Slagsmål mellem Borgmester og Råd

Lørdag den 13. denne måned behagede det borgmesteren og rådmanden at slås på rådstuen i en vis købstad i provinsen. Bataljen skal have været hårdnakket og blodig, men sejren for denne gang uafgjort, da arrestforvarerens kone og en arrestant efter gevaltskrig skal være kommet til, og med en passende moralsk tale have endt dette feltslag. Ved kurer skal samme straks fra begge omtalte chefer være blevet anmeldt til stiftamtmanden, som befalede omtalte feltherrer at indfinde sig hos ham tirsdagen efter bataljen. De krigsførende parter mødte bestemt tid hos deres foresatte, hvor en våbentilstand skal være blevet erklæret med gensidig tillæg at de en anden gang ville ende et forefaldende feltslag med mere selvstændighed og tapperhed. Alles ønske er at det da måtte ske på åben mark, for ikke at forstyrres som denne gang.

****

Et andet stykke er indkommet netop i samme anledning, men da man desværre i denne tid hører for meget til strid og rygte om strid, så ville indsenderen undskylde, at det ikke ganske blev indrykket. Den tanke, som forfatteren ytrer, at en borgmester som slås på rådstuen (rettens sæde) kan ikke med fynd dadle eller straffe et par slagsbrødre i et ølhus, er meget rigtig og kan ikke andet end bringe i erindring Henriks svar i Maskeraden: "At det er underligt at se en gammel fuld mand ledt hjem af vægterne moralisere over og gennemhegle ungdommens fejl på vejen".

(Politivennen. Hæfte 6, nr. 67, den 20. juli 1799, s. 1067-69)