15 november 2014

Tildragelse ved Gaabense Færge.

Lørdag den 4.juni, morgenen kl. 8, ankom søværts til Vordingborg Færgegård to rejsende som straks afsendte et bud til vognmandslauget i Vordingborg for der at bestille et forspand heste til deres videre befordring. Efter forløb af 2 174 time, nemlig kl. 10.15 ankom vognmand Peder Mortensens karl med forspandet. Da de rejsende spurgte karlen om det nu er tid at komme? svarede denne i en fræk tone: Det er min S.... tid endnu. Og tilføjede som årsag at forspandet ikke var bestilt skriftligt - en omgangsmåde som de rejsende ikke kender og om hvis tilværelse de af gode grunde meget tvivler. Den brave færgemand i hvis og færgefolkenes overværelse dette passerede, misbilligede ikke alene karlens opførsel, man endog formanede ham til at vise de rejsende den dem skyldige høflighed, og udlod han sig tillige med at en lignende omgangsmåde og opførsel af vognmandskarlene imod de rejsende næsten altid var tilfældet.

Man offentliggør denne tildragelse fordi man er overbevist om at høje vedkommende vil gøre sig en fortjeneste af at træffe foranstaltninger til de rejsendes beskyttelse mod lignende tildragelser.

(Politivennen. Hefte 21. Nr. 273, 16. juli 1803, s. 4351-4352)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar