17 oktober 2014

Uordener.

Torsdag morgen kom en rejsende her til byen kl. halv seks om morgenen. Nær ved Børsen mødte ham en utålelig stank. Da han kom til sit logi ved Nybørs, måtte han med væmmelse erfare at det var en af Københavns Natvogn som var gået i stykker og lå der på gaden med indhold og alt, og til hans forundring blev dette liggende til afsky endnu efter kl. halv otte. Hvor længe det siden lå, kan ikke bestemmes. Men man tror at det respektive vognlag der betales så godt, burde efterse vognene og kassere dem, for de på sådan en måde kasserer sig selv, samt at laget ved enhver sådan hændelse burde betale en klækkelig mulkt til de fattige.

(Politivennen. Hefte 18. Nr. 228, [4 September 1802], s. 3644-3645)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar