Atter en Uorden paa Asistens-Kirkegaarden.

Skønt denne også foregår ved vore kirkegårde inde i byen, påankes den ikke ved dem, da enhver fornuftig måtte ønske deres fuldkomne nedlæggelse.

Det er nemlig en gang før offentlig foreslået at ved begravelsestog indlades kun de der udgjorde ligfølget. Om dette forslag er blevet agtet på eller ikke af Assistenskirkegårdens tilsyn og opsyn, vides ikke. Det sidste må formodes, da man endnu ved hver lidt udmærket ligbegængelse med harme må se al den hele skare af ørkesløse gabere der har løbet med ud af byen, stimle ind på kirkegården og som andet kvæg, uden mindste sky, nedtrampe gravene i en stor strækning af kirkegården.

Så stridende denne uskik er imod den fred gravsteder kunne kræve, så meget desto mere støder den enhver der tænkende følger et lig. Hvor bliver det højtidelige ved denne sidste afsked af når ligskaren selv næppe kan få plads for letsindig, stasende, leende, springende, leflende, ja selv kivende og baksende pøbel både i og uden smukke klæder?

(Politivennen. Hefte 18. Nr. 231, 25. september 1802, s.3687-3688)