30 juni 2018

Hjemvendte krigsfanger. (Efterskrift til Politivenen)

De forhen ommeldte 95 Danske Søefolk, som paa Parole befandt sig i Engelsk Krigsfangenskab, og som nu ere satte i Frihed, ere deels Skibscapitainer, deels Styrmænd, Matroser eller Skibsdrenge. De ere ankomne til Cuxhaven med det Engelske Parlamentærskib the Herold, Capitain Ruswell, og derfra transporterede til Glückstadt, efter Foranstaltning af Chefen for den Kgl. Søe-Equipage sammesteds. Efter en Skrivelse fra den forhenværende Danske Consul Wolff i London, har den Engelske Regiering ikke ville tilstaae disse Søefolk den ringeste Proviant til deres Hiemreise. Kun Friheden skienktes dem; det Øvrige overlod man dem selv at drage Omsorg for. Ikkun med megen Umage udvirkede Hr. Wolff omsider, at der blev tilstaaet dem et Parlamentairskib til Overfarten, hvorpaa han paatog sig at forsyne dem med Proviant og den øvrige Understøttelse, som de behøvede. De afhøres nu i Glückstadt, og sendes derpaa tilbage hver til sit Hiem. De fleste af dem ere deels fra Kbh deels fra Tnder Amt og fra Øerne Sylt og Femern.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 28. december 1809.

Lygteglas. (Efterskrift til Politivenen)

For at afbøde det Savn, som føles paa engelsk Lygtehorn, tilbyder Hr. Irgens at krumme Glas saaledes, at de kunne bruges til Lygteruder, og ere da langt bedre end hine af Horn. Hans Priis er 10 til 12 Rd. naar de bestilles hundredevis og 10 til 12 Sk stykket i dusinvis. Foruden den udmærkelse Hr. Irgens har nydt af Landhuusholdningsselskabet for sin Kyndighed i at bøje Glas, behøver man blot at gaae forbi hans Bod paa store Kiøbmagergade og betragte sammes Vinduer, for at overbevise sig om, at han besidder den Kunst han anmælder.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 21. december 1809.

Svar paa det Indsendte i Lollands Falsters Stift-Avis No. 9.

I Politivennen No. 607 læses følgende påanke der af selve politimesteren i København er censureret.

Endnu vedbliver den yderst stygge tagsprøjte at skæmme gården i Lille Kongensgade hvor gadepumpen er, og på samme tid at overøse fodgængere der skal tage deres vej på fortovet neden under samme. Det er nu vist tyvende gang at dette blad har anket om og ivret imod denne vederstyggelighed. De andre husejere i gaden der havde lige sådanne, om ikke fuldt, så langt udstående tagsprøjter, og fandt dem påankede i Politivennen, har alle haft den agtelse for deres pligt mod medborgeren at de har afskaffet nedgående tagrendepiber og derved bidraget til deres ejendommes og gadens forskønnelse, og til fodgængernes sikkerhed og bekvemmelighed. Men det er så langt fra at udgiveren håber virkning enten af dette eksempel eller af sin påanke, hos den her omtalte afskyelige tagsprøjtes ejers mageløse stivhed, at han, som sidste tilflugt, opfordrer den magt, hvem gadesikkerhed og orden er underlagt, att formå ham at borttage sprøjten, med eller uden anbragt tagrendepibe.

(Politivennen 607. Formentlig 16. december 1809)

Her gengivet efter Lollands Falsters Stifts Kongelig privilegerede Adresse-Contoirs Efterretninger, som forsendes med Ride-Posten, 2. februar 1810.

28 juni 2018

Frigivne krigsfanger ankommer. (Efterskrift til Politivenen)

Helsingør d. 22de Nov. Sildigere kom hid 6 Sømænd, 4 Skippere og 2de Styrmænd, hvilke, som Krigsfanger, i alt 20 Mand af de ældste, havde faaet deres Frihed den Dag, da Kong Georges 50de Aars Regjering fejredes. De havde næsten 2 Aar siddet i Fangenskab i Leith i Skotland, men foruden Friheden blev intet fra Regjeringens Side skjenket dem til Reisen. Paa samme Sted sidde, endnu vel 600 Danske og Norske Sømænd som have lidt meget ondt. Man brugte en besynderlig Maade for at prøve at lokke og hverve disse vore ulykkelige Landsmænd. Med fuldkommen Bevidsthed om deres Mangel paa de første Fornødenheder, kom nu og da en Person til dem i Fængselet. Med det klingende og glimrende Guld i Haanden tilbød han dem Frihed, Guld og Løvte ej at bruges mod Danmark. Dette var hvad han søgte at bevæge dem med til at tjene England. Ære for Danmarks Sømænd er denne Røvernes rasende Forhippelse efter at hverve dem, men en evig Ære indlægge de sig ved at imodstaae Fristelsen, og dette gjøre de allerfleste. Alle disses Navne fortjente at vides og trykkes. At staae i denne Liste var at eje Adkomst til Nationens Agt. Hævnens Dag vil vel engang komme over Englands uretfærdige, egne og fremmede Undersaatters Moralbekrigende Regjering! Da hine Fanger paa den Danske regjerings Foranstaltning fik 2 Pens Tillæg daglig, blev deres Skæbne derved noget forbedret ... I Eftermiddag kom atter 7 af hine i Leith løsgivne danske Sømænd hid. 

Dagen 27. november 1809.

27 juni 2018

Landbrugsprodukter i hertugdømmerne. (Efterskrift til Politivennen)

Tønningen, d. 18de October. I Hertugdømmerne vedvarer Overflødigheden paa de fleste Fornødenheds-Artikler. Landmandens Lader ere opfyldte og Sæden til næste Aar allerede nedlagt. Ogsaa holder Kornet sig i en lav Priis i Forhold til Fødevarerne. Paa adskillige Steder i Hertugdømmerne kjøbes Hveden for 12 Mark Lybsk, Rugen for 7 til 8 Mk. L., Bygget for 5 til 6 Mk. L. og Havren for 5 Mk. L. Tønden. Derimod betales Smørret med 12 Lsk Pundet, ja vel og højere. - The Kbh. vil Udførselen neppe blive meget stærk i Aar, da vore Skippere klage over, at der intet er fortient ved disse Varers Afsætning i Sielland. - Colonialvarer, hvorpaa der i en Tidlang sporedes Mangel, ere nu igien at faae til Priser, som kan kaldes billige i Forhold til dem, hvortil disse Artikler ere stegne i Kongerigerne. Paa Helgoland skal Oplaget af Kaffe være saa betydeligt, at Pundet ikke koster uden 4 Lsk.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 2. november 1809.