15 oktober 2024

Vandvognen, som hele Byen sukker efter. (Efterskrift til Politivennen)

Nu og da kommer der en Regnbyge, men faa Minutter efter, at Solen er fremme, er Regnen fordampet, og Jorden vedbliver at være lige tør. Gennem flere Ugers Sommervarme er den store Stenørken, som Storstaden er, forblevet et Helvede, hvor Varmen staar tykt mellem Murene i de lange, snævre gader. Da bliver man taknemlig for et lille frisk Vindpust, som man om Vinteren er taknemlig for en Solstraale. Og man bliver glad i Sindet, naar man ser Vandvognen komme luntende gennem  Gaderne. Vort Billede er taget fra Dosseringen, hvor en Vandvogn er i Færd med at fylde paa, for senere at svinge ind i Ryesgade og de smaa Baggader, der støder ud til Byens og Landets tættest beboede Gader. Der bor nemlig flere Mennesker i disse Gader, end der er indbyggere i Korsør.

(København 25. juni 1922)

Moderens Hjerte brast ved Sønnens Død. (Efterskrift til Politivennen).

En rørende tildragelse i en kendt københavnsk familie.

I forgårs aftes afgik den kendte restauratør Søren Balle, den tidligere indehaver af “Kafé Stevns" på Købmagergade, ved døden. Søren Balle der er bror til restauratørerne Erik Balle, Parkhotellet, og R. Balle, Savoy-Hotellet, havde i længere tid lidt af en nyresygdom og blev for ganske nylig underkastet en alvorlig operation, som han imidlertid tilsyneladende var kommet godt over. Han havde derefter taget rekreationsophold på Skodsborg Sanatorium og befandt sig særdeles godt. Men torsdag aften fik han et pludseligt tilbagefald og døde efter få minutters forløb.

Næste morgen påtog en af hans brødre sig at overbringe deres gamle forældre, faderen er 86 og moderen 76 år, budskabet om sønnens død.

Varsomt og forsigtigt fortalte han de gamle mennesker hvad der var sket. Dybt nedbøjede greb de hinandens hænder - så sank den gamle moder om på gulvet - død i samme nu.

Budskabet om sønnens død havde lammet hendes hjerte. Moder og søn bæres sammen til graven på tirsdag. Begravelsen foregår på Vestre Kirkegård.

(Folkets Avis, 22. juni 1922).

Erik Balle optræder i et af Sophus Michaëlis breve, til William Waagner:

Ved Kløvermarken 1, Kbhvn. C.19. Avgust 1925.

Kære Herr Waagner.

Det er ikke Dagmarhotellets Direktør, men hans Broder Restauratør Erik Balle (Vesterbrogade 3), som Deres Kuffert i sin Tid blev staaende hos paa Park-Hotellet, fordi De skyldte flere Hundrede Kroner. Jeg har nu talt med Erik Balle, der siger, at Sagen forlængst er uddebatteret med Dem: Kufferten henstod i flere Aar, De betalte ikke og indfriede den ikke, hvorefter den er bleven kastet bort som værdiløst uafhentet Gods – den er i hvert Fald nu ikke til at skaffe til Veje, og De er selv Skyld deri.

Jeg kan saaledes ikke hjælpe Dem til Kufferten igen.

Deres

Sophus Michaëlis.

Kampen om Nørrebrostræde. (Efterskrift til Politivennen).

 

Murermester Nygaards ulovlige hus.

Om det lille karakteristiske Nørrebrostræde, den meget benyttede passage imellem Nørrebrogade og kvarteret omkring Stengade, har der længe stået en bitter strid imellem en af strædets husejere.

Murermester Nygaard og staden Københavns officielle bygningsautoriteter, og både by- og landsret har måttet søges for at få striden afgjort. Bygningsautoriteterne ønsker forståeligt nok en gang at få strædet udvidet, og herfor mener det, at hr. Nygaard er trådt hindrende i vejen. Hr. Nygaard har nemlig udført betydelige arbejder ved sin ejendom, der springer frem i strædet, og Magistraten siger han imod alle regler og aftaler har vanskeliggjort strædets udvidelse.

Nygaard hævder, at han kun har repareret sin ejendom, men bygningsautoriteterne siger, han har fuldstændig ombygget den og i samme retning går det meget sagkyndige skøn, der har været nedsat. Byretten mente, at murermester Nygaard kunne slippe med en bøde på 200 kr., men Landsretten har taget anderledes kraftigt fat på ham. Han skal betale 600 kr. i bøde og under en daglig mulkt på 30 kr. bringe sin ejendom i overensstemmelse med loven. At dette er sket, skal han bevise ved bygningsautoriteternes attest.

(Aftenbladet (København), 21. juni 1922).

Magistraten opkøbte ejendomme i strædet med henblik på nedrivning, og andre blev eksproprieret. Gaden skulle udvides til 20 alen. Strædet gik fra Nørrebrogade til Stengade, og udvidelsen betød at hele strækningen kom til at hedde Stengade.

Nørrebrostræde blev nedrevet i 1927/28. Det bestod fortrinsvis af faldefærdige huse uden arkitektonisk værdi. De stammede fra en periode da der stadig fandtes haver i områder. I 1870 forsvandt disse haver, men husene blev stående. Aftenbladet, 3. november 1927 bragte nedenstående foto af strædet:

Aftenbladet (København) 3. april 1928 viste nedenstående to fotoer:




Social-Demokraten, 17.juni 1928 kunne vise et foto af nedrivningen af det udvidede Nørrebrostræde:


Social-Demokraten, 5. oktober 1928 kunne vise et foto af resultatet af det udvidede Nørrebrostræde:



14 oktober 2024

Maskinarbejder Marius Christensen, Vestre Gasværk. (Efterskrift til Politivennen).

Et Ulykkestilfælde paa Vestre Gasværk.

En Maskinsmed gasforgiftet under sit Arbejde og død paa Hospitalet

Paa Vestre Gasværk havde flere Smede igaar været beskæftiget med at reparere Utætheder paa en af de store fyldte Beholdere.

Arbejderne gik Kl. 5, og kun een blev tilbage, Maskinsmed Christensen fra Halfdansgade 23, da han endnu ikke var helt færdig med sit Arbejde ovenpaa Beholderen.

Da han ikke var kommet ned ved halvseks Tiden, blev der søgt efter ham, og han blev da fundet liggende bevidstløs paa det øverste af Gasbeholderen.

I en tilkaldt Ambulance blev Christensen bragt til Kommunehospitalet, men her afgik han kort efter ved Døden.

Hvorledes Ulykken er sket, er man ikke rigtig klar over, men den giftige Gas maa være trængt ud gennem en Utæthed paa det Sted, hvor Christensen arbejdede, og uden at han har tænkt sig, at der kunde være nogen Fare derved, har han indaandet saa meget Gas, at han er blevet bedøvet.

Christensen, der var en Mand paa godt 30 Aar, var gift.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 14 juni 1922).


Forrest i billedet Vestre Pumpestation som stadig findes umiddelbart nedenfor nutidens Dybbølsbro. Huset til højre er nedrevet. I baggrunden Vestre Gasværk som lå hvor nu Den Hvide Kødby er. Kbhbilleder. Ingen kendte rettigheder.


Ulykken paa Vestre Gasværk.

Ledelsens Ansvar for Maskinarbejder Christensens Død.

I Anledning af den Ulykke i Gaar, hvorved en af Værkets Arbejdere, Maskinarbejder Christensen mistede Livet, er vi, af Kammerater af den Afdøde, blevet anmodet om at oplyse, at Ansvaret for Christensens Død for en stor Del maa hvile paa Værkets Ledelse.

Arbejdet paa den omtalte Gasbeholder er nemlig, som vi i Gaar meddelte, forbundet med ikke ringe Livsfare, og det er flere Gange hændt, at Folk, der arbejdede paa den, er blevet gasforglftede, og er faldet bedøvede om, hidtil uden at noget Menneskeliv er gaaet tabt. Fra Arbejdernes Side har man gentagne Gange gjort Ledelsen opmærksom paa, at Arbejdet Paa den Beholder var livsfarligt, og at der maatte træffes Sikkerhedsforanstaltninger mod eventuelle Ulykker.

Imidlertid er der fra Ledelsens Side intet gjort af nogen Art.

Tirsdag Eftermiddag fik Christensen Ordre til at gaa op og reparere paa Gasbeholderen, og trods det, at Ledelsen var fuldt bekendt med dette Arbejdes farlige Natur, blev der ikke givet Ordre til, at nogen anden skulde gaa med ham og passe paa. Her ligger Ledelsens Ansvar i denne Sag, og det bliver ikke noget let Ansvar at bære.

I Gaar har Belysningsvæsenet underkastet Dødsfaldet en nærmere Undersøgelse, ligesom Politiet har afholdt Forhør i Sagen. Der fremkom dog ikke noget væsentligt nyt, men Undersøgelsen vil blive fortsat.

I alle Tilfælde maa man for Fremtiden kræve af Ledelsen af Vestre Gasværk, at der i højere Grad end Tilfældet hidtil har været bliver taget Hensyn til den Fare, Arbejderne paa Værket udsættes for.

(Social-Demokraten 15. juni 1922).


Maskinarbejder Marius Christensens Jordefærd

Gasforgiftningen paa Vestre Gasværk.

I Gaar jordedes Maskinarbejder Marius Christensen under stor Deltagelse. Christensen blev som tidligere omtalt her i Bladet, dræbt ved Gasforgiftning paa Vestre Gasværk. Man saa straks ved den store Deltagelse, at Christensen var meget afholdt, idet Kapellet paa Vestre Kirkegaard var fyldt til sidste Plads, medens mange Mennesker maatte blive staaende uden for.

Den hvide Kiste var smykket med Guirlander af blegrøde Nelliker og et Væld af Kranse var lagt i Midte gangen af Kapellet, vi bemærker Kranse og Dekorationer med følgende Inskriptioner: Fra Maskinpasserne paa Vestre Værk, Fra Arbejdsmændene paa Vestre Værk, Fra Kammerater paa Vestre Værk, Fra Kammerater paa Ingeniørkontoret. Fra Belysningsvæsenet, Fra Kolleger paa Valby Værk, Fra Kolleger paa Østre Værk, Fra Gasværkernes Fællesklub, Fra Beboerne i Halfdansgade 23 samt fra Dansk Smede- og Maskinarbejder Forbund.

Ved Kisten paraderede Faner fra Dansk Smede og Maskinarbejder Forbund, Smede- og Maskinarbejdernes Fagforening Afdeling 0 samt fra Sygekassen Alderstrøst.

Pastor Kvistgaard holdt Talen, hvori han i smukke og gribende Ord skildrede de Farer som lurer paa Arbejderne under Udøvelsen af deres Gerning, Pastor Kvistgaard fandt netop det rette Udtryk for en Arbejders Livsbane, idet han betegnede en Ulykke som denne ved at sige, at der kun blev et ledigt Hul, som Masserne i Industrien hurtigt vilde udfylde.

Sangforeningen Enigheden sang nu et gribende og meget Stemningsfuldt Farvel, hvori Hr. Arthur Nielsen med sin smukke Stemme udførte Solopartiet, hvorefter Christensens Kammerater til Tonerne af Korets Farvel bar deres Kammerat ud af Kapellet.

Efter at Jordpaakastelsen ved Graven havde fundet Sted, holdt, Formanden for Smede og Maskinarbejdernes Fagforening, Hr. S. Thorkind, en smuk Mindetale, hvori han skildrede Christensen som en ualmindelig god og afholdt Kammerat, og som tjenstivrig og pligtopfyldende Mand i Kommunens Tjeneste.

Sangforeningen Enigheden sang et Farvel, hvorefter Fanerne sænkedes til Ære for Christensen, som under Udøvelsen af sit Arbejde i Samfundets Tjeneste fandt sin Død.

(Social-Demokraten 19. juni 1922).


Dødsannonce i Social-Demokraten 18. juni 1922.


Vestre Gasværk blev opført 1856-57 på et opfyldt strandområder der hvor Den Hvide Kødby ligger i dag. Brokkerne stammede i øvrigt fra bombardementet i 1807. Det forsynede i starten 1.946 gaslygter. 1878 opførtes Østre Gasværk, hvorefter gasværket kom til at hedde Vestre Gasværk. På ulykkens tidspunkt blev værket anset for utidssvarende, men først i 1927 lukkede værket. Herefter blev bygningerne brugt til bl.a. sortering og udlevering af koks, indtil det 1930-1932 blev nedrevet. Ved den lejlighed omkom 2 arbejdere 1931 da en gasbeholder sprang i luften. 

Fr. Winther: Den nye havn udfor Københavns Gasværk. Illustreret Tidende 885, 10. september 1876.

Kullene blev i starten sejlet til en lille pramhavn. I 1873-76 fra en havn ved nuværende Ingerslevgade. Den blev opfyldt 1897-1901, og erstattet af en havn ved Kalvebod Brygge.

Handelsmanden, der blev "lagt ud" paa Vestre Kirkegaard. (Efterskrift til Politivennen)

Vi fortalte for et par måneder siden om to tidligere straffede fyres rædsomme tumlen om med en handelsmand Jensen. De to gavtyve, Laurits Olsen og Vidar Svendsen, hedder de, havde truffet handelsmand Jensen på en beværtning på Blegdamsvej. Først hjalp de ham med at sælge den vognfuld “store, friske sildegodt" han havde, og så hjalp de ham ærligt og redeligt at drikke pengene op. Hen ad natten slæbte de så den arme handelsmand, der var bleven så fuld at han intet anede, ud på Vestre Kirkegård og lagde ham på en grav.

Hårene lagde sig på Jensens hoved da han vågnede og så hvor han var, og de blev endnu mere stive da han så, at hans ur og tegnebog med 200 kr. var borte.

-- I går blev Laurits Olsen og Vidar Svendsen idømt hver 18 måneders forbedringshus.

(Aftenbladet, 10. juni 1922)