17 juli 2026

Familie-Journalen genopstaar! (Efterskrift til Politivennen)

Tirsdag den 23. Januar Kl. 23,34 blev Carl Allers Etablissement Genstand for et af de største Hipoattentater, Danmark har oplevet, som fuldstændig lagde den store Virksomhed i Grus og Aske. Alt blev ødelagt; de store Rotationspresser, Papirfabriken, Reproduktionsanstalten, Redaktion og Arkiver. Allerede Dagen efter var man imidlertid i Sving igen, idet man flyttede Redaktion og Administration ind i den store Villa paa Valbygaardsvej, der benyttedes af Carl Allers Bogforlag, og ved en enestaaende Hjælpsomhed fra alle Sider var det blevet muligt at udsende Bladene med kun et Par Ugers Forsinkelse. Men det var ikke Hipo nok, at Bladets Bygninger og Maskiner blev totalt ødelagt. Det oplyses nu, at Grunden til, at Bladene alligevel ikke udkom, var, at man lod Firmaet vide, at en Genoptagelse af Bladenes Udgivelse ved andre Trykkeriers Hjælp vilde gaa ud over de store Virksomheder, der rakte Etablissementet en hjælpende Haand. Selv om man saaledes blev truet til at ligge stille, laa man dog ikke paa den lade Side. Hele den 300 Mand store Arbejdsstyrke gik i Gang med Oprydningen af den store Virksomhed, og takket være Ledelsens Initiativ blev ikke en eneste arbejdsløs som Følge af Katastrofen. Samtidig begyndte Firmaets Ingeniører at konstruere nye Trykkemaskiner, og naar disse engang bliver færdige og staar installeret i de nye Bygninger, hvortil Firmaets egne Arbejdere allerede har gravet Grunden, vil Familie Journalen fremtræde som Danmarks mest moderne Ugeblad.

I Dag, mindre end en Maaned efter Befrielsen, foreligger Bladets første Nummer, trykt under meget primitive Forhold paa en gammel Maskine, som det lykkedes at faa rekonstrueret af Stumperne, og Resultatet maa siges at være imponerende.

Indholdet er naturligvis højaktuel. Arkivar Chr. Stampen har samlet alle Kongens Taler til sit Folk fra Besættelsen til Befrielsen og Rigsdagens Aabning. En interessant Billedreportage viser selve Hippoattentatet paa den store Bladvirksomhed, Arne Horn skriver om de danske Mariner, der ikke lod sig afvæbne, ligesom der er Beretninger fra Buchenwald og Neuengamme. 

Ogsaa Novellerne omhandler aktuelle Emner, Gestaporazziaer og lignende og paa Børnenes Side gives Anvisning paa Bygning af en "Jeep" til Transport af Tinsoldater.

(Viborg Stifts-Tidende, 1. juni 1945.)

Allers villa på Valbygårdsvej 33. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Ikke alt blev bombet. Denne lille rest tilhørende Hotel- og Restaurationsskolen stammer fra Allers tid. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Jens Chr. Jetsmar, Modstandsmand (1918-1944). (Efterskrift til Politivennen).

Jens Kristian Alfred Jetsmar (1918-1944) var tilknyttet den illegale transporttjeneste. Efter endt skolegang i lære som kleinsmed på maskinfabrikken „Atlas“ i København. Efter læretiden indkaldt ved 10. artilleriafdeling, 2. bataljon. Hjemsendt som korporal. Ansat i ingeniørfirmaet „Arne Piper“ føret som værkfører ved et mindre værksted, senere som driftsleder. Da værkstedet som følge af materialemangel måtte indstille virksomheden i 1943 rejste han i provinsen for det samme firma og formidlede køb og salg af brugte værktøjsmaskiner.

Han blev tilknyttet den illegale transporttjeneste, antageligt fra det tidlige efterår 1943. Under anvendelse af en bestemt stikker var det flere gange lykkedes Gestapo at infiltrere illegale transportorganisationer. Episoden på Asiatisk Plads (se under Blichfeldt Møller) skyldtes således hans virksomhed. Under det påtagne navn „arkitekt Jørgensen“ lykkedes det ham ved at give sig ud for at være flygtning at kontakte Jens Jetsmar. Det var imidlertid lykkedes Holger Danske at komme på sporet af denne stikker, der efter et besøg i Jetsmars lejlighed blev likvideret 12.5.1944. 

„Brøndum-banden“, der havde dirigeret stikkerens arbejde, besluttede herefter at likvidere Jens Jetsmar. Under anvendelsen af en anden stikker, der gik under navnet „Strynbo“, lykkedes det at lokke Jetsmar og hans hustru i baghold, idet „Strynbo“ , der af Jetsmar blev anset for at høre til transportorganisationen, angav at ville formidle ægteparrets flugt til Sverige efter stikker-episoden. Jens Jetsmar blev ramt bagfra af to kugler i hovedet, medens hans kone på mirakuløs måde undgik at blive ramt af skud, der blev rettet mod hende. På hjørnet af Skelbækgade og Sdr. Boulevard.


Brøndum fik 40 Kr. om dagen.
Han har aflagt nye tilståelser.
København, fredag (RB)
Lederen af Bovensieben-terrorgruppen, viktualiehandler Henning Brøndum, har nu overfor opdagelsespolitiet tilstået at han har dræbt inspektør Henning Krarup Petersen i Restaurant "Skandia", og at en af hans medskyldige samme dag skød repræsentant Jens Chr. Jetsmar i Saxogade. Begge de dræbte var medlemmer af modstandsbevægelsen. Endvidere har han tilstået drabet på slagtermester Valdemar Søndergaard i Gothersgade 45. Arrestanten oplyste, at han og hans hjælpere - 7 tyskere og 2 danskere - var lønnet med 40 kr. om dagen, som udbetaltes hver 5. dag. Han ville ikke opgive navnene på sine folk, og påstår i øvrigt, at de allesammen er kommet over grænsen.

(Vestsjællands Social-Demokrat 19. maj 1945).


Jens Chr. Jetsmars gravsted på Vestre Kirkegård. Foto Erik Nicolaisen Høy.

De Frie Danske. 3. årg. Nr 8:
Samme dag [13. maj] var der tidligere på aftenen sket et andet mord på en god dansk mand, driftsleder J. K. Jetsmar. Driftsleder Jetsmar havde huset stikkeren Poul Emil Berthelsen, der under falsk navn ventede på at komme til Sverige ad illegal vej. Berthelsen var ude efter at afsløre denne udrejse-organisation, men stikkeren blev genkendt og henrettet. (Se artikl. side 8.) Et døgn efter denne henrettelse blev Jetsmar telefonisk kaldt ned på gaden - og i Skellebækgade blev han skudt ned bagfra af en cyklist, der åbenbart har været med manden, der kaldte driftslederen ned på gaden.

Også omtalt i Frit Danmark, nr. 3, 3. årg., s. 3.

Joachim Hans Wilhelm Briegleb 1905-1945. (Efterskrift til Politivennen)

Joachim Hans Wilhelm Briegleb var søn af en ældre søster (Edelgard Seraphine Maria Hanna von Leyser) til Ernst Ulrich Hans von Leyser (1889-1962) - en højtstående tysk officer. Edelgard var gift med Hans Carl Wilhelm Oswald Wolfgang Briegleb som var af en officersfamilie. Joachim Briegleb blev gift 1934 med den næsten 5 år yngre Hella Albertine Alma Minna Käthe von Graevemeyer

Hans militære karriere forløb således: 1. april 1934 løjtnant, 1. marts 1934 Oberleutnant, 1. marts 1938 ritmester. 15. maj 1940 taktiklærer ved Kavallerieschule, 16. september 1940 lærer ved Heeresreit- und Fachschule. 7. marts 1941 kommandant for Aufkläringsabteilung 102. 18. januar 1942 major med EDA fra 1. januar 1942. I april 1942 var han med til at organisere operation "Seydlitz": nedkæmpelsen af en sovjetiske hærstyrke i det sumpede og skovbevokset område ved Kholm-Jirkovski mellem 2. og 13. juli 1942. Efter ødelæggelsen vendte han tilbage som leder af Schnellen-Abteilung 102.1. august 1942 kommandant for "schnellen Abteilung".

Han blev såret 20. december 1942 og tildelt 9. cykel-afdeling. 3. marts 1943. kommanderede han 6. Lehrgang för höhere Adjutanten. 24. marts 1943 ved Armeafdeling Kempf. 1. maj 1943 ved XXXXVIII panserkorps' stab. 1. september 1943 adjudant ved XXXXVIII panserkorps. 1. oktober 1943 oberstløjnant. 25. marts kommandør for Lehrgruppe II ved Aufklärungs- und Kavallerischule Bromberg. 12. december 1944 kommandant for 10. Radfahrjägerbrigade.

Den var blevet oprettet januar 1945 og resterne af den indgik i 28. Jägerdivision 31. marts 1945. Han deltog i det sovjetiske omringelsesslag ("kedelslag") ved Heiligenbeil - Mamonovo - i Østpreussen 26. januar 1945 til 24. marts 1845. Grundet den kaotiske situation var tabstal meget usikre. Sovjet erklærede 93.000 fjender døde og 46.488 tilfangetagne.

Tæt på lå en af koncentrationslejren Stutthofs udearbejdslejre Heiligenbeil som var blevet oprettet september 1944. Lejren rummede 1.064 jødiske kvinder og 93 mænd ved evakueringen (dødsmarch) den 20.-21. januar 1945 til Stutthof. Ved anden fase af evakueringen fra Stutthof besluttedes at myrde dem alle. Fangerne - hvis tal nu var nået op på omkring 4.000 - blev drevet mod kysten og tvunget til at enten begå selvmord eller blive skudt. Omkring 200 lykkedes det at flygte, hvoraf kun 15 overlevede krigen.

Ingen fundne kilder nævner hvordan Briegleb havnede i Danmark hvor han opgives til at være død i Korsør. 20. eller 21. maj 1945. Men scenariet generelt var at 232.700 tyske soldater marcherede hjem i maj og frem til 6. juni 1945. De resterende ca. 54.000 tog hjem indtil 1949. Et gæt kan være at han efter befrielsen 5. maj 1945 blev sendt på march til Tyskland fra fx København hvor han nåede til Korsør. 

Se fx DRs dokumentar "Flødeskumsfronten. Den sidste March".


Ubekendt fotograf: Tyske soldater drager hjem, Holmens Kanal, København, maj 1945. Det kongelige Bibliotek. Briegleb kan have været med i en sådan kolonne efter at være ankommet til København fra Østfronten, måske slut marts/begyndelsen af april 1945.

Korsør spillede (sammen med fx Gedser) efter tyskernes kapitulation en stor rolle som det sted hvor 65.000 soldater blev afvæbnet på deres vej til Tyskland, overvåget af 100 engelske faldskærmssoldater samt lokale frihedskæmpere og politifolk. Alt materiel, heste, gods og penge (ca. 6 mill. kr.) blev konfiskeret og opbevaret i byen. Soldaterne overnattede imens i telte og bivuak - og pavillon Sommerlyst. Kilderne nævner ikke dødsårsagen.

Svigerfar von Leyser blev taget i amerikansk fangenskab efter krigen og ved krigsforbryderdomstolen i Nürnberg 1947 idømt 10 års fængsel, bl. a. for at have slæbt kroater til tvangsarbejde i Tyskland samt for og folkeretsstridige henrettelser. Han blev løsladt i begyndelsen af 1951. 


Joachim (Hans Wilhelm) Briegleb, Oberstleutnant 23.11.1905-21.5.1945. Gravsted på Vestre Kirkegård, tyske afdeling G 75/76. Foto Erik Nicolaisen Høy (2024).

Tysk Ubaad sænket i Storebælt. (Efterskrift til Politivennen)

Den 3. maj 1945 blev den tyske ubåd U-2503 sænket i Storebælt. Ubåden var blevet søsat 29. juni 1944. Besætningen var normalt 5 officerer og 52 besætningsmedlemmer. Den 3. maj 1945 var den på vej nord på gennem Storebælt med kurs mod Norge. Tæt ved Omø Fyr blev den angrebet af fly fra Royal Airforce (RAF) Bristol Beaufighters. Kommandotårnet blev ramt, og flere besætningsmedlemmer dræbt, bl.a. kaptajnløjtnant Karl-Jürg Wächter. Ubåden blev glødende og af en mindre motorbåd slæbt til Nordfyns kyst. De overlevende (59?) gik i land her. Ubådens ledende ingeniør Oskar Curio sænkede den næste morgen 4. maj kl. 5.12 med sprængstof på position 55°09′N 11°08′E.

Chefen for eskorten til de fly der nedskød ubåden, major Arne Austeen (1911-1945) blev i sin Mustang ramt af flak, formentlig fra ubåden U-155 den 4. maj 1945 over Flensborg Fjord. Flyet eksploderede og Austeen omkom. Han se dog ikke at have været med i selve nedskydningen af U-2503. Han havde nedskudt 5 fly og beskadiget 3 andre.

Kaptajnløjtnant Wächter var kommandant på ubåden siden 22. november 1944. Han var startet som søkadet 10. september 1936 og var herefter steget i graderne til 1. oktober 1940 at blive Oberleutnant zur See, 1. juni 1943 kaptajnløjtnant. I starten af krigen var han i Luftwaffe, men blev i 1941-1942 uddannet til ubådsflåden. 6. juni 1942 - 12. januar 1944 var han kommandant for U 223 som sejlede i Nordatlanten og ved sydøstlige Grønland. Her sænkede han 2 skibe. Senere på året yderligere 2 skibe. Den 12. november 1944 blev han kommandant på 2503 (XXI). Den havde bl. a. været i Swinemünde, Gotenhafen, Hela, Travemünde og sejlet 30 flygtninge fra Østpreussen dertil. Den 3. maj 1945 afsejlede den fra Kiel mod Norge. 


Karljürg Wächter. Kapitänleutnant. 2.5.1916-3.5.1945. Wächter havde kommandoen på ubåden, mens Erwin Christophersen var med som passager på vej mod Norge for at overtage kommandoen over en båd der. Gravsted på Vestre Kirkegård, tyske afdeling G 49/50. Foto Erik Nicolaisen Høy (2024).


På båden befandt sig endvidere kaptajnløjtnant Erwin Christophersen som skulle til Norge for at overtage kommandoen over en ny båd. Hans karriere var var startet i 1935 i marinen og forløb fra december 1940 på følgende ubåde:

På træningsbåden U-753 var han 18. juni 1941 til 30. november 1941 som 1. udkik. Det må være på dette tidspunkt han var med på båden. Båden blev senere indsat og sænkede den 20. maj 1942 et amerikansk handelsskib, beskadigede den 22. maj 1942 et britisk sejlskib, samt den 25. maj 1942 en norsk tanker. Den 27. maj 1942 sænkede den den norske tanker Hamlet. Den 5. maj 1943 blev den sænket og alle 47 besætningsmedlemmer omkom.

U-228 blev søsat 30. juli 1942 og var i starten til træning. Den udførte seks patruljer mellem 1. marts 1943 til 5. oktober 1944 uden at få sænket et skib, men fik nedskudt to fly. Den blev beskadiget i Bergen 5. oktober 1944 og skrottet.

U-3028 blev søsat 22. december 1944 under kommando af kaptajnløjtnant Erwin Christophersen fra 27. januar 1945. Den kom aldrig i aktiv tjeneste og han forlod den 3. maj 1945, samme dag som han var ombord på U-2503 som passager for at overtage en ubåd i Norge, men døde under angrebet. Vraget blev senere hævet og skrottet.


Heinrich Gissel. Oberleutnant. 5.2.1913-3.5.1945. Døde ifølge kilder sammen med Erwin Christophersen. Gravsted på Vestre Kirkegård, tyske afdeling G 51/52. Foto Erik Nicolaisen Høy (2024).

16 juli 2026

Tove Schmidt 1920-1945. (Efterskrift til Politivennen)

Likvideret sammen med sin mand, Kaj Jørgen Godtfredsen Schmidt. Født 28. januar 1910 i København. Opdagelsesbetjent. Han var med i De frie Danskes første plakat over 12 danske stikkere, der blev mistænkt for at samarbejde med Dagmarhus (Gestapo), i apriludgaven i 1944. Kaj og Tove Godtfredsen Schmidt  blev likvideret sammen med sin kone Tove Schmidt på hjørnet af Vigerslevsvej og Hanstedsvej i Valby den 13. april 1945 af Holger Danskes gruppe Lange: ”Karl”, ”Philipsen”, ”Lange-Jens” og Gudrun Ingeborg Agnete Johansen kaldet ”Frøken Lange” (1905-1983). Tove Schmidt er begravet på Vestre Kirkegårds tyske afdeling, D/1366-1365

Dobbeltlikvideringen blev udført af fem modstandsfolk. Jørgen blev dræbt på stedet. Han havde været på Østfronten i tysk tjeneste og arbejdede for Gestapo. Sammen med sin kone Tove ifølge modstandsbevægelsens oplysninger. Hun blev i første omgang hårdt såret, men levede en kort tid. Den 40-årige Gudrun Johansen (dæknavn Frøken Lange) var en af de fem bevæbnede modstandsfolk. Spinkel, nærsynet og undseelig kvinde, halvlangt mørkt hår og store hornbriller. Hun træder frem og retter sin pistol mod Toves hoved og affyrer et dræbende skud. Gudrun levede et dobbeltliv. Når hun ikke studerer plantesygdomme (plantepatolog), er hun en af modstandskampens få kvindelige ledere. Hun er anfører af Gruppe Lange og mod slutningen af besættelsen har hun 34 unge mænd under sig. Gruppen ransager huse, holder vagt og så likviderer de stikkere og andre danskere, som bliver vurderet farlige for modstandsbevægelsen. Men Gudrun kæmper ikke altid kun mod den tyske besættelsesmagt og dens danske håndlangere. Da hun bliver forfremmet til afdelingsleder og får flere grupper under sig, lyder der protester fra modstandsfolk, som ikke mener, at kvinder kan være ledere i modstandsbevægelsen. Men ”Frøken Langes drenge”, som de unge mænd under Gudrun bliver kaldt, stiller sig bag hende og de skaber et stærkt bånd mellem sig, der fortsætter mange år efter befrielsen. Selv efter Gudrun bliver gift og flytter til Brasilien, mødes hun stadig med sine drenge ved enkelte lejligheder. Frem til befrielsen ledede hun afdelingen på omkring 35 mand og deltog selv i flere likvideringer og sabotager. Gudrun døde i 1983. (Oplysninger fra Frihedsmuseet).

Tove Schmidt er begravet påVestre Kirkegårds tyske afdeling, D/1366-1365. Foto Erik Nicolaisen Høy.