08 marts 2015

Et Kirkeønske

(Efter indsendt)

I en af stadens kirker var i søndags for otte dage siden bestilt en dåb. Ved en forglemmelse skete det imidlertid at da børnene (det var tvillinger) og fadderne ankom, måtte de vente der en times tid før børnene kunne blive døbt. Den kulde som børnene blev udsat for, var årsag til at de begge blev syge.


At den person som kirken bestilles hos, som det kaldes, kan forglemme sådant er menneskeligt muligt, men da følgerne kunne være vigtige, bør sådan indretning indføres af de ansvarlige, at uorden i sådant tilfælde er så lille som mulig som sådant kan ske.


Man foreslår derfor at den kirkebetjent der modtager sådanne bestillinger, har en tavle hængende på sin væg, hvorpå de straks i hans fraværelse som i hans nærværelse kan optegnes. For forældre er det dog hårdt at få sine børns legemlige helbred ødelagt, mens der
med penge sørges for udgift for sjælens.

(Politivennen nr. 464, 14. marts 1807, s. 7382-7383)

Faddere og børn der skulle døbes måtte i martskulden vente i en time på at blive døbt, hvorfor de begge blev syge. Indslaget fortæller ikke hvor det foregik. Men her er den lukkede dør til Helligåndskirken. Eget foto.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar