Svar på det i Politivennen nr. 108 s. 1723 gjorte Spørgsmål til en Kasuist i det Gejstlige

(Sluttet)

Det er nok så bekendt her på egnen at den gode kirkevej, som mine formænd efter en højesteretsdom havde over godsejerens marker er forlagt på et andet sted, og siden atter forandret, men altid til det værre, da jeg med alle sognefolkene kan bevise, at der i afvigte vinter har været uføre over den nye hovmark, hvor godsejeren har ladet den gamle mådelige vej pløje op og anlagt en ny, som vel behøvede 2-3 stenkister, men endnu ikke har nogen, så vandet fra den højere del af marken flyder ned på vejen og gør den til et morads, hvorigennem man ikke kan komme uden fare for at brække hals og ben, og hvor bønderne i vinter ikke sjældent kørte i sænk, uagtet denne vej er en bilandevej, kirkevej og hovvej.

Til bevis på hvorledes godsejerens veje er holdt i stand, må jeg endnu tilføje, at jeg i afvigte vinter sålænge sølet varede, måtte krybe op på gærdet ved leddet fra omtalte vejs hovmark, og med besværlighed føre min hest igennem et lille hul ind på en af godsejerens græsmarker, fordi den rette vej var ufremkommelig. Og når jeg nu nåede nørrebjergshusene og skulle gennem leddet, var jeg nær ved at sætte hesten i det morads som de fra de høje marker nedstyrtende vande havde gjort i ledestedet, hvor ingen stenkiste eller ordentligt afløb for vandet gives. Denne vanskelighed at fremkomme på kirkevejen var årsag til, at jeg ikke fandt det rådeligt at komme oftere til annekset, end jeg var højligt nødt til.

Om travl tid ved jeg ikke at have talt med forvalteren, som frembragte godsejerens anmodning. Jeg sagde kun på denne tid, nemlig da vejen var ufremkommelig. Da jeg hverken begærede eller modtog noget for jordpåkastelsen på anførte urmagers lig, og derfor ikke kan henføres til dem som begører slem våde/både, så ved jeg ikke hvorfor vedkommende har villet anføre i offentlige blade det, som jeg under 4 øjne sagde hans forvalter, nemlig at jeg kendte ingen lov, som forpligtede mig dertil på en søgnedag, medmindre jeg betaltes derfor, uagtet det har sin gode rigtighed, at jeg hverken en søgne- eller helligdag var ved landets love forpligtet til denne forretning.

Jeg må derfor udlede anførte anmeldelse fra vores tiders herskende modetone eller modesyge at slå sig til ridder på præster.

Præsten

(Politivennen 1800, Hæfte 9, nr. 113. 21. juni 1800, s. 1794-1796)

Redacteurens Anmærkning.

Oversigt over artikler i denne debat: 
Politivennen 1800, Hæfte 9, nr. 108. 17. maj 1800, s 1723-1724
Politivennen Hæfte 9, nr. 112. 14. juni 1800, s. 1788-1790
Politivennen 1800, Hæfte 9, nr. 113. 21. juni 1800, s. 1794-1796
Politivennen Hæfte 9, nr. 117. 19. juli 1800, s. 1860-1865
Politivennen Hæfte 10, nr. 124. 6. september 1800, s. 1979-1983
Politivennen 1800, Hæfte 11, nr. 131. 25. oktober 1800, s. 2088-2089