Domsbegrundelsen i Sagen mod Cornelius Petersen.
Hans Henvisning til, at han ikke kan Dansk, og at han af Vanvare har nævnt Statsministerens Person, afvises.
I Domsbegrundelsen i Sagen mod Cornelius Petersen hedder det, efter at der er anført et udførligt Uddrag af den paaklagede Artikel i "Bondens Selvstyre" "Forbryder eller Statsminister":
"Som særlig injurierende er der fra Anklagerens Side fremhævet, foruden Artiklens Overskrift, følgende Udtalelser - efter at den danske Stat er fremstillet som en i System sat Forbryderverden og som den største Morder og Voldsmand. - Om Statsministeren,
at Toppunktet af dette Røvervæsen talte altsaa i Bov til sine smaa Underrøvere, sammensvorne og medskyldige.
Naar en Røverkaptajn taler til sine Mænd, aflægger han Beretning om, hvad der er røvet og plyndret. Saadan gør Statsministeren ogsaa, at Statsministeren betegnes derefter stadig som Røverkaptajn. "Kaptajnen siger, Skaansel gives der ikke", hans Medhjælpere betegnes som Røvere; ved Landet forstå af "Kaptajnen og hans Mænd", hvilke derefter betegnes som "Bander".
at Samfundet skal ødelægges, ser vi af Statsministerens Tale, og Statsministeren kaldes derefter "han og hans Kanutter", der vil have alt, hvad Jorden frembringer, derfor laver han jo alle sine Love og Pengesvindel, at Statsministeren vil altsaa sende dem, som han har udplyndret i Sultedøden, og hans medsammensvorne og Snaphaner glæder sig allerede, fordi de kan være Vidner til deres Ofres kvalfulde Død,
at Statsministeren sammenstilles med Snaphaner og Brodermorderen Kong Abel, der blev dræbt af Henner Friser, hvorhos der udtales "Vi kommer til at gøre noget lignende" og "Enten skal Røverkaptainen dø, eller vi vil dø", og "Vi kunde have gjort det af med ham, havde vi været mandsstærke til Stede", hvorhos der i denne Forbindelse tales om Røvervæsen og Røversystem.
Tiltalte har erkendt, at han er ansvarlig Udgiver, og at han selv har forfattet Artiklen og foranlediget den optaget i Bladet.
Tiltalte har paastaaet sig frifundet, idet han har anført, at han ikke vilde fornærme Statsminister Stauning, men at han kun har villet kritisere Statsministerens System og Statens Forhold i Valutaspørgsmaalet, og han har ment sig berettiget og pligtig til at kritisere Statsministeren og advare ham og hele Folket imod den skrækkelige Situation, i hvilken Landet befinder sig; han har følt sig krænket over Statsministerens Tale i Bov, og han har villet rette det Spørgsmaal til Offentligheden, om Statsministeren er Forbryder, og at han har brugt de refererede Udtalelser, fordi han har villet udtrykke sig billedlig, han har endvidere anført, at han ikke er det danske Skriftsprog fuldkommen mægtig, og at han af Vanvare har nævnt Statsministerens Person i Stedet for Statsministerens Politik i Artiklen.
Til tiltaltes Paastand om ikke at være Skriftsproget mægtig, og at hans Udtalelser er sket i Vanvare, vil der ikke kunne tages noget Hensyn, idet tiltalte i flere Aar har optraadt som politisk Taler og Forfatter af Artikler i Dagspressen, hvor han saa at sige altid bruger det danske Sprog, og der kan heller ikke tages Hensyn til hans Paastand om, at han kun har villet kritisere Statsministerens Politik, idet hans Udtalelser hele Tiden tager Sigte paa Statsministeren, hans Person og Embedsvirksomhed.
Da paagældende Udtalelser maa antages at have faaet en betydelig Udbredelse gennem Pressen, og da de alle maa anses for i høj Grad ærekrænkende og ubeføjede, vil tiltalte være at anse efter Strfls. 216, 215 med en Straf, der findes at kunne fastsættes til simpelt Fængsel i 3 Maaneder. hvorhos de fornærmelige Udtalelser vil være at kende for døde og magtesløse at være. Tiltalte vil derhos have at udrede alle af denne Sag lovlig flydende Omkostninger, derunder Salær til den for tiltalte beskikkede Forsvarer, Landsretssagfører Dr Sievert, Tønder, 60 Kr.
Thi kendes for Ret:
De foran ommeldte for Statsminister Stauning fornærmelige Udtalelser og Sigtelser bør døde og magtesløse at være, og bør tilt. Gaardejer Cornelius Petersen, Vesteranflod ved Møgeltønder, hensættes i simpelt Fængsel i 3 Maaneder og betale alle af denne Sag lovligt, flydende Omkostninger, derunder Salær til den beskikkede Sagfører Dr. Sievert, 60 Kr.
(Hejmdal, 2. oktober 1926).
Cornelius Petersen Idømt 3 Maaneders simpelt Fængsel
Hans Paastand om Ikke at være det danske Sprog mægtig tilbagevises som usandfærdig Saavel Hr. Petersen som den offentlige Anklager appellerer Dommen til Søndre Landsret.
Interview med Redaktør H. P. Hanssen om Rygter, der gaar ud paa, at Cornelius Petersen har planlagt et "Kup" ved Rigsdagens Aabning.
Ved Retten i Tønder afsagde Dommer Gjessing i Gaar Formiddags Kl. 11 Dom i den Sag. som et Offentlige har anlagt mod den frisiske Gaardejer Cornelius Petersen. Da der var Marked i Byen havde en Mængde Landboere fra omegnen indfundet sig og afventede nysgerrigt Udfaldet af Sagen.
Den stortalende Bonde.
Han mener sig uskyldig og optræder som Martyr.
Paa Slaget 11 traadte Dommeren ind i Retssalen og under dyb Stilhed læste han:
Thi kendes for Ret: De fremsatte Beskyldninger og Sigtelser bør døde og magtesløse at være, og Tiltalte, Gaardejer Cornelius Petersen, Vester Anflod, bør hensættes i simpelt Fængsel i 8 Maaneder, desuden skal han betale denne Sags Omkostninger, derunder 60 Kr. til den beskikkede Defensor, Landsretssagfører Siewerts.
Dommeren spurgte derefter Cornelius Petersen, om han var tilfreds med Dommen.
Cornelius Petersen: Nej, jeg vil appellere.
Dommeren spurgte videre om det var fordi han fandt Dommen for streng eller fordi han mente ikke være strafskyldig. Hertil svarede Cornelius Petersen:
- Jeg er ikke strafskyldig!
Paa et Spørgsmaal om Cornelius Petersen ønskede Dommen forkyndt i sit Hjem, svarede han:
- Ja, jeg vil have alle Dikkedarer med!
løvrigt erklærede den offentlige Anklager, Politimester Seidenfaden, at ogsaa han straks vilde gøre Skridt til Appel. Han vil ved Søndre landsret forlange Dommen betydelig skærpet
Præmisserne.
Bondeførerens Skriverier er i høj Grad æresfornærmende og ubeføjede.
Som bekendt har Cornelius Petersen under Retssagen indtaget det ynkelige Standpunkt, at hans voldsomme Skældsord mod Statsministeren skyldes den Omstændighed, at han ikke kan tale eller skrive ordentligt Dansk.
Herom hedder det i Dommens Præmisser:
Til Tiltaltes Paastand om ikke at være Statssproget mægtigt og at hans Udtalelser er sket i Vanvare, vil der ikke kunne tages noget Hensyn, idet Tiltalte i flere Aar har optraadt som politisk Taler og Forfatter af Artlkler i Dagspressen, hvor han saa at sige altid bruger det danske Sprog, og kan heller ikke tages Hensyn til hans Paastand om, at han kun har villet kritisere Statsministerens Politik, idet hans Udtalelser hele Tiden tager Sigte paa Statsministeren, hans Person og Embedsvirksomhed.
De paagældende Udtalelser maa antages at have faaet en betydelig Udbredelse gennem Pressen, og da de alle maa anses for i høj Grad ærekrænkende og ubeføjede, vil Tiltalte være at anse efter Straffelovens § 216 jvf. § 215 med en Straf, der findes at kunne fastsættes til simpelt Fængsel i 3 Maaneder, hvorhos de fornærmelige Udtalelser vil være at kende for døde og magtesløse at være.
Under Oplæsningen stod den tapre "Bondefører" nervøs og sammensunken. Forvirret af sine fanatiske, kværulerende Venner havde han - hvor ufatteligt det end lyder - til det sidste troet at blive frikendt. Saa længe har han faaet Lov at buldre løs, fordi man betragtede ham som helt-forstyrret, at han nu var kommet til den Opfattelse, at lige meget hvad han end sagde eller skrev, vilde de angrebne nøjes med et Skuldertræk
Da det nu gik op for ham, at det sidste Skuldertræk var et Puf ind i Kachotten, tabte han Mund og Mæle. Af "Helten" fra Vestre Anflod var intet tilbage.
H, P. Hanssen om Dommen og dens Følger.
Cornelius Petersen som Napoleon med de 5000 Mand.
Sønderjydernes ubestridelige Fører under Tyskland var Redaktøren af Bladet "Hjemdal", Folkethingsmand H. P. Hanssen. Efter Domsafsigelsen havde vi en telefonisk Samtale med ham, bl. a. for at forelægge ham nogle Avisrygter. De gaar ud paa, dels at Cornelius Petersen har organiseret en Bande, med hvilken han paa Tirsdag vil sejle til København for at storme Rigsdagen, dels at en Fængsling af den kuldrede Friser vilde føre til Optøjer, eventuelt Angreb paa Fængslet i Tønder for at faa Manden befriet.
- Hvad er i sønderjyske Kredse den almindelige Mening om Dommen? spørger vi,
- At den blev som ventet, lyder Svaret. Jeg hører ganske vist, at Politimester Seidenfaden kræver Skærpelse, men det maa erindres, at Cornelius Petersen kun staar tiltalt for en Presseforseelse, ikke for Anstiftelse til Oprør. Og da han ikke tidligere har været straffet, tror jeg ikke. at Landsretten vil forhøje Straffen. Men dette er ogsaa ret ligegyldigt. Hovedsagen er, at der er sat en Stopper for Cornelius Petersens skandaløse Agitation.
- Er det rigtigt, at opfanatiserede Mennesker har truet med at storme Arresthuset, dersom Cornelius Petersen sættes fast?
- Aah nej! ler H. P. Hanasen. Saa vidt kommer det næppe. løvrigt vil der nok falde Ro over Sindene, medens Landsretten behandler Sagen. Foreløbig sker der jo intet.
- Men hersker der da Uro nu?
Det fortælles, at Cornelius Petersen har samlet 5000 Mand, med hvilke han paa Tirsdag vil drage til København for et besætte Rigsdagen under Aabningsmødet. Det forlyder ogsaa at han har Forbindelse med et københavnsk Skyttekorps. Er der noget om disse Rygter?
- Nej, det er bare Snak Mand og Mand imellem. Fra Krigens Tid er der i Sønderjylland visse Mennesker, som er overnervøse og eksalterede De lytter til Opviglerne og Fantasien tager Magten over dom. Men det er kun Enere. Den store, sønderjyske Befolkning er besindig. De svaghovede og kritikløse Brushoveder troede at have faaet Vind i Sejlene, fordi ingen reagerede overfor den grove og ophidsende Tone, der førtes i Cornelius Petersens Blad og paa Møderne. Men nu, da disse Personer ser, at det er Alvor, løber de skrækslagne fra det hele. Cornelius Petersen kan ikke samle 50 Mand til at begaa Voldsomheder, langt mindre 5000. Ord, Ord og atter Ord, de er, hvad der præger denne Bevægelse, som af sig selv vil løbe ud i Sandet, naar Spektakelmagerne opdager, at de Ikke længere har frit Slag.
- Er der truffet ekstraordinære Foranstaltninger fra Politiets Side?
- Det har jeg ikke mærket noget til.
- Er det rigtigt, at der er indledet Undersøgelse for at faa oplyst, om de krigerske Elementer har Vaaben?
- Heller ikke en saadan Undersøgelse har jeg hørt omtale. Der er vel nok en og anden, som fra Krigsaarene opbevarer en Revolver eller et Gevær, men der bliver Ikke Brug for Vaaben. Befolkningen vil ikke være med.
Hr. H. F. Hanssen sluttede med at udtrykke sin Tillid til, at et fredeligt Fremskrldtsarbejde i Sønderjylland efterhaanden vil gøre Indtryk ogsaa paa dem, der nu er ude af Ligevægt. Men dette fredelige Arbejde er det, Hr. Cornelius Petersen og hans Flok af al Magt vil hindre. Disse taabelige Individer har endog truet H. P. Hanssen paa Livet, ligesom de har truet Statsminister Stauning.
Det er paa Tide, at de bliver bremsede.
Justitsministeren kender sine Pappenheimere
Men udleverer dem ikke til en "sensationshungrende" Eftermiddagspresse.
Efter at have refereret H. P. Hanfisens Udtalelser for Justitsministeren, spurgte vi ham i Aftes, hvorfor han havde nægtet at kommentere Dommen overfor Berlingske Tidende.
- Jeg mener, svarede Ministeren, at det virkelig er for taabeligt, naar store Dele af Pressen trods den givne Begrundelse for Sagsanlæget lader, som om der blev rejst Tiltale, fordi Statsministeren eller jeg er fornærmede over, at Hr. Cornelius Petersen har kaldt os henholdsvis Røverkaptajn og Underrøver. Disse eller lignende pjattede Skældsord, som Cornelius Petersen og forskellige andre har faaet Lov at bruge Maaned efter Maaned, har næppe efterladt Indtryk noget Steds. Men der er virkelig Forskel paa at bruge Skældsord og at opfordre til Oprør eller til at ihjelslaa eller nedtrampe en nærmere betegnet Politiker eller Minister. Man skulde tro, at selv konservative Blade kunde se denne Forskel. Men Dele af Højre- og Venstrepressen har i denne Sag som i andre foretrukket at lave Partipolitik og at latterliggøre en eller flere af Ministrene fremfor at beskæftige sig med Sagens Kerne. Det har derfor glædet mig, at H. P. Hanssen har taget denne Presse alvorligt i Skole netop i denne Sag.
- De vil altsaa ikke udtale Dem yderigere om, hvad der er fremkommet i Sagen?
- Nej! Uanset, hvad jeg vilde oplyse, vilde det blive forvrænget og udnyttet mod Ministeriet eller mig personlig uden iøvrigt at gøre nogen som helst Nytte.
- De antydede forleden, at der for Justitsministeriet forelaa andre Oplysninger end dem, Pressen er kendt med. Sigtede dermed til Planer om Voldshandlinger, March mod Kristiansborg eller andet af det, der nu er fremkommet rygtevis?
- Herom udtaler jeg ikke. Hvad jeg end maatte oplyse, vilde det blive brugt til Grundlag for ny Sensationshistorier eller for en Polemik mellem de forskellige Lejre. Men naturligvis saa sidder jeg dog ikke som Justitsminister uden at have noget Kendskab til, hvad de forskellige ophidsende Faktorer l Befolkningen foretager sig. Selvfølgelig har jeg holdt mig underrettet om, hvad Cornelius Petersen og Konsorter har foretaget sig i de forløbne Maaneder, ligesom jeg har fulgt forskellige andre Udslag af Desparation. Men de Oplysninger, man efterhaanden samler om fascistiske, kommunistiske eller andre Kredses Tilbøjeligheder til at balancere paa Randen af Straffeloven, om visses pornografiske Udskejelser - de Oplysninger, siger jeg, kan virkelig ikke stilles til Raadighed for en sensationshungrende Eftermiddagspresse. Den kan iøvrigt for mig fabrikere, lancere og publicere alle de Rygter og Æventyr. den kan faa Læserne til at sluge.
Sluttelig henviser Ministeren til en Artikel i "Apenrader Tageblatt". Dette tyske Organ giver "Hejmdal" Ret i, at de saakaidte "Selvstyremænd" er gaaet over Gevind. Rygterne om et Togt til København er ogsaa kommet "Apenrader Tageblatt" for Øre, men Bladet ml trykker Forvisning om, at den rolige og besindige nordslesvigske Befolkning vil afvise Brushovedernes Voldspolitik.
Hertil knytter "Flensborg Avis" den Bemærkning, at naar det tyske Blad skriver saaledes, maa det vel tages som et Tegn paa, at Bladet ser ret alvorligt paa Stillingen og nødig vil have egne Meningsfæller ført for langt ud paa Skraaplanet.
(Social-Demokraten 2. oktober 1926).
Dommen over Cornelius Petersen.
Landsretten i Sønderborg ændrede i Lørdags Underrettens Dom over Cornelius Petersen fra 3 Maaneders Fængsel til 2000 Kr. Bøde. Som det vil mindes fældede Landsretten for et Par Aar siden en Dom i en anden Fornærmelsessag, der var anlagt mod en Medarbejder ved "Neue Tondernsche Zeitung", og som kom til at lyde paa 2 Maaneders Fængsel, men Højesteret nedsatte Søndre Landsrets Dom til en Bøde paa 1000 Kr. Maaske tør man gaa ud fra, at Hensynet hertil i nogen Maade har været medafgørende ved Landsrettens Dom over Cornelius Petersen.
Foruden selve Dommen har Henvisningen i Præmisserne til Statsministerens Udtalelse i Bov vakt Opmærksomhed. Vi skal iøvrigt, da Landsretsdommen allerede er bleven appelleret til Højesteret, afholde os fra videre Kommentar og afvente Højesteretskendelsen. Hvad Statsministerens Udtalelse i Bov angaar, har vi, som vi har skrevet her i Bladet, fundet den særdeles uheldig, men Udtalelsen blev gengivet i en forvansket Form, navnlig i "Bondens Selvstyre", og den falske Gengivelse er bleven udnyttet partipolitisk paa en Maade, som er kommen Selvstyrebevægelsen til Gode. I et københavnsk Dagblad er det blevet paastaaet, at "Hejmdal" har skrevet, at der ikke kunde tages Anstød af Statsministerens Udtalelse. Vi benytter Lejligheden til at gøre opmærksom paa, at det ikke er rigtigt. Rigtigt er derimod, at vi har oplyst, at tre ansete Mænd fra Bov Sogn, to konservative og en Venstremand, der var til Stede ved Mødet har erklæret, at saaledes som Udtalelsen faldt som en Replik paa et Tilraab, kunde der ikke tages Anstød af den.
Indtrykket af Landsrettens Dom afspejles i nogle Presseudtalelser i de københavnske Blade:
"København" skriver: "Landsrettens Præmisser vil utvivlsomt blive udnyttet af Selvstyrebevægelsen. Hos os andre skal Hr. Stauning ikke finde Hoveren over de beskæmmende Præmisser, men kun Beklagelse paa det danske Samfunds Vegne over, at Landet i en alvorlig Tid har en Statsminister, hvis Ord er saa lidet overvejede og ansvarsbevidste som Tilfældet var, da han lod Partilidenskaben løbe af med sig i Bov."
"Politiken": "Det kan ikke overses, at Landsretsdommens Præmisser gaar Ministeriet lovligt nær, ja, næsten træder Hr. Stauning over Tæerne. Hvis det blot havde været Dommens Hensigt at understrege den formildende Omstændighed, som maatte antages at ligge deri, at Hr. Corn. Petersen - efter hvad han selv anførte - havde følt sig stærkt irriteret over Statsministerens meget omtalte Udtalelse i Bov - da kunde dette meget godt være udtrykt, uden at Retten behøvede paa saa tydelig Maade, som det sker i Præmisserne, selv at udtale sig om den ministerielle Strøbemærkning. Men derved kommer Søndre Landsret lidt for langt ud i aktiv Politik, idet man vistnok vil være enig om at finde, at det ikke var den Opgave, der forelaa for Domstolen, at udtale sig om den eller give Hr. Stauning en Slags Tilrettevisning ved at fortælle, at han er optraadt udæskende. Det ligger formentlig uden for Rettens Kompetence."
"Nationaltidende": "Landsretsdommen i det justitsministerielle Injuriesøgsmaal imod Cornelius Petersen bør og kan naturligvis ikke betegnes som en Sejr for den sagsøgte. Vel blev Underretsdommens Fængselsstraf forvandlet til en Bøde, men det erkendes dog principielt i Domspræmisserne, at Cornelius Petersens Optræden berettiger til Brugen af de Straffelovsparagrafer, som Underretten har taget i Anvendelse. Naturligvis kunde Cornelius Petersen ikke undgaa at blive dømt for sin Udskældning af Statsministeren, naar Regeringen i det hele taget skred til Sagsanlæg; i saa Henseende har Sagen hele Tiden været saa oplagt som overhovedet muligt."
"Socialdemokraten": "Vi udtaler Haabet om, at Dommens Prøvelse ved højeste Instans vil blive fremskyndet det mest mulige. Landsrettens Dom kan simpelthen ikke blive staaende uanfægtet. Det danske Samfund er ikke tjent med, at der tillægges Cornelius Petersen og hans Garde en paa begrænset Ansvarlighed hvilende næsten ubegrænset Handlefrihed"
(Hejmdal, 18. oktober 1926).
Sagen kom for Højesteret marts 1927. Den stadfæstede landsrettens afgørelse.
