Justitssag: Barnefødsel. (Efterskrift til Politivennen)

Justitssag. De nærmere Omstændigheder ved en af Criminal- og Politiretten den 21de Juli paadømt Justitssag, der var anlagt imod en Tjenestepige for ulovlig Omgang med en Barnefødsel, vare i det Væsentlige følgende: Efterat Tiltalte den 1ste Februar d. A. var kommen i Tjeneste hos en Restaurateur her i Staden og for dennes Hustru havde vedgaaet, at hun var frugtsommelig, men tilføiet , at hun først ventede sin Nedkomst i Mai Maaned, og efterat hun i den Anledning var bleven opsagt af sin Tjeneste, dog at det tillodes hende at blive i samme dagviis fra 1ste Marts indtil videre, blev der Tirsdagen den 3die Marts da Tiltalte havde klaget over Hovedpine og var gaaet i Seng Kl. 7½ om Aftenen, sendt Bud til en Jordemoder, der, da hun ved sin Ankomst omtrent Kl. 11½ havde undersøgt Tiltalte, erklærede, at Fødselen var nær forestaaende, men da Tiltalte vedblev sin Nægtelse af, at Fødselen var saa nær forestaaende , og hendes Huusbond, efterat have erfaret, at hun paa hvilkensomhelst Tid kunde blive bragt ud paa Fødselsstiftelsen, havde yttret, at man altid kunde gribe til den Udvei, blev Tiltalte liggende, idet det blev paalagt en anden der tjenende Pige at vaage over hende.

Efterat Tiltalte derpaa noget ud paa Natten havde været nede i Gaarden og atter var gaaet tilsengs, begyndte hun nogen Tid efter at klage sig, og da den ovennævnte Pige i den Anledning havde kaldt paa deres Huusbond, som stod op og paalagde Tiltalte at gjøre sig færdig til at tage ud paa Fødselsstiftelsen, fødte Tiltalte, medens Huusbonden gik ud for at hente en Droschke, et Barn. Dette lod hun ligge i Sengen, uden at undersøge om det var levende eller dødt, idet hun, der ved Huusbondens Tilbagekomst yttrede, at det nu var forbi, hvorved hun vil have meent, at Fødselen var overstaaet, strax efter blev bragt ned i Vognen og, idet hun, som hun udtrykte sig, i sin Fortvivlelse undlod at forlange, at Fosteret skulde medtages, kjørt bort ledsaget af oftnævnte Pige. Til denne fortalte Tiltalte paa Veien til Fødselsstiftelsen, at hun havde født, og at Barnet, som hun antog for dødt, da det ikke havde skreget eller givet noget Livstegn fra sig, laae i Sengen, hvor det ogsaa umiddelbart efter, at Tillalte var kjørt bort, blev fundet. Ved den under 6te Marts næstefter afholdte Obductionsforretning kom vedkommende Læger til det Resultat, at Barnet, paa hvilket intet Mærke af Vold var fundet, ikke havde været fuldbaaret, idet det havde manglet nogle Uger deri, men dog var født paa en saadan Tid af Svangerskabet, da Fosteret har opnaaet Evne til at fortsætte et selvstændigt Liv efter Fødselen, samt at det saavel efter Lungens Udseende som ved Udfaldet af den hydrostatiske Lungeprøve var afgjort, at Aandedrættet ikke havde fundet Sted, hvortil Aarsagen fandtes at være en sygelig i Moders Liv udviklet Tilstand af Lungerne.

Skjøndt nu Tiltalte, der var 23 Aar gl, og ikke funden førhen straffet her i Laudet, ikke havde overbeviist sig, om Barnet var dødt, eller draget Omsorg for, at Undersøgelse derom skete, førend hun blev bragt til Fødselsstiftelsen, fandtes hun dog ikke at have gjort sig skyldig i noget Forhold, der kunde paadrage hende Ansvar, navnlig naar hensees til at hun selv antog Barnet for dødt, og at det ifølge den lægevidenskabelige Undersøgelse ikke har havt Liv efter Fødselen, samt naar det tages i Betragtning, at hun udtrykkeligt har til de tilsteværende Personer yttret, førend hun tog afsted, at det nu var forbi, hvorved hun vilde tilkjendegive, at Fødslen var overstaaet, hvortil kommer, at der forøvrigt Intet foreligger, som tyder hen paa, at hun, der blev bragt bort kort efter, at hun havde født, og medens hun endnu vil have været ude af Stand til at samle sine Tanker, har havt til Hensigt at undlade at iaattage, hvad der paalaae hende i Henseende til Fødslen. Hun blev desaarsag frifunden for Actors Tiltale, dog at hun tilpligtedes at udrede alle af Actionen flydende Omkostninger, derunder Salair til de befalede Sagførere, med 6 Rbd. til hver.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 10. august 1857)

Svineri i Aalborg. (Efterskrift til Politivennen)

Fra flere Beboere i Pederbarkesgyde ere vi anmodede om at føre Klage over den utaaleligeStank og Uddunstning, som fremkaldes ved at der fra en Have der i Gaden henlægges Tarme ved Aaen for at blødes og siden tørres til videre Anvendelse. Hver Aften heldes nyt Vand paa Tarmene og Vandet skylles derpaa ud i Aaen, hvormed følger en saa vederstyggelig Lugt, der vedvarer til langt ud paa Natten og trænger ind i alle Huse, saa at Gadens Beboere ikke kunne udholde det. Fra Politiets Side er ogsaa givet Paalæg om at ophøre hermed, men det er ikke fulgt, og Sundhedsforholdene kræve dog paa det Alvorligste, at Intet tilstedes, som kan være skadeliqt, at navnlig al Art af Ureenlighed og Stank paa det Strængeste forbydes og Forbudet gjennemføres, hvad vi heller ikke tvivle om vil skee. En Næringsvei af den Art burde forøvrigt ikke i noget Tilfælde tilstedes inde i Byen. I det Hele var det ønskeligt al vide, om der ingen Sundhedscommission er her, af hvem den bestaaer og om den virker. Det er dog urigtigt at kaste alt Tilsyn med den offentlige Sundhedspleje paa Politiet alene, der med sin bedste Villie ikke kan overkomme det. Nu er vel Sundhedstilstanden her i Byen fortiden endog meget god, men under nærværende Forhold bør man ikke føle sig betrygget herved. Et combineret Sundhedstilsyn er i hver By en staaende Nødvendighed baade hvad angaaer Sundhedstilstandenes Opretholdelse og Betryggelse mod skadelige Paavirkninger, som ogsaa til særlige Forholdsregler ved indtrædende Epidemier, og ikke mindre mod Sygdomme hos Huusdyrene, navnlig Hundene. At Politiet har været ret virksomt til ved en Razzia at formindske Antallet af de mange luxuriøst omdrivende Hunde, medens man i Kjøbenhavn, Randers og paa andre Steder har anordnet let og uskadelig Mundkurv, er ikke tilstrækkeligt, især da man uden denne ikke forhindrer Angreb af Hunde, som ogsaa her ere fremkomne og ved hvilke Politiet saa maa træffe særlig Foranstaltning. Ogsaa vil Udgiften med Mundkurv bidrage til at indskrænke hele det overflødige Hundehold mere.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 26. august 1857)

Alhambra. (Efterskrift til Politivennen)

(Kjøbenhavn, den 24de August.) Hvad Beliggenheden angaaer kan Alhambra ikke maale sig med Tivoli, der ligger saa tæt ved Byen, nu tildeels inde i Byen og har Canalen lige ved. Men Alhambra ligger paa et luftigt, venligt Snog, og naar man tanker paa, hvor besøgte Frederiksberg Have, Sommerlyst. Alleenberg og Odeon nu ere, viser det sig, at Folk nok kunne finde ud til Alhambra, der endog ligger Byen nærmere end hine. Del er da egentlig med disse Forlystelsessteder Alhambra maa sammenlignes, og ikke med Tivoli. Alhambras Teirain er en stor Fiirkant, begrændset paa de to Sider af gl. Kongevej og Frederiksberg Allee (med hver sin Indgang til Anstalten) og paa de to andre Sider af private Haver. Alhambras Have er et smukt Anlag med store Plainer, Blomsterbede, hvide Vaser og fire af Thorvaldsens smukkeste Figurer: Venus, Hede, Mercur og Hyrdedrengen, Alle af Gibs med guullig Farve. Overalt i Haven er der beqvemme og magelige Banke og Havestole. Her mores Folk ved Liniedands, Kraftprøver, Skiveskydning og en ny Art Fugleskydning til løst hængende Fugle, samt en Gynge, bestaaende af et colossalt Hjul, hvori en 7-8 Sæder hænge saaledes, at de ved Hjulets Omdrejning bestandigt hænge lodret ned. Foruden det tidligere fuldendte saakaldte Ølhambra er der saavel i Hovedbygningen som i Haven endeel Udsalgssteder med Kager, Forfriskninger o. desl., Alt meget net og smagfuldt. Hovedsagen er imidlertid den store Hovedbygning, der ligger lige ved gamle Kongevej med Facaden ud imod Frederiksberg Allee, hvorfra man igjennem en smuk maurisk Port med tre Buer gaaer ind i Haven. Hovedbygningen er i Halvmaaneform; Hornene dannes af de saakaldte Chiosker, luftige Taarne, hvorfra der af og til udføres Hornmusik. Under Taarnene begynder en smuk Buegang, som i Bugtninger strækker sig langsmed hele Facaden og hvorfra der er Indgang til flere større og mindre Beværtningssteder, alle smukt udstyrede med Drapperier, flere af dem med lukkede Loger, hvor hele Selskaber kunne sidde ubemærkede. I Buegangen staaer der langs Væggene blødt polstrede Divaner. Centrum af Bygningen, der paa Midten springer lidt frem og hvis Tag er prydet med 4 slanke Spir, optages af Theatret, med en cirkelrund Tilskuerplads, hvis Parterre egentlig sees at være bestemt til Circus for Beridere. Paa Siderne er der Amphitheatre og ovenover disse lukkede Loger. Disse Pladse, der for hver Afdeling betales med 1 a 3 Mk., vare ved Aabningsfesten i Fredags fuldt besatte, men synes ikke til Hverdag at kunne gjøre Regning paa et saa stort Besøg, det skulde da være at der, foruden tarvelig Komedie og Musik af Lincke med stort Orchester, er engageret to franske Dandserinder, Dsllerne. Osmond, som, tilligemed vore nationale Yndlinge Price'rne, udføre Balletter, i Fredags "Granadas Rose". Ganske sindrigt havde man her ladet opirade forskjellige Solodandsere og Dandserinder, før selve de franske kom, og unægteligt blev man her Vidne til en Dands, som hos os er udekjendi; thi der var over deres Præstationer udbredt et Liv og en Lystighed, som Nordboen mangler; derhos vare de meget smukke, med fine Ansigts-Lineamenter. Det er udentvivl paa disse Dandserinder, at Speculationen med særlig Theaterentree grunder sig. A. Price som Pjerrot modtoges med Acclamation. Et glimrende Fyrværkeri af Gaet. Amici afbrændtes om Aftenen. Foruden Vauxhall vare Træerne til Slutningen oplyste ved rød, grøn og guul Ild, og "begunstiget af et stille Veir" gik det storartede Fyrværkeri fortræffeligt. Mange Mennesker havde indfundet sig, men man mærkede egentlig kun til Trængsel, naar man skulde ind og ud ved Theatres forskjellige Afdelinger. Alhambra er nok saa heldig, ved Forudbestilling at have sikkret sig et Qvantum baiersk Øl, hvilken nu moderne Nektar, som "Hr. Sørensen" har lært af "Mikkel" at nyde, jo er stuppen op for de store Ølcapitanos Jacobsen og Heymann. Men forøvrigt syntes Beværtningsstederne ikke at have været forberedede paa et saa talrigt Besøg. Directeuren, Hr. Garde, saaes overalt paafærde; men Forestillingerne, især paa Theatret, syntes ikke at have fulgt med Tiden, hvorfor Hr. Sørensen gav sin Utaalmodighed tilkjende ved sin yndede Trampen og løb bort for Forestillingens Slutning, ladende endog de Franske i Stikken, da Fyrværkeriets Knalden kaldte; og Hr. Sørensen er, som bekjendt, bleven vakt for Knaldeffekten, baade i det lystige og, fortiden slet ikke lystige, politiske Liv, i hvilke Begge de kortvarige Blus, Stjerneskud og Sværmere jo ogsaa spille den største Rolle.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 25. august 1857)

Bertil Christian Budtz Müller & CO.: Alhambras hovedbygning. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Alhambra har nu været aabnet i fjorten Dage, og Publikum har saaledes havt tilstrækkelig Tid og Lejlighed til at gjøre sig bekjendt med dette smukke Etablissement. I Løbet af denne Tid ere de væsentligste af de Mangler, som paa Aabningsdagen viste sig, blevne afhjulpne. Entreen, saavel den almindelige, som den specielle til Hovedbygningen, er bleven nedsat til en moderat Priis, og vi troe, at det vil være baade i Etablissementets og i Publikums Interesse, at bibeholde en særlig Adgangs priis, idetmindste til Theatrets nummererede Pladser, hvorfor den Besøgende erholdt foruden den sædvanlige Controlbillet til Aflevering, tillige et nummereret Kort, der kunde tjene som Ind- og Udgangs billet i Hovedbygningen til alle Aftenens Forestillinger. Derved vilde en saadan Trængsel og Forvirring, som fandt Sted ved Theatret i Søndag Aftes, bedst kunde undgaaes. Prosceniets Lampe række blev allerede en tre fire Dage efter Etablissementets Aabning forsynet med behørig Skjærm, flere Gasblus ere blevne tændte i Haven, og nogle af dem med megen Effect anbragte pyramideformet i Blomsterqvarterer og mellem Træerne. Dog er det at ønske, at Gasflammer ganske maatte fortrænge de endnu tilbageværende Olielamper og farvede Lygter. Til den paatænkte Udvidelse af Beværtningsvæsenet har der paa de stærkere besøgte Aftener ogsaa viist sig betydelig Trang. Som en heldig Foranstaltning maa det betragtes, at Hr. Linckes Orchester nu tildeels musicerer ude i en af Chioskerne. Etablissementet har hidtil i det Hele taget været godt besøgt; nogle Aftener, f. Ex. i Søndags, endogsaa overmaade stærkt. Gaetano Amicis fortrinlige Fyrværkerier og Dandsen paa Theatret udover en stærk Tiltrækningskraft. Det franske Søsterpar Osmond er navnligt bleven Publikums Yndlinge, ligesom ogsaa Damerne d'Obson og Guarrino vinde stærkt Bifald. Blandt Fornøielserne udenfor Hovedbygningen undlader Hr. Olivo's magiske Produktioner ikke at samle et skuelystent Publikum; de akrobatiske og eqvilibrististe.Forestillinger paa Estraden og Plainen sees ligeledes med Fornøielse.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 4. september 1857)

Trods de lovende artikler fratrådte løjtnant Garde i juni 1858, efter sigende efter et underskud på 20.000 rigsdaler, og genåbnede efter nogle dage med en midlertidig bestyrelse. Det gik ikke stort bedre, idet den artistiske direktør Caën (som ellers havde talent for at få folk til at tale om Alhambra) havde brugt for mange penge på forlystelserne. Han blev erstattet af skuespildirektør Brun sommeren 1858. I juni 1859 erklærede indenrigsministeriet Alhambra for fallit.

Vadske- og Badeanstalt, i Forening med Dampkjøkken, paa Christianshavn. (Efterskrift til Politivennen)

Medens der fra Communens Side endnu Intet er gjort til at fremme den oftomtalte Vadskeanstalt, uagtet Hr. Baron Hambro har skjænket saa store Summer til Samme, er det glædeligt at erfare, at et saadant Foretagende, ved privat Virksomhed, i disse Dage er blevet paabegyndt i den Deel af Hovedstaden, som maaskee meest trænger til en saa nyttig Indretning. Selskabet for Opførelsen af Arbeidsboliger lader saaledes anlægge en Vadske- og Badeanstalt i Overgade neden Vandet i Forening med et Dampkjøkken. hvilket Arbeide udføres efter en af dHrr. English Hanssen udarbejdet Plan.

Da det er saare vigtigt, at et Arbeide af den Natur, hvilket er det Første her i Landet, udføres af erfarne Mænd, som tidligere have ledet lignende Foretagender, er det lovende for Sagen at Udførelsen er overdragen til de nævnte Herrer, som, under deres Ophold i London for flere Aar siden, have forestaaet Udførelsen af to langt større Vadske- og Badeanstalter, der ere anlagte i den vestlige Deel af Staden.

Skulde nu, som det synes, Gas- og Vandforsyningen komme Kiøbenhavnerne tilgode førend Christianshavn vil erholde disse Goder, da ville Beboerne af denne Deel af Staden være de Første som erholde Vadske- og Badeanstalt i Forening, og det gode Exempel, som her er givet af et privat Selskab vil, som vi haabe, bevæge Communen til endelig at benytte de store Summer, der, paa en saa liberal Maade, ere skjænkede og fremdeles gives i det nævnte Øiemed.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 5. august 1857).

Fosterfordrivelse i Højesteret. (Efterskrift til Politivennen)

Nr. 171. Fredagen den 31te Juli.

Advocat Liebe 

    contra 

1. Johanne Marie Hansen eller Nielsen, Nielsens Enke, 2. Vilhelmine Amalie Nielsen, Schmidts Enke, 3. Ane Cathrine Christensen eller Christensdatter, Christensens Hustru, 4. Margrethe Jensdatter, Thomsens Hustru, 5. Marie Dorthea Carlsdatter eller Carlsen, 6. Kirsten Andersdatter, 7. Caroline Nielsdatter eller Nielsen, 8. Maren Ottine Olsdatter, Kønigsliebs Hustru og 9. Jacobine Christiansdatter eller Christiansen, Hansens Hustru (Defensor for Nr. 1 og 2 Brock, for Nr. 3–9 Salicath) der tiltales Nr. 1 og 2 for at have fordrevet samt søgt at fordrive frugtsommelige Kvinders Fostre og Nr. 3, 4, 5, 6, 7, 8 og 9 for at have ladet deres Fostre fordrive og Nr. 3 tillige for Meddeelagtighed i førstnævnte Forbrydelse.

Kjøbenhavns Criminal- og Politirets Dom af 4de April d. A.: "Arrestantinderne Johanne Marie Hansen eller Nielsen, Nielsens Enke, Vilhelmine Amalie Nielsen, Schmidts Enke og Ane Cathrine Christensen eller Christensdatter, Christensens Hustru, bør hensættes til Tugthuusarbeide de 2 førstnævnte hver især paa Livstid og den sidste i 6 Aar. De Tiltalte Margrethe Jensdatter, Thomsens Hustru, Caroline Nielsdatter eller Nielsen, Marie Dorthea Carlsdatter eller Carlsen, Kirsten Andersdatter, Maren Ottine Olsdatter, Koenigsliebs Hustru og Jacobine Christiansdatter eller Christiansen, Hansens Hustru, bør hensættes til Forbedringshuusarbeide, den Første i tre Aar og hver af de Øvrige i to Aar. Actionens Omkostninger, derunder Salair til Actor og Defensorerne, Procuratorerne Simonsen, Cancelliraad Dahl og Baastrup, 15 Rdl. til den Første og 12 Rdl. til hver af de Sidste, udredes af Arrestantinden Nielsens Enke med ½, hvoraf Arrestantinden Christensens Hustru og de Tiltalte Thomsens Hustru og Nielsdatter in solidum med hende udrede hver 1/6, og af Arrestantinden Schmidts Enke med ½, hvoraf de Tiltalte Carlsdatter, Andersdatter, Koenigsliebs Hustru og Hansens Hustru in solidum med hende udrede hver 1/8. At efterkommes under Adfærd efter Loven".

“Vilhelmine Amalie Nielsen, Schmidts Enke, hjemmeh: i Kbhvn:; er Gjordemoder og ved Hjstr: Dom af 31/7 57 tilkjendt livsvarigt Tugthus for Fosterfordrivelser i stort Omfang; benaadet ved Kong: Res: af 3/4 68.” [1868]. Genealogisk Forlag.

Høiesterets Dom.

I henhold til de i den indankede Dom anførte Grunde kjendes for Ret:

Criminal og Politirettens Dom bør ved Magt at stande. Advocaterne Liebe og Brock samt Etatsraad Salicath tillægges i Salarium for Høiesteret hver 30 Rd., der udredes af de Tiltalte efter det ved be meldte Dom med Hensyn til de øvrige Omkostninger bestemte Forhold.

I den indankede Doms Præmisser hedder det: "Under nærværende Sag er Arrestantinden Nielsens Enke, der er langt over criminel Lavalder og under en mod hende for at have bidraget til eller søgt at bidrage til, at frugtsommelige Qvinders Fostre kunde fordrives, samt for Qvaksalveri anlagt Sag blev ved Lands-Over- samt Hof- og Stads-Rettens Dom af 17de December 1836 for sidstnævnte Lovovertrædelse idømt en Mulct af 20 RdL., medens hun iøvrigt frifandtes for Actors videre Tiltale, ved egen med det iøvrigt Oplyste stemmende Tilstaaelse overbeviist at have gjort sig skyldig i den Forbrydelse, for hvilken hun er actioneret, idet hun i en lang Række af Aar har i Reglen for Betaling foretaget Fosterfordrivelse med frugtsommelige Ovinder, som derom henvendte sig til hende, efter hendes Opgivende ialt med et Antal af 23 à 24 Fruentimmer

Blandt de Fruentimmer, som Arrestantinden har behandlet for at fordrive deres Foster, ere Arrrestantinden Christensens Hustru og Tiltalte Thomsens Hustru, hvis Foster hun 2 Gange har fordrevet, samt Caroline Nielsen.

Arrestantinden Schmidts Enke, der er født den 10de September 1814 og ikke funden forhen straffet, er paa samme Maade overbevist at have gjort sig skyldig i den hende paasigtede Forbrydelse, idet hun ........... har i Løbet af omtrent 10 Aar for Betaling fordrevet Fostre paa efter hendes eget Opgivende indtil 100 frugtsommelige Fruentimmer, som derom have henvendt sig til hende, og hvoriblandt de under nærværende Sag Medtiltalte Marie Dorthe Carlsen, Kirsten Andersdatter, Maren Ottine Olsdatter, Koenigsliebs Hustru, og Hansens Hustru.

Hvad angaaer Arrestantinden Christensens Hustru, der er langt over criminel Lavalder og ved denne Rets Domme af 29de Octbr. 1850 og 23de Oct. 1855 anseet efter Analogien af § 46 i Forordningen af 11te April 1840 med Fængsel paa Vand og Brød i respective 2 Gange 4 og 4 Gange 5 Dage, da er hun ligeledes ved egen af de forøvrigt oplyste Omstændigheder bestyrkede Tilstaaelse overbeviist at have gjort sig skyldig i det Forhold, for hvilket hun er sat under Tiltale, idet hun deels har henviist efter hendes Forklaring ialt 4 eller 5 Fruentimmer, hvoriblandt Medtiltalte Caroline Nielsdatter, der havde yttret Ønske om at lade deres Fostre fordrive, til de 2 førstnævnte Arrestantinder, og derfor modtaget Betaling, og deels har for omtrent 8 Aar siden, medens hun var gift, ladet sit eget Foster fordrive af Arrestantinden Nielsens Enke.

Med Hensyn til de Tiltalte Margrethe Jensdatter, Thomsens Hustru, Caroline Nielsdatter eller Nielsen, Marie Dorthea Carlsdatter eller Carlsen, Kirsten Andersdatter, Maren Ottine Olsdatter, Koenigsliebs Hustru og Jacobine Christiansdatter eller Christiansen, Hansens Hustru, der samtlige ere over criminel Lavalder, og hvoraf Ingen er funden forhen straffet, da ere de paa samme Maade overbeviste at have, medens de vare i den første Tid af deres dem, med Undtagelse af Tiltalte Hansens Hustru, udenfor Ægteskab paaførte Svangerskab, ladet deres Fostre, Thomsens Hustru 2 Gange, fordrive, nemlig de 2 førstnævnte Tiltalte af Arrestantinden Nielsens Enke og de 4 Øvrige af Arrestantinden Schmidts Enke, ..... imod Betaling til bemeldte Arrestantinder. ....

Betræffende de Straffe, Arrestantinderne og de Tiltalte have forskyldt for det dem overbeviste Forhold, da ville Arrestantinderne Nielsens Enke, der har været beskikket Jordemoder, men blev efter den anførte hende i Aaret 1836 overgaaede Dom fratagen denne Rettighed, og Schmidts Enke, hvis senere af Intet bestyrkede Fragaaelse af hendes under Sagen afgivne Tilstaaelse i Medfør af Lovens 1-15-1 ikke findes at kunne frie hende for Ansvar, være at ansee med en efter Lovgivningens Analogi, navnlig Forordningen af 30te November 1714 § 10 og Reglementet af 21de November 1810 § 41, valgt Straf, findes at kunne bestemmes til Tugthuusarbeide for Livstid for hver især.

Arrestantinden Christensens Hustru og de øvrige Tiltalte ville ligeledes være at idømme en efter Lovgivningens Analogi lempet arbitrair Straf, Arrestantinden tillige med specielt Hensyn til den af hende udviste Medvirkning i Henseende til den af de ovennævnte Arrestantinder begaaede Forbrydelse, og findes Straffen passende at kunne bestemmes for Christensens Hustru til Tugthuusarbeide i 6 Aar og for de øvrige Tiltalte til Forbedringshuusarbeide, Thomsens Hustru i 3 Aar og hver af de andre Tiltalte i 2 Aar".

(Højesteretstidende 1857. 20. august nr. 20. Side 302-304)

Møde i statsrådet fredag d. 3. april 1868.

Aar 1868, Fredagen den 3die April, var Statsraadet forsamlet paa Amalienborg under Hans Majestæt Kongens allerhøieste Forsæde. Hans Kongelige Høihed Kronprindsen var fraværende.

Justitsministeren [Rosenørn-Teilmann] refererede en allerunderdanigst Forestilling om Benaadning for forskjellige i Straffeanstalterne hensiddende Fanger, hvori indstilles, at efternævnte Straffanger maa forundes Friheden, nemlig:

1) Straffeanstalten paa Christianshavn:

1) Ole Pedersen, 2) Hans Nielsen, 3) Vilhelmine Amalie Nielsen, Schmidts Enke, 4) Hans Jensen Høiland, 5) Hans Jørgensen, 6) Niels Pedersen, 7) Søren Folium og 8) Rasmus Jørgensen.

- - -

(Statsrådets Forhandlinger 1866-1872, s. 224)