27 marts 2015

Et Par Mangler ved Helsingørs Hospital, som ønskes hævede.

(Efter indsendt).

At det helsingørske hospital eller såkaldte kloster er en gavnlig og i mange henseender meget bekvem stiftelse, derom tvivler ingen. Men at den desuagtet har sine mangler - og hvilken ting har ikke det - er lige så afgjort. Anmelderen finder to steder i hospitalet manglende de der så højst nødvendige lygter, nemlig 1) den trappe ad hvilken man går op til de øverste værelser. At denne trappe bør oplyses af en lygte, må enhver tilstå som har passeret den om aftenen, da den er så mørk at næppe nogen fremmed uden at krybe på alle fire kan finde de værelser hvortil denne trappe leder, og hvor meget er da ikke de gamle og svage hospitalslemmer udsat for at strande på disse skær hvor ingen lygte lyser for deres fod. 2) Den såkaldte hvælving hvis højt fremragende kupler og løse sten i forening med et meget stærkt mørke gør passagen derigennem til en af de allerfarligste. En fremmed vil ved at sætte sin fod derind, forskrækket træde tilbage og meget tage i betænkning at vove sig gennem denne dødens mørke bolig. At dette så skumle sted ikke oplyses af en lygte i det mindste, er ubegribeligt da man ved med vished at endog nogle af lemmer har ved at falde over de løsrevne sten, slået sig skammeligt. Anmelderen tror ved ovenanførte at gøre sig vedkommende forbundet, og tvivler ikke på at tinge bliver undersøgt og manglerne afhjulpet.

(Politivennen nr. 499, 21. november 1807, s. 8025-8026)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar