06 juni 2014

Om Urtepotters Farlighed i Vinduer.

For ungefær 6 til 8 uger siden går jeg fra Toldboden forbi det almindelige hospital. Som jeg går på fortorvet, falder en potte ned fra øverste etage, og stryger mig langs ned på ryggen uden at gøre mig nogen skade. Sandsynligvis har en af lemmerne af uforsigtighed ved at oplukke et vindue, udstødt en af de mange urtepotter som ofte står der. Jeg har indeholdt med at tale derom på grund af jeg troede andre skulle blive opmærksomme derpå, ligesom jeg altid har iagttaget mig for faren ved at gå under denne bygning, og skal fremdeles.

Finder Politivennen dette plads værd i Deres blad, må det gerne indrykkes, ligesom det kan indklædes som De selv finder for godt - muligt det kunne have den virkning, at fortorvet med mere sikkerhed for liv og lemmer kunne passeres. I dag står der kun 2 farlige potter.

M.

* * *

Udgiveren tror at hospitalets forstander ved en lille træliste i vinduet både kunne forebygge den skade som sådanne potter ved uforvarendes af et svagt og på hænderne rystende menneske at nedstyrtes kan forårsage, og tillige skulle lemmerne sikre lemmerne den uskyldige fornøjelse en urtepotte yder. At have noget der må takke en for livet, underhold, opklækkelse, er en sød følelse for enhver, og må endnu være det mere for en svag gammel og fattig indvåner af et hospital.

(Politivennen Nr. 11, 1798, side 170-172. [Estimeret dato: 6. juli 1798])

Ingen kommentarer:

Send en kommentar