Ulødig Nærighed hos Brændelæsserne.

Jeg kan ikke tro at de såkaldte læsseres monopol strækker sig til at kunne nægte en mand ved egne folk at lade sit brænde transportere fra favnemålet til sin bopæl. Ikke desto mindre er dette tilfælde virkeligt hændt mig. Jeg må derfor bede følgende indrykket i Deres blad for at gøre politiet opmærksom på disse læsseres uforsvarlige fremgangsmåde:

I forrige uge købte jeg af kaptajn Krøyer i Lille Strandstræde nr. 104 en favn brænde. Og da jeg bor i Nyhavn, andet hus fra samme stræde, troede jeg at kunne lade dette brænde bære hjem ved min karl. Men hvor forundret blev jeg ikke da man sagde at læsserne ikke alene nægtede ham dette, men endog at disse folk tvang mit bud til at betale dem 2 mark forintet, mens deres takst når jeg tog vogn, kunne have blevet 8 skilling.

Da mit bud for ikke at forløbe sig, spurgte om dette var således for alle, svarede man at det var almindeligt. hvilket fortjener så meget mere opmærksomhed.

*     *

Denne mand som mundtlig opgave mig denne uorden, er villig til at nævne sig, når politimesteren, for (som ønskes og håbes) at afstraffe disse læsseres uforskammethed, skulle finde det fornødent.

(Politivennen. Hæfte 8, nr. 98, den 8 Marts 1800, s 1565-1566)