"Vasby Kro". (Efterskrift til Politivennen)

Sommerfesten i Vasby Kro.

Et muntert Retsmøde.

I Gaar behandlede i Byrettens 3 Afdeling den tidligere omtalte Affære fra Vasby Kro, hvor forleden Aften en Skare af Egnens livlige Elementer ude fra Gaarden gennem Ruderne bombarderede Gæsterne og den gamle Vært. Rasmus Hansen, med Flasker med det Resultat at Værten blev liggende paa Valen med en dyb og stærkt blødende Flænge i Panden.

Da Politiet kom med "den grønne Bil", havde Voldsmændene taget Flugten og det lykkedes kun at faa fat i to at dem. Robert Jensen og Villy Toft. Og det var dem, der i Gaar maatte staa Regnskab overfor Dommer Troels-Lund for hele Armeens Synder.

Under Forhør kom det forøvrigt til et lille muntert Optrin, idet de to Arrestanters Defensor, Overretssagfører Knud Jarner i sin Iver for at gøre sine Klienters Brøde saa ringe som muligt udtalte, at Vasby Kro var kendt som en obscur Beværtning - en Bemærkning der fik den gamle Rasmus Hansen til at fare op fra sin Stol, som var han bleven stukket af en Bi:

- Hva' er'et. han si'er? En obscur Beværtning' Min Kro! Min pæne Kro, som jeg allid holder Bisserne fra, saa vidt en gammel Mand da kan'et'

Næppe havde Rasmus Hansen faaet Luft for sin Fornærmelse over Sagførerens Tankeløshed gennem denne Udtalelse, før den ene af Arrestanterne Robert Hansen røg i Hovedet paa ham og gav sig til at skælde ud endnu værre end Rasmus Hansen over Udtrykket , "Bisser". 

- Hverken maj eller mine Kammerater er Bisser, a Di vedet. Di rødnæsede Alkoholhøker!

Og det saa et Øjeblik ud til at Retsmødet skulde ende i det rene Anarki og Slagsmaal! Men da skred Dommer Troels-Lund ind og afbrød Diskussionen, der lød paa at Robert Jensen skulde have 60 Dages og Toft 14 Dages Fængsel paa sædvanlig Fangekost

Derimod fik gamle Rasmus Hansen ingen Erstatning hverken for sin flækkede Pande eller for sine knuste Ruder og dito Flasker.

(Aftenbladet 2. september 1924).

Vasby Kro. Foto fra Klokken 5 (København) 26. oktober 1927.

Politidirektøren paa "Kostumebal"

Mandfolk i Kvindeklæder.

I al Stilhed har Københavns Politi forleden Nat gjort et Kup, - desværre af sørgelig Art.

Ude ved Sydhavnen, hvor Forholdene danner et helt københavnsk "Far-West", findes en gammel, faldefærdig Bindingsværksbygning, der gaar under det Blichersk klingende Navn "Vasby Kro". Da Havnen blev til, var den gamle Kro Tilholdsstedet for de mange Arbejdere, siden har den været paa skiftende Hænder og under omskiftelig Skæbne, men i den senere Tid har det givet Plads for en Række "Baller" hvis særegne Art kom Politiet for Øre. Det hed sig, at der foregik uhyggelige Ting, med Dans mellem Mænd i Kvindeklæder, i det hele taget en Række Udskejelser af den mest utiltalende med heldigvis sjældne Art. For et Par Aar siden fandtes en lignende uhyggelig Klub paa Frederiksberg, men da Politiet her greb ind, troede man at have faaet Bugt med Uvæsenet. Desværre var det altsaa ikke Tilfældet. De Oplysninger, Politiet modtog om Forholdene i "Vasby Kro", var af en saadan Art, at Politidirektør Fabricius Hansen og hans højre Haand, 1. Politiinspektør Mellerup, personlig tog Affære.

Politidirektøren i Forklædning.

Af Erfaring véd Politiet, hvor vanskeligt det er at komme disse lyssky Foretagender til Livs, og hvor forsigtig man maa gaa frem for at gribe Deltagerne paa fersk Gerning. I al Stilhed lod man derfor civilklædte Politimænd tage Affære, et Par indmeldte sig under falske Navne i Klubben, - hvis Navn er "Thor", - og paa denne Maade skaffede man de nødvendige Adgangskort for Politidirektøren og hans Ledsager.

I forgaars Nat skulde Slaget staa. To jævnt klædte Herrer indfandt sig ved 11-Tiden i Kroens Nabolag og lod Automobilen holde. Paa Politigaarden holdt den store Udrykningsbil parat til Udrykning. Iført den allerjævneste Paaklædning og uden at vække nogen som helst Opsigt, fik de to Herrer, Politidirektøren og Politinspektøren, Adgang til Kroen og satte sig stilfærdigt ved et Bord for at se paa Tingene. Og der var unægtelig nok at se paa.

"Valencia".

I Lokalet opholdt sig godt og vel 150 unge Mennesker, vel at mærke alle unge Mænd, de fleste klædt i udfordrende Damedragter, nedringede, iført Brokadessko og lynende af Similismykker. "Primadonnaen" var en ung Vesterbro-Fyr, der var maskeret og kostumeret som Parisernes Mistinguette, og som optraadte med Mlle Mistinguettes Bravournumer "Valencia" til Akkompagnement af en anden udhalet "Dame". Det hele gjorde et afskyeligt Indtryk, der forøgedes ved den Kendsgerning, det aldeles ikke var Vesterbros Bærme, der optraadte. Selskabet talte tværtimod adskillig. Folk med pæne og velkendte Navne.

Den store Overrumpling,

De to Politimænd blev siddende en Timestid og gjorde deres Iagttagelser. Af og til kom "Damerne" hen til deres Bord, men iøvrigt havde ingen af Deltagerne nogensomhelst Mistanke om, hvem de to Herrer var. Paa et Tegn af Politidirektøren forlod Politiinspektør Mellerup Kroen og ringede fra den nærmeste Telefon til Politigaarden, og faa Minutter efter rullede Politibilen med en Snes civilklædte Betjente op foran Kroen, der blev omringet. Overraskelsen var almindelig, men ingen forsøgte at gøre Modstand. I Biler blev det uhyggelige Selskab i Nattetimerne kørt til Politigaarden, hvor hver enkelt maatte opgive Navn og Adresse.

Resten ligger nu i Politidirektørens Haand.

(Herning Avis 26. oktober 1927)

Vasby Kro lå på hjørnet af Enghavevej/Sydhavnsgade og P. Knudsensgade. Tjener Einar Olsen (arrangøren) fik en bøde på 100 kr, repræsentant Alfred Andersen 80 kr, tjener Knud Heimann 15 kr. og restauratør Rs. Hansen 60 kr. 

Mændene i Kvindeklæder

En uhyggelig Side ved det københavnske Natteliv.

"Damen" paa Halmtorvet og Skønhederne i Café "Blomsten. - Naar Mand udklæder sig som Kvinde.

Man erindrer endnu den uhyggelige Affære fra Vasby Kro, hvor natlige Baller blev afholdt, og hvor det viste sig, at de tilstedeværende var Mænd, klædte i Kvindeklæder. Den ene af "Damerne" sad i dybt nedringet Kvindekostume ved Klaveret og sang, andre, ogsaa dybt nedringede Mænd i Kvindedragter, dansede paa udfordrende Maade.

Disse Baller blev standsede. Det var selveste Politidirektør Fabricius-Hansen og Politiinspektør Mellerup, der foraarsagede det, idet de en Aften, ukendte, skaffede sig Adgang til et af disse Baller.

Hele denne Sag vil snart komme for Retten.

Men det bliver ikke den eneste i sin Slags.

Den paatrængende "Dame" paa Halmtorvet.

- Paa Onsdag kommer Dommer Preisler Knudsen til at behandle en lignende Sag i Byretten.

For nogen Tid siden saa den paa Halmtorvet patruljerende Betjent en Dame, der var stærkt udmejet, og som paa paatrængende Maade tiltalte de Mænd, der gik forbi hende.

Den Slags or jo ikke ukendt paa Vesterbro. Mon denne Dame var særlig ivrig for rat kapre sig Herrebekendtskaber.

Betjenten skred ind og tog hende med paa Svendsgades Politistation. Og her indtraf Sensationen. Den stærkt udmejede Dame viste sig at være - en Mand.

En uhyggelig Opdagelse i "Blomsten".

Et lige saa uhyggeligt Tilfælde indtraf i Fredags Aften i Café "Blomsten" i Istedgade.

En Mand, der ikke er vant til at komme her, var gaaet ind i "Blomsten" for af se paa Nattelivet paa Vesterbro.

Han satte sig alene ned ved et Bord og bestilte sig en Sjus. Da han havde siddet ved Bordet i nogle Minutter, kom to Damer hen til ham og satte sig ved Bordet og talte med ham, og slog paa, at han skulde give noget.

Da Samtalen havde varet et Par Minutter opdagede han, at de to Gæster var Mænd i Kvindeklæder. Han bebrejdede dem deres Opførsel. De to i Kvindeklæder udmejede Mandfolk blev grove og skulle til at overfalde ham, hvilket dog forhindredes.

Mon disse Tilfælde synes at bevise, at Manden i Kvindeklæder er ved at præge det københavnske Natteliv i uhyggelig høj Grad.

(Klokken 5 (København) 2. december 1927).

Damemoderne i Rudkøbing. (Efterskrift til Politivennen)

En munter Sag for Landsretten. - Damerne var ikke fine nok til Restauratøren.

En i sig selv ganske latterlig Affære, der dog har principiel Betydning for en Del Mennesker, var I Gaar til Behandling i Landsretten.

To musikalske Damer, Frøken Ayoe Matthisson-Hansen, Datter af den afdøde Konservatoriedirektør, og hendes Veninde, Frøken Ellen Koefoed, var engagerede til at spille hos Restauratør Chr. Christensen paa Ørstedspavillonen i Rudkøbing. De blev imidlertid afskedigede, fordi deres Kjoler ikke var flne nok.

De anlagde ved Retten i Rudkøbing Sag mod Restauratøren og krævede ham dømt til at betale 30 Dages Gage og Kostpenge, ialt 631 Kr.

Ved Retten i Rudkøbing blev der afhørt en Del Vidner, som alle støttede Restauratøren. Selv Biltzings Bureau i København, der havde ordnet Engagementet, støttede Restauratøren.

Resultatet blev imidlertid det, at den Rudkøbing-Dommer dømte Restauratør Christensen til at betale de forlangte 631 Kr. foruden 175 Kr. i Sagsomkostninger.

Dommen blev imidlertid appelleret til Østre Landsret, hvor den i Gaar behandledes.

Overretssagfører Goldschmidt mødte for Restauratøren, medens Overretssagfører Thorsteinson ledsagede de to Damer.

Hvad Damerne forklarede.

Efter at Sagen var gennemgaaet, afgav de to Damer Forklaring. De meddelte, at de fra Biltzings Bureau havde faaet Besked om, at de skulde optræde i almindelig Aftenkjole. Frøken Koefoed mødte da den første Aften i en sort og langærmet Crepe de chine Kjole, som hun havde købt i Paris, og Frøken Matthisson-Hansen var iført en sort Kjole med Blondekrave.

Der blev saa klaget over, at der var Fedtpletter paa den sidstnævntes Kjole, og hun tog derfor straks en anden paa.

De blev imidlertid alligevel afskedigede.

Under Sagen har Restauratør Christensen faaet Assistance fra Indehaveren i Grand Hotel i Kalundborg, som skrev til ham, at han ogsaa havde været belemret med de to Damer, som han afskedigede efter 10 Dages Forløb, da de skadede Besøget paa Hotellet.

Frk. Mathissen-Hansen og Frk. Kofoed i Retten.

Damernes Musik.

Til Belysning af deres Kvalifikationer som Musikere fremlagde de to Damer Erklæringer fra Musikkonservatoriet, fra Fini Henriques, Georg Høgberg og andre, bl. a. ogsaa fra Rudkøbing-Restauratøren, der i den Retning var meget tilfreds.

I den Anledning bemærkede Hr. Goldscmidt, at deres Kvalifikationer ikke er kritiseret Men de er dog næppe saa store Kunstnere, at de ikke skal følge Landets Skik.

Et Forsvar for Damerne.

Overretssagfører Thorsteinsson flk nu Ordet. Han udtalte: Det er umuligt at fastsætte bestemte Grænser for Begrebet Selskabsdragt. Og naar der har været Tale om Damernes Frisurer, saa er det maaske, fordi de var ny for Rudkøbing.

Man kan heller ikke forlange Grande Toilette for 7 Kr. 50 Øre om Dagen, som Damerne fik i Honorar.

Damerne har lagt mere vægt på deres Spil end paa Kostumerne.

Det vil være betænkeligt at paastaa, at Damernes Kjoler Ikke var Selskabsdragter selv i Rudkøbing. Jeg maa derfor paastaa Underretsdommen stadfæstet.

Tilfældet I Kalundborg.

Til Slut spurgte Hr. Goldschmidt Frøken Matthisson-Hansen om, hvad der var i Vejen i Kalundborg.

Frøkenen svarede: Det var ikke Kjolerne; men naar jeg nu bliver spurgt, maa jeg sige at vi blev afskedigede, fordi vi [ord mangler] Værtens Forlangende vilde [ord mangler] med ham og Gæsterne.

Retsformanden afbrød nu med den Bemærkning, at Spørgsmaalet om Tilfældet i Kalundborg ikke forelaa i nuværende Retssag.

Sluttelig foreviste Damerne deres andet Toilette, der viste sig at være Silke-Trikotine købt hos Fonnesbech for 50 Kr. pr. Stk.

Sagen blev derefter optaget til Doms, og Landsretten stadfæstede Rudkøbing Byrets Dom, hvorefter Restauratøren skal betale Damerne 631 Kr. Plus 175 Kr. i Sagsomkostninger. Yderligere skal han betale 100 Kr. i Sagsomkostninger ved Landsretten.

(Social-Demokraten, 9. september 1927).

Nu svømmer de Døde inde paa Assistens Kirkegaard. (Efterskrift til Politivennen).

 Vandfloden over Assistens Kirkegård.

Vi bringer her nogle billeder fra de store oversvømmelser på Assistens Kirkegård. Vandet har flere steder mishandlet gravstederne stygt, og på andre steder er der dannet hele indsøer med gravplantninger som småøer. Det er ikke mindst den nyere del af kirkegården ned mod indgangen ved Jagtvejen der har taget skade. Vort billede giver er indtryk af det udseende de dødes have viste i går melem bygerne.

(Social-Demokraten, 22. august 1927).

De store oversvømmelser i København.

Øverst: Redningskorpsets store motorsprøjte i pumpevirksomhed på Assistens Kirkegård - Nederst: De oversvømmede gange og gravsteder.

Styrtregnen har forårsaget store oversvømmelser i København. Allerede i lørdags var det galt på Assistens Kirkegård, og i søndags sted vandet yderligere, således at redningskorpset måtte pumpe hele dagen og må fortsætte mandag. Man måtte aflyse flere begravelser på grund af vandfloden.

(Sorø Amts Dagblad - Slagelse, 23. august 1927).

Redningskorpset overnatter på kirkegården.

Falcks redningskorps har haft ualmindelig travlt i de sidste dage. Siden i går morges har en skare redningsmænd arbejdet på at pumpe Assistens Kirkegård læns for vand, og det synes også som om det skal lykkes i denne omgang. Men det har været et stort og drøjt stykke arbejde - og for at det ikke skal være spildt, hvad der blev gjort i går, har redningskorpset ikke blot fortsat med udpumpningerne hele natten, men har også haft mandskab liggende beredt i et sovetelt der blev rejst på kirkegården.

(Klokken 5 (København), 27, august 1927).

København kunne den 28 august 1927 meddele at pumpningerne sluttede den 27. august 1927.

Stormen har, som det sædvanlig er tilfældet, sat Assistens Kirkegård under vand. Der pumpes altid efter en sådan naturbegivenhed. Men der er noget galt ved afløbsrenderne, og det røres der tilsyneladende aldrig ved. Derfor hedder det altid når vi har uvejr i København: Nu svømmer de døde inde på Assistens Kirkegård!

(Folkets Selvstyre, 1. november 1927).

Kloakering på Assistens Kirkegård.

Den smukke hovedgade der skærer Assistens Kirkegård fra Jagtvejen til Kapelvej, ligger i denne tid på et stort stykke hen i et frygteligt uføre. Der er nemlig igangsat et større kloakeringsarbejde der følger alleen som derfor graves op. 

Som man erindrer, var kirkegården i sommer under de voldsomme regnskyl mage steder fuldstændig oversvømmet, og man har derfor indset nødvendigheden af at have systemet i orden så man ikke når foråret kommer og med det muligvis nye vandstrømme, skal risikere mere oversvømmelse. 

(Folkets Avis - København, 16. november 1927).

Oversvømmelse på Assistens Kirkegård. Fra Social-Demokraten 25. marts 1924.

Børnenes Hospital. (Efterskrift til Politivennen)

Øverst: Til venstre. Hospitalets Facade. Til højre: Smaa Patienter og deres Plejersker paa Havealtanen. I Midten: Prof. Monrad med Sygejournalen. - Nederst: Paa Altanen mod Øster Farimagsgade. Til højre: En lille Pige med engelsk Syge faar Massage.

Solen skinner ind i de lyse Rum, hvorfra der lyder Barnepludren og ind mellem lidt Barnegraad. Der høres bløde Kvindestemmer, der tysser og beroliger. Gennem Stuerne, hvor 5-6 høje, skinnende propre Senge har Plads, tripper nogle smaa blege Væsener afsted, men i næste Øjeblik moder man andre Smaa med solbrunede Kinder og Smil om Munden.

Vi er ude i Professor Monrads Verden - Dronning Loiuses Børnehospital i  Øster Farimagsgade, den store, røde Bygning med de mange Balkoner, der, naar Vejret tillader det, er fyldt med Børn og Barnesenge, Og midt imellem de sinaa vandrer unge Kvinder med milde Ansigter  og Øjne, der lyser af Kærlighed til de Væsener, der er betroet til deres Varetægt og Pleje. At Kærligheden er gensidig ser man, naar de passerer Sengene. Saa rækkes der buttede eller spinkle Arme op imod dem, og de gør det ikke forgæves. Hvor travlt end Plejerskerne har. bliver der altid et Minut tilovers til lige at tage Barnet op og kæle et Øjeblik for det.

Plejemoderen, Frk. Petersen, svæver som den gode Aand over det hele; den gode Aand, der er Grundelementet i hele Hospitalet derude.

- Er Børn vanskeligere at have som Patienter end Voksne, spørger vi. 

- Nej, absolut ikke, lyder Svaret De falder hurtigt til Ro, naar vi har faaet dem herind og er lette at have at gøre med.

- Men der kræves særlige Evner og en uendelig Taalmodighed?

- Ikke naar man holder af Børn, og det gør vi vel alle herude, saa er det en uendelig Glæde at pusle om dem. De er nemlig selv taalmodige og glemmer vist hurtigt Savnet af Hjemmet og Forældrene, naar de har vænnet sig til os. Vi har ca. halvandet Hundrede Børn her, lige fra Nyfødte til Fjortenaarsalderen. Nogle har været her i flere Maaneder - f. Eks. Knud der. Og Frk. Petersen peger paa den sødeste lille Dreng, dor smiler mod os med et Par skælmske Øjne. "Han er lam i hele Kroppen. Men vi venter og haaber paa Bedring"

- - Vi gaar fra Stue til Stue, og stadig gentager Indtrykket sig af en uendelig Godhed og Omhyggelighed for de smaa Patienter. Der er ligefrem noget opløftende ved et Besøg derinde, som ikke paa noget andet Hospital

Der lyser den højeste menneskelige Følelse, Kærligheden til de hjælpeløse, lidende Børn, ud fra hver Krog. Og man bøjer sig i taknemmelig Beundring for det Eksempel, den store Læge og hans Stab giver os andre, der maaske daglig gaar dette Hospital tankeløst forbi

- - -

Fra mange Sider vilde man sikkert gerne i Dag paa Prof. Monrads 60-aarige Fødselsdag have grebet Anledningen til at takke ham.

Men han har unddraget sig enhver Hyldest ved at rejse bort paa Ferie. Nu maa vel først og fremmest taknemmelige Forældre nøjes med at sende Hospitalet en Blomster-Hilsen.

(Aftenbladet (København), 19. august 1927).

Foto fra Aftenbladet (København) 16. december 1926: Forberedelser til juleaften på Dronning Louises Børnehospital.

Hjørnet af Lundsgade og Uppsalagade. Foto Erik Nicolaisen Høy.

En af de Familier, der bor ulovligt. (Efterskrift til Politivennen)

 

Her ser De en af Repræsentanterne for de ulovligt boende Familier, som truedes af den kommunale Udsmidning: Havnearbejder Viggo Sørensen, hans Hustru og hans Børn. Yderst staar den 5-aarige Pige Alice, en blomstrende Glut. I det andet Billede ses Moderen med den 5 Mdr. gamle Erik paa Skødet - en hel lille Kraftkarl at se paa. I Døren staar Sørensen selv med Alice paa Armen. Det er ude i Kolonihaveforening "Sundbygaard', Billedet er taget. Men der kunde tages flere af samme Art i de andre Kolonihaveforeninger, Borgmesteren vendte sin haarde Haand imod, da han udsendte Opsigelserne til Fraflytning til Oktober.

Inde i Bladet fortsætter vi Havnearbejderfamiliens Historie, den giver et fortræffeligt Bidrag til Belysning af det hele Spørgsmaal.

I artiklen  i bladet fortælles om den 31-årige havnearbejder Viggo Sørensen, hans 30-årige kone som havde tuberkoluse mens hun boede på Christianshavn og den 5-årige datter Alice. Efter at være flyttet væk, har hun ikke mere tuberkulose. Nu blev de så opsagt og skal flytte. Nedenfor bringes et lille citat fra artiklen:

En Guds Lykke - - !

---

Der er noget af det samme i de Mennesker, der har rejst deres egne Boliger ude i Kolonihaverne. Og da Opsigelserne kom - ud med jer alle! lød det - fik man en Fornemmelse af, at det ligefrem blev dem forbudt at klare sig selv, de skulde ind under offentlig Forsorg, de skulde ind i Barakkerne. Der er næppe megen Idyl dér. Endnu er det i frisk Erindring, hvorledes en af Lejerne foreslog, at man skulde forære Borgmesteren en Pose Væggetøj fra en af Kommunes Husvildebarakker for at vise, hvilket Avlscenter for disse Dyr Husvildeboligerne var blevet. Man skulde altsaa tro, at Borgmesteren mente at Antallet var stort nok paa dem, for hvem de fortvivlede Boligforhold havde lukket alle Sunde, saa de intet andet Valg havde end at søge Kommunens Husvildeboliger. Man skulde tro, han med Djævlens Vold og Magt vilde have Tallet højere.

- - -

Men han faar det ikke. De ude fra Haverne kommer ikke derind denne Gang. Borgmesteren har givet sig. I Aftes blev der udsendt følgende Meddelelse:

"Forhandlingerne mellem Borgmester Pedersen og Bestyrelsen for "Hjemmets Værn af 1927" angaaende Helaarsbeboolserne bragte det Resultat, at under Forudsætning af, at Helaarsbeboerne selv vilde bidrage til, at Forholdene I deres Haver blev bragt i saa nær Overensstemmelse med Magistratens Cirkulære af 12/2 27 som muligt, er der bevilget en Udsættelse med de Helaarsbeboerne til Oktober Flyttedag givne Opsigelser."

- - -

(Aftenbladet (København), 17. august 1927)

Artiklen (hvoraf ovenstående citat stammer) var skrevet af Jens Hammer som var pseudonym for redaktør Carl Rasmussen. I Aftenbladet 25. februar 1959 fortælles at han altid indledte morgenens arbejde med "en glansfuld fremførelse af Gralsfortællingen eller Så kold den lille hånd er ... (han) mødte ofte med fiskestang og frokostkurv, og endnu før trykningen af bladet var i gang, styrede han mod moserne og geddefangsten. I artikler fulde af livs- og naturglæde skildrede han sine oplevelser. De var forløbere for de lystfiskerrubrikker, man i dag finder i næsten alle blade." 

Han startede ved Aftenbladet i 1903 da C. W. Bærentzen overtog ledelsen af bladet. Han nåede at fejre 50 årsjubilæum. Mest kendt for teater- og musikanmelder. Han døde i starten af januar 1955.