Joachim Hans Wilhelm Briegleb var søn af en ældre søster (Edelgard Seraphine Maria Hanna von Leyser) til Ernst Ulrich Hans von Leyser (1889-1962) - en højtstående tysk officer. Edelgard var gift med Hans Carl Wilhelm Oswald Wolfgang Briegleb som var af en officersfamilie. Joachim Briegleb blev gift 1934 med den næsten 5 år yngre Hella Albertine Alma Minna Käthe von Graevemeyer
Hans militære karriere forløb således: 1. april 1934 løjtnant, 1. marts 1934 Oberleutnant, 1. marts 1938 ritmester. 15. maj 1940 taktiklærer ved Kavallerieschule, 16. september 1940 lærer ved Heeresreit- und Fachschule. 7. marts 1941 kommandant for Aufkläringsabteilung 102. 18. januar 1942 major med EDA fra 1. januar 1942. I april 1942 var han med til at organisere operation "Seydlitz": nedkæmpelsen af en sovjetiske hærstyrke i det sumpede og skovbevokset område ved Kholm-Jirkovski mellem 2. og 13. juli 1942. Efter ødelæggelsen vendte han tilbage som leder af Schnellen-Abteilung 102.1. august 1942 kommandant for "schnellen Abteilung".
Han blev såret 20. december 1942 og tildelt 9. cykel-afdeling. 3. marts 1943. kommanderede han 6. Lehrgang för höhere Adjutanten. 24. marts 1943 ved Armeafdeling Kempf. 1. maj 1943 ved XXXXVIII panserkorps' stab. 1. september 1943 adjudant ved XXXXVIII panserkorps. 1. oktober 1943 oberstløjnant. 25. marts kommandør for Lehrgruppe II ved Aufklärungs- und Kavallerischule Bromberg. 12. december 1944 kommandant for 10. Radfahrjägerbrigade.
Den var blevet oprettet januar 1945 og resterne af den indgik i 28. Jägerdivision 31. marts 1945. Han deltog i det sovjetiske omringelsesslag ("kedelslag") ved Heiligenbeil - Mamonovo - i Østpreussen 26. januar 1945 til 24. marts 1845. Grundet den kaotiske situation var tabstal meget usikre. Sovjet erklærede 93.000 fjender døde og 46.488 tilfangetagne.
Tæt på lå en af koncentrationslejren Stutthofs udearbejdslejre Heiligenbeil som var blevet oprettet september 1944. Lejren rummede 1.064 jødiske kvinder og 93 mænd ved evakueringen (dødsmarch) den 20.-21. januar 1945 til Stutthof. Ved anden fase af evakueringen fra Stutthof besluttedes at myrde dem alle. Fangerne - hvis tal nu var nået op på omkring 4.000 - blev drevet mod kysten og tvunget til at enten begå selvmord eller blive skudt. Omkring 200 lykkedes det at flygte, hvoraf kun 15 overlevede krigen.
Ingen fundne kilder nævner hvordan Briegleb havnede i Danmark hvor han opgives til at være død i Korsør. 20. eller 21. maj 1945. Men scenariet generelt var at 232.700 tyske soldater marcherede hjem i maj og frem til 6. juni 1945. De resterende ca. 54.000 tog hjem indtil 1949. Et gæt kan være at han efter befrielsen 5. maj 1945 blev sendt på march til Tyskland fra fx København hvor han nåede til Korsør.
Se fx DRs dokumentar "Flødeskumsfronten. Den sidste March".
Korsør spillede (sammen med fx Gedser) efter tyskernes kapitulation en stor rolle som det sted hvor 65.000 soldater blev afvæbnet på deres vej til Tyskland, overvåget af 100 engelske faldskærmssoldater samt lokale frihedskæmpere og politifolk. Alt materiel, heste, gods og penge (ca. 6 mill. kr.) blev konfiskeret og opbevaret i byen. Soldaterne overnattede imens i telte og bivuak - og pavillon Sommerlyst. Kilderne nævner ikke dødsårsagen.
Svigerfar von Leyser blev taget i amerikansk fangenskab efter krigen og ved krigsforbryderdomstolen i Nürnberg 1947 idømt 10 års fængsel, bl. a. for at have slæbt kroater til tvangsarbejde i Tyskland samt for og folkeretsstridige henrettelser. Han blev løsladt i begyndelsen af 1951.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar