Raske Rids fra en rask Rejse. (Efterskrift til Politivennen)

Radiumskrigen i Sandkaas.

Bornholm, August 1924

Ingensinde, siden den nye Tidsregning begyndte, hvilket vil sige: Siden Verdenskrigens Udbrud i 1914, har Bornholm haft en Sæson som i Aar, hvad enten det nu skyldes den Kendsgerning, at det er første Aar i lange Tider, vi har haft noget, der virkelig kunde kaldes Sommer - eller en almindelig Opgang i Folks pekuniære Befindende eller hvad mange Indfødte her er tilbøjelige til at tro, Rygtet om Opdagelsen af de mange Radiumskilder her paa den skønne Klippeø. Samtlige Hotellet og Pensionater langs hele Nord og Østkysten har hvert Pulterkammer optaget, mestendels af Danske heldigvis, men ogsaa af valutastærke Svenskere, der allerede har raseret Øen for Calorier og Knækkebrød, og af Germanere, der sidder rundt i Haverne og skraaler op saa det kan høres langt bort, og køber "Bier" og mere "Bier" for deres Rentemark og Guldmark, der nu ligfrem gaar som rigtige Menneskepenge.

Om Morgenen, naar Solen staar op ovre bag Christiansø, og om Aftenen naar den atter forsvinder bag Hammerens Klippebjærge drikkes der kun Vand paa den ganske ø. Radiumvand. Hver Stad har sin Kilde, hver Landsby sin, ja, paa de Steder, hvor Turisterne særligt holder til, har hvert eneste Hotel, hver eneste Kro sin Kilde.

Paa enkelte Pladser, navnlig inde i Landet, har man ladet Kilderne ligge, som Jorden har født dem, uberørte i al deres naturlige Skønhed, men andre Steder, og da særlig i Østkystens Smaabyer, har smarte Hænder hjulpet paa Naturen med kunstige og praktiske Smaaarrangementer, der letter Turisternes store, godtroende Masser Adgangen til de helsebringende Strømme, ligesom i Lourdes og ved den gamle Helenekilde i Tisvilde.

Forrest i Kampen staar her den gamle, glade Københavner, Restauratør Peter Hintz fra "Vangehuset" ude paa Strandvejen, der ejer Hotel "Sandkaas", vel nok den smukkeste Plet paa hele Bornholm, en gammeldags hyggelig Kro med en lille Skov, en mægtig Have og, flankeret af høje, forrevne Klippepartier en Badestrand, i hvis fine hvide Sand man vilde kunne rode en hel Dag uden at finde en Sten blot af Størrelse som en Ært.

Peter Hintz (1871-) startede 1895 Hotel Scandia i Nyhavn indtil århundredskiftet hvor han overtog Cafe Vangehus. Han drev tillige Hotel Sandkaas 1923-1933. (foto stammer ikke fra artiklen, men fra Roberto Weile: Danske værter (1934) s. 372

Sandkaas startede sin Kilde som en af de først-opdagede paa den Ondskabsfulde Konkurrenter har senere villet vide, at der til Dokumentation af Kildens Kraft, forinden Steins Laboratorium havde haft en Prøve til Undersøgelse blev benyttet en gammel Sukker-Analyse, der noterede 12½ pCt. Sukkerindhold foruden en klækkelig Tilgift af Albumin - en Attest. som var stillet til velvillig Disposition af en kær og godt sukkersyg Ven af Etablissementets Ejer.

Oprindelig stak Sandkaas-Kilde sin Næse op over Jorden et godt Stykke oppe i Skoven bag Hotellet. Men nu har venlige Menneskehænder reguleret dens Løb og Leje saaledes, at den først dukker frem nede midt i Haven, hvor dens Vande er stemmede op bag ved en lille kunstfærdig Stendysse i et Slags lukket Bassin, medens der paa Dyssens Forside, ud mod det helsesøgende Publikum findes anbragt en Messinghane, af dem, vi har i Køkkenvasken hjemme i København, og af hvilken Folk kan tappe sig et Glas eller tre, ligesom det lyster dem, og som deres Gebrækligheder eller deres Tro nu inspirerer dem til.

Kildekonkurrencen blussede ganske voldsomt op, da de første Analyser fra Steins Laboratorium indløb, og det gik op for de brave Bornholmere, der jo ellers kun er vant til at regne med Granitskærver og røgede Sild, at der er noget, der hedder "Mache-Enheder". Hvad Mache-Enheder egentlig er, er der ikke en levende Sjæl paa Bornholm, der ved, undtagen maaske lige Peter Hintz, der har populariseret sin Viden i den klassiske Vending: "Det er det, der gør godt", en Vending, alle Kildeejere nu benytter sig af, saasnart de kan komme afsted med det.

Naturligvis sejrede Sandkaas i Kildekrigen. Mens de andre Hoteller sendte den ene Spand Vand efter den anden ind til Stein, sad Hintz ganske rolig og ventede paa Resultatet ved en kold Sjus oppe i sin Strandpavillon paa Klippetoppen ude i Strandkanten. Og naar han hørte Analysens Resultat, med Antallet af Mache-Enheder fra Nabokilderne, lagde han bare et Par Stykker paa - Hvad Fa'en er det? Har han i Sandvig, Alexandersen, ikke mere end 23 Mache-Enheder i sit Vand? Her paa Sandkaas er der over 25. Med Østenvind og umiddelbart foran Tordenvejr endda helt op til en 29-30 Stykker.

Tilsidst naaede Sandkaas Kilden paa denne Maade gennem Addition og Multiplikation op paa flere Hundrede Mache-Enheder, et Tal, der vist er ukendt baade i Radium- og Miradium-Videnskaben, og som naturligvis efterhaanden hidsede Konkurrenterne op til et ganske fanatisk og ubehersket Raseri, der maatte skaffe sig Luft paa den ene eller den anden Maade.

Udslaget kom i Gaar, umiddelbart efter Frokosttimen paa Sandkaas, da Badegæsterne og Pensionærerne sad og nød Kaffen ude under Havens skyggefulde Træer, medens Værten laa og svulmede i en Høstak paa en af Græsplænerne uden at ane den ringeste Fare.

Da mødte der pludselig en Deputation fra "Foreningen til rationel Udnyttelse af Bornholms Radiumlejer", syv store, stærke Kildeejere, med en lille bitte, gammel, fornem Herre i deres Midte, efter Sigende en højlærd kemisk Professor fra Polyteknisk Læreanstalt inde i København, som man tilfældigt havde fundet paa et Hotel oppe i Allinge, og som man nu havde slæbt med til Sandkaas, for at han skulde underkaste Kilden dér en videnskabelig Prøve og fastslaa, om det virkelig havde sin Rigtighed med de mange Mache-Enheder det meget Sukker og Albuminet, eller om det var Løgn, Praleri og forbandet Digt det Hele.

Deputationen slog Kreds om Stendyssen, hvis Messinghane skinnede, som havde den faaet en Omgang Pudsepomade i Dagens Anledning. Og efter at Peter Hintz med en ganske upaavirket Flegma havde givet sin Tilladelse til Ildprøven, skred Professoren til i handling.

Han bad om et Glas. Og Hintz klappede i Hænderne efter Kellneren, som han har haft med fra Strandvejen i København, og som derfor vistnok kan forudsættes i Begavelse at rage lidt op over Flertallet af Bornholms indfødte Befolkning:

- Hent mig det store Sølvbæger, skreg Hintz, der samtidig hviskede Opvarteren et Par Ord i Oret. Og da Bægeret var hidført, aabnede Professoren med højstegen Haand for Messinghanen, fyldte Pokalen til Randen og drak - først en lille Slurk saa en lidt større og saa ligesom i hidsigt Begær, det hele Bæger ud til Bunden.

- Den er fin, sagde Professoren Det nytter skam ikke at nægte det, mine Herrer, men nu har jeg drukket af samtlige Deres Kilder herfra og til Klemensker, fra Østerlars til Vester Marie, ja helt ned til Aakirkeby inde i Landet, men aldrig i mine Levedage har jeg smagt et saadant Radiumvand. Saa kraftigt, saa pikant, saa hjærte styrkende ... smag selv, mine Herrer, prøv og døm!

Og med disse Ord fyldte han Sølvbægeret paany og rakte det til den nærmeste af Deputationens Medlemmer, der alle stod og saa' ud som smaa Børn hvis Legetøj man har slaaet i Stykker.

Den Ordførende nappede Bægeret. Han er ogsaa Værtshusholder, saa han mente vel, han var Fagmand, hvad det ogsaa viste sig  han var. Thi i samme Nu, han havde sat Bægeret for Munden, stak han det ud, som var det Dagens første Snaps, stønnede et uhyre velment "A hah!" og føjede saa til:

Ja. det tror Fa'en, at det er kraftigt og pikant og hjærtestyrkende med. For der er Fa'en hinte mig Hennesy Cognac i 'æt. Ellers maa I kalde mig Kofoed, lige til jeg dør! Der er Hennesy Cognac i Vandet!

Og der var Hennesy i Radiumen. Tre-stjærnet Hennesy endda fordi Opvarteren i Skyndingen, da han styrtede afsted for at give Kilden et lille Stænk af Tilsætning inden Generalprøven, ikke havde kunnet finde den én-stjærnede.

En Fejltagelse, han fik adskillige Ubehageligheder for af Hintz bagefter!

Svip.

(Aftenbladet (københavn) 4. august 1924).

Allerede i 1891 (gen)opdagede man på Slamrebjerg i Bodilsker kilder med jernholdigt vand. Gamle folk ville vide at det var godt mod skab. Der var to anstalter, en kuranstalt på Slamre og en badeanstalt på Balka. I 1923 berettede aviserne at der var fundet radiumkilder på Bornholm. Man mente dengang at radium var et nyt lægemiddel med store helbredende og styrkende virkninger. 

Hotel Sandkaas (1910-1977) blev hotel i 1910. Den første ejer var Carsten Christian Reinbach. Han solgte i 1923 hotellet, først til et konsortium der samme år solgte det til Peter Hintz. Efter skiftende ejere blev det nedrevet i 1977.

Københavner-Aften i Vasby Kro. (Efterskrift til Politivennen)

Som et Slags Jævnere Konkurrent til Københavner-Aftenerne paa Anders Jensens Marienlyst og de andre Storetablissementer langs Øresunds Kyst havde den gamle Vasby Kro ude ved det yderste af Enghavevejen paa Hjørnet af Vasbygade i Aftes faaet samlet sig et talrigt og, efter Omgivelserne særdeles udsøgt Publikum, der svang sig over Skænkestuens Gulvsand til de lokkende Toner af en Mundharmonika og en med denne afstemt Redekam.

Stemningen kom efterhaanden fuldt paa Højde med Marienlyst's. Og da Klokken var halvti, var Rekorden derfra endda slaaet med et Par Hestelængder. Thi da var Festdeltagerne saa fulde at man sikkert vilde kunne have trawlet Strandvejen og Kysten herfra til Gilleleje uden at opdrive bare en Rus, der var saa grundmuret som samtlige Vasby Kros, og Værten, Rasmus Andersen, der stod stor og bred bag Disken var klar over. at det maatte ende med Eksplosion.

Den kom ogsaa mægtig og uafvendelig som en Tyfon. Først fik de to Musikere henholdsvis Mundharmonikaen og Redekammen slaaet ned i de respektive Halse og da der saaledes var lukket af for Dansens Fortsættelse kunde de muntre Festdeltagere tage fat paa deres egentlige Formaal, at gennembanke hinanden, saavidt deres Evner og Kræfter rakte.

Det blev en Fest nøjagtigt Mage til de gamle Valhal-Einheriers Fester. naar de havde ædt Rygstykkerne af Odins Gris "Serimner" og drukket hans Mjødanker ud til Bunden. De Vasby Folk brød først alle Rasmus Andersens Borde og Stole i Stykker for at have noget at slaas med i Nærkamp og derefter ryddede de Buffet en og Skænken for Glas og Flasker for at have tilstrækkeligt med Kasteskyts. Og i det næste Kvarter lignede den gamle Kro derefter en lille Klat Ingen Mands-Land umiddelbart før en Løbegravsstorm. Luften var fyldt af Bomber og Granater. Gulvene af faldne og blødende Kæmper, og den arme Vært, der straks ved Kampens Begyndelse havde faaet en Invitation til Deltagelse i denne ved en Inderlig Skalle, der masede hans Næseben og lukkede hans fjærner Øje, havde nok at gøre med at dukke sig bag Diskens Skandse.

Tilsidst forlagdes Kampens Centrum ud i Gaarden. Men da Einherierne her opdagede, at de havde glemt Værten, greb de alle de tomme til kasser, der stod derude, og hev dem som Kæmpebomber ind gennem Etablissementets Spejlglasruder saa der ikke blev en hel Rude tilbage.

Saa kom Politibilen. Den hørtes langt i det Fjærne: Hu - huh - hu - huh - Bot - Bot! Og i samme Øjeblik greb Festdeltagerne Flugten og forsvandt over Rækværker og Mure som en Spurveflok, naar Høgen er over dem: Sauve qui peut, som Franksmanden siger: Stik af, hvem der kan!

Der var ikke en eneste Spurv tilbage hverken i Kroen eller i Omegnen, da Bilen naaede frem til Kamppladsen, saa den maatte køre Hjem igen uden Bytte. I Dag er alle Vesterbros Opdagere paa Klapjagt efter Festdeltagerne. Og da man kender de fleste af dem, findes de jo nok efterhaanden.

Men der bliver ingen ny Københavner-Aften i Vasby Kro foreløbig, i hvert Fald ikke i den første Uge - !

Svip.

(Aftenbladet (København) 2. august 1924).

De eneste to som man fandt, kom for retten den 1. september 1924. De fik hhv. 60 og 14 dages fængsel på sædvanlig fangekost. Rasmus Hansen fik ingen erstatning.

Se også indslaget om Vasby Kro andetsteds på bloggen. Vasby Kro blev regelmæssigt hærget af slagsmål. 5. december 1920 havde 5-6 halvfulde værftsarbejdere kastet sig over en mand ved navn Munkeboe. Det lykkedes i første omgang værten og et par kraftige mænd at få stoppet det, men så fik de brækket noget af trappegelænderet. 

Kroen blev nedlagt i 1931.

Vasby Kro var ikke den eneste som blev stormet af politiet. I Aftenbladet kunne man i resten af 1924 læse om flere andre steder.

Børnemishandling i Landskronagade. (Efterskrift til Politivennen)

Lille Else blev pryglet med et Kosteskaft.

En oprørerende Børnemishandlings-Affære paa Østerbro.

I Landskronagade paa Østerbro er i disse Dage foregaaet en oprørende Børnemishandling, der har haft til Følge, at Politiet har maattet gribe ind.

Det er en lille 11-aarig Pige, Else Rasmussen, fra Landskronagade 19 A, St, Datter af en fhv. Gasværksarbejder Rasmussen, der er blevet mishandlet af sin Stedmoder.

Den lille Pige er blevet slaaet saaledes med et Kosteskaft, at der er fremkommet store, blodunderløbne Mærker.

Gadens Beboere tilkaldte Politiet, som straks fjernede den lille Else fra den pryglelystne Stedmoder.

Else er nu i Pleje hos et Medlem af sin Familie, medens Plejemoderen en af de første Dage vil komme for Retten.

(Klokken 5 (København) 31. juli 1924).

Landskronagade 19 blev opført i 1899. Bygningen er nu andelsbolig.

Lille Elses Tragedie.

"Klokken 5" undersøger Mishandlings-Affæren paa Østerbro. - Den hellige Stedmoder bad en Bøn før hun mishandlede det ulykkelige Barn. - Naar Else blev laaset inde i en Kulkælder, og naar hun blev jaget ud paa Gaden for at sælge Roser.

I Fængsel med Børnenes Bødler.

Den i Gaar omtalte Børnemishandling i Landskronagade 19 A antager efterhaanden et frygteligt og uhyggeligt Omfang. Det er saa 

grusomme og umenneskelige Forhold,

der kommer frem tor Dagens Lys, at man maa forsværge, at det var sandt, hvis ikke der forelaa saa haandfaste og umiskendelige Beviser herfor.

VI har haft Lejlighed til at se den lille Elses frygtelig mishandlede Krop. Og ingen vil kunne tænke sig, at en Kvinde, der er gaaet ind i en Moders Sted, kunde mishandle et Barn i den Grad.

Det mishandlede Barn.

Den lille Else har paa begge sine Laar saa store gule og blaa blodunderløbne Mærker, at man skulde tro, der var slaaet med en Jernhammer. Kun underligt at en saadan Mishandling kan have fundet Sted, uden at der er grebet ind noget før. Mishandlingen fandt som bekendt Sted sidste Fredag.

Hos den umenneskelige Stedmoder.

VI aflagde i Gaar Besøg I Landskronegade 19 og traf Fru Rasmussen hjemme.

- Hvorledes har De dog kunnet mishandle Else saaledes.

- Det var nødvendigt. Hun var en uartig og løgnagtig Pige - og stjæle vilde hun ogsaa.

- Men det berettiger dog ikke til en saadan Behandling.

- Jeg har forsøgt alt. Jeg har tryglet og bedt hende, men intet har hjulpet. Ja, jeg har bedt til Jesus for hende, men det hjalp heller ikke?

- Og saa mente De, at det hjalp med et Kosteskaft?

- Ja.

- Hvorledes bar De dem dog ad med at slaa hende saa frygtelig.

- Jeg lagde hende over denne Skamle her - hun viser os en høj Skamle - og saa slog jeg jo til ....

Saa kynisk og raa, saa uanfægtet staar denne Kvinde og fortæller alle Enkelthederne ved den frygtelige Afstraffelse.

En saadan Kvinde kan man tiltro alt, og 

det er da heller ikke første Gang, at Else har været udsat for Mishandlinger fra sin Stedmoders Side.

Vi talte med Elses Moster - altsaa en Søster til Elses rigtige Moder - Fru Brøndum, Landskrona Tværgade 4, og de Oplysninger vi her fik vidner om en Barndom saa trist og saa ond, som man kun sjældent har hørt.

Elses Moder var de to sidste Aar hun levede sindssyg og

den lille Else maatte da skøtte sig selv.

Saa døde Moderen og Elses Far traf sin nuværende Kone i Nyhavn. Og nu begyndte først den lille Piges Trængsler for Alvor. .

Allerede før Stedmoderen blev gift med Rasmussen, mishandlede hun Else paa det frygteligste. Saaledes gik Else rundt med et blaat Øje i længere Tid, som hendes kærlige Stedmoder havde givet hende. Prygl og Hundsen hørte i det hele taget med til Dagens Orden.

Dette Dyr af en Kvinde kunde saaledes raabe efter Else, naar hun legede paa Gaden: Kan Du saa komme op med Dig din Syfilisunge!

Hvor raat!

Naar Stedmoderen havde set sig vred paa Else,

laasede hun hende inde i en mørk og skummel Kælder.

For at skaffe Midler til Stedmoderens Forbrug af Snustobak og andre lækre Sager blev Else jaget paa Gaden for at sælge Roser og med Paalæg om, at det ikke kunde nytte hende noget at komme hjem, førend hun havde faaet solgt alle Roserne, ellers vankede der Prygl. Ja, selv Juleaften maatte Else ud med Kurven og vendte først tilbage ud paa Aftenen.

Lille Else

Saa ledes henslæbtes Elses Dage indtil nu, hvor Mishandlingen blev saa grov, at den ikke længere kunde skjules.

Men Faderen - ?

Men en Far har Else dog haft.

Hvorledes har han dog kunnet være Vidne til al denne Elendighed?

Jo, da Elses rigtige Mor var levende, var han en pæn og paapasselig Mand. Men senere begyndte han at svire og drikke og kom saa ikke hjem naar han havde tjent sin Ugeløn, blev Else sendt ud om Aftenen for at lede efter Faderen paa Beværtningerne der i Nærheden, Og vendte hun hjem, uden at faderen var med eller uden at have faaet Penge af ham, ja saa stod den paa Prygl igen.

Sin frygtelig Tilværelse for en lille Pige som Else at vokse op i, hun ser saa mild og god ud, og det er ogsaa kun Lovord, Husets Beboere og de Handlende deromkring har overfor Else.

Nu er hun som sagt

fjærnet fra det unaturlige "Hjem"

og foreløbig ombragt hos sin Moster, som Else er forfærdelig glad for. Og det er at haabe, at Politiet, der nu har taget sig af Sagen, ikke vil tage med Fløjelshandsker paa denne forbryderiske Stedmoder, der i Stedet for at blive en Moder for Else blive hendes Bøddel.

Er Straf nogensinde fortjent, saa er det i et saadant Tilfælde som det her, hvor en stor og voksen Kvinde skamslaar et værgeløst Barn, saa grusomt og saa raat som det er sket med den lille Else.

VI siger:

- I Fængsel med Børnenes Bødler.

(Klokken 5 (København) 1. august 1924)

Sagen mod Adolfine Rasmussen, Landskronagade 19 st. blev første gang behandlet i byretten den 16. august 1924. Det viste sig her bl. a. at hun havde anvendt en vaskepind (ca. halvdelen af et kosteskaft). Hun indrømmede mishandlingen.

Lille Else.

Det mishandlede Barn fremsætter Anklagen mod sin Stedmoder.

Else.

I en Række Artikler har "Klokken 5" skildret Mishandlingsaffæren fra Østerbro. VI har afsløret de forfærdelige Mishandlinger, som lille Else har været Genstand for fra sin Stedmoders Side: Fru Kirstine Rasmussen, Landskronagade 19 A.

Forundersøgelsen har været foretaget af Politiassessor Krenchel i 11. Undersøgelseskammer. I lørdags afholdtes Forhør hos Dommer Troels-Lund.

Under Forhøret oplystes det, at Elses Moder døde for 3 Aar Siden af Sindssyge. Else kom da i Pleje hos sin Moster, en Fru Jørgensen, Landskronagade 4, 4. Ved Pinsetid forrige Aar giftede Rasmussen sig med Stedmoderen, og Else kom hjem.

En Fader - -

Elses Fader var den første, der blev afhørt, og han blev forelagt Vidnepligten og gjort bekendt med, at hvis han ikke talte Sandhed, vilde det medføre, at han blev anholdt.

Han forklarede, at Else løj og var tyvagtig. Naar hun blev sendt i Byen, var hun ofte blevet »ak en Time eller mere og havde besøgt Rasmussens Moster. Ra Gang for et Aar siden havde hun timler et Besøg hos Rasmussens Broder stjaalet 2 Kroner.

Har hun senere rapset? spurgte Dommeren.

- Nej.

Hvad Else forklarer.

Else bliver nu afhørt.

Hun forklarer, at hun gentagne Gange er mishandlet af Stedmoderen. Hun er blevet trukket i Haarflætningerne igennem Stuen ud i Køkkenet. En Gang er hun blevet sparket i Underlivet, saa hun var syg i flere Dage, Og en Gang er hun blevet lukket inde i en Kulkælder om Dagen, til Faderen kom hjem og lukkede hende ud. Hun er ogsaa blevet pryglet.

Dommen falder i Dag.

Er Fru Rasmussen sindssyg?

Politiet blev i Gaar Formiddags kaldt til Landskronagade for at afhente en sindssyg Kvinde. Det viste sig at være Barnemishandlersken Fru Rasmussen. Hun havde flaaet alt Tøjet af sig.

Efter at Politilægen havde undersøgt hende, blev det besluttet at indlægge hende paa 6. Afdeling.

(Klokken 5 (København) 18. august 1924).

Skal lille Elses Plageaand slippe for Straf?

Hvorledes lyder Dr. Fog's Lægeerklæring? - Skal Mishandlingerne bortforklares? - Et underligt Hemmelighedskræmmeri.

Dette er ikke grov Mishandling! - Stedmoderen lagde lille Else over en Skammel, bad en Bøn og pryglede det ulykkelige Barn med en tommetyk Vaskepind. - Endnu 8 Dage efter bærer Elses Krop frygtelige Mærker efter Slagene 

Vore Afsløringer af lille Elses Lidelser vakte Opsigt i Gaar, og fra alle Sider mærkede vi, at kogende Had af Harme mod den onde Stedmoder, der er Barnets Bøddel.

Det var den sidste Pryglescene, der fik Bægeret til at flyde over, og endelig blev den lille rige befriet for sin Plageaand.

En hemmelig Erklæring - !

Men hvorledes tager Politiet paa en saadan Affære. Vi har med Glæde konstateret, naar Politi og Domstole har slaaet ned paa Dyrplagerne og givet dem en velfortjent Straf. Men her, hvor det drejer sig om et Barn, der tilredt værre end noget Dyr, maa Myndighederne gaa endnu strengere til Værks. Og, hvis det er Hensigten at yde Stedmoderen en ufortjent Beskyttelse, da skal vi ogsaa vide med andre Midler at fremtvinge en retfærdig Afgørelse.

Dr. Fog fra Retemedicinsk Institut har undersøgt Barnet og udstedt en Erklæring. Men denne Erklæring er hemmelig - !

Vi erfarer imidlertid, at Politiets Standpunkt skal være dette, at her ikke foreligger grov Mishandling!

Maa vi da spørge: Hvad er grov Mishandling? Skulle Else først være slaaet til Krøbling, før Stedmoderen kunde faa sin velfortjente Straf.

VI spørger blot, og vi har god Grund til at spørge efter at vi med vore egne Øjne har set lille Elses stakkels mishandlede Legeme. Ved at undersøge den lille Else opdager man, at det ikke alene er paa Underkroppen hun har synlige Tegn af Mishandlinger, men ogsaa i Hovedet. Hun har saaledes paa begge Sider af Hovedet store gule og blaa Mærker efter Slag. Paa Næsen har hun et langt aargammelt Ar. Det stammer ogsaa fra en Pryglescene.

Sagen er heldigvis heller ikke sluttet endnu. Og Forhørene vil forhaabentlig overbevise Politi og Dommerne om, at her er Grænsen for Revselse af et Barn brutalt overtraadt.

Det skal dog slaas fast en Gang for alle, at,

ustraffet mishandler og skamslaar man ikke et værgeløst Barn.

Vi har modtaget mange Henvendelser i Løbet af i Gaar fra Beboerne i Gaden og de har alle som een takket os for, at vi tog os af lille Elses Sag.

Og det er artige Ting, der fremkommer om denne umenneskelige Stedmoder. En Gang pryglede hun Else paa sin sædvanlige hensynsløse Maade, derefter greb hun fat i den lille Pige og 

dunkede hendes Hoved ind mod Muren,

indtil en af Beboerne havde lagt sig imellem. Altid saa man den lille Else forgrædt og forknyt. Om Morgenen - enten det var Sommer eller Vinter - blev Else jaget ud Kl. 5 for at skaffe gammelt Brød. Og Pinsemorgen, medens alle de andre smaa Piger stod i deres nystrøgne Pinsepuds, maatte den lille Else slide og slæbe med at banke Tæpper og gøre rent. Det var hendes Pinsefornøjelse.

Ja, saaledes kan det ene triste Billede efter det andet rulles op for os. Men hvad vi har fremført maa være nok til at karakterisere denne Kvinde, der er i Stedet for at blive Elses anden Mor, blev hendes Plageaand og Bøddel

(Klokken 5 (København) 2. august 1924).

Fru Rasmussen blev ved byretten idømt 14 dages fængsel på sædvanlig fangekost. Sagen blev i aviserne sammenlignet med dommen i juni 1924 i sagen mod ægteparret Wedin, som også er beskrevet andetsteds på denne blog. Straffen for ægteparret var langt større.

Else Sonja Emilie Rasmussen (født 9. marts 1913) var datter af arbejdsmand Ejner Johannes Rasmussen (1886-1948) og Anne Margrethe Brøndum (1888-før 1924). Ejner giftede sig anden gang i 1924 med den fraskilte Adolfine Kirstine Marie Petrine Karoline Dagmar Larsen (1883-?). I slutningen af 1920'erne boede hun i Landskronagade 19, stadig hos sin far og stedmoderen. Da Else var 17 år (1930) var hun anbragt på Vejstrup Statsungdomshjem ved Svendborg. Også kaldet Vejstrup Pigehjem, en institution for "for indtil 25 Piger i Alderen fra 16-21 Aar, som i andre Ungdomshjem eller i øvrigt har vist særlig slet Opførsel, med det Formaal gennem et 3-aarigt Ophold at give disse Piger en efter deres Evner og Forhold passende Opdragelse og Oplæring". Else blev gift første gang i 1940. Hun var da strygerske og boede i Landskronagade 21. Hun blev gift yderligere to gange.

Den sørgmuntre Enke. (Efterskrift til Politivennen)

Fra Vestre Kirkegaard til Florasalen.

Forleden Dag stod Arbejdsmand Johan Frederiks blomstersmykkede Kiste i Kapelet paa Vestre Kirkegaard, ved Kisten sad den sorgklædte Enke og den Afdøde nærmeste Slægtninge og hørte paa Præstens Mindetale under Graad og Snøften

Saa bar de ham til Graven, Blandt Bærerne var to af hans tidligere Arbejdskammerater og Venner, Charles Antonsen og Richard Berg, og de stod ved den sørgende Enke Side, da hun paa Gravens Rand modtog Haandfryk og deltagende Ord.

Da Graven var kastet til over Johan Frederik og Kransene lagt tilrette, gik Enken sammen med Charles og Richardt og flere af Følget i "Ny Rosenborg", hvor Gravøllet blev drukket. Lidt ud paa Aftenen sad Enken alene tilbage med sin Mands to Venner, der efterhaanden som Gravøllet forjog det sørgelige Minde, blev mere og mere "varme" paa den efterladte Hustru.

- Aa, sagde saa Enkefru Johan Frederik og slog Armene om Halsen paa dem begge og trykkede dem ømt til sig, I er virkelig to søde Drenge, og I har skaffet mig en fornøjelig Dag. Skal vi nu ikke slutte denne Sammenkomst med en Tur i "Flora". Jeg har saadan en Lyst til at røre Benene

Saa tog de et Automobil, men lagde Vejen over Frederiksberg for at slukka Tørsten og endte saa ved Ellevetiden i "Florasalen", hvor den sørgmuntre Enke skiftedes til at danse med sine Kavallerer.

Men med et opdagede Berg, at Enken og Antonsen var væk, hvilket han fandt saa lumpent at det maatte hævnes.

Harmfnysende satte Berg sig i et Automobil og kørte til Peter Bangsvej, i hvis Nærhed den sørgmuntre Enke har et lille Sommerhus med Have. 

Men der var lukket og slukket.

- Jeg har Tid til at vente, betroede den hævntørstende Berg sig selv, og saa satte han sig til Hvile i et lille Lysthus, hvor han afvekslende blundede paa det ene og det andet øje, indtil Klokken blev seks, og Antonsen kom listende - ud fra Huset.

Men da var Berg mod det samme lysvaagen, en-to.tre - var han ude af Lysthuset og i Totterne paa Antonsen, der straalede af nyskabt Lykke.

Saa faldt der et Par hjemmegjorte Skaller i Ansigtet paa Antonsen, der noget efter, stærkt misfarvet i Fjæset, mødte hos Politiet og klagede over Bergs usømmelige Adfærd

I Gaar mødte Berg I Byrettens 2. Afd. sigtet for Vold Det blev til en Bøde paa 200 Kroner, skønt han beraabte sig paa, at Antonsen uberettiget havde tilegnet sig Johan Frederikes Enke, og mente, at Sagen havde været henvist til Skifteretten.

(Folkets Avis - København 16. juli 1924).

Kolonihaver der nedlægges. (Efterskrift til Politivennen)

Som tidligere meddelt har Kommunalbestyrelsen vedtaget en Udvidelse af Bispebjerg Kirkegaard. Denne Udvidelse vil komme tal at gaa ud over en Mængde Kolonihaver, der ligger paa det Areal, der skal benyttes. Vort Billede tilhøjre viser et Parti af Kolonihaver med Krematoriet i Baggrunden. Billedet til venstre viser et andet Parti med Grundtvigskirkens Taarn i Baggrunden. Her skal der anlægges en Alle fra Søborg Mose direkte mod Taarnet, saaledes at man fra denne Allé ser det hæve sig som Afslutning paa Alléen. Endelig faar man det paa det tredje Billede et Indtryk af, hvorledes Kvinderne nyder den friske Luft og Sommersol

(Social-Demokraten, 10. juli 1924).