(Fortsat se Politivennen nr. 204)
Indsenderen har haft mange sørgelige erfaringer om tjenestepigers udygtighed, skadefrohed, opsætsighed m.v., uagtet de har nydt god omgang, god føde og passende friheder.
Sjældent hører man at nogen er så utilfreds med sine tjenestekarle eller drenge som med tjenestepigerne, og det skulle dog være besynderligt om man ikke lige så vel kunne hitte lå at danne den blødere kvindenatur som den hårdere mandlige. Hvorfor skulle kvinden som vist fra fødslen har et bøjeligere sind, være mindre skikket til at modtage og bevare en god dannelse end manden?
Skrækkeligt er det at tænke sig at der hvor alt ellers synes at være evig godt, hvor lykken i mange henseender har henødslet sine overflødigheder, der hvor slid og slæb, møjsommelig, utrættelig flid og arbejdslyst næppe formår at skaffe det fornødne til livets ophold, men hvor den huslige lyksalighed indendørs er den reneste og eneste frugt af fælles bestræbelser; der hvor kærlighed, venskab, fred og ro attrås og øves, der hvor munterhed og fredsommelighed, nøjsomhed, tilfredshed og sorgfrie glæder elskes, næres og kunne trives. Kort sagt: overalt blander det dårlige tyende sig i livets sødheder, forgifter dem, frivillig eller ufrivillig, forstyrrer og såret enhver kær stund, sætter godmodighed og tålmodighed på store prøver, træder velanstændighed, moral, pligt, religion og alle dyder under fødder, og bringer den skrækkeligste kamp og uro i det rigtigfølende lidende hjerte.
Hvad indflydelse virkningen af de ubehageligheder som sådant tyende volder, kan have på enkelte mennesker der er mere eller mindre skikkede til at bære bekymring og ærgrelse, er uberegnelig, ligesom det er vist at moral i det hele lider derunder. Og sige tør man, med uimodsigelig vished, at de er skadelige, fordærvende og ødelæggende både for humør og helbred, ja endog helt forstyrrer mange familiers ro og tilfredshed. - Trusler eller skænden alene hjælper ikke. Der må straf til! Karle dannes til flinke, driftige og virksomme mænd ved revselse i rette tid, skulle da piger ikke også kunne dannes til at være gode, lydige, villige, renlige mv. ved passende tvangsmidler? For fordi de fødes piger, kan de vel næppe tillades at fejle eller fritages for straf. - Når en skikkelig pige opfører sig således at man er nødt til at kaste hende på døren, fortjener hun da at gives løn? Især når hun allerede i en rum tid har nydt sin ufortjente gode føde, og måske ødelagt mere end lønnen beløber? -
Der findes vist nok madmødre eller familier som selv ødelægger deres tyende ved dårlig behandling eller lignende. Men dette bør enhver samvittighedsfuld vogte sig for som en højst strafværdig fejl, og våge over at de ikke lide mangel, sulter eller på nogen som helst måde forurettes. For er pigen klog nok til at indse og føle dette, da har man selv væbnet hende mod sig. Det kan og bør ikke nægtes at der jo findes mange flinke, fornuftige, gode og fortræffelige piger der fortjener alt hvad de får, undertiden måske mere, og held for staten om disse godes antal overgår de andre. Sådanne fortjener sikkert ros og belønning, til opmuntring for de mindre dygtige, eller ufrivilligt udygtige. Og det fejler vist ikke at jo retskafne husmødre eller fædre ved at belønne sådanne fortjenester ved en eller anden fornøjelse, eller et klædningsstykke, eller på andre måder at vedligeholde og bevare et godt anlæg, og et rosværdigt forhold hos deres tyende. Og lige så meget som det er ønskeligt på den ene side at belønning og opmuntring ikke tilbageholdtes for de gode, lige så meget må man på den anden side håbe at der alvorlig sørges for at finde de sikre midler til at straffe og omvende de dårlige. En sag som man vist bør ønske at vores fortjenstfulde politi vil tage sig af, og som ikke for tidlig kan sættes i udøvelse.
Med henblik på især de unge pigers dannelse, er det anbefalende at enhver madmor som antager en pige der ikke har tjent før, holder denne med streng alvorlighed til: 1) at forrette sit arbejde med hurtighed og til fuldkommenhed, 2) at lyde øjeblikkelig uden betænkning eller indvending, 3) at være renlig selv, og holde alt rent om sig, 4) at være tro, opmærksom, flittig, beskeden og venlig m.v., lutter dyder som må indprentes tidlig for at blive ejendommelige. Dernæst var det anbefalende at deres klædedragt blev indskrænket til at være simpel, og at der sattes grænse for ødselhed ved udvortes prydelse. Kappelysten finder også her sted skønt mange måske blot af indbildt nødvendighed anskaffer sig kostbare ting fordi de tror at de bør i deres stilling ligne de andre piger, eller indbilder sig at de ingen af de større konditioner kan få, uden at være klædt som jomfru. Oh! hvor meget bedrager I ikke jer selv heri. Ingen tjenestepige er smukkere end i hendes simple huslige dragt når den kun er net og renlig, og ingen pige er sikrere på at få god kondition end den hvis udvortes straks forkynder at hun ved hvad hun er. Hendes simple, virkelig skønne dragt vil være tillokkende, den stadselige derimod frastødende, undtagen man vil fæste jomfruer, ikke tjenestepiger.- Og ingen pige er klogere end den der hellere sparer sine skillinger sammen, end henødsler dem på usle luksusartikler. Kattuns-, lærreds- eller hvergarnskjoler simple forklæder og kapper, bomuldsforklæder etc. var deres dragt før, hvorfor da ikke også nu da man har indre grund til at klæde sig kostbar end man havde for 20 år siden? - Lønnen kunne også meget godt fastsættes efter et omtrentligt overslag af antagelige fornødenheder i et år.
(Fortsættes).
(Politivennen nr. 306. Løverdagen den 10de November 1821, s. 4913-4919).
