærd sted. Spiritisterne begravede en af deres døde under udfoldelsen af ejendommelige ceremonier. Der var ingen præst til Stede. Ligtalen blev holdt af et medium, der var hensat i trance. Hun talte ikke med sin egen tunge, men med en høj, klar mandsrøst. Der fandt ingen jordpåkastelse sted, men i stedet lod man liljer dale ned på kisten.

I kirkelige kredse hersker den største forargelse over denne begravelse.

(Demokraten (Århus), 26. februar 1921.)